- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
10,11,12

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - absces ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

absces

Ac

dækket og tilgængelig. Borgen var
cirkelrund, hegnet af en smuk ringmur af
kridtkvadre, opr. uden tårne,
absces [-’sæs] (lat. abscessus bortgang),
byld, afgrænset betændelse med dannelse
af materie (pus) og afdøende væv
(byldemoder). a forekommer såvel i
underhudsvævet som i indre organer. »Kold« a er
af tuberkuløs natur,
abs’cessus retropharynge’alis [-fa-]
(lat.), byld i svælgets bagvæg, oftest
udgået fra en betændt lymfekirtel,
abscisse [-’siss] (lat. abscissus afskåret),
koordinat på en ret linie; ved
retvinklede koordinater i planen den første
koordinat.

absence [ap’sä:s] (fr.: fraværelse), med.,
momentan bevidstløshed ei. omtågethed
(sædv. hos epileptikere),
absentation (lat. absentare fjerne), mil.
forbrydelse: ulovligt fravær fra afd. uden
rømningshensigt.
absen’te’re sig (lat.), fjerne sig (især
hemmeligt), rømme,
ab’sinth (gr. apsinthion malurt), en meget
stærk (68%) grøn likør. Fremstilles af
alkoholiske destillater fra forsk, arter
malurt tilsat likør. På gr. af sin skadelighed
forbudt i fl. lande,
ab’skon’sel (lat. abscondereskjule),skærm

til at sætte for lyset,
abso’lut (lat,),filos., uafhængigt,
ubegrænset, uden relation til noget andet; spec.
ubetinget, d. v. s. uden betingelser. Mods
relativ.

absolut elektrometer, apparat,
konstrueret af lord Kelvin til måling af
spændingsforskelle ved vejning af
tiltrækningen ml. to kondensatorplader,
absolut fugtighed, det antal g
vanddamp, der findes i 1 ms luft.
absolut gehør, evnen til at kunne
stedfæste toners absolutte højde alene v. hj.
af øret.

absolution (ab + lat. solutio løsning), i
den kat. bodslære præstens tilsigelse af
syndernes forladelse,
absolu’tisme (fr.: uindskrænket
herredømme), d. s. s. enevælde,
absolu’tistisk, enevældig,
absolut konstruktion, efterlign, af lat.
dobbelt ablativ; f. eks. i det da. udtryk
»alt iberegnet«,
absolut kunst, billedkunst, hvor alt
fortællende ei. litt. indhold forsages til
fordel for en streng billedvirkning; betegn,
dækker delvis kunstretn. som kubisme og
abstrakt kunst,
absolut manometer, apparat
konstrueret af Martin Knudsen til måling af
meget låve lufttryk,
absolut musik, musik, der alene virker
ved rent mus. virkemidler mods. dram.
musik og programmusik,
absolut nulpunkt, lavest mulige temp.
= -r 273,2° C, ved hvilken molekylernes
bevægelsesenergi er nul.
absolut sort legeme, et legeme der
absorberer al den stråling, der rammer
det.

absolutte enheder, fys. måleenheder.
Kaldes også egs-systemet efter
enhederne cm, g, see for længde, masse og tid.
a for kraft er dyn og for energi erg.
absolut tempera’tu’r, temp. regnet fra

det absolutte nulpunkt,
absolutter, de fire, Oxford-bevægelsens
krav til tilhængere (ærlighed, (seksuel)
renhed, uselviskhed og kærlighed),
absol’ve’re (ab + lat. sohere løse), tilsige

syndsforladelse; afslutte (en eksamen),
absor’be’re (lat.), opsuge, optage,
absorptio’me’ter (absorptio(n) + -meter),
apparat til bestemmelse af luftarters
absorption.

absorption (lat. absorbere opsuge), 1)
fys.-kem., a) indsugning af luftarter i faste
stoffer og især i vædsker, forårsaget ved
luftmolekylernes bombardement af
stoffets overflade. Eks.: kuldioksyds
opløsning i vand, vanddamps opsugning i et
tørringsmiddel, f. eks. fosforpentoksyd. a
vokser med luftens tryk. Ved a er det
opsugede stofs mængde lille i forhold til det
opsugende stofs, a kan også foregå ved,
at det absorberede stof reagerer kemisk
med det absorberende, f. eks. en syres a af

Opstilling til visuel sammenligning af absorptionsspektre af lys, der passerer rorene 1 og 2.

alkali og omv., b) indsugning af lysstråler
ved passage gnm. stof; 2) astron., den af
et himmellegeme i en vilkårlig
bølgelængde udsendte lysmængde afhænger af
a og emission i himmellegemets synlige
lag. Den stærke a og dermed
sammenhængende lysspredning, som finder sted i
visse spektrallinier, bevirker, at disse i
stjernernes spektre ses som mørke
absorptionslinier. - I rummet ml. stjernerne
findes interstellart stof, som bevirker en
a af stjernernes lys, der vokser med
stofmængden ml. stjerne og iagttager. Denne
a afhænger af lysets bølgelængde og
bevirker, at fjerne stjerner gnstl. ses rødere
end nære. a er størst i nærheden af
Mælkevejssystemets hovedplan,
absorptionsspektrum, spektrum af lys,
der har passeret et stof, der absorberer
noget af lyset,
absti’nen’s (lat.), afholdenhed, spec. rituel

