- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
40,41,42

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - afvisning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

afvisning

agerkål

snævre vandveje for at beskytte
fartøjerne ei. konstruktionerne (f. eks.
bropiller) mod følgerne af påsejling. Sml.
færgeleje.

afvisning, jur., rettens nægtelse af at tage
en sag op til afgørelse i realiteten, fordi de
processuelle forudsætn. (f. eks. lovlig
indstævning, værnetingsreglernes
iagttagelse) ikke er til stede, a hindrer ikke
at sag på ny anlægges,
afvænning, den fremgangsmåde, som
anv. for at befri personer, der er
tilbøjelige til misbrug af spiritus og
medikamenter, for trangen til fortsat brug af disse.
Misbrug af alkohol og af en del
lægemidler, spec. af morfingruppen, giver
tilvænning og mere ei. mindre ubehagelige
symptomer, hvis det daglige forbrug ophører,
a medfører derfor ofte vanskeligheder, og
tilbagefaldsrisikoen er betydelig, a kan
foregå efter forsk, metoder, men må
sædv. efterfølges af en længere tids
kontrol på hospital ei. egnet anstalt,
afværgelsespligt. If. straffeloven
påhviler det enhver efter evne at hindre visse
grove forbrydelser, han har fået
kendskab til. a kan evt. opfyldes v. anmeldelse
t. øvrigheden. I tilf. af vanrøgt ei.
mishandling af børn skal der gøres
anmeldelse til det soc. udvalg ei. politiet.
Overtrædelse af a er strafbar, ved de groveste
forbrydelser kan straffen stige til fængsel
i 3 år.

Afvonkarahi’sar [-fjon-],
jernbaneknudepunkt i Tyrkiet SV f. Ankara; 29 000
indb. (1945).
Afzelius [af’se’-J, Adam (f. 1905), da.
historiker (oldtiden). Har skrevet Den
Romerske Nobilitets Omfang (1936) og Studien
über die römische Expansion 1-2
(1942-44). Prof. i Århus 1946.
Afzelius [av’se:liüs], Arvid August
(1785-1871), sv. folklorist. Ivrigt medlem af
»Götiska forbundet«. Udg. s. m. Geijer
Svenska folkvisor (1814-17).
Afzelius [av’se:liüs]. Marta (f. 1887), sv.
kunstnerinde, har bl. a. leveret broderier
til Linköpings domkirke.
A. G. ei. A./G., fork. f. ty. Aktiengesell-

schaft (aktieselskab).
Ag, kem. tegn for sølv (lat. argentum).
Aga’dir, lille havneby i SV-Marokko. Den
ty. kanonbåd »Panther« anløb A 1.7.
1911 »for at beskytte ty. interesser«; dette
førte til skarp krise, hvor Engl. støttede
Frankr. A-affæren afvikledes ved
ty.-fr. overenskomst 4. 11. 1911, der sikrede
Frankr. et faktisk protektorat over
Marokko og samtidig ændrede grænserne v.
Congo til ty. fordel.
Aga Khän [’a:gä’tø:n] (f. 1877),
overhoved f. muhamedansk sekt i Indien.
Stor polit, indflydelse; mangemillionær.
Deltager i eng.-ind. forhandl, i 1930’rne.
ind. delegeret til Folkeforbundet,
gennemgående eng.-venlig,
agalmato’lit (gr. ägalma statue, +
-lit), tæt talkagtigt mineral fra Kina.
H.jALSifO^. Anv. som materiale til
udskæring af kunstgenstande,
a’ga’m (a- + gr. gamos bryllup), uden

befrugtning, ukønnet.
Aga’memnon, gr. sagnkonge i Mykene,

grækernes anfører i krigen mod Troja.
a’ga’mer, småskællede øgler med tyk

tunge, udbredt i varmere egne.
aga’mi’ (a- +-gami), forplantning ad
ukønnet vej, d. v. s. uden brug af kønsceller,
agamosper’mi’ (a + gr. gämos bryllup
+ gr. sperma sæd), dannelse af frø uden
forudgående bestøvning.
Agana [a’ganja], hovedstaden på Guam;

ca. 10 000 indb.
Aga’nippe, i gr. rel. musernes hellige

kilde, på Helikon.
Aga’panthus [-tus] (gr. agäpé kærlighed
+ anthos blomst),
syd-afr. slægt af liljefam.
Blomster i skærm på
langt skaft. Stueplanter,
agape f-’ga:-)
l)(gr:kær-lighed), sakramentale
fællesmål tider i
oldkirken (jfr. 1. Kor. 11);

