- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
25,26,27

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adonis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adonis

Aertsen

A’donis (efter Adonis, der if. et sagn af
Afrodite blev forvandlet
til denne plante), slægt
af ranunkelfam.
Haveplanter med gule
blomster og findelte blade
(A vernalia).
adoption (lat. ad +
opfare vælge), antagelse i
barns sted. If. lov af
26. 3. 1923 kræves til a
kgl. bevilling. Kun
personer, der er fyldt 25
år kan adoptere (være
adoptanter), og kun
ægtefæller kan adoptere
sammen. Adoptivbarnet
arver adoptanten(rne)
som ægtebarn,
medmindre der er taget forbehold i bevillingen
-hvilket i alm. er tilf.; findes der i forvejen
livsarvinger, kan dette medføre en
begrænsning af adoptivbarnets arveret.
Adoptanten har kun i særl. tilf. arveret
efter adoptivbarnet, a kan ophæves af
justistmin., hvis parterne er enige derom,
og i visse tilf. ved dom.
ado’ran’t (lat.), en tilbedende, figurtype i

antik kunst,
adoucering [-du’se’-], (fr. adoucir
blødgøre), udglødningsproces, hvorved tyndt,
skørt støbegods af hvidt råjern gøres
hammerbart, idet det til jernet bundne
kulstof bortbrændes. Godset glødes i fl. dage
nedpakket i pulverformede metaloksyder
(rødjernsten). Anv. f. eks. ved
fremstilling af smågenstande af spec. form.
Adour [a’du:rl, 335 km 1. fr. flod fra
Pyrenæerne til omkr. Bayonne.
adrena’li’n (ad + lat. renalis vedrørende
nyre), et hormon, der produceres af
binyrernes marv, et »alarmhormon«, der
øger organismens evne til pludselig
handling. Injiceret virker a stimulerende på
kredsløbet, og i forb. med
lokalbedøvende midler kontraherende på karrene,
adre’no’n, blodstillende middel,
adres’sa’t (af adresse), modtager af et
brev ei. 1.; adres’san’t, afsender af et
brev ei. 1.

a’dresse (fr. adresser henvende),
l)bopæl(s-angivelse); 2) henvendelse (ofte udtryk
for hyldest ei. 1.), spec. fra
folkerepræsentationen til statsoverhovedet;
adresse-debat, den debat, som i det eng.
Underhus følger efter trontalen og afsluttes med
vedtagelsen af en adresse til kongen.
Adresseavisen, ældste da.
avertissementsblad, grl. 1759 af Hans Holck
(1726-83); gik ind 1908.
adressekort, følgepapir, der til kontrol

skal ledsage enhver postpakke.
’Adria, ital. by i Pos delta; 32 800 indb.
(1936). Var en bet. etruskisk havneby;
gav navn til Adriaterhavet. Nu 22 km
fra kysten.
Adrian-’Nilsson, Gösta (f. 1884), sv.
maler; bl. de første sv. kubister.
Adria’no’pel (gr. Adrianüpolis Hadrians-

by), opr. navn på Edirne i Tyrkiet.
Adri’a’terhavet, ital. ’MareAdri’atico,
jugoslav. 1 Jadransko’More, bugt af
Middelhavet ml. Italien og Balkanhalvøen, mest
under 200 m dyb. Vestkysten er lav og
lidet indskåren, østkysten derimod
klippe-og ørig (De Dalmatiske Øer),
adri’enne, ukorrekt for andrienne.
Adsersen [’as-], Valdemar (f. 1886), da.
veterinær, prof. ved Landbohøjsk. 1934.
Bl. a. serologiske arb.
adsor’be’re (ad + lat. sorbere (ind)suge),

binde til sin overflade (adsorption),
adsorption (af adsorbere),
overfladefænomen, hvorved et stof (luftformigt ei.
flydende) bindes til overfladen
(adsorberes) af et fast stof. F. eks. adsorberes
forsk, farvestoffer og andre stoffer i
opløsning til aktive kul, visse jordarter og
andre adsorptionsmidler, hvilket anv.
dels til affarvning af misfarvede vædsker,
dels til udvinding af de adsorberede
stoffer.

adsorptionstera’pi’, behandling med
indifferente stoffer, f. eks. kulpulver
(aktivt kul), der kan adsorbere skadelige
stoffer ved at binde dem til deres
overflade.

adstrin’gen’tia (lat. adstringere trække
sammen), adstringerende midler gør ved
kem. omdannelse hud ei. slimhinde mere
tæt, fast, stram og tør, øger herved
modstandsdygtigheden og mindsker
fordampning. (Eks: garvesyre, alun).
’Adua, lille by i N-Abessinien, kendt fra
den abess. hærs sejr over italienerne 1896.
a ’due (ital.) for to; a ’dui voci [’voiji], for

to stemmer.
A’dula-Alper, alpeområde ml. Rhinen og
Ticino. Højeste punkt: Rheinwaldhorn
(3402 m).

adu’la’r (efter Adula-Alperne), farveløs
gennemsigtig ortoklas. Anv. som
smykkesten.

