- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
16,17,18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Achmatova ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Achmatova

adamsæble

achilleshælen. Deltog i toget mod
Troja. Hovedperson i Iliaden.
Achmatova, anden stavemåde for
Ahma-tova.

acho’li’ [-ko-] (a- + gr. cholé galde),
ophævelse af galdeafsondringen ei. hindring for
galdens udflydning i tarmen, hvorved
galden træder over i blodet og fremkalder
gulsot.

a. Chr. n., fork. for lat. ante Christum

natum før Kristi fødsel.
Acht [aft] (ty.), udstødelse af samfundet;
i sin strengeste form fuldstændig
fredløshed.

achy’li’ [-ky-] (a + chylös saft), manglende

dannelse af saltsyre i mavesækken.
Achæa [-’kæ-] (gr. Achaiä), 1) oldgr.
landskab på N-Peloponnes; 2) Grækenland
som rom. provins efter Augustus,
achæer [-’kæ’-], gr. stamme på Peloponnes

(før dorerne),
achæiske forbund, sammenslutning af
de 8 bystater i Achæa, flk fra 250 f. Kr.
under ledelse af Ara tos og sen. Filopoimen
stor magt i Grækenland, udvidedes
ef-terh. til hele Peloponnes, men knustes af
Rom 146 f. Kr.
Achæme’nider, persisk dynasti 550-330
f. Kr.

acidime’tri’ [-s-] (lat. acidus sur + metri),
form for titreranalyse, efter hvilken man
bestemmer mængden af syre v. hj. af
baser (f. eks. natrium- ei. barium
hy-droksyd) af kendt normalitet,
acidi’te’t [-s-] (lat. acidus sur),
surhedsgrad. a udtrykkes alm. ved
brintionkoncentrationen ei. brintioneksponenten,
aci’dose [-si-] (lat. acidus sur + -ose), en
tilstand, hvorunder blodets reaktion
forskydes i sur retning. Mods. alkalose.
’acidum [-s-] (lat.), syre.
aci’ne’ter [-s-] (gr. ak’inetos ubevægelig)
(Suc’toria), infusionsdyr, mangl,
fimre-hår, m. rørformede sugetentakler. Som
regel stilkede; fastsiddende,
å cire perdue, se cire perdue.
’Acke, Johan Axel Gustav (1859-1924), sv.
maler; figurbill. i Böcklins ånd, f. eks. I
Skovtemplet (1900; Thielska gall.),
landskaber, portrætter og bogillustrationer,
van Acker [føn’akar], fr. [vana’kæ:r],
Achille (f. 1898), belg.soc.dem. Førstemin.
febr. 1945-marts 1946, marts-aug. 1946.
Modstander af Leopold 3.s
tilbagevenden. Trafikmin. fra marts 1947.
Ackermann aus Böhmen, Der, en
dialog ml. A (bonden) og døden; meget bet.
ty. renæssance værk skrevet ca. 1400 af
Johann von Saaz (ca. 1360-ca. 1414),
N-Bøhmen.
Ack’té, Aino (1876—1944), fi.
sopransangerinde. Debut 1897 i Paris.
Gæstespil i Eur. og Amer. Grl. operaen i
Helsinki.

Açoka [ä’fo:kä] (d. 232 f. Kr.), sønnesøn
af Candragupta, fremragende konge over
Magadha (N-Indien) 273-232, fremmede
buddhismen.
Aconcagua [akorç’kagwa], Amer.s højeste
bjerg (6960 m), i Argentinas Andes nær
grænsen til Chile, 125 km NØ f. Santiago.
S. f. A ligger det vigtige Uspallata-pas.
A er ikke som tidl. antaget en udslukt
vulkan, men et erosionsbjerg.
å condition [akädi’sjä] (fr.), på betingelse.
Alm. salgsmåde ml. boghandel og forlag,
hvorefter a aftagne bøger kan returneres
til forlæggeren, såfremt de ikke sælges;
mods. i fast regning.
A’conitum, lat. navn på stormhat
(prydplante).

a ’conto (ital.), som afdrag, i løbende
regning.

Açores, Arquipélago dos, portug. navn

på Azorerne.
A’costa [a’ko-], Gabriel (Uriel)
(1590-1640), portug. jøde, udvandrede til
Amsterdam, hvor han for sine kætterske
anskuelser bandlystes af rabbinerkollegiet;
begik til sidst selvmord,
acquit [a’ki] (fr.), kvittering; i billard:
stød, der lægger ballen ud for
modspilleren.

a’cra’nier (a + gr. kranion hjerneskal),

d. s. s. trævlemunde,
acre [’æika] (beslægtet m. lat. ager, mark)
(fork:A.el.a.), eng. flademål =0,40468 ha.

