- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
49,50,51

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ahorn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ahorn

Akab

ahorn (’Acer pseudoplatanus), højt træ af
lønfam.
Modsatte 5-fligede
blade m. spidse
indskæringer,
blomster i
hængende, grønlige
klaser. - Alm.
plantet og
forvildet i da.
skove. - Veddel
anv. til mindre
genstande, især [-køkkenredskaber.-]
{+køkkenredska-
ber.+}

Ahr [a :r], biflod til Rhinen, udspringer på
Eifel.

’Ahrenberg [-bærj], Albin (f. 1889), sv.
flyver; ydede et stort arbejde for
flyvesagen. Foretog i maj 1931 en
flyveekspedition til Grønl. for at undsætte en eng.
ekspedition.

’Ahriman (oldpers.), i parsismen den ond;
verdensgud.

’Ahura ’Mazda (oldpers.), parsismens
verdensgud.

Ahvenanmaa [’ufvænanma:], fl. navn
på Åland.

ai, græsk diftong, gengives på da. alm.
med æ.

ai-’ai (’Chiromys madagascari’ensis),
halvabe; gnaverlignende fortænder, lang,

tynd mellemfinger, busket hale; natdyr;
lever af træborende insekter ;Madagascar.

A’ida, opera af G. Verdi med tekst af
Antonio Ghislanzoni (1824-93).
(Førsteopførelse Cairo 1871, i Kbh. 1885).

aide [æ:d] (fr.), hjælp, medhjælper;
Aide-Mémoire [æ:dme’mwa:r] (fr:
lommebog), supplerende skriftlig meddelelse ei.
indlæg.

Aigina f’æjina] (lat. (da.): Æ’gina), gr. ø
i Den Saroniske Bugt S f. Athen; 85 km2;
ca. 10 000 indb, jfr. Æginaskulpturerne.

Aigisthos, se Ægisthos.

aigrette [æ’græt] (fr: silkehejre; fjerbusk),
egl. hejrens nakkefjer, siden ca. 1700
betegn. for hattepynt, især et fjer- ei.
buket-formet juvelsmykke.

Aigues-Mortes [æg’mort], by i dept.
Gard, S-Frankr.; ca. 4000 indb. A er især
kendt for den velbevarede med 15 tårne
og 10 porte forsynede bymur fra slutn.
af 13. årh.

Aiguille [egy’i:j] (fr: nål), alm. navn på
bjergtoppe i Fr. Alper i Savoyen.

AIK, fork. f. Arbejdernes /drætsfclub a"
1895.

Aiken [’æ:kin], Conrad (f. 1889), amer.
digter. Deb. 1916 med The Jigof Forslin
senere fulgte bl. a. Selected Poems (1929).
Største bet. gnm. sin udg.virksomhed a,
amer. poesi.

Ai’lanthus [-tus] (nylat.), SØ-asiat. træer,
nær beslægtet med citron, med megec
lange, finnede blade. En art er haveplant;
i Danm., men ikke helt hårdfør, a-silke
er en mindre fin silke, fås af en spinder,
der lever på A.

d’Ailly [da’ji], Pierre (1350-1420), fr.
filosof og teolog, kansler for Paris’ univ.,
biskop. Reformist, som ville bruge
kon-ciliarismen mod paven; førende på
Kon-stanz-konciliet.

aima’rå (aymard), sydamer. indianerfolk
af egen sprogæt i Bolivias højland,
efterkommere af det forhist. tiahuanacofolk.

Ain [æ], 1) 190 km 1. biflod til Rhöne, fra
Jura-bjergene; 2) fr. dept. omkr. 1);
5826 km2; 307 000 indb. (1946). Vigtigt
agerbrugsområde. Hovedstad: Bourg.

Ain Sefra [a-insæ’fra], territorium i
S-Algier; 193 000 indb. (1936). Hovedstad: A.

’ainu, folk med eget sprog i N-Japan, i
stenalderen over hele Japan. Europid
race; opr. jægere og fiskere, nu agerbru-

gere. Kulturelt mærkelig stilling:
pælehuse, basttøj viser tilknytning til
Indonesien; jordhytter, hundeslæde til
arktiske egne. Dragten jap. præget.

’Aiolis (gr.Aio’lis), i oldtiden betegn, for den
af æoler beboede del af Lilleasiens V-kyst.

Aiolos, se Æolus.

AIPO, d. s. s. American /nstitute of Public
Opinion, det såk. gallupinstitut.

air [æ:r] (fr.), luft; (fornemt) ydre ei.
væsen. - mus., melodi, vise; også kort
lyrisk præget musikstykke, behersket af en
enkelt, bredt båret melodisk linie.

Ai’r [a’ir], indtil 1895 m h. bjergdrag S
Sahara.

’Aira, dværgbunke; slægt af græsfam. I
Danm. 2 arter på sandede steder. A
elegans, eenårigt prydgræs.

air-conditioning [’aes kan’dijani?)] (eng.),
luftkondi tionering.

Airdrie [’æsdri], by i Skotl. 0 f. Glasgow.
26 000 indb. (1931). Kul- og jernminer.
Bomulds- og papirindustri.

airedaleterrier [’æodæil-], hunderace,
stammer fra Aire-dalen i N-Engl.