A-dur, toneart med grundtonen a (kryds
for c, f og g). Paralieltoneart til fis-mol.
ad ’usum (lat.), til brug; ad ’usum
Del-phini [-’fi:-], til brug for dauphin’en (om
de udrensede klassikerudgaver, Ludvig
14. lod fremstille til brug for
kronprinsen); derefter om bøger, af hvilke
anstødelige partier er udskudt,
ad va’lorem (lat.), efter værdi. Told a,
told beregnet efter varernes værdi, d. s. s.
værditold.

advarselstavler, d. s. s. færdselstavler,
’adven’t (lat. ad’ventus ’Domini Herrens
komme), kirkens nytårstid, de sidste 4
søndage før jul (i den ortodokse kirke 6).
Advent Bay [’ädvant ’bæi] (eng.), no.
1Adventfjord, bugt på Spitsbergen, sydl.
arm af Isfjorden. Her ligger
Longyear-byen.

adven’tister (af advent), rel. sekt. der tror
på Kristi snarlige genkomst. Stiftet af
W. Miller (1782-1849) i Arner, og udgået
fra baptismen; man ventede genkomsten
1844, og da intet indtraf, dannedes et
samfund, delt i forsk, grupper. De fleste
holder lørdagen hellig, Bibelen er eneste
autoritet. I Danm. har a siden 1877
udført et omfattende humanitært arbejde,
’adventi’v (lat. advenire komme til,
bryde frem), bot., betegn, for rødder og
knopper der bryder frem på steder, hvor
de ellers ikke findes,
ad’ver’bium (lat. ad + verbum ord) ei.
biord, ordklasse, der anv. til modifikation
af adjektiver, adverbier, verber ei. hele
udsagn: meget gammel, højst uheldigt
anbragt, kom hurtigt, han synger altid.
ad’vers (lat. advertere hidvende), forsiden
(med kongehoved e. 1.) på en mønt, mods.
revers.

a(d)vis [a’vi, aö’vi(s), ’aövis] (fr.),
(forudgående) underretning, meddelelse; spec.
vekseludstederens skriftl. meddelelse til
trassaten om udstedelsen.
Advo’catus Dei [’de:i] og A. Di’aboli
(lat: Guds sagfører, Djævelens sagfører),
ved d. kat. kirkes helgenkåring
benævnelse for de to advokater, som henh.
forsvarer og anklager den person, der
foreslås proklameret som helgen,
advo’ka’t (lat. advocatus, egl: tilkaldt),
sagfører. Højesteretsadvokat kaldtes
indtil 1868 de af kongen beskikkede
sagførere ved højesteret, a forekommer nu i
sammensætn. rigs-a, stats-a,
politi-a, der er tjenestemænd i den offentl.
anklagemyndighed, samt kammer-a
(sagfører, som har fast beskikkelse til at føre
sager, hvori staten er part).
Ady [adj], Endre (1877-1919), ung. digter,
leder af en revolutionær digterkreds, der
grupperede sig om tidsskriftet »Nyugat«
(Vesten). A indførte symbolismen i ung.
litt.

A’dygernes Autonome Område, i

RSFSR, Sovj., ved Kaukasus’ nordfod
omkr. hovedstaden Majkop; 3048 km2;
136 000 indb. (1933). Adygerne er
tjer-kesser.

’adyton (gr: det utilgængelige), betegn, for
helligt rum i templet, spec. anv. om det
allerhelligste.
Adzjari’stan [ad3a-], ASSR i Georgien,
Sovj., omkr. hovedstaden Batumi ved
Sortehavet; 2800 km2; 154 000 indb.
(1933); a’dzjarerne er muham. georgiere.
Armener og russere udgør nat. mindretal,
adæ’kvan’s (lat. adæquare være lige med,
svare til), spørgsm. om, hvorvidt en vis
følge af en handling kan siges at have
været påregnelig.

