- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
13,14,15

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Acacia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Acacia

Achilleus

Acacia [a’kasia] (lat. fra gr.), trop.
træer af
mimo-sefam. Blade [-dobbeltfinne-de;-]
{+dobbeltfinne-
de;+} hos visse
arter
udvikles dog kun
bladstilkene,
der så bliver
bladagtige
(fyllodier). ■
500 arter,især
afr. og austr.
A senegal o.
a. lev. gummi
arabicum,
andre giver
garves toffer og
tømmer.

Acaciagren med de tætte
blomsterhoveder og de
langagtige bælge.

Académie IJes Beaux-Arts [-’mi de bo:

’za:r] (fr: de skønne kunsters akademi),
fr. kunstakademi. Grl. i Paris ved
sammenslutning af »Acad. de Sculpture et de
Peinture«, grl. af Mazarin 1648, og »Acad.
d’Architecture«, grl. 1671 afColbert. Fra
1795 under Institut de France.
Académie Française [-’mifrä’sæ:z], fr.
kulturinstitut, grl. 1635 af Richelieu.
Skal våge over det fr. sprogs renhed, især
ved at udg. en stor ordbog; har 40 medl.
(»de 40 udødelige«), valgt ml. berømte
forf. og sprogmænd. A hører til Institut
de France.

A’canthus [-tus] (gr.äkantha torn),
planteslægt fra Middelhavslandene m. mere ei.
mindre indskårne, tornet-takkede blade.
Ofte haveplanter,
acanthus, karakteristisk bladornamentik,
skabt før 400 f. Kr. af
grækerne, aldrig helt
naturalistisk, men
måske alligevel inspireret
af middelhavsplanten A.
Senere anv. i skiftende
udformning, i omtr. alle
eur. stilarter indtil
nutiden (ill. se også korinthisk stil),
a cap’pella (ital.: i kapelstil), mus.,
flerstemmig sang uden
instrumentalledsagelse.

a capriccio [ka’pritlo] (ital.), mus., efter
behag.

accelerando [atlele’rando], (ital.), mus.,

med tiltagende hurtighed,
acceleration [-ks-] (lat. celer hurtig),
ha-stighedsforandring pr. see ved et legemes
bevægelse under påvirkning af kræfter,
a er proportional med kraften,
accent (fr. af ad + lat. cantus sang) [-[ak-•sarç],-] {+[ak-
•sarç],+} 1) det for hvert sprog og hver
dialekt karakteristiske tonefald. - 2)
[ak’sæn’t], også stavet akcent,
fremhævelse af en bestemt stavelse i et ord,
enten, som f. eks. på da., ved forhøjet
luftpres og tydeligere artikulation
(tryk-akcent), ei. ved forandring i tone-højden
(musikalsk akcent), ei. ved begge dele,
som f. eks. på sv. - 3) [ak’sæn’t],
akcent-tegn. spec. ’ (a’kut, fr. accent aigu
[ak’säte’gy]),’(’gravis,fr.a grave [gra:v]),
"(circum’fleks, fr. a circonflexe [-[sirkb-’flæks]).-] {+[sirkb-
’flæks]).+} - 4) [ak’sæn’t], mus., tegnet>,
kræver en dynamisk fremhævelse af en tone.
accept [ak’sæpt] (lat. acceptio modtagelse),
1) antagende svar på tilbud; 2) trassatens
navnetegning på en trasseret veksels
forside, hvorved han forpligter sig til at
betale vekslen; accep’tan’t: den, der
accepterer en trasseret veksel,
accep’ta’bel [-ks-] (lat. accipere modtage),
hvad der kan godkendes; accep’te’re,
godkende, gå ind på.
accession [-ks-] (lat.), tilkomst,
tilvækst. I folkeretten 1) naturlig tilvækst
til en stats landområde, f. eks. ved
dannelse af en ny ø; 2) en stats tiltræden af
en traktat ml. andre magter (kaldes også
adhæsion).

accessionskatalog, fortegn, over et bibl.s
tilvækst. I Danm. også titlen på den af
Det Kgl. Bibi. årligt udg. fortegn, over
udenlandsk litt., anskaffet af statens
offentl. biblioteker,
accessit [-k’s-] (lat: (han) har nærmet sig
(målet)), 2. præmie for en prisafhandling,
acces’so’risk [-ks-] (lat. accedere komme
til), som følger med ei. hører med til ho-

vedsagen; bi-, tillægs-; a kaldes f. eks.
mineraler, der kun forekommer i små
mængder i en bjergart,
acci’den’s [-ks-] (lat. accidens noget
tilfældigt), en uvæsentlig, tilfældig
(ikke-nød-vendig) egenskab ved en genstand. Mods.
essens.