faste; seksuel afholdenhed,
abstinenssymptomer, organ, og
sjælelige forstyrrelser, der fremkommer ved
forsøg på afvænning fra vanemæssig
indtaget gift (morfin o. 1.).
abstra’he’re (lat: fradrage), ved
tankemæssig analyse isolere en side af et emne:
a fra, se bort fra.
ab’strakt (lat: fradraget, løsrevet) kaldes
en ved tankemæssig analyse isoleret side
af et emne ei. led i en sammenhæng.
Mods. konkret,
abstraktion (lat.), 1) den tankeproces,
hvorved sider af et emne ei. led i en
sammenhæng isoleres fra andre sider ei. dele:
2) den abstrakte forestill. ei. det abstrakte
begreb der forekommer ved a.
abstrakt kunst, kunst der ikke direkte
bygger på naturindtryk, men tilstræber
en omformning deraf; i fr. og da. kunst
betegner a den retning, der brød med
surrealismen og byggede videre på en
ældre generations ornamentale ei.
kubistiske udtryksmåde; fra beg. af 30’rne er
a i Danm. repr. v. kunstnere som Ejler
Bille, Egill Jacobsen, Richard Mortensen
m. fl. (Hertil tavle),
ab’sur’d (lat.), meningsløs,
selvmodsigende. At reducere noget in absurdum
er at påvise, at det er meningsløst,
selvmodsigende,
absurdi’te’tstest, en art intelligenstest
hvorved der skal påvises en urimelighed
i et billede ei. en påstand,
abü [a’bu] (arab.), fader; alm. i arab.
personnavne.

Abü Bakr, Muhameds svigerfader, kalif
632-34.

’Abu ’Ghalib, by i Nil-deltaet; sv.
ud-gravn. ved A siden 1931 har afdækket en
særpræget forhist. kultur.
Abü Ja’far [’d3a-], kaldet al-Man’sür
(»den sejrrige«), kalif 754-775; flyttede
762 kalifatets hovedstad til Bagdad; be
skyttede videnskaben.
Abu’kir, lille ægypt. havneby 20 km
NØ f. Alexandria. I søslaget ved A
1. 8. 1798 sejrede Nelson (brit.) over
Brueys (fr.).
Abulfi’dä (1273-1331), fyrste af
Ajjubi-deslægten i Hama i Syrien. Forf. til
en verdenshist. og en geografi,
abu’li’ (gr. abulia rådvildhed),
viljesløshed, symptom ved sindssygdomme.
Abul’kasim ei. Abulkasis (arab. Abü al
Qäsim Khalaf ben ’Abbas al-Zahräwi),

arab. læge (d. ca. 1013). Forf. til en
med.-kir. lærebog, der var berømt i
middelalderen.

’Abu Mar’kub (arab.), d. s. s.
træskonæb, storkefugl.

Abun’dantia (lat: overflod), i rom. rel.
overflødighedens gudinde.

Abü Nu’wäs (d. 814 e. Kr.), arab. digter,
som opholdt sig hos Harun-al-Rashid,
kendt for sine kærlighedsdigte og sine
drikkeviser.

ab ’urbe ’condita (lat.: fra byens (d. v. s.
Roms) grundlæggelse), formulering anv.
ved dateringer i det gl. Rom
(udgangspunkt: 753 f. Kr.).

Abu ’Simbel, klippenæs i Nilen i S-Ægyp-

Indgangen til Ramses 2.s huletempel.

ten med to under Ramses 2. i klippen
indhuggede huletempler viet til Amon og
Hathor; foran indgangen til det første
fire 20 m h. statuer af bygherren.
A’butilon (arab.: rebets fader), slægt af
katostfam. Væsentlig trop. planter. Nogle
leverer taver (kinahamp), andre benyttes
som prydplanter (japanlygte).

Abwehr-Organisation[-ve:r- -zatsi’o:n]
(ty.: afværgeorganisation),fork. A.O., afd.
under Gestapo. Skulle modarbejde
spionage i Tyskl.; efter Himmlers overtagelse
af indre ledelse i Tyskl. 1944 et
hovedredskab til bekæmpelse af antinazistisk
virksomhed i Tyskl.
’Abydos, 1) ægypt. oldtidsby på den vestl.
Nil-bred; gravplads for Ægyptens første
konger, midtpunkt for Osiris-dyrkelsen
(en gl. kongegrav forevistes som gudens
grav). Ruiner af en prægtig helligdom
viet til Osiris af Sethos 1.; 2) oldgr.
koloni fra Milet, ved Hellespont.
abys’sa’l ei. abyssisk (gr. äbyssos bundløs),

hvad der vedrører store havdybder.
A.C., fork. for lat. Anno Christi i Kristi år,

d. v.s. efter Kristi fødsel,
a. c., fork. for 1) lat. anno currente i
indeværende (egl. løbende) år ei. anni
curren-tis det indeværende års; 2) ital. a conto-,
3) eng. alternating current [’å:lt3næitirj
’kärant] vekselstrøm.
Ac, kem. tegn for actinium.

10

II

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free