- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gozzoli, Benozzo - G. P. - Graaand - Graa-Ask - Graa-Asp - Graa Astrild - Graabag - Graaben - Graabensild - Gråberg, Jakob - Graabjørn - Graabone - Graabrunsten, Graabrunstenmalm - Graabrødre - Graad - Graadodder - Graadyb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaiser-Friedr.-Mus. i Berlin, det store Alterbillede (fra
Pisa-Tiden), »Thomas fra Aquino’s Forherligelse«
(Louvre). G. var en let og hurtig arbejdende
Maler, der overkom det utrolige; hans Styrke
var ikke den fine Enkelthed og den sikkert
afvejede Komposition (hans Staffelibilleder
derfor gennemgaaende svage); her virker han ofte
tom og formelt svag og fejlende, men han var
fantasifuld, frisk i Opfattelsen, et
Fortællertalent; ikke nyskabende, men i sin
genremæssige og landskabelige Fremstilling gav han dog
Fremtiden Impulser. (Litt.: Sortais, Fra
Angelica et B. G.
[Lille 1905]; H. Stokes,
B. G. [London 1906]; M. Wingenroth, »Die
Jugendwerke des B. G.« [Heidelberg 1897]).
A. Hk.

G. P., telegrafisk Forkortelse for, at et
Telegram skal afleveres til Adressestedets
Postkontor, for at Adressaten kan afhente det der
(poste restante). G. P. R. (poste restante
recommandée
) bet., at Telegrammets Aflevering
til Adressaten tillige er »anbefalet«, saaledes at
han skal kvittere for dets Modtagelse.
Angivelsen G. P. R. benyttes kun i international Trafik.
M. G.

Graaand, se Ænder.

Graa-Ask (Fráxinus pubéscens L.), fra
Amerika, er blevet forsøgt i danske Skove, men
staar ubetinget tilbage for den alm. Ask. Frø
af G. spirer i første Foraar.
C. V. P.

Graa-Asp (Pópulus canéscens) er ved at
fortrænge Navnet Graa-Poppel, idet de 3 Arter P.
alba, can.
og tremula kaldes »Asp« i
Modsætning til de indførte »Popler«.
C. V. P.

Graa Astrild, se Astrilder.

Graabag (Graaryg), i nordisk Mytologi en
af de Slanger, der ligger under Asken Yggdrasil
og æder af dens Rødder.
G. K-n.

Graaben, norsk Navn for Ulv.

Graabensild kaldes en stor Form af den
alm. Sild, der i Aarets første Maaneder søger
ind til det sydvestlige Norge for at lege.
(Graaben = Ulv).
C. V. O.

