- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
940

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graadyb - Graae - Graaf, Reinier de - Graafisk - Graa Fluesnapper - Graaf-Reinet - Graafske Follikler - Graagaas (se Gæs) - Graagaas (se Grágás) - Graa Grib - Graah, David - Graah, Vilhelm August - Graahaj - Graahare - Graahede - Graahejre - Graahval - Graairisk - Graakalk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gengæld altid er smult paa Barren. G. er
fortrinlig oplyst med Fyr og afmærket ind til
Esbjerg, og til Anduvning ligger c. 8 Sm. uden
for Barren i 17 m Vand Fyrskibet »Graadyb«,
der viser vekslende hvide og røde Blink. I Alm.
kan Lods faas et Stykke uden for Barren, da
Lodskutteren, der er forsynet med Motor,
holdes gaaende i Bugten ell. ligger til Ankers i
Nærheden. G. bør ikke besejles af større Skibe
uden Lods, da Løbet er smalt, Strømmen stærk
og Trafikken stor. I den indre Del af G. kan
i strenge Vintre dannes Is, der kan hindre
Sejladsen for kort Tid; men fast Is over hele
Farvandet, som helt og i længere Tid hindrer
Sejladsen, er saa godt som ukendt. (»Den danske
Lods«, 1916).
G. F. H.

Graae, gl dansk Slægt, hvis ældste med
Sikkerhed kendte Mand, Peder Nielsen G.
(1620—93), var Borger i Svendborg, hvor talrige
af hans Efterkommere virkede som driftige og
meget indflydelsesrige Købmænd. Bl. disse kan
nævnes Niels G. (1772—1855), der, en Tid
bosat paa Langeland, som Overbefalingsmand
bragte Øens Kystmilits i god Orden; efter en
Affære med Englænderne modtog han
Ridderkorset. Hans Broder, Jubellæreren, Sognepræst
i Bøstrup Christen G. (1773—1852), var bl.
a. Fader til Sognepræst i Tranekjær, Provst
Christian G. (1801—75) og til Gomme
Frederik August G.
(1810—86).
Sidstnævnte udfoldede megen Dygtighed og
Selvstændighed som Præst for den fri danske
Menighed i Flensborg, indtil han, den
varmhjertede Patriot, 1864 blev afsat af Tyskerne; senere
blev han kaldet til Sognepræst for Idestrup paa
Falster. Hans Søn er Forf. og Journalisten
Thomas G. (f. 1849). Ovenn. Provst C. G.
var Fader til Oberstløjtnant Frederik G.
(1831—1910), der udnævntes til Ridder for sit
udmærkede Forhold 1864, og til Inspektør ved
fl. af vore Aandssvageanstalter, cand. jur.
Gustav Adolph G. (f. 1843). Dennes Søn,
Julius Constantin Pilegaard G. til
Hovedgaarden Skovsbo paa Langeland
(1876—1914), fik megen Bet. for den nordsjællandske
Teglværksindustri, hvis Leder han var; en
anden Søn, Højesteretssagfører Gustav
Johan G.
(f. 1878) har skrevet Pjecer om
Majoratsvæsenet og er Medforfatter af »Danske
Len« (Kbhvn 1916). (Litt.: P. B.
Grandjean
, »Den G.’ske Slægtebog« [Kbhvn 1914]).
P. B. G.

Graaf [’gra.f], Reinier de, holl. Anatom,
f. 30. Juli 1641 i Schoonhoven, d. 17. Aug. 1673,
studerede i Utrecht og Leyden, hvor han som
Student skrev sin berømte Afh. (i hvilken der
første Gang henvistes til Bugspytkirtlens
Sekret) Disputatio medica de natura et usu succi
pancreatici
(1664 og mange Gange senere),
senere i Paris og Angers, hvor han 1665 tog
Doktorgraden. Fra 1666 praktiserede han i
Delft. G. beskæftigede sig særlig med
Kønsorganernes Anatomi, og hans Navn er knyttet til
Beskrivelsen af Ovarialfolliklerne, som han
ansaa for at være Æg, og som han beskrev i
De mulierum organis generationi inservientibus
tractatus novus
(1672). Opera omnia udgaves
1672.
J. S. J.

