Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gourgaud, Gaspard - Gourliea - Gourmand - Gourmet - Gourmont, Remy de - Gournay-en-Bray - Gourock - Gousses de Gonaké - Goust - goût - goutte - gouttes noires - Gouttière - Gouverneur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev han Napoléon et la grande armée en
Russie (1824), Histoire de Napoléon et la grande
armée pendant l’année 1812 (1824), Réfutation
de la vie de Napoleon par Sir Walter Scott
(1827), Lettre de Sir Walter Scott et réponse du
général G. (1827) og La Campagne de 1815 (1838).
Efter Julirevolutionen traadte han atter i aktiv
Tjeneste, idet han 1830 blev højestbefalende for
Artilleriet i Paris; 1832 blev han Adjutant hos
Louis Philippe og udnævntes 1835 til
Generalløjtnant. 1840 var han Medlem af den
Kommission, der førte Napoleon’s Lig til Frankrig, og
udnævntes senere til Pair. 1848 traadte han ud
af aktiv Tjeneste og valgtes det flg. Aar til
Medlem af den lovgivende Forsamling.
B. P. B.
Gourliea Gill., Slægt af Ærteblomstrede
(Sophoreæ) med en enkelt Art G. decorticans
Gill., et 5—7 m højt Træ med Grentorne og
uligefinnede Blade med talrige smalle
Smaablade. De korte Klaser af smaa Blomster har
guldgule Kroner. Bælgen er æg-kugleformet med
1—2 Frø og et delvis haardt Frøgemme; ej
opspringende. I Argentina, hvor Træet vokser og
kaldes Chanar, er de spiselige, sødt
smagende Bælge et vigtigt Næringsmiddel for
Indianerne; ogsaa anvendes de til Fremstilling af
Drikkevarer. Bark og Ved benyttes ligeledes,
henh. til Lægemidler, Økseskafter o. l.
A. M.
Gourmand [fr. gur’mã, dansk -’maŋ] (fr.),
den alm. Betegnelse for en Lækkermund,
Fraadser, medens Gourmet betegner den
smagsforfinede G., der gaar mere
»feinschmeckeragtig« og videnskabelig til Værks i sin Udsøgen
og Vragen af Sagerne.
Gourmet [gur’mæ], se Gourmand.
Gourmont [gur’må], Remy de, fr. Forf.,
f. 4. Apr. 1858, var 1883—91 ansat ved
Nationalbiblioteket i Paris, men mistede sin Stilling
p. Gr. a. en satirisk Artikel Le
joujou-patriotisme. Hans første Romaner Merlette (1886) og
Sixtine (1890) var lidet særprægede, hvorimod
han vakte Opsigt ved den ejendommelige
Digtning Lilith (1892), en mystisk Skildring af
Adams første Ægtefælle. I sin flg. Produktion
røber han sit paradoksale Skarpsind og sin
psykologiske Sans med stærk Tilbøjelighed til at
skildre underbevidst Sjæleliv. Mystikeren
fremtræder i Histoires magiques (1894, ny Udgave
1912) samt Novellesamlingerne Le pèlerin du
silence (1896) og D’un pays lointain (1898).
Desuden skrev han Romanerne Le fantôme (1893),
Les chevaux de Diomède (1897), Le songe d’une
femme (1899), Une nuit au Luxembourg (1906)
og Un cœur original (1907), Dramaet Théodat
(1893), samt i Digtform Hiéroglyphes (1894),
Les saintes du paradis (1898), Simone (1901)
og Divertissements (1912). Ved Mercure de
France er han fra 1889 en af de mest ansete
Medarbejdere, der har udfoldet en rig,
aandfuld og inciterende Virksomhed som Filosof og
Kritiker for moderne Retninger. Af denne
Produktion anføres: Le livre des masques (2 Bd,
1896—98), La culture des idées (1900), Le
chemin de velours (1902), Épilogues (3 Bd,
1903—05), Promenades littéraires (4 Bd, 1904—12),
Promenades philosophiques (1905), Dialogues
des amateurs sur les choses du temps (1907),
Nouvelles dialogues (1910) og Le chat de
misère. Idées et images (1912). Han har desuden
udg. Le latin mystique (1892), Esthétique de la
langue française (1899), Le problème du style
(1902) og Physique de l’amour (1903). (Litt.:
