- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
xii

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Medarbejdere og redaktion - 6. Ordenes oprindelse (etymologi) - 7. Retskrivningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil. ERLING HAMMERSHAIMB.

Dr. phil. GUSTAV HERMANSEN.

Lektor v. Kbh.s Univ., dr. phil. KNUD SCHIBSBYE (artiklen
»Basic English«).

Rektor v. Fredericia Gymnasium, cand. mag. ERIK LUND.

Prof. v. Kbh.s Univ., dr. phil. HOLGER STEN.

Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil., AD. STENDER-PETERSEN.

Mag. art. CHR. WESTERGÅRD-NIELSEN.

XVIII Litteraturhistorie.

Lektor v. Aarhus Univ., cand. mag. NIELS ALKJÆR.

Cand. mag. HUGO ANDERSEN.

Lektor v. Luhds univ., mag. art. AAGE HENRIKSEN.

Dr. phil. GUSTAV HERMANSEN.

Lektor v. Aarhus Univ., dr. phil. ERIK LUNDING.

Dr. phil. SVEND MØLLER-KRISTENSEN.

Kritikeren, cand. mag. GUDMUND ROGER-HENRICHSEN,
som har været redaktionens rådgiver v. områdets
tilrettelæggelse og gennemgang.

Prof. v. Kbh.s Univ., dr. phil. HOLGER STEN.

Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil. AD. STENDER-PETERSEN.

Prof. v. Kbh.s Univ. EJNAR THOMSEN.

Mag. art. CHR.WESTERGÅRD-NIELSEN.

Lektor, fru CARMEN ZIMMER.

XIX Historie, arkæologi og alm. kulturhistorie.

Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil. ADAM AFZELIUS.

Museumsinspektør, cand. mag. GUDMUND BOESEN.

Inspektør v. Grønlands Styrelse W. BORUM.

Museumsinspektør, mag. art. NIELS BREITENSTEIN.

Bibliotekar, mag. art. LEO BUSCHARDT.

Fil. lie. LAURITS BØDKER.

Stud. mag. SVEND ELLEHØJ.

Museumsinspektør, mag. art. MOGENS GJØDESEN.

Prof. v. Aarhus Univ., dr. phil. P. V. GLOB.

Museumsassistent PREBEN KANNIK.

Museumsinspektør, mag. art. og cand. jur.
OTTO KOEFOED-PETERSEN.

Museumsinspektør, cand. mag. JØRGEN PAULSEN.

Prof. v. Kbh.s Univ., dr. phil. O. E. RAVN.

Museumsinspektør, cand. mag. H. D. SCHEPELERN.

Museumsinspektør, dr. phil. AXEL STEENSBERG (artiklen
»bondegårde«).

Lektor v. Kbh.s Univ. KJELD WINDING.

6. Ordenes oprindelse (etymologi).



I Den Nye Salmonsen er der i meget vid udstrækning givet oplysning om oprindelsen til de ord, der
står som stikord (f. eks. »akkumulator (lat. accumulare opdynge)« eller »akrobat (gr. akrobátēs tågænger)«).

Endvidere er der meddelt en stor mængde for- og efterstavelser, der indgår som led i mange
fremmedord (f. eks. »aëro- (gr. aēr luft), luft-, flyvning-« eller »abel (lat. abilis), tillægsordsendelse: som er
i stand til; som kan behandles på en vis måde; -lig«). – Herved sættes læseren i stand til selv at tolke
sådanne ord, som på grund af deres sjældenhed eller nyhed ikke findes i værket, og det vil også være
muligt at konstruere nye ord ved hjælp af sammensætningsleddene.

I forklaringen af ord, hvori sådanne sammensætningsled indgår, har man af pladshensyn sparet
oplysningen om hvad leddet betyder. Ordet »kronologi« er således blot forklaret ved »(krono- + -logi)« og disse
to sammensætningsleds betydning må søges på deres respektive steder i den alfabetiske ordning.

7. Retskrivningen.



I Den Nye Salmonsen følges principielt de retskrivningsregler,
som fremgår dels af den af Undervisningsministeriet autoriserede
»Dansk Retskrivningsordbog« (3. udg. 1929 ff.) dels af de
ændringer hertil, som er foretaget ved Undervisningsministeriets
bekendtgørelse af 22. 3. 1948.

Fremmede navne m. m. optages, hvor der ikke findes stærkt
hævdvundne danske former (»Frankrig«, »Tyskland«), i
originalsprogets form og stavemåde, når dettes alfabet har
almeneuropæisk karakter. I øvrige tilfælde er der foretaget en
transskription, under stadigt hensyn til hævdvundne danske
transskriptionsmåder.

Transskriptionen af russisk m. fl. slav. sprog fremgår af
nedenstående:
Russisk
m. fl.
Alm.
gengivelse
International
standard-
gengivelse
Forslag til dansk
standard-gengivelse;
anvendt i Den Nye
Salmonsen
Ж sj, sh, zh, j, sch ž zj
З z, s z z
Х h, kh, ch ch h
Ц ts, z c ts
Ч tj, tsj, ch, tch, tsch č tj
Ш sj, sh, ch, sch š sj
Щ sjtsj, shtsh, schtsch (o.a.) šč stj


Citater på dansk fremsættes normalt med den i leksikonnet
anvendte retskrivning, uanset om der i det citerede oprindelig
er anvendt en anden retskrivning; undtagelse danner dog
sådanne citater, ved hvilke det har en særlig interesse at bevare
originalens retskrivning, herunder citater fra forfattere der vides
at være modstandere af reformen af 22. 3. 1948. – Ifølge denne
skal danske fællesnavne og stednavne der tidligere blev skrevet
med Aa (aa) skrives med Å (å; det såkaldte bolle-å); men ved en
meddelelse i Statstidende for 18. 5. 1949 er der givet hjemmel
for at bevare den tidligere skrivemåde. Den Nye Salmonsen var
i det væsentlige færdigredigeret før sidstnævnte meddelelse
fremkom, men i det sidste, netop med Å begyndende, afsnit
har der kunnet tages hensyn til den givne hjemmel, og det er ved
de enkelte byer m. m. meddelt hvilken skrivemåde de pågældende
myndigheder autoriserer (»Aalborg«, »Århus« osv.).

