- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
22,23,24

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - adeps ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

adeps

Adonis

adeps [’a:dæps] (lat: fedt), fedtstof til

med. brug.
a’dept (lat. adeptus som har nået), i
hemmelige kunster indviet person (isaer
guldmager); elev (spøgende),
aderi’se’ring, maskinel opskæring af
slidbanen på bildæk, hvorved disse på tværs
af kørselsretningen forsynes med
parallelle indsnit i få mm afstand for at
forøge friktionen mod vejbanen,
ader’mi’n (a + -derma), d. s. s. pyridoksin;

Bi-vitamin.
’Aderton, De (sv: de atten), populær

betegn, for Svenska Akademien.
å deux mains [adø’mæ] (fr: med to
hænder), mus., tohændig (klavermusik),
adfærd, opførsel, forholdsvis kompliceret

handlingshelhed.
adfærdsmønster, hyppige ei. typiske

handlingsforløb i bestemte situationer,
adgangsbegrænsning (lat. betegn,
nu-merus dausus lukket antal), talmæssig
begrænsning af adgangen til visse højere
læreanstalter, hovedsagelig p. gr. af
pladsmangel. Adgangen betinges af
karakteren til den for optagelse krævede
skoleeksamen og/el. en adgangsprøve,
a findes i Danm. ved Polyt. Læreanstalt,
Tandlægehøjskolen, Kunstakademiets
Bygningsskole og Veterinær- og
Landbohøjskolen,
ad hoc [hak] (lar: til dette), i dette øjemed,
adhærence [-’rarçsa] (af lat. adhcerere
klæbe ved), sammenvoksning ml.
indvendige organer, som normalt ikke
hænger sammen, f. eks. ml. bughuleorganer
efter bughindebetændelse ei. efter
operationer.

adhæsion (lat. adhcerere klæbe ved), 1)
vedhængning ml. legemer, der berører
hinanden, forårsaget ved tiltrækning ml.
molekyler i legemernes overflader; 2)
gnidningsmodstanden ml. et køretøjs
drivhjul og kørebanen, der bevirker, at
hjulene ruller hen ad kørebanen og
samtidig udøver en trækkraft, a er afhængig
af kørebanens ruhed.
adhæsionsbaner, jernbaner, hvor
adhæsionen er tilstrækkelig til togenes frem
førelse. Mods. tandhjulsbaner.
adhæsionsvægt, den del af
lokomotivvægten, der overføres til skinnerne gnm
drivhjulene,
adia’ba’tisk (gr. adidbatos
uigennemtrængelig), forandring af en luftmasses
rumfang og tryk, hvorved der ikke sker
varmeudveksling med omgivelserne. Ved a
sammentrykning sker en opvarmning,
ved a udvidelse en afkøling,
adi’afora (<?- -f gr. diaforos forskellig),
det (moralsk ei. rel.) ligegyldige; det, som
hverken en påbudt ei. forbudt.
Adi’antum(lat. af gr. adiantos ikke vædet),
bregneslægt af engelsødfam. 80 arter.
Hertil hører venushår.
adieu [a’djø] (fr.. egl. til Gud (befalet)),
farvel.

Adige [’adidsej, ty. Etsch, i tal. Tirols
hovedflod; 410 km; danner fælles delta
med Po.

’Adi-Granth (ny-ind: ur-bogen), i ind.

rel. d. s. s. Granth.
’Adils, sv. sagnkonge, g. m. Rolf Krakes

moder Yrsa.
ad infi’nitum (lat.), i det uendelige,
adi’no’l (gr. adinös tæt), tæt, hård
bjergart, bestående af albit og kvarts; opstået
ved kontaktmetamorfose af skifer,
ad ’interim (lat.), indtil videre,
adipone’krosis (lat. adeps fedt + gr.
nékrösis hendøen), stivnen af hudens
fedtvæv, opstår i kulde ved tryk af
hagerem ei. lign., hyppigst hos børn.
adi’positas (lat. adeps fedt), fedme.
Adirondack Mountains [äds’randäk
mauntinz], skovklædte brudbjerge i
nord-østl. del af staten New York, USA, ml.
Ontario og Champlain Søen. A er et
løsrevet stykke af Det Canadiske Skjold.
Højeste punkt: Mt. Marey (1630 m).
å discrétion [-kre’sjä] (fr.), efter
forgodtbefindende.
’Aditi, i ind. rel. gudernes moder, rettens

herskerinde,
edjekti’v (lat. adjectus tilføjet),
tillægsord, en i mange sprog forekommende
særlig ordklasse: angiver navnlig egen-

skaber, f. eks. en gammel mand, manden
er gammel.
adju’dan’t (lat. adjutans hjælpende),
officer, der står til fuld rådighed som hjælper
for højere officer,
adjudan’tu’r, kontor for mil., tjenstlige

sager ved højere stabe,
ad’jun’kt (lat: tilknyttet), 1) medhjælper;
2) i Danm. fra 1806 yngre lærer ved højere
skole.

