- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
46,47,48

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - agora ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

agora

Aho

per), muskler, der medvirker under en
bevægelse ei. ved fiksering af et led.Mods.
antagonister.

ago’ra (gr: folkesamling), forsamlingssted,
torvet i de gr. byer; især kendt er a i
Athen.

agorafo’bi’ (gr. agora torv + fobi), d. s. s.
pladsangst.

Ago’rakritos (5. årh. f. kr.), gr.
billedhugger, elev af Feidias. Brudstykke af
Nemesisstatue i British Mus.

A’gosta, tidl. navn på Augusta (by på
Sicilien).

Agpat [’ap:ät] (grønl: Lomvierne), ø i
Umanak-bugten, Vestgrønl. Her lå det
første grønl. marmorbrud, der var i drift
1933-35, hvorefter det flyttedes til
Mar-morilik.

-agra (gr. agrein gribe), jagende smerte.

Agra (eng. [’a:gra]), by i United Provinces,
Hindustan. 200 km SSØ f. Delhi, ved

Jumna; 284 000 indb. (1941).
Bomulds-o. a. industri. Jernbanecentrum.
Stormogulernes residens 1564-1658.
Pragtfulde bygninger, især Täj Mahäl. Engelsk
1803.

a’graf (fr.), 1) krampe, spænde, forsynet m.
hage og øsken til at
sammenholde
klædedragten. Brocheagtigt smykke til
påhæftning, f. eks.
på hovedtøj; 2) kir.,
lille metalklemme, anv. til at holde
sårrande sammen med; 3) i barokarkit.
en kartouche-lignende forsiring,
omklamrende en bues top.

’agrafa (gr: uskrevne), Jesusord
overleveret uden for N. T.-s fire Evangelier.

agra’fi’ (a- + -grafi), tabet af evnen til at
skrive.

’Agram, ty. navn på Zagreb i Jugoslavien.

agra’ma’n (fr. agréments prydelser), smal
bort, håndvævet ei. forarbejdet af
posse-mentarbejde.

agranulocy’tose [-sy-] (a + granula +
cyt- + -ose), alvorlig lidelse med nedsat
dannelse af hvide blodlegemer. Ofte ses
halsbetændelse med dybtgående
vævs-henfald og almen infektion. Fremkaldes
af visse kem. og radioaktive stoffer.

a’gra’r (lat. agrarius, af ager mark),
landmand.

Agrarforening, Danmarks, stiftedes
1893 under indtryk af prisfaldskrise med
det formål »at støtte da. landbrugs økon.
og soc. interesser gnm. indflydelse på
lovgivningsmagten, særlig ved rigsdags valg«.
Bidrog til forståelse ml. Højre og
moderate Venstre v. forliget 1894, skarpt
angrebet af Hørup. Foreningen ophørte
omkr. 1910-11.

Agrarpartiet, fi. bondeparti, stiftet 1906.
Demokra-tisk, ivrigt f. fi. sprogs
frem-trængen, f. jordbesiddernes økon. krav.
Bl. lederne Relander og Kallio; som
største borgerl. parti hyppigt i min. i
1930-erne. Fik 1948 56 af rigsdagens 200
mandater; deltog i fi. samlingsreg. til
juli 1948.

agreement [3’gri:mant] (eng.),
overenskomst.

agrément [agre’ma’?] (fr: samtykke), en
regerings bekræftende svar på en anden
regerings anmodning om at godkende en
bestemt person som gesandt.

’Agri Bavnehøj, 137 m h. bakke i Mols
Bjærge, S-Djursland.

A’gricola (39-93), rom. statholder i
Bri-tannien 77-85, hvor Roms magt udvi-

dedes. Biograferet af svigersønnen
Tacitus.

A’gricola, Michael (ca. 1508-57), Finlands
reformator. Uddannet i Wittenberg.
Virkede i Finland fra 1539 (biskop i Åbo
1554) og oversatte bl. a. N. T., dele af
G. T. og en katekismus til fi. Skaber af det
fi. skriftsprog.

