- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
37,38,39

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afrika - afrikaans ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

afrikaans

afviserværk

vekselvirkning, i Atlaslandene kommer
hertil et tredie element: bysamfundene;
men i hele det store område er agerbrug
dog dei bærende erhverv,
afrikaans [’-ka:-], holl. dialekt, dertalesi
Sydafrika.

afri1 kander, sydafrikaner af holl. ei.
anden hvid slægt, a-forbundet, stiftet
1881, arb. for selvst. Sydafr.; efter
Boerkrigen gik a-forbundet til Sydafrikanske
Parti.

afri’ka’nske sprog falder i tre
hovedgrupper: sydligst de indbyrdes tydeligt
beslægtede bantusprog, i
ækvatorialområdet de såkaldte sudansprog, hvortil
muligvis de sydafr. buskmænds sprog
hører, og i N-Afr. de med ægypt.
beslægtede hamitiske sprog, der i
hottentotternes sprog har en sydlig udløber. Af sent
indvandrede sprog må særlig nævnes de
arab. dialekter i N-Afr., der har bredt sig
på bekostning af hamitisk.
afrodi’asme (efter Afrodite), sygeligt
forhøjet kønsdrift,
afrodi’si’aea (efter Afrodite), stoffer, der
vækker ei. forstærker kønsdriften.
Medens oldtidens og middelalderens
elskovsdrikke indeholdt spansk flue, har man
senere brugt stoffet yohimbin til dette
formål, ligesom man i mod. tid har ment
i hormonerne at råde over effektive a.
Afro’dite, i gr. rel. frugtbarheds og
kærligheds gudinde; repr. opr. et kompleks af
ugræske forestillinger, beslægtede med
de i Lilleasien alm. moder- og
frugtbar-hedsgudinder, astarter. Kulten havde et
erotisk præg. Til A var knyttet myten
om Adonis,
»afrunding, fonet., bortfald af
læberunding ved artikulation af en vokal,
afrustning, 1) fuldstændig afskaffelse af
et lands militær væsen; 2) d. s. s.
rust-ningsbegrænsning.
afsavn. Hvor en person er pligtig at
erstatte skade, han har tilføjet en ting, er
han ofte tillige erstatningspligtig for det
a, den erstatningsberettigede har lidt
ved at måtte undvære tingen, indtil den
kunde repareres ei. erstattes med en ny.
afskrivning, nedsættelse af et aktivs
bogførte værdi; foretages ved
regnskabsopgørelsen, dels for at kunne bogføre slitage,
forældelse m. v. som driftsudgifter, dels
for i status at kunne anføre aktivernes
øjeblikkelige, af de nævnte årsager
reducerede værdi,
afskrækkelsesteorien, jur., forklarer
anv. af straf ved, at denne skal afskrække
dem, som ikke allerede p. gr. af lovens
forbud imod den pågæld. handling ville
undlade at foretage denne. De barbariske
dødsstraffe og lemlæstende straffe i ældre
ret havde deres begrundelse i a.
afslapningsbehandling. I mange
såkaldt nervøse lidelser hvor træthed og
vage smerter spiller en hovedrolle,
antages disse at skyldes for stærk spænding
af musklerne, a går ud på ved
systematiske sygegymnast, øvelser i forb. med
psykisk påvirkning at få patienten til at
slappe de spændte muskler,
afsnit, mat. ved det nte a i en uendelig
række forstås summen af de n første led.
a bruges også i forbindelserne cirkela og
kuglea m. m.
afsondring, geol., regelmæssige
sprække-systemer i en stenart, opstået ved
afkøling (eruptiver) ei. tekton. kræfter,
afsoning, 1) udståelse af idømt
frihedsstraf; 2) udståelse af en frihedsstraf, der
kommer til anv., hvor en idømt bøde
ikke betales og ikke kan inddrives ved
udpantning. Ved udståelsen af denne
»forvandlingsstraf« bortfalder
bødeansvaret. - Også et skyldigt
underholdsbidrag kan blive genstand for a efter lov
nr. 133 af 7. 5. 1933; men her er a et
tvangsmiddel, og det skyldige bidrag
bortfalder ikke.
afspadsering, fritimer til udlign, af
udført overarbejde i st. f. udbetaling af
overarbejdspenge,
afstamningsbedømmelse, en på
grundlag af stamtavle foretaget vurdering af
unge dyrs formodede avlsværdi,
afstamningslæren, læren om
menneskets og andre lev. væseners oprindelse

