Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goya - Goyana - Goyau, Pierre Louis Théophile Georges - Goya y Lucientes, Francisco José de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte er udsat for Oversvømmelser, er en vigtig
Flodhavn og driver Handel med Kvæg, Tobak
og Korn.
G. Ht.
Goyana [gu’janə], By i Brasilien, i Staten
Pernambuco, ved Rio Goyana, c. 100 km NV. f.
Byen Pernambuco og 22 km fra Kysten, ved
Floden G. Den har c. 15000 Indb. og er det
kommercielle Centrum for et rigt
Agerbrugsdistrikt, der producerer Sukker, Rom, Kaffe,
Tobak, Bomuld og Kvæg. G. holdtes besat af
Hollænderne 1636—54.
G. Ht.
Goyau [gwa’jo], Pierre Louis
Théophile Georges, fr. Forf., f. 31. Maj 1869 i
Orléans. Efter at have tilendebragt sine Studier
i Frankrig, studerede han Historie ved École
française i Rom. Han fik Pave Leo XIII forsonligt
stemt over for den fr. Republik. G. er Katolik
og national Demokrat, har bekæmpet
Frimureriet og de antinationale Tendenser. Af hans
Skr kan nævnes: Le Pape, les catholiques et
la question sociale (1893), Autour du
Catholicisme social (3 Rk., 1897, 1901 og 1907),
L’Allemagne religieuse, le protestantisme
(prisbelønnet af Akademiet 1898), Le Catholicisme (I—II,
1905). Hans Hustru Lucie Rose Séraphine Elise,
Datter af Præsident Felix Faure, f. 1866, har
skrevet Newman, sa vie, ses œuvres (1900), Les
Femmes dans l’œuvre de Dante (1902), Vers la
joie: âmes payennes. ames chrétiennes (1906).
L. M.
Goya y Lucientes [’gåjå-i-lu’þiæntæs],
Francisco José de, sp. Maler og Raderer, f.
1746 i Fuente de Todos (Aragonien), d. 1828 i
Bordeaux, hvor han henlevede sine sidste Dage.
Han kom fra
smaa Kaar paa
Landet,
uddannedes i
Zaragoza under L.
Martinez,
maatte paa Grund
af Slagsmaal
1756 rejse
derfra til Madrid,
arbejdede her
under Bayeu y
Subias, Flugt
1759 til Italien,
Hjemvenden
1774 til Madrid,
hvor han en
Tid sluttede sig
til den
ledende Maler,
Rafael Mengs, og hvor han snart kom i Hoffets
Gunst. Han blev 1789 pintor de camera, 1795
Direktør for Akademiet San Fernando, senere
ogsaa Ferdinand VII’s og Josef Bonaparte’s
Yndling. Hans Liv var en broget Kæde af
Begivenheder med talrige Elskovseventyr,
Dueller, Tyrefægter-Leben, Rivninger med
Inkvisitionen; hans Kunst har hans Levneds ustadige
Uro og Flygtighed, glimrende Indfald og
haanende Spot. Alt i Italien havde han gjort sig
bemærket ved ejendommelige Portrætter og sp.
Folkelivsstykker; under Mengs optoges han af
kirkelig Kunst. Han malede talrige religiøse
Billeder, i Katedralen del Pilar i Zaragoza, i
S. Antonio del Florida i Madrid, »Den hellige
Josef af Catalanz« i S. Antonio-Akademiet i
Madrid, Sta. Justa og Sta. Rufina i Sevillas
Katedral o. s. v., flot og flygtig udførte, lidet
andagtsvækkende Værker, i Beg. lidt Mengs’ske
i Holdning, senere i Tilslutning til 18. Aarh.’s
galante Modemaleri i fr. og Tiepolo’sk Manér,
ofte fremragende i Freskoteknikken. Hans
Ejendommelighed kom først ret frem i de malede
Kartoner for den kgl. Gobelinsmanufaktur;
Tapeterne efter hans 1776 paabegyndte Udkast
(mange i Prado-Mus.) i Slottene Pardo og
Escorial behandler modernt verdslige Emner: sp.
Folkeliv. De gjorde Lykke, og snart malede han
en Mængde skitsemæssig udf. Genrestykker med
sp. Folkeliv (nu spredte i privat Eje; i Madrids
Mus. Episode fra Murat’s Tog 1808 »De Franske
skyder Fangerne«; fra senere Tid ham selv og
Lægen Arrieta, som rækker ham et
Lægemiddel). Desuden en Mængde udmærkede
Portrætter (i alt c. 200 saadanne, Dronning Marie
Louise til Hest), som i Farvevalg viser
Paavirkning af Velasquez, hvem G. nærede megen
Veneration for, og hvis Portrætter han udgav
i en Række omhyggelige Raderinger. Alt i alt
en uligelig Malerkunst, snart konventionel, snart
summarisk impressionistisk og dybt original.
Den egl. G., den G., der har øvet en saa stor
Tiltrækning paa nyere Kunst og
Kunstforskning, træffer man dog først i hans med
overlegent Mesterskab udførte spirituelle
Raderinger (forbundne med Akvatintateknik), af hvilke
gode Eksemplarer nu er sjældne. Deres
fantastiske Fremstillinger, der ofte dvæler ved det
infernalsk hæslige og grotesk karikerende,
deres ætsende Satire over Datidens sp.
Samfundstilstande, deres Skepticisme, som har suget sin
Næring fra den fr. Revolutions Ideer, og deres
sjældne Verve i Udførelsen er fuldgyldige
Udtryk for G.’s bizarre Væsen; i deres Spot og
Haan er der sjælden Plads for et
menneskevenligt Smil. I Suiten »Caprichos« (80 Bl.,
1793—98, udkommet 1803) satiriserer han over sit
Lands kirkelige, politiske og sociale Forhold
(Bladet Devota profesion etc.), men afdæmper
af Hensyn til Inkvisitionen Virkningen ved en
udglattende Tekstkommentar; i Los desastres de
la guerra (1810) skildrer han Krigens Ulykker,
i Tauromaquia (udkom først helt 1855)
fremstiller han Tyrefægtningen, i Los proverbios
(første Bogudg. 1864) antager hans Fantasi
Former, der til Tider giver Beskueren uløselige
Gaader. Af G.’s Malerier ejer Prado-Mus. og
Akad. i Madrid (den beklædte og den afklædte
Maja) en Mængde, særlig Portrætter (f. Eks.
Karl IV til Hest, Karl IV og hans Familie).
(Litt.: Biografi af Yriarte [Paris 1867];
Lefort [Paris 1877]; De la Viñaza
[Madrid 1887]; v. Loga »G.« [Berlin 1903];
Samme, »G.’s seltene Radierungen und Lithogr.«
[Berlin 1907]; Samme, »G.« [Leipzig 1910];
R. Oertel, »G.« [Künstler-Mon., 1907]; K.
Bertels, »Klass. Illustrat.«, I. G. [1907]; H.
Stokes, G. [London 1914]; J. Hoffmann,
»G. Katal. sein. graph. Werkes« [Wien 1907];
G. Nouveaux Caprices [Paris 1907]; Les
Dessins de D. F. G. y L. au Musée du Prado [Rom
1908]; Wasservogel, »G.« [Berlin 1915];
 |
| F. J. de Goya y Lucientes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