Agrigento [-’d3æn-] (før 1927 Girgenti;
lat. Agri’gentum, gr. Akrdgas), ital. by

Juno Lacinias tempel, Agrigento.

nær Siciliens S-kyst; 33 000 indb. (1936).
Talr. gr. og rom. oldtidsmindesmærker,
bl. a. 11 templer. Opr. gr. koloni (grl.
582 f. Kr.); hårde kampe m. Karthago.
agrikul’tu’r (lat.), agerdyrkning,
land-, brug.

Agrip (isl: udtog), navn på defekt
hånd-skr. fra 1. halvdel af 13. årh.,
indeholdende en kompendiøs fremstilling af de
no. kongers_hist. fra beg. af 10. til midten
af 12. årh. A er formentlig skrevet af no.
(isl.?) gejstlig omkr. 1200.
A’grippa (d. 12 f. Kr.), Augustus’ ven og
svigersøn, slog 36 Sextus Pompejus og
31 Antonius ved Actium. Konsul tre
gange, byggede Pantheon, termer og
vandledninger.
A’grippa von ’Nettesheim, Cornelius
Heinrich (1486-1535), ty. filosof. Under
indfl. af nyplatonismen og Kabbala
fremsatte A i sit hovedv. De occulta
Philoso-phia (1510) en mystisk verdensopfattelse,
hvorefter der gives 3 verdener forbundne
ved en almen sympati, som muliggør
magiske påvirkninger.
Agrip’pina, 1) A den ældre (d. 33),
datter af Agrippa, g. m. Germanicus,
forvist af Tiberius, moder til Caligula.
-2) A den y ngre (d. 59), Neros moder,
ægtede år 50 sin farbroder, kejser
Claudius, som hun forgav 54; myrdet
af Nero.

agro’no’m (gr. agronömos som bor på
landet), teoretisk uddannet landmand.
Betegn. anv. bl. a. i No. og Sv. og svarer
til det da. landbrugskandidat.
Ägtelek [’a:ktælek], landsby i N-Ung. tæt
ved grænsen til Cechoslov., i nærheden
drypstenshule, Baradla [’borodlo], med
ralrige rester af hulebjørne o. a. dyr.
agter (holl.), den bageste del af skibet

(a-skib), hvor ror og skrue findes,
agterlast, det agterste lastrum i et skib.
agterspejl, fladen, der afslutter
agter-enden af et spejlgattet fartøj. Alm. på
joller, kuttere og småfartøjer.
Aguascalientes [agwaska’ljæntæs],
hovedstad i den mexicanske forbundsstat
A, 400 km NV f. México City; 104 000
indb. (1940).
Aguéli [a’ge:li], Ivan (1869-1917), sv.
maler; landskaber og figurbill. under
indflydelse af P. Gauguin; var en
vagabond-og bohemetype, mystiker og anarkist.
Agulhas, Kap, [a’gätes] (portug. agulha
nål), Afr. sydligste punkt; 34° 51’ sydl. br.
a’gurk (’Cucuniis), slægt af græskarfam.
26 arter, der mest hører hjemme i varme
lande. Alm. a (C. sativus) har enkønnede,
gule blomster, frugten er et aflangt bær.
Den dyrkes i mange varieteter, både på
friland og i drivhus. Ringe næringsværdi,
a’guti (guarani-sprog), d. s. s. guldhare.
Ah, fork. for amperetime (h af lat. hora,

eng. hour time).
A’haggar, plateau (indtil 2000 m) med
enkelte højere toppe (Ilaman 3000 m) i
det centrale (algierske) Sahara.
Ahas’verus, Den Evige Jøde ei.
Jerusalems Skomager, slog if. legenden Kristus
på vej til korsfæstelsen og blev derfor
som straf en fredløs vandrer, der aldrig
kan dø.

A’hazja, 1) Akabssøn,konge i IsraelsRige,
døde efter et fald (ca. 852 f. Kr.); 2) Jo-

rams søn, konge i Juda Rige, dræbtes af
Jehus folk (ca. 841 f. Kr.).

’Ahi (sanskrit: slange), i ind. mytol. d. s. s.
Vritra.

Ahi’melek, præst i Nob; Saul lod ham
dræbe, fordi han havde hjulpet David.

A’hiramsarkofagen, kongesarkofag fra
By bios fra ca. 1200 f. Kr. med den hidtil
ældste semit, alfabetindskrift.