37

og nedstamning fra tidi. levende, evt.
laverestående (jfr. udviklingslæren),
afstandsbedømmelse sker, når
følesansen ikke kan anv., hovedsagelig ved
synets hjælp. For ganske korte afstande
giver graden af øjnenes akkomodation
indtryk, hvoraf afstanden kan bedømmes;
for noget længere afstande er det vinklen
ml. øjeakserne og den lille forskel i
billedet i de to øjne, som giver indtryk af
afstand og rumlighed, men for store
afstande kan kun den relative størrelse af
kendte genstande (træer, mennesker) give
en nogenlunde sikker a. I mørke giver
opfattelsen af kendte lyde en a, der dog
er meget usikker,
afstandsmåler, optisk instrument,
telemeter.

afstandsmåling inden for fot. kan
foretages med koblede afstandsmålere
(telemetre) der oftest er koincidensmålere. a
er nødv. v. skarphedsindstilling,
afstemning anv. i adsk. tilf., hvor
afgørelse skal træffes af fl. personer, f. eks.
polit, forsaml., generalforsaml. i
foreninger o. 1.; polit, også v. folkeafstemning af
landets vælgere. Kan foregå offentl.
(håndsoprækn., navneopråb, deling af
forsaml, v. at hver part går til sin side ei.
i sit rum) ei. hemmeligt (ved ballotering,
ei. v. unavngivne stemmesedler).
Afgørelse kan ske ved simpelt flertal (enten
ved absolut flertal ei. relativt: om
forslaget får mere end halvdelen af alle
stemmer ei. blot større tilslutn. end noget
andet forslag); ei. der kan kræves
kvalificeret flertal, f. eks. 2/a ei. 3/4s tilslutn.
Stemmelighed kan afgøres ved, at formanden
har udslaggivende stemme, ved
lodtrækning, voldgift osv.
afstemning, radiotekn., af en
svingningskreds sker ved tilpasning af kapacitet
ei. selvinduktion, således at der opnås
resonans for en ønsket svingning,
afstemningsspole, radiotekn.,
selvinduktionsspole, der ved en kondensator
afstemmes til en bestemt bølgelængde,
afstøbning, støbning i en form, hvis
hulrum er dannet af den genstand, der skal
kopieres (afstøbes).
Afstøbningssamling, Den Kgl.,
samling af afstøbninger efter antik og nyere
skulptur, indrettet i Statens Museum for
Kunst i Kbh. især efter initiativ af
brygger Carl Jacobsen; åbnet 1898.
afsvampning (desinfektion ei. bejdsning)
af sædekorn og frø har til formål at dræbe
smitstof, som ellers spredes med udsæden:
brand, stribesyge, slimskimmel m. m. Til
a anv. specialpræparater, hvori organisk
bundet kviksølv er det virksomme stof.
a kan ske ved nedsænkning, fugtning ei.
tørbehandling (hvor kornet overpudres i
lukkede afsvampningstromler). Det med
kviksølvhold, midler afsvampede korn er
giftigt, det må derfor vaskes i fl. hold
vand og derefter blandes med andet korn
før opfodring,
afsvækning, efterbehandling af fot.
negativ, der reducerer sværtningen v. at
opløse noget af det udfældede sølv. a kan
være proportional (konstant brøkdel af
tilstedeværende sølv fjernes) ei.
subtrak-tiv. a foretages ofte m.
ammoniumper-sulfat.

afsætning af punkter, linier, vinkler ei.
arealer er landmålingsarbejde, som går
ud på en fremstilling i marken af
størrelser, der forud er angivet talmæssigt ei. på
et kort. a af enkelte punkters beliggenhed
i forh. til givne punkter sker ved
længdemåling, evt. i forb. med vinkelmåling.
Punkter med given højde afsættes ved
nivellement, rette linier alm. v. hj. af
landmålerstokke. Kurver fremstilles af et
udvalgt antal punkter. Vinkler afsættes
v. hj. af teodolit ei. vinkelprisme. Et
areal afsættes ved linier, som indeslutter
det ønskede flademål,
aftagende udbyttes lov, 1) national-

økon. produktionslov, der siger, at maa

ved alternativt at anv. fl. og fl. enheder
af een prod.faktor ud over en vis mængde
i forb. med et i øvr. fastlagt
produktions-sæt (m. uforandret teknik) får et faldende
gennemsnitsudbytte pr. enhed af den
variable faktor; 2) den alm. erfaring i

13

landbrug, minedrift m. v., at udvidet
prod. under uforandret teknik sker til
stigende samlede gnst.omkostninger.
aftegn, pletter af anden farve (oftest

hvide) end grundfarven hos husdyr,
aftenbakke, d. s. s. 1) flagermus; 2)
nat-ravn.

