- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
43,44,45

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - agermåne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

agermåne

agonister

Agersennep.

agermåne (Agri’monia), slægt af
rosen-fam. Urter med fjersnitdelte blade og
gule blomster i en lang opret klase. 2
arter i Danm. (111. se farvetavle
Grøftekantens Planter),
agern, frugten af eg. Kan benyttes til

foder og kaffeerstatning,
agernsukker, d. s. s. quercit.
Agernæs, Fyns nordligste punkt,
agern-år, de år hvor egen bærer frugt,
’ager ’publicus (lat: offentlig jord),
statens domæne i det gl. Rom.
agerren [-re’n], den fure, der adskiller
to agre.

agerrikse, d. s. s. engsnarre.
Agers’bor’g (Aggersborg), landsby nær
Agersund, ved Limfjorden over for
Løgstør; rester af kongsgård,
agersennep (Si’napis ar’vensis), stivhåret
urt af
korsblomst-fam. med indskårne
blade, gule kroner,
og gullige,
udstående bægerblade.
Ukrudt i
kornmarker.

agerslæber,
harve-lignende markredskab, der navnlig
anv. til at bryde
jordskorpen med
om foråret.
Agersnap, t’a’yor-]
Hans (1857-1925),
da. maler, elev af
Krøyer. Blicher på
Heden (1893), fl. altertavler til jyske kirker.
Agersnap, Harald (f. 1899), da. komp.
Søn af Hans A. 1933 syngemester ved
Det Kgl. Teater. Balletterne Nips (1921)
og Strauss i Paris (1932).
agersnegl (Agrio’liinax a’grestis), lille,
grålig ei. plettet,
nøgen snegl (4-5 cm),
natdyr. Skadelig i
haverog marker ved

at æde bær, spirer osv. Bekæmpes ved
indsamling under urtepotter ei.
udstrø-ning af melkalk,
agersnerle (Con’volvolus ar’vensis),
slyngende urt af snerlefam. med store
tragtformede blomster og spydformede blade;
alm. i Danm., ofte som ukrudt ml. kornet.
Agersted [’a’yar-], da. stationsby
(Ålborg-Sæby); 557 indb. (1945).
Ager sund (Aggersund), 125 m bred
snævring ml. Nibe og Løgstør bredninger i
Limfjorden.
Agersund-broen (Aggersund-), vejbro
over Agersund, åbnet 1942. A er en
jernbetonbro m. klapfag af stål m. 30 m fri
gennemsejling i midten og et fast brofag
m. 90 m spændvidde på begge sider af
klapfaget.

Agersø, 0 i Store-Bælt, SV f. Skælskør;

6,8 km2; 378 indb. (1945).
Ager Tange (Agger T.), 13 km lang
tange, lukker for dennordl. del af Nissum
Bredning; høfder. Gennembrudt i
middelalderen til o. 1100, senere fl. gange ved
stormfloder. 1825-77 fandtes Ager Kanal,
og siden 1862 Tyborøn Kanal,
agertidsel (’Circium ar’vense), en tornet,
fligetbladet plante
hørende til de
kurvblom-strede. Særbo; blomster
rødviolette. Meget
besværligt ukrudt p. gr. af
sine dybtgående,
knop-skydende rødder,
agerugle (A’grotis
’sege-tum), natsommerfugl af
uglernes fam. Larven,
der hører til de såkaldte
knoporme, er meget
skadelig på rodfrugter m.m.
Agesi ’laos(gr .Agésilaos),
konge af Sparta 397-62
f. Kr., søn af
Archida-mos 2., slog perserne i
Lilleasien og 394 en gr.
koalition v. Koroneia.
ageu’si’ (a- + gr. geüsen
smage), mangel på
smagsfornemmelse.
AGF, fork. f. Århus
Gymnastikforening af 1880. Agertidsel.

’Agfa (fork. f. /fktiengeseUschaft /ür
Anilin-fabrikation), før 2. Verdenskrig førende
ty. fabrik f. fot. artikler (Berlin); grl.
1873, fra 1904 del af I. G. Farbenindustrie.