13

Acre [’akra], arab. ’ Akka, hebr. ’Akkö, fr.
St.-Jean-d’Acre, oldtidens Ptolemais; by
ved Middelhavet i Palæstina N f. Haifa;
ca. 8000 indb. Korsfarernes vigtigste
støttepunkt 1191-1291. Forgæves
belejret af Bonaparte 1799.
Acre [’akri], brasiliansk territorium mod
grænsen til Peru og Bolivia; 148 000 km2;
90 000 indb. (1946); opkaldt efter Rio
Acre, biflod til Rio Purüs.
Acrel [a’kre:l], Olof af (1717-1806),
Sveriges første vidensk. kirurg. Overkirurg v.
Serafimerlazarettet 1752,
generaldirektør for Sveriges hosp.væsen 1776.
aet [äkt] (eng., egl: handling), i Engl. spec.
om admin. beslutning af offentlig
myndighed, parlaments- ei. kongreslov.
’acta (lat: handlinger), gerninger;
dokumenter, akter; afhandlinger;
levnedsskildring.

acta di’urna (lat: daglige handlinger), i
det gl. Rom en af Cæsar 59 f. Kr. indført,
ved offentligt opslag bekendtgjort
nyhedstjeneste,
ac’tinium (gr. aktis stråle), sjældent,
stærkt radioaktivt grundstof, kem. tegn
Ac, atomnr. 89, atomvægt 227, valens 3.
Forekommer i ringe mængder i uran.
Dannes ved radioaktiv udstråling af
protactinium og sønderdeles selv
radioaktivt (halveringstid 13 år) til en lang
række stoffer, der er isotoper af andre
grundstoffer. Opdaget 1899.
actiniumfamilien, familie af 12
radioaktive grundstoffer, hvis modersubstans
er uranisotopen U 235. Har fået navn
efter det først opdagede af stofferne,
’actio [-ti-o] (lat.), klageret, d. v. s.
adgangen til som sagsøger at gøre en ret
gældende ved domstolene, f. eks. med actio
vend i ti: sælgerens krav på købesummen.
Action Française, Ligue de 1* [’li:g da
lak’sjäfnä’sæ :z], (fr: ligaen for fr.
handling), fr. monarkistisk sammenslutn.,
stiftet 1899, ledet af Charles Maurras og
Léon Daudet; collaborationistisk under
besættelsen 1940-44.
Actium (lat.), gr. Aktion, sandet
landtunge i V-Grækenl., hvor Augustus’ flåde
under Agrippa 31 f. Kr. slog Antonius.
Aet of Settlement [’äkt av ’sætimant],
den eng. tronfølgelov af 1701, hvorefter
Sofie af Hannover fik arveret; kongen
skal tilhøre anglikanske kirke, Engl. skal
kun m. parlamentets samtykke forsvare
kongens privatbesiddelser, eng. embeder
forbeholdes englænderne. Dommerne skal
være fastlønnede og uafsættelige.
Acton [’äktan], forstad til London, 12 km

V f. City. 68 000 indb. (1939).
’actum (lat: sket), udtrykker i
dokumenter, at noget er sket ei. vedtaget,
a’custicus, ’nervus (gr.-lat: hørenerven),
8. hjernenerve, høre- og ligevægtsnerve.
Açvaghosha [aJva’go:Ja] (ca. 150 e. Kr.),
buddhistisk munk og lærer af
mahäyäna-retningen, forf. eper og dramaer.
Berømtest er hans Buddhacarita, en poetisk
Buddhabiografi.
’Açvin [-fv-], i ind. vedisk rel. to mandl.
guddomme, unge og skønne, tvillinger,
hurtige hjælpere i al slags nød, dog ikke
krig, spec. lægeguddomme.
Karakteristisk for dem er deres forb. med heste og
fælles ægteskab med solen,
acyklisk [’asy-] (a + cyklisk), bot.,
skruebladet.

acykliske forbindelser, kem., det mods.

af cykliske forb.
A.D., fork. for lat. Anno Domini i det
Herrens år, d. v. s. efter Kristi fødsel,
ad (lat.), til, hos, ved, angående; alm.
forstavelse i lat. ord (assimileres ofte til ak-,
al-, an-, as- o. fl.),
ad ’acta (lat: til dokumenterne); lægge
ad acta, henlægge (en sag), opgive ei.
afslutte (undersøgelsen),
adagio [a’dodso] (ital.), mus., langsomt,

langsommere end andante.
’Adalbert (ca. 1000-1072), ærkebiskop i
Hamburg-Bremen 1043-66, søgte v. hj.
af det ty. kejserdømme uden held at
grunde et patriarkat N f. Alperne. A
oprettede derfor nye bispedømmer i Danm.
■Adalbert af Prag, cech. ’ Vajtéch (ca.
955-997), bøhmisk biskop og preussernes
apostel. Fandt martyrdøden bl. preusserne.

