- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
ix

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Landkort - 5. Medarbejdere og redaktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kortet over København er det eneste eksisterende kort, der viser bebyggelsesarternes fordeling i
Storkøbenhavn. Det er samtidig et almindeligt topografisk kort med angivelse af bl. a. gaders og vigtige
bygningers beliggenhed.

Næsten alle kort over større områder er udført i fladetro projektion. Således er Kaysers fladetro
projektion
benyttet til Verdenskortet og Lamberts fladetro azimutalprojektion til kortene over verdensdelene,
bl. a. også til kortene over Sydamerika og Australien (med østl. Antarktis), der er specielt konstrueret
til dette leksikon.

2. Eenfarvekortene eller sortkortene er benyttet til oversigtskort for særlig betydningsfulde lande eller
landskaber, som har så ringe udstrækning, at det på de farvelagte hovedkort med deres relativt lille
målestok kun har været muligt at medtage nogle få geografiske forhold. Sammenlign f. eks. Vestindien på
Nordamerika-kortet med specialkortet over Vestindien, eller Brasilien på Sydamerika-kortet med
specialkortet over det centrale Brasilien.

På disse sortkort er det ikke muligt at give nogen fremstilling af dybde- og højdeforhold (bortset fra
enkelte højdepunkter, som markeres ved højdetal i m). Hovedformålet med disse sortkort har været at
give et detailleret billede af visse kulturgeografiske forhold, specielt byernes størrelse og beliggenhed
samt forløbet af jernbaner og politiske og administrative grænser. For byernes vedkommende er den
benyttede signatur meget varieret – afhængig af byernes størrelse – og på mange kort er indbyggerantal i
byerne angivet med et tal ved siden af bysignaturen. Det gælder bl. a. alle kort over USAs enkeltstater
(f. eks. kortet over New England), hvor tallene ved byerne angiver indbyggertallet i 1940 eller – for
mindre byers vedkommende – i 1935 el. -36.

De geografiske navne er i de tilfælde hvor det skønnes forsvarligt og rimeligt (d. v. s. hvor latinsk
alfabet benyttes) gengivet i originalsprogets stavemåde, dog med hensyntagen til, at et antal fremmede
geografiske navne har en særlig, gennem tiden knæsat, dansk form. Det skal også fremhæves, at der med
hensyn til signaturerne er tilstræbt så stor ensartethed som muligt, således at der såvidt gørligt benyttes
samme signatur for samme forhold på alle, eller i alt fald et stort antal kort. Fuldstændig konsekvens
er ikke mulig. Det er af nærliggende grunde ikke hensigtsmæssigt at benytte nøjagtig samme signatur
på et kort over en verdensdel og et kort over Danmark eller et andet mindre landområde.

3. Foruden de almindelige geografiske kort findes der i Den Nye Salmonsen 19 erhvervsgeografiske kort.

Fire farvelagte helsidekort tjener til belysning af fundamentale landbrugsgeografiske forhold i Europa, USA,
Indien og Østasien (Kina og Japan). De vigtigste dyrkede planters udbredelse er angivet ved hjælp af
forskelligt farvede flader med påtrykt forklarende tekst; arealer med mindre væsentlige kulturer er markeret
med sorttrykte, i kortets rand forklarede signaturer. Områder med ubetydeligt agerbrug er ikke farvelagte.

Landudnyttelseskortet over Bjørnø illustrerer den almindelige markinddeling i Danmark og giver i
forbindelse med den tilhørende artikel »landbrugssystemer« et indtryk af dansk agerbrug.

De 11 erhvervsgeografiske halvside-kort (i Kaysers projektion) angiver hver især produktionen af et
vigtigt råstof, normalt i året 1938 eller 1939, fordi produktionsforholdene under og kort efter 2.
Verdenskrig har været så abnorme, at det ville være uhensigtsmæssigt og misvisende at benytte disse
produktionstal som grundlag for sådanne kort, der tilsigter en fremstilling af den »normale« produktionsfordeling.

Desuden findes der 3 kort over jernbanetæthed; de anskueliggør på en meget slående måde
jernbanenettets varierende tæthed i forskellige lande.

4. For hver verdensdel er der udarbejdet 2 eller 3 plantebæltekort, således at hver af Vahls klimazoner
repræsenteres ved et særligt kort.

5. Endelig er befolkningens udbredelse over hele Jorden og dens fordeling på de enkelte stater
fremstillet grafisk på et kort, se artiklen »Jorden«.

Rentegningen af kortene er — bortset fra de erhvervsgeografiske kort — udført under kartograf K.
Jungsteds
og topograf Aage Svendsens ledelse. Ved revision og korrektur har hr. A. Krarup Mogensen og hr.
Gunner Rasmussen ydet assistance.

        Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

                Johannes Humlum.

5. Medarbejdere og redaktion.



I alt 158 fagmænd har ydet bidrag til Den Nye Salmonsen, deraf har de 6, som nævnt i nedenstående,
tillige været redaktionens rådgivere ved tilrettelæggelsen m. m., af de pågældende faggrupper.

I det følgende gives en alfabetisk og en systematisk ordnet liste over medarbejderne. Redaktionens navne
findes i slutningen af den første liste.

Alfabetisk liste over medarbejdere.



Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil. ADAM AFZELIUS.

Civilingeniør V. AHREND LARSEN.

Lektor v. Aarhus Univ., cand. mag. NIELS ALKJÆR.

Statsgeodæt, dr. phil. EINAR A. ANDERSEN.

Lektor v. Kbh.s Univ., dr. phil. HARRY ANDERSEN.

Cand. mag. HUGO ANDERSEN.

Fuldmægtig NILS ANDERSEN.

Oberst, felttøjmester U. S. ANDERSEN-HØYER.

Dr. phil. ERLING ASMUSSEN.

Kontorchef, cand. jur. H. AVNSLEV.

Læge, dr. med. JENS BANG.

Læge, dr. med. POUL BECHGAARD.

Civilingeniør C. C. BECKMANN.

Postmester A. H. BEHRENDT.

Kunsthistorikeren, dr. phil. KARL BERGER.

Adjunkt, cand. mag. JENS E. BERGSTEDT.

Civilingeniør AXEL G. BJARNØ.

Museumsinspektør, cand. mag. GUDMUND BOESEN.

Sekretær, cand. mag. HARALD BOISEN.

Inspektør v. Grønlands Styrelse W. BORUM.

Museumsinspektør, mag. art. NIELS BREITENSTEIN.

Cand. mag. BENT BUCHMANN-OLSEN.

Bibliotekar, mag. art. LEO BUSCHARDT.

Aktuar, cand. act. THØGER BUSK.

Fil. lic. LAURITS BØDKER.

Civilingeniør AXEL BØGH.

Fhv. seminarieforstander, mag. art. GEORG CHRISTENSEN.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free