Agger-, uoff. skrivemåde for Ager- (i
lokaliteter i sognene Ager og Agersborg).

Agger, Knud (f. 1895), da. maler; medl. af
»Den Frie Udst.« fra 1939; har i
landskaber, interiører og figurbilleder udfoldet en
stærkt personlig og fantasifuld kolorit.

Knud Agger: Ved Vinduet. 1939-40.

(Kunstmus.)

Aggerholm, Ellen (f. 1882), da.
skuespillerinde. Deb. 1901. Forsøgte s. m. sin
mand, Svend A, en eng. karriere, afbrudt
af 1. Verdenskrig. Betydeligste periode
i 1920erne på Casino.
Aggerholm, Svend (1875-1940), da.
skuespiller. Deb. på Dagmarteatret 1898.
1917-21 og 1935-36 dir. for Odense
Teater. Stiftede 1927 en da. Dickens-klub.
G. m. Ellen A.
agglutination (lat. agglutinare klæbe)
kaldes den proces, hvor blodlegemerne
klumper sig sammen i st. f. at holde sig
isoleret opslemmet i plasmaet; ofte
synlige med det blotte øje. a anv. også om
bakteriers sammenklumpning, der er
karakteristisk for mange infektionssygd. og
derfor et vigtigt diagnostisk middel,
agglutinationsteorien (lat. agglutinare
klæbe + teori), sprogv., søger at forklare
alle affikser i indoeur. sprog som opr.
selvst. ord, således som det f. eks. lader
sig påvise for den efterhængte artikels
vedk. i da.: mand-en. Synspunktet har
dog aldrig kunnet gennemføres i sin
helhed.

aggluti’ne’rende sprog (lat. agglutinare
klæbe), sprog, hvis ordstammer ikke
ændres under bøjningen, således at
affik-serne overalt er tydeligt adskilt fra
ordstammen. Eks. på a er tyrkisk og
mongolsk.

aggluti’ni’ner (lat. agglutinare klæbe),
antistoffer, der findes i plasmaet, og som
kan fremkalde agglutination og
hæmo-lyse af blodlegemerne hos individer af en
anden blodtype. Dannes også
immunisa-torisk, f. eks. når rh+-blod indsprøjtes
på rh~-individer.
aggra’ve’re (lat.), skærpe, forværre,
aggre’ga’t (lat. aggregare samle), 1)
samling af genstande uden indre forb. Mods.
organisk helhed; 2) i petrografien
sammen-hobning (klastisk a) ei.
sammenvoksning (krystallinsk a) af krystallinske
ei. amorfe legemer. Strukturen efter
krystalindividernes form kornet, stænglet,
trådet, bladet og skællet. Næsten alle
bjergarter er a; 3) tekn., to ei. fl.
indbyrdes forbundne maskiner ei. maskindele,
aggregatformer, fy s., d. s. s.
tilstandsformer.

aggression (lai. aggredi angribe),
angreb; ’aggressi’v, angribende,
udfordrende; aggressivi’te’t, angrebslyst, en
mod andre rettet fjendtlig sindsstemning
og de deraf udspringende handlinger.
Agheila, EI [’-gæi-1. lille by i Libyen på

grænsen ml. Tripolitania og Cirenaica;
endepunkt for 1. brit. fremstød i febr.
1941 og 2. brit. fremstød i jan. 42.
Erobredes sluttelig af 8. brit. armé 14. 12. 42.
Aghla’biderne, arab. dynasti i
Atlaslandene 800-909. Erobrede Sicilien.
Hovedstad: Kairouan.
Agi’ader, Agis’ efterkommere, Spartas

ene kongehus,
agio [’ad3o] (ital. opgæld, kursgevinst),
difference ml. en pengesorts ei. et
værdipapirs markedsværdi og pålydende. Er
diff. negativ, kaldes den disagio.
’Agis, 4 konger af Sparta: 1) Agis 1., grl.
if. sagnet Agiadernes dynasti. -2) Agis 2.,
reg. 427-397 f. Kr., søn af Archidamos 2.,
ledede Spartas landkrig mod Athen
426-05. - 3) Agis 3., reg. 338-30, søn af
Archidamos 3., faldt under oprør mod
Makedonien. - 4) Agis 4., reg. 244-41, søgte ved
borgerretsudvidelse og nyfordeling af
jorden at genrejse Spartas magt, men
faldt mod medkongen Leonidas 2.
agi’ta’kel (lat. agitare bevæge), en pistil

