- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
19,20,21

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adana ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adana

adenotomi

lige havde bidt af, blev siddende i
struben på ham; 2) frugten af ’Citrus
’po-mum a’dami, træ beslægtet m. citron.
Frugtskallen har ofte mærker som af
menneskebid. Regnedes af jøderne for at
være kundskabens træ på godt og ondt.

Ada’na, handelsby i Tyrkiet, på frugtbar
lavslette ved Middelhavets NØ-hjørne;
100 000 indb. (1945); ligger ved
Bagdadbanen. Havneby: Mersin.

Adan’sonia (efter fr. botaniker M.
Adan-son, d. 1806), d. s. s. baobab.

adaptation ei. adaption (lat.), tilpasning.
I nerve- og sansefysiol. den nedsættelse
i impulsudsendelsen fra en sanse- ei.
nervecelle, som finder sted ved fortsat
irritation. F. eks. føles vand på 37° først
varmt, siden indifferent, når a har
fundet sted. Øjets a til mørke skyldes en
dannelse af et enzym, synspurpur, i
nethindens stavceller. I biologien betegnes
med a også det specifikke forhold ml.
en snylter og dens vært, ml. insektet og
den spec. blomst, det besøger og
bestøver. Fænomenet a var for Lamarck,
Darwin og andre tilhængere af
udviklingstanken hovedhjørnestenen i deres
teori.

adap’te’re (lat.), tilpasse, anvende på.

ad ca’lendas ’græcas (lat.), til de gr.
ka-lendæ, d. v. s. aldrig; betegn, kalendæ,
der i Rom betød d. 1. i måneden, kendtes
ikke af grækerne.

adcitation [-si-] (ad + lat. citare stævns
for retten), indstævning af trediemand i
en påbegyndt proces, således at han
indtræder som part i denne ved siden af de
opr. parter; adcitere : foretage a;
ad-citant: den, der adciterer; adcit atus:
den, der adciteres.

Adcock-antenne [’ädkåk-] (efter Adcock
amer. ing.), retningsantenne til radiopej
ling. Består af to lodrette antenner
tilsluttet modtageren gnm. skærmede
ledninger, således at spændingen fra feltets
vandrette komponenter udbalanceres.
Muliggør en pålidelig natpejling på lange
bølger.

Adda, 405 km I. nordital. flod fra
Ortler-Alperne gnm. Lago di Como til Po nær
Cremona.

Addams [’ädsmz], Jane (1860-1935), amer.
filantrop og pacifist. Stiftede 1889 i
Chicago Hull House Settlement, en stor
velgørenhedsinstitution, og organiserede
1915 Kvindernes Fredskonference i Haag,
fik 1931 halvdelen af Nobels fredspris for
sit pacif. arbejde.

ad’dend (lat. addere lægge til) en
addition enhver af de størrelser, man lægger
sammen.

ad’denda (lat. (ting, der) skal tilføjes),
tillæg, bilag.

addiktion (eng.) forfaldenhed (til
læge-ei. nydelsesmidler).

Addinsell [’ådinz(3)l], Richard (f. 1904),
eng. komp. Studerede 1929-32 i Berlin
og Wien. Har i Engl. og Amer. skrevet
musik til adsk. skuespil (bl. a.
Shakespeares . Trold Kan Tæmmes"), revuer
og film.

Addis Abbeba [’a:ddi:s ’a:ßaßa:] (»den
nye blomst«), Abessiniens hovedstad (fra
1893), 2440 m o. h. i landskabet Shoa; ca.
300 000 indb. Jernbane til havnebyen
Djibouti i Fr. Somaliland. Erobredes af
italienerne 2. 5. 1936, af brit. styrker
16. 4. 1941.

Addison [’ädisn], Joseph (1672-1719), eng.
essay-forf. Udg. i årene 1703-13 s. m.
Steele tidsskrifterne The Tatler og The
Spectator, humoristiske og moralske
betragtninger over samtidens Engl. skrevet
i en enkel og klar stil. A skrev for
middelklassen, tilhørte det borgerlige whigparti
og red. forsk, whigblade. (Portræt).

Addison [’ädisn], Thomas (1793-1860), eng.
læge. Gav 1849 den første beskrivelse af
perniciøs anæmi, beskrev 1855
sygdoms-bill. ved binyreinsufficiens (As sygdom).