adju’tan’t, 1) d. s. s. adjudant; 2) indisk

marabustork (Leptoptilus dubius).
adkomst, den kendsgerning, hvorpå en
ret støttes, f. eks. meddelelse af skøde på
en ejendom, transport på et gældsbrev,
hæ vdserh verveise.
’adled, gramm., d. s. s. underled.
Adler [’aö’-], Ada (1878-1946) da. klassisk
filolog; internat, kendt for sin udgave af
Suidas.

Adler, Agnes (1865-1935), da. pianistinde
stiftede s. m. Peder Møller og Louis
Jensen Agnes A-trioen.
Adler t’a:d-], Alfred (1870-1937),
østr.-amer. nervelæge og psykolog. Grl. i
opposition med Freuds teorier, som han var
udgået fra, individualpsykologien. Skr.
bl. a. Menschenkenntnis (1929).
Adler [’aö’-], Hanna (1859-1947), da.
pædagog. Stiftede 1893 og ledede til 1929
Frk. H. Adlers Fællesskole. Den
gennemførte fællesundervisning første gang i
Danmark helt op til studentereksamen,
havde forkortede lektioner, en meget lav
klassekvotient og en børnehave knyttet
til skolen. 1918 skænkede A skolen til
Kbh.s kommune, hvorefter den fik
navnet Sortedams Gymnasium.
Adler [’a:d-], Viktor (1852-1918), østr.
socialdemokrat, redaktør. Samlede
1888-89 den østr. arbejderbevægelse i eet parti;
fra 1905 som rigsdagsmedl.,
partigruppens leder. Gik ind for Østr.s deltagelse i
1. Verdenskrig som en forsvarskrig; okt.
1918 udenrigsmin., accepterede under
rigets opløsning tanken om tilslutn. til et
socialdem. Tyskland. Fremtrædende i 2.
Internationale.
Adlercreutz [’aidbrkroits], Karl Johan
(1757-1815), sv. general. Udmærkede sig
i Fini. 1808; hindrede marts 1809
borgerkrig ved at fængsle Gustav 4. Adolf.
Statsråd 1810; deltog i krigen mod
Napoleon 1813, bidrog til ordn. m. Norge 1814.
Adler Grund, stengrund ml. Bornholm

og Rügen (5,6 m vand).
Adlerske A’gende [aö’-], rationalistisk
ritual, som 1796 autoriseredes i Slesvig,
væsentl. forfattet af den slesvigske
superintendent J. G. C. Adler (1756-1834).
Adlersparre [’a:d-J, Georg (1760-1835),
sv. officer. Deltog 1808-09 i krigen ved
no. grænse, forlod den med sine tropper
marts 1809 for at styrte Gustav 4. Adolf,
holdt indtog i Sthlm. 20. 3.
Statsråds-medlem, ledende v. arbejdet m. fri
for-fatn., gennemførte Christian Augusts
tronfølger valg.

ad ’libitum (lat. libet det behager), efter
ønske, efter behag ( i mus. m. h. t. tempo
og frasering),
ad ma’jorem Dei ’gloriam [’de:i] (lat:
til Guds større ære), jesuitternes
valgsprog.

ad man’datum (lat: efter bemyndigelse)
betegner alm. bemyndigelse for et
underordnet forvaltningsoLgan til at handle på
en overordnet myndigheds vegne,
administration (lat.), forvaltning; sætte
under a: indsætte tvangsforvaltn., især
for at undgå konkurs.
Administrationsrådet, norsk råd af
embedsmænd, oprettet opr. 1940 efter ty.
besættelse af Sydnorge; medl. udpeget
af no. højesteret (Paal Berg), der derved
opnåede at fjerne Quisling i første
omgang. Søgte at opretholde normal admin.,
tog afstand fra Quislings
infiltrationsfor-søg, fjernedes sept. 1940 af Terboven.
A-s oprettelse kritiseredes af
modstandsbevægelsen som en svækkelse af den
nationale kamp og som et indgreb i den
lovlige reg.s rettigheder;
undersøgelseskommissionens betænkn. 1946 udtalte
anerkendelse af A-s praktiske arbejde, men
fastslog, at dets oprettelse var uden
hjemmel i grundloven.