accidenser, indtægter for lejlighedsvise

kirk. handlinger,
accidenstryk, i bogtryk alt arbejde, som
ikke kan henføres under avis- og bogsats,
f. eks. kort, brevpapir, reklametryksager
m. m.

acciden’ta’lia [-ks] (lat.: tilfældige ting),
i jur. sprog sådanne bestemmelser i
en kontrakt, som ikke udgør nogen
nødvendig ei. naturlig bestanddel af
kontrakten,
accise [ak’si:s3] (fr.), afgift som fandtes i
Danm. fra slutn. af middelalderen i form
af såvel told som indenrigsk afgift på øl,
vin o. a. forbrugsvarer, senere som
havneafg. ved søværts indførsel; afskaffet
i slutn. af 19. årh.
accouchement [akui’mä] (fr.).
fødselshjælp.

accouchør [aku’fø’r] (fr.), fødselshjælper.
Accra [s’kra:], hovedstad og havneby i
Guldkystkolonien (brit.); 75 000 indb.
(1940). Udfører kakao.
Accrington [’äkri7)t3n], by i Engl., NNV
f. Manchester, 39 000 indb. (1947).
Jernbaneknudepunkt. Maskin-, bomulds- og
kemikalieindustri.
Acedicon [asedi’ko’n],
acetyldihydroko-deinon, syntetisk, hostestillende
lægemiddel.

’Acer [-s-] bot., lat. navn for slægten løn.
ace’ta’l [-s-] (ace/um + a/dehyd), kem. forb.
dannet af et molekyle aldehyd og 2
molekyler alkohol under fraspaltning af et
molekyle vand. En halvacetal er en
tilsvarende forb., hvori det ene
alkoholmolekyle er erstattet af et molekyle vand.
a’ce’taldehy’d [-s-], CH,CHO, flygtig
vædske, kp. 21°, det til ætylalkohol svarende
aldehyd. Dannes i ringe mængde ved
alkoholgæringen, hvor a udgør et
mellemled ved alkoholdannelsen,
aceta’mi’d [-s-] (acetum 4- amid),
eddikesyrens amid.
a’ce’tanili’d [-s-] (acetum + anilid),
eddikesyrens anilid, CH^CO-NH-CrH^, går
i handelen som feberstillende middel
under navnet antifebrin.
ace’ta’t [-s-] (lat: acetum eddike), salt at

eddikesyre,
acetatsilke, kunstsilke, der består af
celluloseacetat, der efter en hydrolyseproces
opløses i acetone og tørspindes, d. v. s.
massen føres gnm. en bruse med relativt
store åbninger ned i en cylinder mod en
varm luftstrøm, hvorved acetonen
fordamper. a ligner silke og kan farves m.
spec. farvestoffer,
a’ce’teddikesyre [-s-], CH3COCH2COOH,
optræder i sukkersygepatienters urin. a
selv er ret ubestandig i modsætning til
estere af den. Ætylesteren har stor bet.
i den kem. industri,
a’ce’tkarbroma’l [-se-] (acetum +
carbro-mal), syntetisk bromholdigt sovemiddel,
aceto’me’ter [-s-] (acetum + meter),
apparat til bestemmelse af eddikesyre i eddike,
ace’to’nbrandrør [-s-], d. s. s.
langtids-brandrør.

ace’tone [-s-](acetum+keton), CH3COCH3,
farveløs, flygtig, brændbar vædske, kp.
56,6°, kan blandes med vand. Fremstilles
på forsk, måder, bl. a. ved gæring,
teknisk ved katalytisk spaltning af
eddikesyre ei. af propylen over
isopropylalkohol. a anv. især som opløsningsmiddel
f. eks. for lakker og harpikser, samt for
acetylen.

acetonu’ri’ [-s-] (acetone + uri), forøget
forekomst af acetone i urinen; skyldes en
mangelfuld nedbrydning af fedtstofferne
i organismen (sukkersyge) og udskillelse
af disse delvis nedbrudte stoffer (acetone,
diacetsyre).
aceto’næ’miskebrækninger [-[ase-],stofskiftelidelse-] {+[ase-],stof-
skiftelidelse+} hos børn, præget af perioder
med svære vedholdende opkastninger,
under hvilke der udskilles store mængder
acetone og diacetsyre.
acetum [-’se:-] (lat.), eddike.

