- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
xiii

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Retskrivningen - 8. Salmonsen Leksikon-Tidsskrift - 9. Supplement og rettelser - 10. Særlige bidrag - 11. Udtalebetegnelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4. Med stoft skrives som regel også sådanne individ-betegnende
navne, som ved bevidst navngivningshandling, foretaget afrette
vedkommende, er givet til sådanne kulturelle foreteelser som organer,
organisationer, offentlige foretagender, institutioner, institutter,
foreninger, forretninger, bygninger, skriftlige værker, kunstneriske og
{nyere) industrielle frembringelser m. m., f. eks.: World Federation
of Democratic Youth; Verdensungdomsforbundet; House ofCommons;
Folketinget; Ministeriet for Offentlige Arbejder (men:
»trafikministeriet«); Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
(men: »kunstakademiet« eller »akademiet«); Samfundet og
Hjemmet for Vanføre (men: »vanførehjemmet«); Det Forenede
Dampskibsselskab; Selandia (skib); Christiansborg; Danmarks Riges
Grundlov (men: »grundloven«); Kraks Vejviser (men:
»vejviseren«); Der Sidder en Mand i en Sporvogn (bog); En Ung Kvinde
med sin Mands Lig (skulptur). - Endv.: Ford(-\ogn); His Master’s
Voice; Vistra (men: »kunstsilke«, »silke«); Dolantin (men:
»morfin«); Maizena (men: »majsstivelse«).

Sådanne navne (individ-betegnende autentiske navne) kan
dog staves med lille, hvis de har fællesnavnskarakter og hvis det
i den givne sammenhæng er uden betydning at fremhæve navnets
karakter af autentisk egennavn.

Tilsvarende, mindre autentiske navne med fællesnavnspræg
staves som fællesnavne (»trafikministeriet«, »grundloven«
osv.) når der ikke findes særlige grunde til at fremhæve
egen-navnskarakteren.

Hensigten med reglerne i nærværende afsnit er bl. a., på
mindst mulig plads, at markere de autentiske navne (o. 1.) i forhold
til de mindre autentiske, og markere nyere industrielle produkter
(særlig sådanne hvis navne vides at være beskyttede o. 1.), i
forhold til andre produkter.

5. Med stort skrives endvidere de fleste fastslåede individ-betegnende
navne på legendariske begivenheder og historiske begivenheder,
tidsafsnit, aktstykker m. m., f. eks.: Skabelsen; Ragnarok;
Nika-oprøret; Renæssancen; Reformationen; Rosekrigen; Roskildefreden,
Novembertraktaterne; Oktoberrevolutionen; Genforeningen osv.

Stort førstebogstav bruges også til at fastslå eet enkelt,
hensigtsmæssigt navn for en historisk foreteelse der ellers benævnes
på flere forskellige måder, f. eks.: (Deri) 1. Verdenskrig, (Deri)
2. Verdenskrig; i stedet for »den sidste verdenskrig« ei. a.
flertydige udtryk.

Når navne på sådanne historiske foreteelser er meget
velkendte eller har karakter af en korrekt indholdsbeskrivelse,
skrives de som regel med lille førstebogstav, f. eks. »oldtiden«,
»middelalderen«, resp. »den russisk-japanske krig« m. fl.

6. Når sådanne navne som i henhold til foranstående skrives med
stort, indgår som forled i andre ord, staves disse ord i reglen med
stort når de betegner noget individuelt, f. eks. Versailles-traktaten,
Marshall-planen, og når det i forleddet indeholdte føles som
et nødvendigt led i definitionen af hele ordets begreb; f. eks.
Sovjet-filosofi, Øresunds-told; Goethe-biografier, Napoleons-krigene.
Således dannede ord staves derimod normalt med småt, når det
begreb de dækker, utvungent lader sig definere uden nævnelse
af det i forleddet indeholdte; f. eks. »airedaleterrier«,
»rugbyfodbold«; »bismarcksklumper«, »napoleonskager«.

For nogle sammensætningers vedkommende skønnes det i
hvert enkelt tilfælde om det i den givne forbindelse har værdi
for læseren at få det pågældende ords tilknytning til egennavnets
bærer markeret (f. eks. Gotlands-kalk; Augias-stald) eller ej
(gotlandskalk; augiasstald).

Adjektiver dannet af sådanne ord som i henhold til
ovenstående skrives med stort, skrives normalt med lille, f. eks. »de
bartholinske kirtler«, »de mendelske love«; men når det findes
ønskeligt at fremhæve egennavnet, kan dette ske ved
storstavning; og navnet skilles da fra adjektiv-endelsen ved en apostrof,
f. eks. de Mendel’ske love.

