Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Govind Singh - Govone, Giuseppe - Gowalpara - Gower, John - Gowers, William Richard - Gowers' Bundt - Goya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. S. selv maatte en Tid lang holde sig skjult
i en Landsby i Málvá efter at have udspredt
det Rygte, at han var død; her byggede han
sig en statelig Bolig, som han kaldte Damdamā,
der senere blev Navnet paa en By, som opstod
der, og som er blevet et berømt Valfarts- og
Studiested (»Sikhernes Benares«). Endelig kom
han tilbage til Anandpur, hvor han synes at
have levet i Ro under Resten af Aurangseb’s
Regering. Men da denne døde (1707), tog han i
Tronfølgekrigen mellem hans to Sønner Parti for
Bahādur Shāh, som besejrede og fældede sin
Broder i Slaget ved Āgrā. Bahādur Shāh gav
saa G. S. Kommandoen over 5000 Ryttere, men
sendte ham til Godāvarī-Daleu for at fjerne
ham fra Pandshab; derved forplantedes Sikherne
for en Del ogsaa til Dekhan. Før han forlod
Panshab, afskaffede han de arvelige Masander
ɔ: Guru’ens Skatteopkrævere, som var blevne
en sand Plage for Folket, men hidtil ikke var
blevne antastede, da Guru’en maatte have store
Pengesummer udpressede af den fattige
Befolkning til sit og sine Troppers Underhold, og den
kejserlige Regering havde været for ligegyldig
til at tage sig af Sagen; G. S.
ekskommunicerede dem alle og straffede mange af dem
haardt. G. S. blev snigmyrdet af en Afghaner
ved Nander i Nizam’s Territorium (1708). Paa
sit Dødsleje erklærede han Guru-Værdigheden
for afskaffet; for Fremtiden skulde Granth’en
være Sikhernes Guru. Den af Sikhernes 7
Sekter, som følger G. S.’s Forskrifter, kaldes
Govind Singhī’er. (Litt.: Barth, Religions of
India og det der citerede, samt E. Trumpp,
»Die Religion der Sikhs« [Leipzig 1881]; jfr.
ogsaa Akālī).
(S. S.). D. A.
Govone [go’vone], Giuseppe, ital. General,
f. 19. Novbr 1825 i Isola d’Asti i Piemont, d. 25.
Jan. 1872 i Alba. Han udgik fra Militærskolen
i Turin og blev kun 20 Aar gl ansat i den
sardinske Generalstab. 1848 deltog han i Kampen
mod Østerrig, ledsagede i General Wrangel’s
Stab den preuss. Hær paa Toget mod Danmark
1849 og paa samme Maade i Omer Pasha’s Stab
den tyrk. Hær ved Donau 1853—54. Under
Krim-Krigen og Krigen i Italien forrettede han
Tjeneste som 2. Stabschef hos General Marmora og
forfremmedes 1863 til General. Foraaret 1866
sendtes han til Berlin, sluttede her Forbundet
mod Østerrig og førte under den s. A.
udbrydende Krig med Dygtighed 9. Division i Slaget
ved Custozza. Efter Fredsslutningen kom han i
Spidsen for Generalstaben, blev 1867 Medlem
af Deputeretkammeret og overtog 1869 Posten
som Krigsminister, i hvilken Stilling, som han
allerede fratraadte det flg. Aar, han søgte at
indføre store Besparelser paa det milit.
Omraade.
B. P. B.
Gowalpara, se Goalpara.