P. de Querlon, Remy de G. [1903]).
S. Ms.
Gournay-en-Bray [gur’næ-ã-’bræ], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure,
Arrondissementet Neufchâtel (Normandie), ved
Seines Biflod Epte. Knudepunkt paa Vest- og
Nordbanen og har betydelig Handel med
Smør og Ost. C. 3500 Indb. Kirken St Hildevert
er fra 11. Aarh.
G. Ht.
Gourock [’gu.rək], Søbadested i det
sydvestlige Skotland, Renfrew Shire, ved den sydlige
Bred af Firth of Clyde, 5 km NV. f. Greenock
ved den kaledoniske Jernbane, har c. 5000 Indb.
G. Ht.
Gousses de Gonaké [’gus-dö-gåna’ke], se
Bablah.
Goust [gu], Landsby 3 km SV. f. Eaux-Chaudes
i det fr. Dept. Basses-Pyrénées, i Pyrenæerne,
954 m o. H., beboet af c. 70 Indb., alle
beslægtede, som fra gl Tid udgør et Slags republikansk
Samfund, regeret af et Raad af Ældste.
G. Ht.
goût [gu] (fr.), Smag. — goutere [gu-],
nye, finde Behag i.
goutte [gut] (fr.), Draabe, g. militaire
[-mili’tæ.r] kaldes den kroniske Gonorre, der
viser sig ved en Draabe Udflaad om Morgenen.
gouttes noires [’gut-’nwa.r], se black
drops.
Gouttière [fr. gu’tiæ.r, dansk -ti’æ.rə] betyder
egl en Tagrende, men anvendes i Lægekunsten
om rendeformede Bandager, der opr. lavedes
af Blik, men senere hen hyppigere af
Metaltraadnet (galvaniseret ell. fortinnet Jerntraad).
G. anvendes for at skaffe den Del af Legemet,
hvor den finder Anvendelse, Ro og et godt Leje,
hvorfor den udfores med Puder og saa vidt
gørligt dannes efter den Del, der skal hvile i G.
Man anvender G. mest ved
Underekstremiteterne — Betændelse, Brud, men ogsaa ved Lidelser
af Kroppen, hvor da G. deler sig i to Dele —
som et Par Benklæder — for de to Ben;
saadanne Dobbeltgoutièrer finder navnlig
Anvendelse ved Brud og Betændelser af Ryg og
Bækken. De kan dannes saa godt, at enhver
Bevægelse af Patienten undgaas, at Patienten
endog kan forrette sine Fornødenheder liggende i
G., idet der under Sædet er en Udskæring,
hvorunder et Bækken kan anbringes. Til at
rede en saadan G. hører der dog stor Øvelse og
Takt hos Plejersken. Den, der har haft den
største Fortjeneste af G.’s rette Anvendelse, er
Bonnet, en Kirurg fra Lyon (d. 1863), der
særlig har indlagt sig Fortjeneste af
Ledsygdommenes Kirurgi, og efter hvem Apparatet
ofte benævnes Bonnet’s G. Mangelen ved
Behandlingen med G. ligger oftest i, at G. ikke
passer fuldkommen godt.
E. A. T.
Gouverneur [’gouvənə], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 240 km NV. f. Albany 120 m
o. H. paa højre Bred af Oswegatchie, der her
er 80 m bred og leverer en betydelig Vandkraft.
(1910) 4100 Indb. G. er en vigtig Industriby
med speciel Tilvirkning af Varer af amer.
Nøddetræ. I Omegnen findes Sølvminer, der dog i
Øjeblikket ikke udnyttes.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