’administrati’v, hørende til
administrationen. a j u s t i t s, afgørelse ad admin. vej
af spørgsm., der efter deres natur hører
under domstolene,
admini’stre’re (lat.), betjene, forvalte,
bestyre.

admi’ra’l (arab. amir albahr havets
behersker), søofficersgrad; i Danm. ærestitel.
-Admiral of the Fleet [’ädmarsl sv öa
■fli:t] (eng: admiral i flåden), højeste eng.
søofficersgrad.
admi’ra’l (Pyrameis atlanta),
dagsommerfugl af takvingernes gruppe; alm. i ’
Danm. Grundfarve sort, rød tværstribe og
hvide pletter på forvingerne, bagvingerne
med rød yderrand. (111. se tavle
Sommerfugle).

admirali’te’t (af admiral), i alm.
central-admin. for et sømil. værn. I Danm.
varetages nu forretn. af marineministeriet
(sø værnskommandoen).
Admirali’te’tsøerne, eng. Admiralty
Islands, austr. mandat, NØ f. Ny Guinea,
2600 km2; 13 000 indb. (1941).
Kokosplantager og perlefiskeri,
admission (lat.), adgang,
ad’missus (lat: som har fået adgang),
bestået (bl. a. karakter ved
magisterkonferens).

admit’tan’s (lat: det som giver adgang).

en strømkreds’ ledeevne for vekselstrøm,
admit’te’re (lat.), give adgang, lade
passere.

ad ’modum (lat.), på samme vis som,
ligesom.

Admont [’a:t-J (lat. ad montes ved
bjergene), benediktinerkloster i Steiermark,
Østrig.

ad ’notam (lat: til bemærkning); tage a,
lægge sig på sinde, tage til efterretning,
a’dobe (sp. adobar stege), mursten af
soltørret ler.

adolescens [-’sæn’s] (lat.). ungdomsal-

der, kønsmodningsalder.
Adolf (1526-86), hertug af Gottorp, søn af
Fred. 1. af Danm. Blev ved arvedelinger
1544-81 herre over halvdelen af
Sønderjylland og Holsten. Stamfader til
gottorpske fyrstehus.
Adolf, 8 grever af Holsten af huset
Schauen-burg: Adolf 1. reg. 1110-28, udnævnt
til greve af hertug Lothar af Sachsen.
Adolf 2., søn af A 1., reg. 1128-64,
erobrede (1139) og kristnede Vagrien og grl.
Lübeck. Adolf 3., søn af A 2., reg. 1164—
1203, blev afsat af Valdemar Sejr og døde
1225. Adolf 4. (d. 1261), søn af A 3.,
genvandt Holsten 1223 og hævdede det i
slaget ved Bornhøved 1228. Gik i kloster
1239. Adolf 8. (1404-59) hævdede
besiddelsen af Sønderjyll. mod Erik af
Pommern, afslog kronen i Danm. 1448.
Med ham uddøde huset Schauenburg.
Adolf af Nassau, ty. konge 1292-98,
faldt mod medbejleren Albrecht 1. af
huset Habsburg.
Adolf Fredrik (1710-71), sv. konge
1751-71. Søn af hertug Christian August af
Gottorp; under russ. tryk valgt til sv.
tronfølger 1743. Med Frihedstidens
partistyre var A i sin regeringstid praktisk talt
uden indflydelse. G. m. Lovisa Ulrika,
søster til Frederik 2. af Preussen.
Adolphson [’a:dålf-], Edvin (f. 1893), sv.
(film-) skuespiller. Deb. 1912, 1932-35 v.
Dramatiska teatern. Fremtrædende
personlighed i sv. film, f. eks. i »Et Mord«
(1940) og »General von Döbeln« (1942).
Har også virket som filminstruktør.
A’don (hebr.), herre; flertalsformen med
pronominalsuffix Adonai: min herre,
anv. i G. T. om Gud, i st. f. Jahve.
Ado’nija, søn af David. Salomo lod ham
dræbe, fordi han stræbte efter
kongetronen.

Ado’niram, if. frimurerisk legende det

salomoniske tempels arkitekt.
A’donis, i gr. rel. en skøn yngling, der var
elsket af Afrodite, men ved en ulykkelig
skæbne hjemfaldt til Dødsriget. Gudinden
udvirkede, at han måtte vende tilbage en
tid af året, men den øvrige tid skulle
forblive i Underverdenen. Dette er opr. en
kultmyte fra et bondefolks rel.,
gengivende indholdet i det kultiske drama, der
handler om naturens liv og død, forår og:
efterår. Motivet stammer fra Orienten..

22

13

14 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free