2) Guds umotiverede og

forskelsløse kærlighed til
syndige mennesker, som Agapanthus.

ikke af egen kraft kan skabe forbindelse
med Gud.

agar (malajisk) ei. agar-agar, et
kul-hydratholdigt stof, som fremstilles af
visse rødalger især fra landene omkr.
S- og Ø-Asien; med vand danner det en
géléagtig masse; anv. til faste
nærings-substrater for bakterier og som
afføringsmiddel.

d’Agar [da’ga:r], Jacob (1642-1715),
fr.-da. maler. Medl. af akad. i Paris. Fra
1683 knyttet til det da. hof. Portrætter,
bl. a. af Christian 5. og hans kreds.
Helfigurbillede af Chr. 5. i Konseilsalen
på Frederiksborg.

agaricin, [-’si’n] (Agaricus, navn pä
svampeslægt), svedstill, lægemiddel, udvindes
af lærkesvamp.

A’gasias (gr. Agasias) fra Efesos (1. årh.
f. Kr.), gr. billedhugger. Hans signatur
findes på Den Borghesiske Fægter.

Agassiz fr. [aga’si], amer. [’ägasi], Louis
J. R. (1807-73), schw.-amer.
naturforsker. Banebrydende undersøgelser over
alpegletscherne, som førte ham til
op-stillelsen af istidsteorien, dog i en
universel form, som vakte modstand. Rejste
1846 til Amer., 1853 prof. v. Harvard
Coll. Grl. her museet for sammenlign,
zool. og foretog vigtige palæontologiske
og dybhavsundersøgelser.

Agassiz-søen f’ågssi], en stor, mod N
isdæmmet sø, der i afsmeltnings tiden
efter istiden dannedes i Manitoba og
hvoraf Winnipeg og VVinnipegosissøerne
er rester. Det i A aflejrede stenfri ler
danner nu frugtbar jordbund.

a’ga’t (vist af Achates flod på Sicilien),
kalcedon afsat i tynde, forsk, farvede
lag (hvidlig, grå, rødbrun) som
a-mand-ler i hulrum i lava. Anv. til smykkesten,
mortere o. a. Findes i Brasilien og
Uruguay og slibes i Oberstein, S for Koblenz.
Farves undertiden kunstigt. (111. se
farvetavle: Mineraler og Ædelstene).

Aga’thokles (gr. -’klés). tyran i Syrakus
317-289 f. Kr., kæmpede m. vekslende
held mod Karthago til 306.

’Agathon, gr.^4 ’gdthön (ca. 445-402 f. Kr.),
gr. tragiker; kun få brudstykker af hans
værker bevaret. A var ven til Platon,
hvis »Symposion« skildrer en fest i A-s
hus.

A’gave, amer. slægt af amaryllisfam. Kort,
svær stamme med roset
af store, tykke, stive
blade. Udvikler efter
8-20 års forløb en
mange m høj, grenet
blomsterstand. 275 arter. Af
saften tilberedes den
meksikanske
nationaldrik pulque, af bladene
fås sisalhamp. En art
er prydplante. Ligner i
det ydre meget Aloe.

Agdenes (’agdanæs,
-ne:s], no. næs på
Trondheimfjordens
S-side; fæstningsværker.

Agder [’ogdar], oldno. fylke, nu delt i
Aust-Agder og Vest-Agder.

Agder bispedømme, no. stift; omfatter
Vest- og Aust-Agder samt Telemark
fylker; 31 784 km2, 297 000 indb. (1946).
Bispesæde: Kristiansand.

Age’ladas ei. Hageladas (6.-5. Årh f. Kr.),
gr. billedhugger fra Argos.

Agen [a’3æ], fr. by i dept. Lotet-Garonne;
33 000 indb. (1946), handel med
landbrugsprodukter.

Agence Havas [a’3d:s a’va:sj (fr. ager,ce
bureau). Frankrigs (og verdens) ældste
telegrambureau, grl. 1825 af Charles Havas
(1785-1858). Under den ty. besættelse
opløstes A af Pétain-regeringen; det
genoprettedes 1945 som annoncebureau,
medens Agence France Press (oprettet 1944)
fortsætter dets informationstjeneste.

a’genda (lat: det, der bør gøres), i
han-delssproget: notebog, rejsejournal.

a’gende (lat. agenda), kirkeritual,
indeholder forskrifterne for gudstj. og de
kirk. handlinger. Bruges kun på luih.
grund.