A hi ram sarkofagen

Ahlberg [’a:lbærj], Alf (f. 1892), sv. forf.
og højskoleforst. Har med fordomsfri
filos., ofte polit.-aktuelle skrifter bidraget
bet. t. sv. folkeopdragelse; Filosofiens
historia (1931, da. 1946).

’Ahlefel’dt, adelsslægt, opr. fra landsbyen
A i Holsten; kendes fra 14. årh., havde
især i 17. årh. stor magt i Holsten og i
Danm., hvor den fik omfattende godser,
særlig grevskabet Langeland m.
Tranekær; A på Tranekær fik 1785 no.
grevskab Laurvigen (Larvik) og førte siden
navnet A-Laurvig(en).

Ahlefeldt, Frederik (1623-86), holstensk
godsejer, greve. Modstander af Gottorp;
da. konges statholder i Hertugdømmerne
fra 1663; bidrog 1676 til Griffenfeldts
fald, storkansler 1676-86.

Ahlefeldt-’Laurvi’g, CarlWilliam
(1860-1923), greve, da. gesandt i Wien
1897-1908, udenrigsmin. 1908-09, 1910-13.

Ahlefeldt-Laurvig, Preben (1872-1946),
greve, da. diplomat. Gesand i i Kina og
Japan 1912-20, i Engl. 1921-37.

Ahlin [a’li:n], Lars (f. 1915), sv. forf.
Debut, med den soc.psyk. roman Tåbb
med manifestet (1943); anv. i
eksperimentalromanen Min död er min (1945, da.
1946) den individuelle bevidstheds
etisk-rel. problemer som motiv.

’Ahlman’n, Hans (f. 1881), da. forf. En
række digtsaml., bl. a. Poplerne (1910),
Forår i Danm. (1920) og Skriveren ved
Vinduet (1935), viser stilfærdigt ægte
menneskelighed og skolet formevne. Kritisk
hovedværk: Det Da. Parnas 1900-1920
(1920).

Ahlmann [’a:l-], Hans W.son (f. 1889),
sv. geograf, prof. i Sthlm. fra 1929; har
især beskæftiget sig med glacialstudier
og berejst nordpolarlandene. Norge.
Natur och näringsliv (1943).

’Ahlman’n, Nicolai (1809-90), sønderjysk
polit. Landmand på Als. Valgtes 1867 s.
m. Krüger til ty. rigsdag og søgte at
skabe ørenlyd for da. krav; 1867-75 medl.
af preuss, landdag, men nægtede at
aflægge ed og udelukkedes fra forsaml.

Ah’matova [af-], Anna, pseud. for A. A.
Gorlenko (f. 1893), russ. digterinde, som
i 1913 fik sit gennembrud med
Rosenkrans, en saml. erotiske og egocentriske
digte. Blev 1946 ekskluderet af
forf.for-bundet som sovjetfremmed.

Ahmedabad (eng. laimada’bäd, -’ba:d]),
by i prov. Bombay, Hindustan, N f.
Bombay; 591 000 indb. (1941). Vigtigt
centrum for bomuldsindustri.

’Ahmes, gr. Åmasis ei. Åmosis, ægypt.
konger. Ahmes 1. reg. ca. 1580-57 f. Kr.,
befriede Ægypt. fra Hyksos’
fremmed-vælde og genrejste det faraonske rige.
Ahmes 2. reg. 569-25 f. Kr., tilrev sig
som fører for et militærparti tronen efter
Apries’ mislykkede indblanding i Syrien.

Ahnlund [’a:nlund], Nils (f. 1889), sv.
historiker. Prof. v. Sthlm.s Högskola
siden 1928. Udg. skr. om Gustav Adolf
og Sv.s stormagtstid i 17. årh.

’Aho, Juhani, pseud. f. Johan Brofeldt
(1861-1921), fi. forf. Forbandt alsidig
vesteur. dannelse med brændende
patriotisme; skildrede i fl. brede psyk. romaner
den nat. og rel. vækkelse i Fini. Overs,
til da.

Täj Mahäl, Agra.

70

47

7 2

Agraf (3).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free