Gråberg [’grå.bærj], Jakob (af Hemsø),
sv. Orientalist, Statistiker og Geograf, f. 7.
Maj 1776 paa Gotland, d. i Firenze 29. Novbr
1847. G. gik tidlig til Søs, kom ind i den eng.
Marine 1793—94, i hvilken han hurtig
avancerede, men p. Gr. a. en Duel maatte han
flygte. Han gik nu 1795 til Genua, hvor han
søgte sit Underhold som Sproglærer og
Oversætter. Han fik siden her en Ansættelse ved
Sveriges Gesandtskab i Genua; men da dette
1805, efter at Byen var kommet under
Frankrig, gik til Firenze, vilde G. ikke gaa med. G.
forblev i Genua, hvor han 1811 blev sv.
Vicekonsul. 1815 forflyttedes han til Tanger, hvor
han 1820 blev Konsul. Han vandt her ikke liden
Anseelse; men da Kejseren blev fortørnet over,
at han bad om Betaling for nogle Kanoner, han
paa Bestilling havde skaffet fra Sverige, og
som Kejseren mente var en Foræring, og da
man desuden i Marokko var misfornøjet med,
at han samlede værdifulde arab. Haandskrifter,
aabenbart i den Hensigt, at de skulde komme
hans Fødeland Sverige til Gode, blev hans Liv
snart saa truet, at han skyndsomst maatte bringe
sig i Sikkerhed. 1823 blev han Konsul i Tripolis,
men 1828 opgav han denne Stilling og gik til
Firenze, hvor han levede omtr. 19 Aar som
Privatmand, højt anset af Storhertugen, der
gjorde ham til Kammerherre, og af Paven, der
gjorde ham til Greve. Han blev Medlem af
mange lærde Selskaber, bl. a. Korrespondent af
det fr. Institut. G. har skrevet mangfoldige Skr
paa mange forsk. Sprog, deriblandt adskillige
paa Svensk. Nogle af hans paa Italiensk skrevne
Bøger er overs. paa Tysk og Engelsk. Hans
Hovedværk er Specchio geografico e statistico
del Imperio di Marocco
(1832), endnu i vore
Dage et vigtigt Kildeskrift. Han har ogsaa
skrevet om Algier: Essai géographique et
statistique sur la régence d’Alger
(1830). G. skrev
1834 i Firenze Notizia intorno alla famosa opera
d’Ibn Khaldun
. I andre Skr søgte han at gøre
Sverige og i det helte Norden og dets gamle
Litt. og Historie kendt i Udlandet. 1811 skrev
han i Pisa Saggio istorico sugli scaldi o antichi
Poeti scandinavi
; 1822 i Lyon La Scandinavie
vengée
, hvor han søgte at vise, at Norden i
Oldtiden var vidt fremskreden i Civilisation,
foruden m. a. Skr. (Litt.: Biografi ved G.’s
Datter 1834).
V. S.

Graabjørn, se Bjørne.

Graabone, ældre dansk Benævnelse for Graa
Bynke.

Graabrunsten, Graabrunstenmalm, se
Pyrolusit.

Graabrødre kaldtes i Norden
Franciskanerne p. Gr. a. deres graabrune Kutte af ufarvet
Uld. Dog kaldte man ogsaa hyppig
Cistercienserne »Graamunke«, efter deres hvidgraa
Kutte.
H. O.

Graad (den graadige); i nordisk Mytologi
Navn paa en Elv ved Valhal.
G. K-n.

Graadodder, Alýssum alyssoides L., en til
Slægten Alyssum (Krognaal) hørende enaarig,
10—20 cm høj Art, der hist og her optræder
i Danmark paa Marker og Bakker, men
muligvis opr. er indslæbt. Hele Planten er graa.
Stænglen er fra Grunden grenet og har
opstigende Grene. Kronbladene er gule.
A. M.

Graadyb kaldes Farvandet, der skærer sig
ind i nordøstlig Retning mellem Fanø og
Skallingen og derefter drejer i en stor Bue Ø. og
SØ. paa mellem Fanø og den jyske Kyst, indtil
det ud for Esbjerg Havn spreder sig i
forsk. Løb med ringe Dybde og staar i
Forbindelse med Løbene S. f. Fanø. I Dybet er
der overalt i en Bredde af 2 à 400 m over 7,5
m Vand. Dybden naar enkelte Steder indtil 17
m. Dybet begrænses paa begge Sider af
Grunde, der falder meget brat af til det dybe Vand
i Løbet, og store Partier af dem falder ved
Lavvande tørre ell. er netop overflydte.
Indløbet dækkes af en Barre, der i en stor Bue
strækker sig mellem Sandene paa begge Sider.
Vandstanden paa denne Barre er uden for
den gravede Rende ved daglig Lavvande 4 m,
voksende til 5 m ved dagligt Højvande. Over
Barren er gravet en Rende, hvis mindste
Bredde er 200 m; i denne er Dybden 5,6 m, stigende
til 6,9 m ved Middel-Højvande. Vandstanden
paavirkes dog stærkt af haard Kuling, saaledes
giver vestlige og sydvestlige Vinde højere,
østlige Vinde lavere Vandstand, medens der da til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free