- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
34,35,36

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afrika

Afrika

Maalestok 1=80 000 000, Udarbejdet J.Hum!um

Afrika: plantegeografiske regioner. (Efter M. Vahl)

steder omtr. vandret, hvilket fremhæver
den dominerende terrænform: højsletten.
Vulkanbjerge træffes i Østafr., ved den
inderste del af Guineabugten og fl. st. i
Sahara. Af unge foldninger findes
Atlasbjergene fra tertiærtiden og i Sydafr.
ruiner af foldekæder fra kridt- og
tertiærtiden. - Søer. Det østl. A er
gennemskåret af gravsænkninger, mange st. med
dybe, langstrakte søer: Rudolf-, Albert-,
Edward-, Tanganyika- og Nyasa-søen.
Victoria-søen er en kedelsænkning,
Tchad-søen et lavvandet samlingssted
for vandfattige floder. - Floderne har et
ret roligt løb på højsletterne, men
vandfald ved brudrandene med enorm
uudnyttet vandkraft. Vigtigst er Nilen,
Sénégal, Gambia, Niger, Congo, Oranje,
Limpopo og Zambezi. - Klima og
plantevækst (jfr. det plante-geogr. kort over A)
viser udpræget symmetri om ækvator.
Egnene nærmest ækvator har helårsregn
og tropisk regnskov, dog i det højere
Østafr. savanne. N og S herfor blæser
passaten om vinteren, som er tørtid; om
sommeren afløses den af monsunen ei.
skiftende vinde, der bringer regn.
Vegetationen er sommergrøn savanne. N og S
for savannen følger bælter med ringe ei.
ingen nedbør. Plantevæksten er her
yderst sparsom, mod N Sahara, mod S
Kalahari m. m. Længst mod N og S når
A ind i de subtrop, vinterregnsområder:
Atlaslandene og egnene omkr.
Kapstaden. Den naturlige vegetation er her
maki. - Dyreverdenen udmærker sig ved
mange store pattedyrarter. I alle lavere
og fugtige egne optræder malariamyg
samt to arter tsetsefluer, hvoraf den ene
overfører sovesyge, den anden en
dødelig sygdom hos hovdyr, dog ikke hos de
afr. arter. Disse insekter danner en
væsentlig hindring for kvægavl og for eur.
indvandring. - Erhvervsgeografi. A-s bet.
f. Eur. ligger dels i produktion af
næringsstoffer, især plantefedt, dels
råstoffer til industrien, f. eks. bomuld, uld og
kautsjuk. Af mineralprod. fremhæves
radium, uran, guld, kobber og fosfat.
-Befolkning. Skønt A kaldes de sortes
verdensdel, udgør de sorte kun ca. 3/, af
befolkningen. Den sidste ll, udgøres
hovedsagelig af medlemmer af den europide
racegruppe; indvandrede hollændere og
englændere i S-A, arabere og jøder i N-A.
I Ø-A, i Abessinien, Somaliland og egnene
omkr. Victoria og Tanganyika-søen,
findes en del blandingsformer ml. negre på
den ene side og tuareger og andre folk af
den hamitiske sprogstamme på den anden
side. Inden for de rene negre skelner man
ml. 2 hovedgrupper: den gl.-negride race,
som lever i Congobækkenet i de
utilgængelige urskove, og den ung-negride
race, der holder til i Sudan og i egnene ml.
ørkenen og urskoven. Endelig træffer man
i A en del dværgfolk. - Så lidt som i andre
verdensdele følger kulturelle skillelinier
sprogl. grænser. Vandringer og
kulturpåvirkninger har gjort, at det er
vanskeligt at dele A i rene kulturområder; inden
for samme kulturområde findes ofte fl.
kulturformer side om side. Det er mest
overskueligt at inddele geografisk. 1)
Congoprovinsen (Congobækkenet og
Guineakysten) rummer A-s primitiveste
folk, pygmæerne, der lever pletvis over
området som jægere. Hos bantuerne, der
udgør hovedmængden af befolkn., og
Guineas sudanfolk er agerbrug
hovederhverv, væsentlig kvindearbejde med
hakke som vigtigste redskab; amer.
kulturplanter er overvejende: maniok, batat,
jordnødder, desuden banan, sukkerrør.
2) Sudanprovinsen fra Gambia omtr. til
Nilen, har samme agerbrugsform, men
kvægavl spiller en stor rolle i et nordl.
bælte grænsende op til Sahara (kameler,
hornkvæg, får). 3) I 0-Afrikaprovinsen, 0
f. de store søer, er agerbrug
hovederhverv, udelukkende drevet af kvinder,
mens mændene varetager kvægavlen,
sammen med krigersk virksomhed det
eneste erhverv, der giver social anseelse.
Håndværkere danner foragtede
samfundsklasser. 4) I Abessinien, fra oldtiden
en kristnet højlandsenklave, drives ager-

brug med plov, sine steder dog kun med
gravestok. 5) Somatiprovinsen er beboet
af nomadiske hyrdefolk med kameler,
fedthalefår, zebuokser, geder, heste. 6)
S-Afrikaprovinsen, opr. kun beboet af
buskmænd, der nu er fortrængt til
Kalahari, hvor de lever et jægerliv, er
overvejende beboet af bantufolk, der driver
agerbrug og kvægavl samtidig; dette gør

også hottentotterne, hos hvem kvinderne
også driver samlervirksomhed. 7)
Atlaslandene og Ægypten frembyder de mest
brogede forhold. Ægyptens høje kultur i
oldtiden, fønikisk, gr. og rom.
kolonisation, arab. og tyrk. invasioner har
bidraget til at udforme billedet. En tredeling
af befolkn. er tydelig: nomadiske
ørkenboere og bofaste oasefolk opretholder en

34

13

14 34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free