adæ’kva’t (lat.), af lige værd, tilsvarende,

overensstemmende.
AE, fork. f. afgrødeenhed.
AEG, fork. f. /lllgemeine
Ælektrizitäts^e-sellschaft, før 1945 et af de største ty.
industriforetagender inden for den
elektra tekn. branche. Grl. 1883.
Aelst [føn’a:lst], Willem van (1625 ei.
26-efter 1663), holl. maler. Har malet
naturemorte billeder; repr. på kunstmus., Kbh.
aéro- (gr. aer luft), luft-, flyvning-,
ae’ro’be organismer, aerobionter (gr.
aer luft + bios liv) kaldes det store
flertal af levende væsner, der kræver fri ilt
for at eksistere, mods. anaerobe.
aero’dro’m (aéro + -drom), tidl. anv.

betegn, for flyveplads,
aerodyna’mik (aéro + dynamik), læren
om trykforholdene i bevæget luft. Har
især bet. for flyveteknik,
aéro’dy’ner (aéro + gr. dynamis kraft).

luftfartøjer tungere end luften,
aéroembo’lisme (aéro- + gr. émbolos
kile), dykkersyge, en tilstand, der
indtræder, når lufttrykket pludselig
formindskes til mindre end det halve, hvorved
det i blod og væv opløste kvælstof (og
kuldioksyd) pludselig frigøres som
luftbobler i blod og væv. Optræder ved
høj-deflyvning såvel som ved opstigning efter
dykning til store havdybder. I alle
former giver a anledning til ledsmerter og
kramper (bends), i svære er den livsfarlig,
aero’gra’f (aéro-+-graf), d.s.s. luftpensel.
Aeroklubben, Kungliga Svenska [-[’aa-ro-]-] {+[’aa-
ro-]+} (fork. KSAK), grl. 1900, fra 1937
sv. sports- og privatflyvnings
hovedorganisation. Enerepr. i Sv. for Fédération
Aéronautique Internationale,
aéro’lit (aéro 4- -lit), 1) meteorsten; 2)
da. sikkerhedssprængstof, indeholder
over 80% ammoniumnitrat, lidt trotyl,
savsmuld og aluminiumpulver; anv. bl.
a. i stenbrud, skovbrug m. m.
aérolo’gi’ (aéro- + -logi), den del af
meteor., der behandler observationer fra den
fri atm. Observationerne fås fra
ballonbårne instrumenter (radiosonde og
pilotballon), der når op til 10-15 km højde,
undertiden over 20 km. Ud fra de aérol.
observationer konstrueres vejrkort for
de forsk, højder af atm., der er af bet. for
vejrforudsigelsen, a har tillige bet. for
lufttrafikken, ved at give oplysninger
om vind-temp.-forhold i de forsk, højder,
aeromo’torer (aéro- + motor), nyere form

for vindmotorer m. propeller,
aeronau’tik (aéro- + gr. naüs skib), tidl.
anv. fællesbetegn. for flyvningens
grundprincipper.

Aero’nau’tiske Selskab, Det Kgl.
Danske (fork. DKDAS). grl. 19^09 til
virke for flyvningens fremme. A-s
virksomhed omfattede opr. ballonsport og
luftskibsfart. Snart udvidedes A til også
at omfatte motor-, svæve- og
modelflyvning. A, som i Danm. er enerepr. for
Fédération Aéronautique Internationale,
har været medvirkende ved afholdelsen
af talr. flyvestævner og -udstillinger. I
1934 tilsluttedes Dansk
Svæveflyver-Union, 1939 Dansk Motorflyver-Union
og Dansk Modelflyver-Union,
aéro-o’titis (aéro H—ot- -f itis),
mellem-ørekatarr, fremkaldt af
lufttryksforan-dringer hos særligt disponerede individer
under flyvning,
aero’pla’n (aéro- + lat. pianus flad)

d. s. s. flyvemaskine,
aero’sta’ter (aéro- + -ståt), luftfartøjer
lettere end luften, d. v. s. balloner og
luftskibe.

aérosta’tik (aéro- + statik), læren om
trykforhold i hvilende luft. Trykket, der
er kraft pr. cm2, er lig med vægten af den
overliggende luftsøjle. Trykkene på et
legeme bevirker en opdrift, der er lig med
vægten af den luft, som legemet
fortrænger.

Aerotransport, Aktiebolaget [’asro-]
(fork. ABA), grl. 1924, sv. luftfartselskab;
statskontrolleret og -subventioneret.
Gnm. sammenslutning med SILA 1948
parthaver i SAS.
Aertsen ei. Aertszen [’airtsan], Pieter
(1508-75), nederl. maler. De fleste af
hans altertavler ødelagdes under billed-

13

14

27

Adonis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free