Store og små førstebogstaver. Medens de regler, der forelå før
ovennævnte retskrivningsreform, påbød at skrive ethvert
substantiv med stort, skal efter reformen kun egennavne, og sådanne
fællesnavne der bruges som egennavne, skrives med stort. I
mange tilfælde kan det imidlertid ikke med sikkerhed afgøres,
om et fællesnavn bør opfattes som egennavn, eller ej, og det er
da overladt til den skrivendes skøn, om han vil bruge stort eller
lille førstebogstav. I Den Nye Salmonsen har man fulgt følgende
retningslinier:

1. Med stort skrives individ-betegnende navne på steder (inkl. fiktive
steder o.l.) på Jorden og i universet; herunder fællesnavne i
almindeligt vedtaget brug som individ-betegnelse, fastslåede øgenavne
o. l., f. eks. Kongens Nytorv, »Mayonnaisekvarteret«;
Vesterbrogade; København; Storkøbenhavn; Jylland og Øerne
(men, f.
eks. »Jylland og øerne ud for Jyllands vestkyst«); Vestkysten;
Danmark; Nord(en) (= Skandinavien)
, Øst(en), Vest(en), Syd(en)
(f. eks. i »Øst er Øst og Vest er Vest« osv.; men: »de kolde vinde
fra norden, syden osv., støder sammen med...«); Nord-Polen,
Syd-Polen
(om nord- og syd-delen af landet Polen; men
»nordpolen«, »sydpolen« om Jordens akse-ender); Great Britain,
Storbritannien; Albion; (Det) Røde Hav; USA; Staterne
(= USA);
Jorden (betragtet som klode, men: »han lå på jorden«); Månen
(men: »Jorden har kun een måne; Mars har to«); Solen
(betragtet som klode, men: »jeg lagde mig i solen«; »universets
myriader af sole«); Polarstjernen; Den Store Bjørn; Mælkevejen
(men: »vor mælkevej er kun een mellem millioner af mælkeveje«).
- Endvidere: Eden(s Have), Paradis; Eldorado; Tusindårsriget;
Atlantis; Utopia
. – I steds-egennavne der består af flere ord, men
betegner en enkelt geografisk lokalitet, skrives alle led med stort,
f. eks. (Det) Røde Hav, Axel Heibergs Land, Fruens Bøge. I
stedsbetegnelser der består i et geografisk navn med tilføjelse af ord
der betegner en på det pågældende sted liggende bygning el.
institution, eller betegner stedet som en administrativ enhed,
skrives det tilføjede normalt med småt hvis det repræsenterer
noget som er led i et administrativt system el. lign., f. eks.:
Nørreport station, Vedersø præstegård, Frederiksberg kommune;
sådanne ord skrives derimod med stort hvis de repræsenterer
autentiske, officielle betegnelser der ønskes fastslået som
sådanne, f. eks.: »Kontoret betegnedes derefter som
Frederiksberg Skattedirektorats 2. Kontor«. Lignende led der ikke
repræsenterer en systematik, skrives normalt med stort, f. eks.:
Frederiksberg Slot; Fåborg Museum.

Oprindelige steds-egennavne der anvendes som fællesnavne,
staves principielt med lille, f. eks.: cognac, bordeaux, mokka,
camembert, perm, devon (men Bordeaux-vine, Mokka-kaffe osv.).

2. Med stort skrives endv. individ-betegnende navne på livsvæsener
(inkl. fiktive væsner, personifikationer o. l.); herunder fællesnavne
i almindeligt vedtaget brug som individ-betegnelse, fastslåede
øgenavne m. m., f. eks.: Else, Jens; Hansen; Atriderne; Fuggerne;
Habsburgerne; Gorm den Gamle; Ørneungen; Røde Morten; Jens
Langkniv; Karo; Black Lady; Olifant; fru Justitia, Ølhunden;
Fyrtårnet, Bivognen; Den Evige Jøde; Portia; Caliban
.

Endvidere: Gud (men: vendernes gud: Svantevit); Herren,
Faderen, Sønnen
(alle i alm. vedtaget anvendelse som egennavn);
Helligånden; Herrens Salvede osv.

Oprindelige person-egennavne der anvendes som fællesnavne,
skrives principielt med lille, f. eks. celsius, fahrenheit, réaumur,
coulomb, erlang, hertz, watt, ørsted; havelock; derby; lotte.

3. Med stort skrives endv. alle ord der i henhold til almindeligt
vedtagne standardiseringsregler skal med stort
, f. eks. atomernes
kemiske tegn: H, He, Li osv., og den biologiske nomenklaturs
navne for slægter og andre, højere enheder: Narcissus bifiorus osv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free