Airedaleterrier.

air-entraining beton [’æ:sr m’træ.nml
(eng. air-entraining lufttiltrækkende),
luftemulgeret beton.
Air France [æ:r ’frä:s], Frankrigs
stats-subventionerede luftfartselskab, grl. 1933.
airline [’æa’lain] (eng: luftlinie), flyverute.
Air Mail [’æs ’mæil] (eng.), luftpost,
airminded [’æa’maindid] (eng., air luft +

mind sind), flyvevant.
ais [’a:is], den ved et ff (kryds) et halvt
tonetrin forhøjede tone a; 11. tone i den
kromatiske skala.
Aischines, da. [’ai’ski-] (gr. Ai’schinés)
(389-314 f. Kr.), gr. taler, Demosthenes’
(af kong Filip af Makedonien bestukne)
modstander.
Aischylos, da. [’ai’sky-] (gr. Ai’schylos)
(525-456), attisk
tragediedigter. Skabte
den egl. tragedie ved
at indføre to, senere
tre skuespillere i st.
for den tidl. ene,
væsentlig
fortællende, og ved at
flytte hovedvægten fra
korsangen over på
handling og dialog.
Af A-s
tungtvejende, dybt rel.
digtning er bevaret 7
Syv mod Theben,

50

forerne, Eumeniderne, De Bønfaldende
og Den Lænkede Prometheus. Overs, til da.

’Aisha [-fa], anden stavemåde for Ajisha.

Aisne [æ:n], 1) 279 km 1. biflod til Oise;
udspringer i Argonne. Under 1.
Verdenskrig hårdt omkæmpet (fr. sejr sept. 1914;
forgæves fr. offensiv forår 1917). 2) Fr.
dept. omkring 1); 7428 km2; 453 003
indb. (1946). Agerbrug og industri (særlig
glas og tekstilvarer).

Aisopos, gr. navneform for Æsop.

’Aistulf, langobarderkonge 749-56,
erobrede 751 Ravenna fra Byzans, gjords
Rom skatskyldigt 752, men måtte, slået
af Pipin den Lille, overdrage paven disse
erobringer.

ai’to’ler, Aitoliens indbyggere.

Ai’to’lien (gr. Aitölia [æto’li-a]), landskab
i det vestl. Mellemgrækenland N f.
Påtrai-Bugten; nu del af prov. Aitölia kai (og)
Akarnania (7750 km2; 256 000 indb.
(1938). Hovedstad: Mesolöggion). - I 3.
årh. f. Kr. var det aitoliske forbund en af
Grækenlands mægtigste stater, men
knustes af Rom 189 f. Kr.

A.I.V. metoden, fork. betegn, for en af
A. I. Virtanen udarbejdet
ensileringsme-tode.

Aix-en-Provence [æks ä prD’vä:s], gl. fr.
by N f. Marseille, 46 000 indb. (1946).
Fremstilling af olivenolie m. v. Grl. af
romerne 123 f. Kr. (Aquæ Sextiæ).

Aix-la-Chapelle [æks la fa’pæl], fr.
navn på byen Aachen, Tyskl.

Aix-les-Bains [æks le ’bæ], fr. kursted i
dept. Savoie; 15 000 indb. (1946).
Svovlbade.

Ajaccio [a’jatlo], fr. [a3ak’sjo], havneby
på Corsica; 31 000 indb. (1946).
Koral-og sardinfiskeri. Napoleons fødeby.

’Ajas (lat. ’Ajax), gr. sagnhelt, deltog i
toget mod Tro ja, begik selvmord,
forblændet af guderne. Hovedperson i
Sofokles’ drama »A«.

’Ajax, Idrætsforeningen, stiftet 1934,
i 1. division. Fl. gange danmarksmester
i håndbold. 182 medl. (1948).

’Ajisha, datter af Abu Bakr, blev
profeten Muhameds yndlingshustru; var
efter Muhameds død en hård
modstander af Ali.

ajle, den flydende gødning (urinen) fra
husdyr. Vigtigt gødningsmiddel i
landbruget. Efter jævn fodring indeholder a
0,5% kvælstof og 0,8% kali, men kun
spor af fosforsyre. Da hovedparten af
kvælstoffet er til stede som det letflygtige
ammoniak, må a opbevares i tætte
a-beholdere.

ajlebeholder, ajlebrønd ei. ajlekumme,
muret ei. støbt beholder til opbevaring
af ajle. For at undgå tab af flygtige
kvælstofforbindelser bør væggene være
fuldstændig tætte, ligesom den skal forsynes
med et tæt dække.

ajlenedfælder, redskab til at føre ajlen
direkte fra ajletønden ned i jorden ude i
at den udsættes for luftens påvirkning,
a er derfor forsynet med hule
harve-tænder.

ajlespredere er i reglen rækkespredere,
der anv. ved udkørselen af ajlen på
marken; de afløses nu mere og mere af
ajle-nedfældere.

Ajmer (eng. [äcb’mia], ind. [äd3me:r]), by
i prov. Ajmer-Merwära, Hindustan, 350
km SV f. Delhi; 147 000 indb. (1941).
Jernbanecen trum.

A jm er -M erwär a (eng. [ä d3’ miama1 wa: rs ]),
prov. i Hindustan, SV f. Delhi; 7030 km2;
584 000 indb. (1941).

å jour [a’Ju:r] (fr: til dagen, (åben) for
dagen); føre å, bringe (i orden) indtil
dags dato; holde sig å med, følge
dagligt med, være på højde med. - I
kunsthåndværk betegn, f. 1) irsk ei.
guipuire-hækling; 2) indfatning af ædelstene i
smykker uden folieunderlæg. - å-st offer,
gennembrudte stoffer.

’A juga (a + lat. jugum låg), d. s. s. læbsløs.

’Akab (d. ca. 850 f. Kr.), konge i Israel,
g. m. Jesabel, en kongedatter fra Tyrus,
der protegerede sit hjemlands Ba’alkult.
Heraf opstod stridigheder med profeten
Elias. Med Josafat, kongen i Juda, kæ
Tipede A mod aramæerne og faldt i ka
tipen om byen Ramot i Gilead. Mod assy-

51

dramaer: Perserne,
Agamemnon, Choe-

Til tryk april 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free