Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gough, Hugh - Gough, John - Gouin, François - Goujon, Jean - Goulard, Eugène de - Goulard'ske Blyvand - Goulburn - Goulburn, Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vittoria og Nivelle samt under Belejringen af
Cadiz og Tarifa. Han forfremmedes til
Generalmajor 1830 og fik 1841 Kommandoen over
Ekspeditionen til Kina. Efter at have indtaget
Hongkong, Amoy og Ningpo slog han Kineserne
afgørende ved Tseki 1842, hvorefter han
besatte Shanghai og Tschinkiangfu. Som
Belønning forfremmedes G. til Generalløjtnant, blev
Baronet og fik Overkommandoen over de ind.
Tropper. Her sejrede han 1843 over
Mahratterne ved Maharadshpur og 1845 over Sikherne
ved Mudki, stormede deres Lejr ved Firozschah
og tilføjede dem det flg. Aar et afgørende
Nederlag ved Sobraon, hvornæst han drog ind i
Lahore. Da Sikherne Efteraaret 1848 atter
faldt ind paa eng. Territorium, kom det til et
meget blodigt Slag ved Chillianwallah 15. Jan.
1849, hvor G. kun med Besvær og med
betydelige Tab hævdede Valpladsen. Det besluttedes
at fratage ham Kommandoen; men allerede
forinden hans Efterfølger var ankommet, havde
G. 21. Febr s. A. fuldstændig besejret Sikherne
ved Gudscharat og underkastede sig derefter
hele Pandshab. G. blev Viscount, vendte
tilbage til England og indtraadte som Medlem af
Overhuset, hvor han tilhørte Whig’ernes Parti.
1862 udnævntes han til Feltmarskal.
B. P. B.
Gough [gåf], John, Kvækernes
Historieskriver (1721—91). Født i Kendal i
Westmoreland blev han, 14 Aar gl, sat til at være Lærer
for Børn og havde senere fl. Stillinger som
Lærer i Kvækernes Skoler, i Cork og navnlig
i Dublin, hvor han 1752—74 ledede deres
Hovedskole. 1774 oprettede han selv en Skole i
Lisburn, hvor han ogsaa arbejdede som Ordets
Forkynder. Foruden fl. Ubetydelige Skr udgav
han en Kvækernes Historie, som han begyndte
paa, da han var 60 Aar, og arbejdede paa i
8 Aar; den udkom 1789—90.
(H. O-d.). A. Th. J.
Gouin [gwæ], François, fr. Filolog og
Sproglærer, f. 1831 i Normandiet. Han har
indført en ny Metode for Undervisning i levende
Sprog og har nedlagt sine pædagogiske
Erfaringer i L’art d’enseigner et d’étudier les
langues (Paris 1880; eng. Overs. London 1892).
Om G.’s »Serie-Metode« henvises til en Afh. af
Aug. Western i »Vor Ungdom« (1894).
Kr. N.
Goujon [gu’зå], Jean, fr. Billedhugger, f.
c. 1515, d. sandsynligvis mellem 1564 og 1568
i Boulogne. Han uddannede sig efter
Antikkerne i Italien og under Paavirkning fra
Fontainebleau-Skolen, Primaticcio og Cellini, hvis
Formsprog han optog, men gjorde til et
ejendommeligt rammende Udtryk for fr. Esprit og
Elegance. Hans arkitektoniske Uddannelse fik
indgribende Bet. for hans Skulptur; men hans
praktiske Virksomhed som Arkitekt ligger
endnu i Taage; han var sysselsat med dekorative
Arbejder for Louvre (bl. a. »J. G.’s Portal«)
og arbejdede paa Slottene Anet og Ecouen;
selve hans Skulptur viser med dens diskrete
svage Relief et sjældent fint Blik for dets
harmoniske Underordnen under et arkitektonisk
Hele. Til G., denne »fr. Fidias’« Bedrifter som
Billedhugger hører Relieffremstillingerne
(Nedtagelse fra Korset, de 4 Evangelister) paa
Pulpituret i Kirken St Germain l’Auxerrois
(1541—44, nu til Dels i Louvre), de ved deres udsøgte
graciøse Formgivning berømte Relieffer til
Vandkunsten des Innocents (tre med
Vandnymfer i Louvre), fire Karyatider, sirlig draperede,
i Louvres Schweizersal, Relieffer fra Ecouen,
og den yndefulde Marmorstatue af Diana (ɔ:
Henrik II’s Elskede, Diane de Poitiers),
hvilende paa en Hjort (Louvre), hvis overdrevent
slanke Former maaske noget kan afledes af
dets opr. Anbringelse paa en Fontæne paa
Slottet Anet. Man tilskriver bl. a. G. Brézé’s
karakteristiske Gravmæle i Rouens Domkirke.