7. Når individbetegnende navne af de forannævnte o. 1. typer
rummer et eller flere tilsyneladende beskrivende led, der kan give
anledning til mistydning, anses dette for en særlig grund til at
skrive dem med stort. Hensigten hermeder at understrege at sådanne
navne er benævnelser og ikke beskrivelser, og reglen har særlig
betydning ved stavning af u-autentiske navne på foreteelser af
den i stk. 4 nævnte art, særlig navne på religiøse og politiske
sammenslutninger m. m., f. eks. (De) Kristelige Demokrater
(u-autentisk navn for Christlich-Demokratische Union = (Deri)
Kristelig-Demokratiske Union); Novemberforbryderne
(oversættelse af et tysk nationalistisk smædenavn for en bestemt gruppe
af pacifister m. m.). Spredte eksempler fra andre områder er:
Den Nyere Tid (men »oldtiden«, »middelalderen«, der mindre
indbyder til mistydning); (Deri) Uovervindelige Armada (der blev
overvundet 1588); Stærekassen (øgenavn (en tid officielt navn)
for Det Kongelige Teater, Nye Scene = Den Nye Scene osv. osv.

Med lille skrives som regel alle navne der ikke falder ind under
de foranstående regler for stor-stavning; men tillige kan mange
navne som ifl. reglerne normalt skal have stort førstebogstav,
staves med lille når de kan opfattes som en korrekt,
umiddelbart forståelig beskrivelse af navnets bærer (jfr. eksemplet
»den russisk-japanske krig« o. a.) og når det i den givne
forbindelse er ønskeligt at fremhæve karakteren af beskrivelse
fremfor karakteren af benævnelse.

8. SALMONSEN Leksikon-Tidsskrift.

I Den Nye Salmonsen er emnernes behandling ført op til slutningen af 1949. Ved at abonnere på
SALMONSEN Leksikon-Tidsskrift (SLT) fra og med 1949 kan læserne sikre sig fortsat leksikalsk
orientering om alle spørgsmål, som falder inden for et leksikons rammer.

I SALMONSEN Leksikon-Tidsskrift anvendes i alt væsentligt de samme redaktionelle principper
som i Den Nye Salmonsen, om end SLTs artikler er mere detaillerede. - Der gives også her oplysning om
ordenes oprindelse og udtale, ligesom der bringes talrige illustrationer.

SALMONSEN Leksikon-Tidsskrift udsendes den 20. i hver måned. En årgangs første hæfte
udsendes 20. maj, 2. hæfte 20. juni osv.

9. Supplement og rettelser findes på spalte 5092—97.

10. Særlige bidrag.

Der er i Den Nye Salmonsen lagt vægt på en særlig fyldestgørende behandling af de emner, som
har tilknytning til nutiden og det praktiske liv. Mange af disse er behandlet med en udførlighed, der
for et eetbindsleksikon er ekstraordinær. For at læserne, gennem kundskab om arten og størrelsen af
sådanne bidrag, kan få den fulde nytte af værket, nævnes en række af bidragene her. (Se også listen
»Illustrationstavler m. m.«).

»Basic-English« (med den fulde ordliste o. a. Sp. 332-45.)
En systematisk ordnet bibliografi (omfattende over 5000
håndbøger m. m., hvori læserne kan finde en mere udførlig
behandling af de forskellige emner. I værkets slutning).
»Danmarks Riges Grundlov« (med den fulde ordlyd. Sp.
1681-90).

»De Forenede Nationer« (med den fulde ordlyd af FNs pagt.

Sp. 1354-81).
»Formstoffer« (med skematisk oversigt. Sp. 1390).

»Første hjælp« (en fuldstændig vejledning til brug ved
ulykkestilfælde. Sp. 1519-33.

»Hormoner« (med skema. Sp. 1948-50).

»Den Nordatlantiske Traktat« (= Atlantpagten; med den
fulde ordlyd. Sp. 3263-65).

»Pletaftagning af tekstilstoffer« (vejledning i form af
skema. Sp. 3562-67).

»Skåk« (med de fuldstændige spilleregler. Sp. 4090-92).

»Den 2. Verdenskrig« (sp. 4961-65).

»Vitaminer« (med skema. Sp. 4961-65).

11. Udtalebetegnelsen.

Udtalebetegnelsen gives enten i eller umiddelbart efter stikordet.

Hvor anvendelse af særlig lydskrift er fundet unødvendig, fordi enkeltlydene uden videre fremgår af
stavemåden, er udtalebetegnelsen indskrænket til trykangivelse (ved tryktegnet 1 umiddelbart foran den betonede
stavelse) og eventuelt stødangivelse (ved stødtegnet ’ umiddelbart efter den lyd, der skal udtales med
stød). F. eks. angiver »’Gersov« at navnet udtales som det staves, med tryk på 1. stavelse, og »’Ger’ner«,
at dette navn udtales som det staves, med tryk på 1. stavelse og stød efter det første r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free