14

’Adaldag (d. 988), ærkebiskop af
Hamburg-Bremen. Sammen med Otto 1. drev
han ty. ekspansions- og missionspolitik,
således i Danm., hvor han fik oprettet
3 jyske bispedømmer (948), og hvor
Harald Blåtand lod sig døbe.

’Adam (hebr.), mennesker (kollektivt), men
tillige det først skabte menneske. - Den
gamle A, betegn, for det af synden
bundne menneske.

Adam [’ädam], eng. arkitektfam., fader og
3 brødre. Berømt er Robert A (1728-92)
for sine spinkle klassicistiske møbler,
udførte af Chippendale o. a., der påvirkedes
af hans forfinede stil.

Adam [a’dß], fr. billedhuggerfamilie i 18.
årh. Mest kendt er Lambert Sigisbert A
(1700-59), der arbejdede i Rom og Paris;
udførte bl. a. Neptun i
Neptunspringvandet i Versailles. Broderen François
Gaspard Balthasar A (1710-81) blev
hofbilledhugger hos Frederik d. St. i
Potsdam.

Adam [a’dö], Charles Adolphe (1803-56).
fr. komp., væsentlig til opéras comiques,
herimellem Postillonen i Lonjumeau (1836,
Kbh. 1837) og Konge for en Dag (1852.
Kbh. 1889).

Adam [a’dä], Paul (1862-1920), fr. forf..
opr. naturalist, brød med Zolas skole,
hyldede ideal, tanker i store romaner.

Adam af Bremen (d. ca. 1076), kannik
i Hamburg og forfatter af De Hamburgske
Ærkebispers Historie (da. 1930) med
værdifulde oplysn. om Norden i 10.—11. årh.
En af hans kilder var Sven Estridsen.

Ada’maua, 1000-2000 m h. plateau i
Midt-Sudan.

Adam de la Halle [a’däd(3)la’al], kaldet
le Bossu (13. årh.), fr. digter, forf. til det
første komiske fr. drama Le Jeu de la
Feuillée og den ældste opéra-comique
Le Jeu de Robin et Marion.

adamel’lit (Adamello alpegruppe), granit
med omtrent lige mængder alkalifeldspat
og plagioklas.

Ada’mello, gruppe af de ital. alper N f.
Garda-søen; når 3564 m i Presanella.
Flere gletschere.

Adam Homo (lat. homo menneske),
titel-fig. i et fortællende digt af Fr.
Paludan-Müller (1841-48).

Adams f’ädamz], John (1735-1826),
USA-sagfører, polit. Ordfører for
uafhængighedserklæringen 1776, gesandt i London
1785—88 efter deltagelse i fredsforhandl.
1782; vicepræsident 1789-97; som
Jeffersons modstander valgt til præsident
1797-1801, men kom i konfl. med
Hamilton; slået af Jefferson v. præsidentvalg
1800.

Adams [’ädamz], John Quincy
(1767-1848), USA-polit. Søn af J. A. Sagfører,
diplomat, udenrigsmin. 1817-25 (køb af
Florida 1819, Monroedoktrinen 1823).
Præsident 1825-29. Kritiserede slaveriet.

Adams-aksel [’ädamz], en omkr. 1850
af den eng. ing. W. Adams konstr.
akselkasse for jernbanekøretøjer, som
forbedrer løbet gnm. kurver; danner stadig
grundformen for radialt indstillede
lokomotivaksler.

Adamsbogen, mandæernes hellige skrift.

Adamsbroen, ca. 50 km 1. ørække ml.
Ceylon og Forindien.

Adams guldregn (Cy’tisus a’dami), en i
1825 fremkommet podningskimære
bestående af alm. guldregn som kerne med
et ydre cellelag af purpur-guldregn, der
forlener blomsterne med en smudsigrød
farve. Lejlighedsvis frembryder skud af
de to rene arter.

adam’sit, difenylaminklorarsin, kem.
kampstof, der angriber luftvejene.

Adam’s Peak [’ädamz ’pi:k] (eng. peak
bjergtinde), 2240 m h. bjerg på Ceylon.

Adams-Stokes* syn’dro’m (ei. synkope)
[’ädsmz-’stouks] (efter de eng. læger Rob.
Adams (1794-1875) og William Stokes
(1804-78)), kortvarig besvimelse p. gr.
af ophævet hjertefunktion (hjerteblok,
hjerteflimren).

adamsæble, 1) det fremspring på halsens
forside, der dannes af strubehovedet.
-Betegn, stammer fra fortællingen om
Adam, der, da Gud kaldte på ham, blev
så forskrækket, at en bid af æblet han

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free