- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
xiv

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Udtalebetegnelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvor udtalen ikke uden videre fremgår af stavemåden, meddeles en i hovedtrækkene korrekt eller
forsvarlig udtale ved hjælp af lydskrift i firkantet parentes umiddelbart efter stikordet. Til lydskriften anvendes
dels de almindelige danske bogstaver med den lydværdi, de har, når de fremsiges i alfabetet, uden stød;
dels anvendes følgende tegn:

{ = ch-lyden i tysk »ach«, minder om en let harken.
1 = det såkaldte tykke eller hule 1; som i engelsk »well«.
17 = ng-lyden i »gynge«, »sange« o. 1.

0 = det åbne å i dansk »ånde« o. 1.
ö = det åbne ø i dansk »bønne« o. 1.

1 = den tyske sch-lyd, nærmest som et fyldigt, med en stærkt
susende lyd udtalt sj.

/> = det ustemte engelske th i »thank«, nærmest som et stærkt

læspet ustemt s.
ü = det y-agtige u i svensk »hus« o. 1.
w = w i engelsk »well«, jysk »wolle« o. 1.
X = ch-lyden i tysk »ich«, minder om j-lyden i dansk »pjat«,
n = et hurtigt udtalt, medlydsagtigt y, som i fransk »huit«.
z = det stemte s som i fransk »rose« o. 1.
3 = den franske j-lyd i »jour« o. 1., nærmest som et stemt,

fyldigt, med en stærkt susende lyd udtalt sj.
q = rk i ark eller kr i krak (bruges i eskimoiske ord).

For at gøre lydskriften letlæselig er antallet af lydtegn stærkt begrænset, således at hvert tegn ofte
dækker over temmelig forskellige artikulationsmåder af samme stamlyd. F. eks. betegner lydskriftens [b] såvel
den danske ustemte ei. halvstemte som den franske helstemte variant af b; [p] betegner både den upustede
p-lyd i de romanske sprog og den mere ei. mindre stærkt pustede p-lyd i de germanske sprog; [r] dækker
over talrige inden for det enkelte sprog eller fra sprog til sprog varierende r-lyde; [J] gengiver det danske
sj i »sjælden« og det engelske sh i »shell«, osv. Fuld konsekvens i de benyttede tegns anvendelse har
endvidere ofte måttet vige for hensynet til den umiddelbare letlæselighed, ligesom gengivelsen af udtalen af
ord fra sprog som arabisk, hindustani, kinesisk og andre sprog med et fra de europæiske hovedsprog stærkt
afvigende lydforråd ikke kan gøre krav på samme grad af nøjagtighed som den anvendte lydskrift ellers
tilstræber.

I princippet anvendes udtalebetegnelsen til at vise de pågældende ords eller navnes udtale på de sprog,
hvori de hører hjemme, men der er dog et par vigtige undtagelser herfra: i) hvor der findes såvel en
fremmedsproglig som en hævdvunden dansk udtale, bringes den danske udtale først (ofte blot ved hjælp
af tegnene for tryk og stød), og derefter den fremmede; f. eks. Pa’ri’s (fr. [pa’ri]); Ari’sto’te/es, gr.
Aristohéles; Cicero (da. f’sissro], lat. [’kikæro]). For mere komplicerede forhold gøres der rede i hvert
enkelt tilfælde. 2) for stednavne i kolonier ei. lign. anføres den udtale, der kan anses for autoriseret
gennem den pågældende magthavers sprogbrug; f. eks. Tombouctou [töbuk’tu], For undtagelser herfra
gøres der rede i hvert enkelt tilfælde.

Til endelserne -sion og -tion [-’Jo’n] i danske fremmedord gives ingen udtalebetegnelse.

: angiver, at den umiddelbart forudgående lyd er lang.
~ angiver, at den vokal, hvorover det står, udtales med
næselyd, som vokalen i fransk »an« o. 1.
a = dybt a.
a = lyst a.

ä = vokalen i engelsk »cut«, omtrent = den a-agtige udtale, der

undertiden høres i københavnsk »blomme« o. 1.
ä = a i engelsk »man«, nærmest som et meget fladt, æ-agtigt a.

Det første æ i »trææske« udtales med denne lyd.
ß = et v udtalt mellem læberne, b-agtigt, som ved stærkt
underbid.

ö = det åbne, såkaldt bløde d i dansk »gade«.
9 = denø-agtige vokallyd i slutningen af dansk »gade«,
y = åbent g som i dansk »sager« eller i »viger«.
1 = det i russisk o. fl. a. sprog forekommende urundede y,
nærmest som et y udtalt uden runding og fremskydning af
læberne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free