Addisons sygdom (efter Th. Addison)
ei. bronzesygdom, lidelse i binyrerne,
oftest af tuberkuløs natur. Ved mangei i
organismen af de stoffer (hormoner), som
udsendes fra binyrerne, opstår træthed,
pigmentering af hud og slimhinder, lavt
blodtryk, kvalme, udtørring og hjerte-

Joseph Addison.

Cort Adeler.

svækkelse. Ved behandling med
binyre-barkudtræk kan man i mange tilf. opnå
bedring.

addition (lat. additio tilføjelse),
sammenlægning af tal (addenderne), a-s resultat
kaldes summen.

addi’ti’vproces [adi-] (lat. additum lagt
til). Ved visse former for farvefotografi
opstår det farvede billede ved a, idet det
lys, hvori billedet betragtes, absorberes
delvis i rasterpladens farvede
stivelseskorn, hvorefter det farvede lys i øjet
adderes til et fællesfarveindtryk, der svarer
til originalens farve.

ad’duktor (lat. adducere hidføre), med.,
muskel, der adducerer en legemsdel (fører
til legemets midtlinie).

adduktorparalyse (lat. adducere +
paralyse), lammelse af de muskler, som
lukker stemmeridsen.

adel, bet. egl. væsen, hoved-, det vigtigste,
smlg. (nu forældede) ord som: a-bonde,
-by, -gade (algade). - Nu: stand, hvis
medl. nyder ei. tidl. har nydt privilegier
i kraft af fødsel ei. særlige fortjenester
(i denne bet. er ordet a lånt fra ty. omkr.
1500). Slægtsstolt godsejeradel havde stor
magt i oldtidssamfundene (Homers
Græ-kenl.; patricierne, senere nobiliteten i
Rom); i Eur. i middelalderen blev
jord-ejende krigeradel ledende i lenssystemet
hævdede pol. og soc. privilegier. I Danm.
opstod privilegeret krigeradel på
Valde-marstiden af høvdingslægter knyttet til
kongen, fik skattefrihed cg hurtigt
afgørende pol. magt. Afsondredes de fl.
steder skarpt fra lavere lag; hævdede
skattefrihed, eneret til førende embeder (i
praksis også i kirken); tungtrustet adelsrytteri
og uindtagelige adelsfæstninger
muliggjorde åbenlys modstand mod den svage
statsmagt. Til gengæld søgte særlig kirken
at skabe ideer om, at den magtejende
adel skulle være bundet til »ridderlig«
optræden over f. de svagere (kvinder
børn, pilgrimme), respektere kirken og
kæmpe i det godes tjeneste
(korstogs-ideerne); de ridderlige æresbegreber
prægede middelalderkulturen, selv om
magtpolitiske realiteter tit skubbede dem til
side. I 14.-16. årh., da en stærk,
skattebetalende borgerstand støttede
fyrstemagten m. krav om fred og retssikkerhed,
og samtidig skydevåben svækkede a-s
militærmuligheder, bøjede a sig i V- og
Mellemeur. for den voksende statsmagt.
De enevældige fyrster lod dog også efter
1600 adelsprivilegierne bestå, f. s. v. de
ikke kom fyrstemagten på tværs, de
skabte ny hof-a og besatte embeder efter
standshensyn. De borgerlige revolutioner
efter 1789 vendte sig samtidig mod
enevælde og standsprivilegier; de liberale
forfatninger afskaffede regelm. enhver
til adel, titel ei. rang knyttet fordel. I
adsk. lande bevares adelstitler knyttet t.
navnet uden særl. rettigheder; i Engl.
har man bevaret adling som udmærkelse.
I Danm. består ca. 220 adelsslægter;
optagelse af nye i praksis ophørt, gl.
godsrigdom til dels tabt. I Sv., hvor a indtil
1866 udgjorde særligt kammer af
stænderrigsdagen, består ca. 900 slægter. I
No. uddøde højadelen ca. 1500,
indvandret da. og sv. a viste heller ikke
levedygtighed; 1821 afskaffedes
adelsbegre-bet helt.