(støder til en morter) af træ.
agitation (lat. agitare bevæge), kraftig
(partisk) påvirkning ved tale ei. skrift,
agi’tato [ad3i-] (ital.), mus., hastigt,
uroligt.

A-G-komplekset (A, fork. f. gr. aner
mand, G. f. gyné kvinde), et af K. E.
Correns indført begreb, dækkende
summen af arvefaktorer, svarende til hanlig
pius hunlig udvikling.
A’glaia (gr. egl: den strålende), i gr. my-

tol. en af de tre chariter.
agn, madding, anv. især v. krogfiskeri,
ag’na’ter (lat. af ad + (g)natus født),
personer, beslægtet udelukkende gnm.
mænd.

agnatisk - kognatisk succession, en

principielt agnatisk succession, som dog
overgår til at være kognatisk, når der
ikke findes flere agnater.
agnatisk succession (lat. agnatus
beslægtet gnm. mænd), i statsretten betegn,
for, at kongeværdigheden nedarves fra
mand til mand og således, at kun
slægtskab gnm. mænd giver arveadkomst.
Tilsv. regler fandtes i ældre tid indenfor
lensretten.

Agnes (d. ca. 303), kyskhedens helgeninde

helgendag 21. 1.
Agnes (d. 1304), da. dronning, datter af
markgrev Johan af Brandenburg, 1273
g. m. Erik 5. Glipping, 1293 g. m.
Gerhard 2. af Holsten.
Agnes af Me’ran, Filip 2. August af

Frankrigs 3. hustru, 1196-98.
Agnetevisen, sen da. folkevise af slav.-ty.
opr. om pigen, der ægter og svigter en
havmand. Motivet bl. a. behandlet af
Ewald, Baggesen og H. C. Andersen.
’Agni (sanskrit: ild), i ind. rel. ilden, spec.
den kultiske, både som kraft og
personificeret som guddom,
agno’si’ (a- 4- -gnosi), manglende
erkendelse af en genstands brug.
agnosticisme [-’sis-] (gr. agnöstos som
ikke kan erkendes), uvidenhedslære, af
Thomas Huxley dannet betegn, for den
opfattelse, at mennesket intet kan vide
om det, der ligger uden for erfaringens
verden og derfor bør afholde sig fra
spekulationer derover.
A’gnostus (gr. agnöstos som ikke kan
erkendes), slægt af ganske små trilobitter
med to kropsled og lige store hoved- og
haleskjold.

’agnus Dei [’de:i] (lat: Guds lam), 1)
betegn. (jfr. Joh. 1. 29) for Kristus, der ofte
fremstilles som et lam; 2) siden 7. årh.
en salme knyttet til messen, anv. ogsåi
Danm.

Agnø, tidl. skrivemåde for Avnø.
ago’gik (gr. agögé tempo), den del af
rytmelæren, der beskæftiger sig med
tonernes relative længde, f. eks. med sådanne
rytmiske forskydninger, som
fremkommer ved rubato, tenuto o. 1.
a’go’n (af gr. agönia strid), i oldtidens
Græ-kenl. væddekamp indenfor sportog kunst,
a’gone (a- + gr.gönia vinkel), kurver gnm.
punkter på jorden, hvor kompasnålens
misvisning er nul.
ago’ni’ (gr: kamp), dødskamp,
ago’nister (gr. agönistés den, som kæm-

70 43

44

7 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free