G. var særlig knyttet til Rouen; han var
Hugenot. (Litt.: Réveil, Œuvre de J. G. [90
Plancher med Tekst, Paris 1844); R. Lister,
J. G., his life a. work [Lond. 1903]; H. Jouin,
G. [Paris 1906]; P. Vitry, G. [Paris 1908]).
A. Hk.
Goulard [gu’la.r], Eugène de, fr.
Statsmand (1808—74), blev 1830 indskrevet som
Sagfører i Paris og valgtes 1845 til
Deputeretkamret, hvor han hørte til det ministerielle
Flertal. 1850 blev han Medlem af
Nationalforsamlingen og deltog som Orleanist i Oppositionen
mod Louis Napoleon; gjorde Indsigelse mod
Statskuppet Decbr 1851 og var en kort Tid
fængslet. Han holdt sig uden for det politiske
Liv, indtil han Febr 1871 valgtes til
Nationalforsamlingen og straks sluttede sig til Thiers.
Han medvirkede ved Fredsunderhandlingerne i
Frankfurt, blev Novbr 1871 Sendemand ved
det ital. Hof, men kaldtes tilbage Febr 1872
for at blive Handels- og kort efter
Finansminister. Som saadan sluttede han Laanet paa de
3 Milliarder, men overtog Decbr
Indenrigsministeriet og beholdt denne Post indtil Maj 1873,
kort før Thiers afgik som Præsident. G. vilde
nemlig ikke følge med, da Thiers vilde slaa
Republikken fast, ja stemte selv imod ham og
støttede senere Broglie’s Ministerium. Efter
dennes Fald Maj 1874 fik han Tilbud om at
danne et nyt Ministerium, men kunde ikke løse
Opgaven og døde et Par Maaneder senere.
E. E.
Goulard’ske Blyvand [gu’la.rskə-], se
Blyvand.
Goulburn [’gu.£bən], By i New South Wales,
ligger SV. f. Sydney ved Wollondilly og
Banelinien Sydney—Albury—Melbourne, (1917) 10560
Indb., er en smukt bygget By med et stort
Fængsel, Hospital, Nonnekloster, St Patrick’s
College, Sædet for en anglikansk og en kat.
Biskop, har Skotøjsindustri, Læder- og
Uldhandel.
M. V.
Goulburn [’gu.£bən], Henry, Sir, engelsk
Statsmand (1784—1856), blev allerede 1808
Medlem af Underhuset (siden 1831 for Cambridge
Univ.) og Understatssekretær i
Indenrigsministeriet. 1812 overflyttedes han i samme Stilling
til Krigs- og Koloniministeriet og tog 1814 Del
i Fredsunderhandlingerne med Nordamerika.
Decbr 1821—Apr. 1827 var han Oversekretær
for Irland, men vilde ikke tage Plads i
Canning’s Ministerium. Derimod var han Jan.
1828—Novbr 1830 Skatkammerkansler og
gennemførte en vigtig Konvertering af Statsgælden; var
Indenrigsminister i R. Peel’s kortvarige
Ministerium 1834—35, men blev paa ny
Skatkammerkansler Septbr 1841—Juli 1846, samt
gennemførte 1843 en ny Konvertering med
væsentlig Besparelse for Statskassen.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