Gower [’ga^uə ell. gå.ə], John, eng. Digter,
f. c. 1330 i Kent, d. 1408 i London. Han var af
en anset Familie i Kent, og efter at have
studeret i Oxford levede han den største Del af sit
Liv som velstaaende Godsejer. Det 14. Aarh.
var en i social og politisk Henseende bevæget
Tid i England, og G.’s Digtning er stærkt
præget deraf. Foruden en Del Balades,
Kærlighedsdigte i fr. Aand og Form og skrevne paa
Fransk, skrev G. tre større Digte. Det første af
disse, Speculum meditantis. (»En grublendes
Spejl«), er tabt; det var skrevet paa Fransk, og
Indholdet var moraliserende. Vox clamantis
(»Et Klageraab«) er skrevet i latinske Disticha;
Indholdet er en Klage over Folkets Nød og et
skarpt Angreb paa Gejstligheden, Krigerstanden
og Lovgiverne; ogsaa den unge Konge bliver
advaret med stor Frimodighed. Det mest kendte
af G.’s Digte er dog Confessio amantis (»En
Elskers Bekendelse«), der er skrevet paa Engelsk
og siges at være digtet efter Anmodning af
Richard II. Digteren fortæller, hvorledes han
bliver skriftet af Venus’ Skriftefader, der
udspørger ham om, hvilken Brug han har gjort
af sine Sanser, især Syn og Hørelse; derved
faar han Anvendelse for syv Hold Fortællinger,
rettede imod de syv Dødssynder. Her findes
mange af de i Middelalderen alm. Fortællinger,
bl. a. den, over hvilken Shakespeare’s Pericles
er bygget, i hvilket Drama G. indføres som
Kor. G. dedicerede først dette Digt til Richard
II; men senere, da han havde tabt sin Tro til
denne, slettede han Richard’s Navn og satte
Henrik IV’s i Stedet. Hans ændrede Opfattelse
kommer ogsaa frem i et lat. Digt Chronica
tripartita, i hvilket han forsvarer Henrik IV og
udtaler sig meget skarpt mod Richard. Som
Digter er G. væsentlig moraliserende, langt
mørkere og mere nøgtern end hans store
Samtidige og Ven, Chaucer; det er denne, der først
har betegnet ham som »den moralske G.«. I
Aaret 1400 blev G. blind; sine sidste Aar
tilbragte han i et Kloster i Southwark, og han
ligger begravet i den derværende St Saviour’s
church. Vox clamantis er udg. af Coxe for
Roxburghe Club 1850. Confessio amantis er udg. af
K. Morley (London 1889).
(T. L.). I. O.
Gowers [’ga^uəz], William Richard,
Sir, eng. Læge, f. 20. Marts 1845 i London, d.
smst. 4. Maj 1915. G. studerede i Oxford og
London, hvor han tog Doktorgraden 1870 og
sener« blev Prof. i klinisk Medicin ved
University College. G. blev Medlem af Royal
College of Surgeons 1867, af College of Physicians
1879 og samtidig Æresdoktor i Dublin. Han
valgtes til Gulstonian lecturer 1879 (Epilepsi).
G.’s Navn er knyttet til en Nervestreng i
Rygmarven, beskrevet i The diagnosis of diseases
of the spinal cord (1880), og til et Apparat til
Maaling af Blodets Hæmoglobinmængde ved
Sammenligning med en Pikrokarminopløsning
(An Apparatus for the clinical estimation of
hæmoglobin, 1879). Han skrev en Række,
internationalt anvendte, Haandbøger, af hvilke
fl. er overs. til andre Sprog, bl. a. Manual and
atlas of medical ophthalmoscopy (1879);
Epilepsy (1881); Lectures on diseases of the brain,
2. Udg. (1887); Manual of the diseases of the
nervous system (2. Udg. 1893). Desuden talrige
Afh. over muskulær Pseudohypertrofi,
syfilitiske Nervesygdomme, Hodgkin’s Sygdom o. a. m.
J. S. J.
Gowers’ Bundt [ga^uəz-], se Rygmarv.
Goya [’gåja], By i Argentina, i Provinsen
Corrientes ved en Sidekanal til Paraná-Floden,
c. 180 km S. f. Byen Corrientes, har c. 15000
Indb. G., der ligger temmelig lavt og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