Aftenbladet, 1) da. upolit. middagsblad,
grl. 1887. Oplag 1947: 41 000; 2) no.
dagblad, udk. 1855-81, organ for en eng.
præget liberalisme,
aftenfalk, d. s. s. rødfodfalk.
Aftenposten, 1) navn på fl. da. blade;
især kendt er den af J. C. Ferslew stiftede
A (1873-1931); 2) no. dagblad, grl. 1860,
først upolit., senere kons.,No.s største avis.
aftenpåfugleøje (Sme’rinthus ocel’lata),

en i Danm. alm. aftensværmer,
aftenrøde, det røde lysskær, der ofte ses
på himlen ved solens nedgang. Når
solstrålerne passerer atm., spredes noget af
lyset ved at træffe luftens molekyler,
støvdele o. 1., og noget absorberes af
vanddampen i atm. Dette går især ud
over de blå lysstråler, hvorfor det lys,
der når ignm., bliver gulligt. Står solen
lavt, bliver virkningen så stærk, at det
gennemgående lys bliver rødligt, især
hvis der er meget støv ei. vand i atm.
-Ved solopgang kaldes dette morgenrøde.
aftensang, d. s. s. eftermiddagsgudstj.
aftenskoler findes i Danm. bl. a. i form af

fortsættelseskursus og fagskoler,
aftenstjerne (’Hesperis). H. matro’nalis
er en haveplante af korsblomstfam.,
stammer fra Middelhavslandene; duften er
stærk om aftenen (natviol).
Aftenstjernen, da. navn for Venus,
aftensværmere (Sphingidae [’sf-]), store,
tendannede sommerfugle, fremragende
flyvere. Larverne med et horn på
næstsidste bagkropsring, op mod en snes arter
i Danm.

aftinning af fortinnet jernblik (hvidblik)
for at genvinde jernblikket til ny
forarbejdning har stor økon. bet. a kan
foretages med klor, der danner stanniklorid,
SnCl,, og i tør tilstand ikke angriber jern.
Aftonbladet, dagblad i Sthlm., grl. af L.
J. Hierta (1830), under hvis red. (indtil
1851) A var liberalismens hovedorgan.
Har senere repr. forsk, polit,
synspunkter, især kæmpet for skandinavistiske
ideer. Oplag 1948: 168 000.
Aftontidningen, soc. dem. aftenblad i

Sthlm., grl. 1942.
aftrapning, skrå, trinformet afslutning af

murværk,
aftrækker, mekanisme
ved skydevåben, der
bevirker skuddets
affyring,
aftræksrør, luftkanaler
til bortførsel af dårlig
luft fra beboelsesrum. I
bygningsvedtægterne findes regler for anbringelse af a.
aftægt, aftale om, at overdrageren af en
fast ejendom som del af vederlaget for
denne skal have livsvarigt underhold for
sig (og i reglen sin efterlevende ægtefælle)
af erhververen.
afvanding, bortledning af uønsket vand.
a kan ske gnm. de naturlige vandløb ei.
ved udførelse af kanaler, grøfter,
underjordiske dræn og kloaker evt. suppleret
med pumpe- ei. sluseanlæg,
afvarsling, sirene varsling, når et
luftangreb ei. faren for et sådant er ophørt; høj
konstant tone i 1 min.
afvigningsvinkel v. skydning er
forskellen ml. elevationsvinklen og projektilets
affyrings vinkel p. gr. af affutagens
fjedring.

afvikler, mat., d. s. s. evolvent,
afviserrækværk opstilles i vejkanten
hvor vejkronen ligger i
større højde over terræn,
ei. hvor kørsel ud over
vejkanten af andre
grunde er farlig.

afviservinge, rødt
lysende, elektr. afviser på
en bil, skal bruges før
kørselsretningen ændres,
afviserværk,
trækonstruktion, der er anbragt
i havne, indsejlinger o. a.

Aftrapning.

Afviserværk.

14 37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free