Graafisk er ved Randers Fjord et
Fællesnavn for Skaller, Brasen, Aborrer o. a. mindre
værdifulde Fisk.
C. V. O.

Graa Fluesnapper, se Fluesnappere.

Graaf-Reinet [gra.f-’ra^init], By i Kaplandet,
Østprovinsen, er Hovedstad i et County af s. N.
og ligger 200 km NV. f. Grahamstown ved
venstre Bred af Floden Zondag, der løber til det
ind. Ocean, og i en smuk Dal i
Sneeuw-Bjergene. (1911) 8000 Indb., hvoraf c. 4000 Hvide.
Bane til Uitenhage og Port Elisabeth. I
Omegnen stor Avl af Faar og Strudse.
C. A.

Graafske Follikler [’gra.fskə-], se Æggestok.

Graagaas, se Gæs.

Graagaas, se Grágás.

Graa Grib, se Gribbe.

Graah, David, norsk Legatstifter,
(1803—87), f. i Danmark, er særlig blevet kendt ved
sin Interesse for Dyrebeskyttelsessagen, der gav
Stødet til Oprettelsen af »Foreningen til
Dyrenes Beskyttelse i Kria« 1859. Han stiftede et
Legat paa 350000 Kr, hvis Renter aarlig
kommer trængende Kvinder samt Børneasyler,
Redningsanstalter o. l. Indretninger i Kria til Gode.

Graah, Vilhelm August, dansk
Søofficer og grønlandsk Opdager, f. 24. Oktbr 1793,
d. 16. Septbr 1863. Som Officer opnaaede han
1840 Kaptajnsrangen, men blev Aaret efter
stillet uden for Nummer. Allerede 1821 begyndte
G. sin Virksomhed som Hydrograf, idet han
foretog en Opmaalingsrejse til Island, for
hvilket Arbejde han fik megen Ros af den kendte
Admiral Løvenørn. Hans Opmaaling benyttes
endnu til Dels, idet dog Opmaalingen af Syd-
og Vestlandet for nylig er blevet fornyet. 1823
udsendtes han af Rentekamret, denne Gang til
Grønland, hvorfra han hjembragte et
fortrinligt Kort over Vestkysten fra 68 til 73° n. Br.
Mest kendt er dog hans tredie Rejse 1828—31,
hvor det gjaldt om at undersøge Grønlands
Østkyst fra Kap Farvel; tillige havde han det
Hverv at lede efter mulig tilbageblevne Spor af
den i de gl. Sagaer omtalte Østerbygd. Han
tilbragte 3 Vintre deroppe ved Nanortalik,
Nukarbik og Julianehaab, døjende mange
Besværligheder p. Gr. a. for knap Proviant og
Sygdom. Ikke desto mindre hjembragte han et
fortrinligt Materiale, der senere fremkom i
Form af et Kystkort fra Kap Farvel til 65 1/2°
n. Br. samt en Rejsebeskrivelse:
»Undersøgelser til Østkysten af Grønland 1828—31«. Af
Østerbygden opdagede han derimod intet Spor.
1832 indtraadte G. i Direktionen for det
grønlandske Handelskompagni, i hvilken han forblev
til 1850. 1837—38 var han Chef for en
Orlogsbrig i Vestindien, hvor han benyttede Tiden til
udmærkede Korttegninger af disse Farvande
1818 udgav han et Udkast til Danmarks
Søkrigshistorie.
C. W.-S.

Graahaj, se Hajer.

Graahare, se Hare.

Graahede, se Gradehede.

Graahejre, se Hejre.

Graahval, se Finhvaler.

Graairisk, se Irisk.

Graakalk, en til mellemste Jura (Dogger)
hørende, i Østengland forekommende
Kalkstensaflejring.
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free