ace’ty’l [-s-] (af acetum), radikalet CH^CO-

(fra eddikesyre CHsCOOH).
acetylcellulose, d. s. s. celluloseacetat,
acety’le’n [-s-], CtHt, farveløs luftart, i ren
tilstand lugtfri, men i alm. har a på gr. af
forureninger en ilde lugt. Fremstilles ved
indvirkning af vand på kalciumkarbid.
a er eksplosiv, især i komprimeret
tilstand, hvorfor den, når den opbevares på
bombe under tryk, er opløst i acetone, der
er opsuget på kiseigur. Anv. især til
auto-gensvejsning, samt i visse tilf. til
belysning, hvor stor lysstyrke skal opnås på
isolerede steder (fyr, lysbøjer m. m.).
acetylener ei. al ky’ner, alifatiske
kulbrinter af formlen Cn H2n-,. Indeholder
en tredobbelt binding. Den simpleste af
a er acetylen: CtHt ei. HC=CH.
acetylengasvaerker består af en
generator, en lukket beholder, hvori acetylen
fremstilles ved at dosere kalciumkarbid i
vand ei. vand til kalciumkarbid; i større
anlæg til fremst, af acetylendissousgas
forefindes et renseanlæg, en gasbeholder,
samt kompressorer til påfyldning af
stålflasker (indeholdende en porøs masse og
acetone som opløsningsmiddel for
acetylenet).

acety’le’ring [-s-], kem. proces, ved
hvilken acetylgrupper indføres i stoffers
molekyler. a foretages alm. ved behandling
med acetylklorid CH,COCl ei. med
eddi-kesyreanhydrid.
acetylklorid [-s-], CH3COCl,
eddikesyrens klorid. Anv. til acetyleringer,
acetylko’li’n [-s-] (acetyl + gr. cholé
galde), fysiol. vigtigt stof, der bl. a.
stimulerer muskelcellerne til kontraktion,
a frigøres ved nerveenderne i det
para-sympatiske nervesystem ved irritation af
nerverne.

acetylsalicylsyre,
CaHi(C00H)-0-C0-CH3, den aktive bestanddel i forsk,
smerte-og feberstillende midler såsom Aspirin,
Albyl, Magnyl m. fl.
Ach [at], Narziss (f. 1871), ty. psykolog af
würzburgerskolen. Indførte begrebet:
determinerende tendens.
Achad Ha’am (hebr.: en af folket),
pseudonym for Asher Ginsberg (1856-1927),
jød. forf., skrev på hebr.; ivrig
forkæmper for kulturzionismen. Hans samlede
afhandl, udkom under titelen Al
Para-schat Derachim (På Skillevejen) (1895).
Achaia [a’fæja], gr. prov. på
N-Peloponnes; 2956 km2; 213 000 indb. (1938).
Hovedstad: Påtrai.
Achelöos [axe’bos], 1) (gr. folkesprog
Aspropötamos) næststørste flod i
Grækenland; fra Pindos til Det Ioniske Hav;
223 km 1.; 2) [a’kaloos], i gr. rel. en
flodgud, personfikation af 1); fremstillet som
et fantasivæsen med tyrekrop og
menneskehoved med tyrehorn.
Achen [’a’kan], Georg (1860-1912), da.
maler; især portrætmaler. På kunstmus.
portræt af Kunstnerens Moder (1890).
Achenbach [’afsnbaE], Andreas
(1815-1910), ty. maler. Virksom i
Düssel-dorf. Marine- og kystbilleder. Broderen
Oswald A (1827-1905) har malet ital.
landskaber.
Acher’nar [-k-], stjernen a i Eridanus.
Acheron [ ’ake-] (gr. A ’chérön), flod i Epirus
(Grækenl.). I gr. mytol. den flod i
Underverdenen, h voro verCharon færger de døde.
Acheson [’ätjissn], Dean Gooderham (f.
1893), USA-diplomat. Sagfører;
Demokrat, knyttet til reg. 1933 og fra 1939,
gik ind f. hjælp til Engl.,
viceudenrigs-min. febr. 1941-maj 1947, jan. 1949
udenrigsmin. efter Marshall.
Acheuléen [aløle’ær?], kultur i ældre
stenalder; opkaldt efter fundstedet for fl.
bopladser Saint-Acheul, dept. Somme, Fr.
A tilhører slutn. af næstsidste
mellemistid og 3. istidsperiode.
å cheval [a’fval] (fr.), til hest.
Achil’lea [-ki-] (lat.), røllike,
achillessenen (efter den gr. helt
Achilleus), legemets stærkeste sene, forbinder
lægmuskulaturen med hælbenet.
Achilleus, da. [a’kilöu’s] (gr.Achil’leus, lat.
A’chilles), gr. sagnhelt. For at opnå
usårlighed blev han af sin moder Thetis
badet i Styx; hun holdt ham i hælen, som
derfor blev det eneste sårbare punkt,

13

14

15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free