Agénois [a3e’nwa], del af fr. landskab
Guyenne.

Agave.

’agen’s (lat. af agere gøre, udføre), l)gram..
den handlende person, f. eks. »han« i
»han synger«, »fjende« i »han blev slået
af sin fj.«; 2) kem., undertiden brugt i
betydning virksomt stof. (Flertal:
a’gen’ tier),
a’gen’t (lat. agere udføre, gøre), i alm.
handelsagent; undertiden:
handelsrejsende, kommissionær, repræsentant;
agen’tu’r, en a-s forretning ei.
repræsentations-bemyndigelse,
agent diplomatique [a’3ädiploma’tik]
(fr.), regeringsudsending i en halvsuveræn
ståt.

agent provocateur [a’3äprovoka’tö:r]
(fr.), person, der forleder en anden til en
forbrydelse med det formål at få ham
straffet for denne.
Agenzia ’Stefani [ad3en’tsia -J (ital.
agenzia bureau), ital. off. telegrambureau
i Rom; grl. 1854 i Torino af G. Stefani,
ophørt 1943.
Ager (Agger), da. sogn. N og S f. Tyborøn
Kanal.

ager (a-jord, a-land, a-mark, pløjeland),
den del af landbrugsjorden, der dyrkes
i et sædskifte med vekslende afgrøder.
Før udskiftningen henlå meget store
arealer i fælleder, overdrev, heder ei.
moser, men efterhånden som udskiftningen
skred frem, indtoges større dele af disse
arealer til dyrkning, a-marken udgør
nu ca. 85 % af det samlede
landbrugsareal. - a betegner også det ml. to a-rener
liggende jordstykke af sædv. 10-15 m
br. Inddeling af markerne i a foretages
for at undgå unødig tomkørsel ved
pløjningen.

Age’ratum (gr. agéraios som ikke ældes
(blomstrer længe)), slægt af
kurvblomstrede prydplanter,
agerbrug, agerdyrkning; tillige betegn,
for den dyrkede jord og anvendes tillige
for det enkelte landbrug,
agerbrugssystemer, i snæver bet.
driftssystemer kun vedrørende jordens
dyrkning, men bruges ofte i samme bet.
som landbrugssystemer.

Agerby’, Aksel (1889-1942), da. komp.
Skrev væsentligt sange, f. eks. Havren
(1916). 1929-42 form. for »Det Unge
Tonekunstnerselskab«.
Agerbæk, da. stationsby
(Bramminge-Grindsted), V f. Varde; 580 indb. (1945).
a’ge’re (lat.), optræde; optræde som.
agerhejre (’Bromus ar’vensis),
græsmarks-plante, benyttes kun til eetårigt
græs-leje på let og tør sandjord,
agerhøne (’Perdix ’perdix). alm.
hønsefugl i Eur. og
N-Asien, blågrå
og brungrå med
kastaniebrunt
skjold på
bugen, mangler
sporer og
kamme, ringe
forskel ml. kønnene. Æggene (op til 20) lægges
i maj. Standfugl, udpræget mark- og
steppefugl, kyllingerne lever af insekter,
de voksne om sommeren og efteråret af
frø, særlig pileurt, om vinteren og
foråret af græs og kløver, a er det vigtigste
fuglevildt i Danmark. Bestanden bedst
på ukrudtsrige, kalktrængende jorder;
jages hyppigst for stående hund.
Jagttid 18. sept.-l. nov. Tidl. er indført en
del bøhmiske a til Danm.
Ager-kanalen (Agger-),passage gnm. Ager

Tange 1825-77; opstået ved stormflod
agerkål (’Brassica cam’pestris), en noget
blådugget urt af
korsblomstfam.
med hele blade,
gule kroner og
vandret
udspærrede bægerblade,
a bruges ofte af
landmanden som
samlingsnavn for
ukrudtsplanterne
den egl. a,
agersennep og
kiddi-ke. Bekæmpes v.
ukrud tshar vnins
og sprøjtning med
kem. specialpræp.

Agerkål.

13

14

40

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free