Adelaide [’ädslæidl, hovedstad i South
Australia, 9 km 0 f. St. Vincent Bay;
375 000 indb. (1947). Uld- og
maskinindustri, kornmøller, univ. Omgivet af
27 forstæder.

adelbonde (glda.). selvejerbonde.

adelby, den opr. landsby mods. udflytter-

byerne, torperne.
Adelcrantz [’a:dsl-], Carl Fredrik
(1716-96), sv. arkitekt, elev af Carl Hårleman.
Stor embedsvirksomhed begrænsede hans
produktion. Af denne eksisterer:
pavillonen Kina i Drottningholms park (1753),
Adolf Fredriks kyrka (1767-83) og
Norr-broen (1787-96) i Sthlm., samt 3
herregårde. Nyklassicist.
Adeler, [’a’öa-j Cort Sivertsen (1622-75),
da.-no søhelt. Udmærkede sig i holl. og
veneziansk tjeneste; 1663 da. admiral,
øgede flådens slagkraft betydeligt. (Portr.)
Adélie Land, fr. [ade’li], område i Wilkes
Land i Antarktis, som Frankr. siden 1924
gør krav på.
adéliepingvin (efter Adélie-land)
(Pygo-’scelis a’deliae), forholdsvis langhalet,
sortstrubet pingvin. Ruger på selve
S-Polarlandet.
adelkone, i gl. da. retssprog ægtehustru

mods. slegfred.
Adelsberg [’a:d3lsbærk], ty. navn på
Postojna.

adelsbrev, bevis for optagelse i
adelsstanden. Ældste da. a fra 15. årh.
adelskalender ei. adelsårbog, årl.
udkommende oversigt over et lands adel.
»Danmarks Adels Årbog« udg. fra 1883.
adelsprivilegier, forrettigheder, som
indtil 19. årh. tilkom adelen, f. eks. i vid
udstrækning skattefrihed og
øvrigheds-myndigheden på det vedk. adelsmand
tilhørende gods. I da. ret bortfaldt a ved
grl. af 1849.
Aden [æidn], arab. ’Adan, 1) brit.
kronkoloni på Arab.s SV-hjørne ved indgangen
til Det Røde Hav; 193 km2; 81 000 indb.
(1946) T 1) hører øen Perim; 2) havne-

Indsejlingen til Aden.

by i 1); ca. 50 000 indb. Vigtig
bunker-station og krigshavn. Brit. fra 1839;
3) protektorat, der fra byen A strækker
sig østpå langs SØ-kysten; ca. 300 000
km2; ca. 0,6 mill. indb. Til protektoratet
hører Hadhramaut og øen Socotra.
aden- (gr. aden kirtel), kirtel-,
ade ’ni’n (gr. aden kirtel), aminopurin,
bestanddel af visse B-vitaminer og
vigtige enzymer,
ade’nitis (aden + -itis), betændelse af
lymfekirtel ved infektion gnm.
lymfebanerne,
adeno-, d. s. s. aden-,
adeno’i’d (adeno- + -id), kirtelagtig;
bruges mest i forb. a væv (vegetationer), der
navnlig findes i slimhinder,
adenoide vegetationer (populært
kaldet polypper). I næses vælgrummet hos
børn findes svælgmandelen, bygget som
ganemandlerne (tonsillerne). Normalt er
den ganske lille; under forsk, påvirkning
tiltager den i størrelse, og man taler i så
fald om, at barnet har a. Barnet snøvler,
snorker, går med åben mund, sover
dårligt, er hyppigt forkølet, får ofte ørepine
og nedsat hørelse, a behandles med
operation, som er ufarlig og kan udføres med
ei. uden narkose og uafh. af barnets alder
og årstiden. Uden behandling risikerer
man blivende øreforandringer, a svinder
ved puberteten. I USA anv. nu
radium-beh. i visse tilf. af a. Den da. ørelægs
W. Meyer har først kendt og beskrevet
denne lidelse,
ade’noma (aden- + -oma), godartet svulst

udgående fra kirtel væv.
adeno’si’n, forb. af adenin med pentosen
ribose. Bestanddel af mange for
organismens stofskifte vigtige stoffer, bl. a. visss
vitaminer og enzymer,
adenoto’mi’ (adeno- + -tomi), operativ
fjernelse af adenoide vegetationer.

19

20

21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free