Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akaba-bugten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akaba-bugten
akrodermatitis
rerne havde A kæmpet i slaget ved
Qarqar 853.
■Akaba-bugten, anden stavemåde for
Aqaba.
akacie [-si-], da. stavemåde for Acacia.
akacietræ (Ro’binia pseuda’cacia), navn
på den uægte akacie. Sml. robinie,
akade’mi’ (gr. Akadémia idrætsplads i
Athen, hvor Platon underviste), - 1)
højere læreanstalt (kunst-a, handels-a,
militær-a, forst-a osv.); - 2)
sammenslutning af videnskabsmænd, kunstnere
0. 1. (Académie Française, Royal
Aca-demy osv.).
Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, da. akad. (grl. 1937) til fremme
af tekn.-vidensk. forskning og anv. af
dens resultater til gavn for da.
erhvervsliv. A er delt i 8 grupper og kan højst
omfatte 200 medl.
aka’de’miker, person, som studerer ei.
har studeret ved et univ., ei. som har
taget studentereksamen,
aka’de’misk, hørendt til akademi ei.
univ. a kvarter, med et kvarters
forsinkelse. Udtrykket hentyder til, at
fore-læsn. ved univ. i reglen begynder et
kvarter senere end angivet i planen.
Akademisk Boldklub (fork. AB), grl.
1889, samler fortrinsvis den studerende
ungdom til fodbold, cricket og tennis.
Talr. fodbold- og cricketmesterskaber.
1. 6. 1948 2169 aktive og 654 passive
medl.
akademisk borgerbrev, bevis for, at
den studerende er indskrevet ved univ.;
akademisk borger, den, der har
modtaget a.
Akademiske Palmer (fr. Palmes
aca-démiques [palmzakade’mik]), fr. orden
for kulturelle og humanitære fortjenester,
stiftet 1808; to klasser: Officier de
l’in-struction publique og Officier d’Académie.
Akademisk Skytteforening, da.
riffelskytteforening for akademikere, stiftet
1861; ændret 1866 til Akad. Skyttekorps,
der ordnedes og rustedes som fodfolk,
men blev forbudt 1937. Foreningen
dyrker nu finskydning og gymnastik,
akajou [aka’3u] (fr. af tupi-sprog), frugten
af elefantlustræet (Ana’cardium), som
dyrkes overalt i troperne; smager som
æbler. Af skallen udvindes en sort farve.
Akar’na’nien (gr. Akarna’nia),
Mellemgrækenlands vestligste landskab i
oldtiden. A-s bystatforbund opløst af Rom
197 f. Kr.
akaro’i’dharpiks (nylat. acarus mide +
•oid), spiritusopløselige, farvede
harpiks-arter, der udskilles af xanthorrhoea-træer
(Austral.), undertiden samler der sig ved
stammens fod klumper på ca. 100 kg.
> I handelen rød og gul a; anv. til
sæbefyldning, papirlimning, lakfernis, segllak,
osv.
akata’lekt(isk) (gr.), uafkortet; især om
en verslinje med fuldt stavelsestal i alle
fødder, mods. katalekt(isk).
’Akaz, konge i Juda Rige (ca. 734-15),
afslog at gå med i en koalition mod Assur,
dannet af Israels konge Peka og Arams
konge Rezin (Rason). Profeten Esajas
forsøgte forgæves at hindre A i at
anmode assyrerkongen Tiglat Pileser om
hjælp.
’Akbar (arab: den meget store), tilnavn
for Ja’lälued’din-Mu’hammad
(1542-1605), stormogul i Indien 1556-1605.
Erobrede Kashmir og Bengalen,
beherskede det meste af Indien m. fremragende
dygtighed. Opr. muhamedaner, men
søgte at samle sine undersåtter om en
enhedsreligion (monoteisme,
sjælevandring.)
akcent, d. s. s. accent i bet. betoning,
akcentuation [aksæn-] (ad + lat. cantus
sang),
trykfordeling; akcentu’e’-re, betone,
ake’leje (Aqui’legia),
slægt af ranunkel
-fam. Stauder med
nikkende, reglm.
blomster med 5
sporer. 50 arter
(Middelhavsområdet),
alm. prydplanter. Akeleje.
Aker [’aikar], fra 1. 1. 1948 industribydel
i Oslo; 129 000 indb. (1946).
’Akers’elva, no. elv, fra Maridalsvatn
gnm. Oslo by. Vandkraftstationer.
Akershus [-’hü:s], 1) slot og fæstning på
odde S f. Oslo, beherskende indsejlingen.
Grl. som borg, vistnok ca. 1300. Omkr.
1370 gjort beboeligt ved rejsning af en
kongefløj (Margrethesalen). Under for-
eningen med Danm. stadig udvidet med
simple brugsbygninger og
fæstningsværker (bastionære udenværker omkr.
1592-1640). Rummede No.s arkiv indtil 1866,
nedlagt som fæstning 1888, nu hist.
mindesmærke; 2) no. fylke omkr.
Oslofjordens inderste del; 5345 km2; 297 000
indb. (1946). Omfatter Romerike og en
del af Nordmarka. Afvandes af Glomma
og Akerselva. Bet. agerbrug, skovbrug
og omkr. Oslo industri. Eneste købstad:
Drøbak.
Akhmatova, anden stavemåde for
Ahma-tova.
Akh’naton, andet navn for Amenhotep.
A’kiba ben Josef (ca. 50-135), berømt
jød. lovlærer, blev henrettet af romerne
for sin støtte til Bar Kokbas opstand.
Akita, jap. prov. påNV-Honshü. Oliefelter.
Aki’tofel, Absaloms rådgiver, begik
selvmord, da hans slagplan mislykkedes.
’Akka, arab. navn for Acre i Palæstina.
’Akkad, den nordl. del af det land, man
efter ca. 2000 f. Kr. betegner som
Baby-lonien. A var navnlig beboet af semitter.
Det akkadiske dynasti ca. 2300 f. Kr.
herskede under kong Sargon til
Middelhavet og Lilleasien. Kunsten i A har et
særpræg i sml. m. den tidl. og senere
sumeriske: frihed og bevægelighed hos
fig.; anv. af landskabsmotiv kendt fra
Naram-Sins sejrsstele.
ak’ka’disk, fællesbetegn. for babyl. og
assyr. i modsætn. til sumerisk, spec. anv.
om sprog.
Akker’man, tidl. navn for Belgorod
Dnjestrovskij i Sovj.
akklamation (lat. acclamatio tilråb),
kraftig bifaldstilkendegivelse; med a, uden
modsigelse,
akklimati’se’re (ad 4- gr. klima egn),
vænne til et uvant klima ei. til andre
forhold.
akklimati’se’ring, tilvænning af
mennesker, dyr og planter til nyt klima, dels
af det enkelte individ, dels af dets
efterkommere. Kan for planters vedk. kun
finde sted, når klimaterne ikke er for forsk.
Bloms tringsevnen fortabes ofte.
akkomodation (lat.), tilpasning; fysiol.,
indstilling af synet til forsk, afstande.
-I den rationalistiske teol. teorien om, at
Jesus og Apostlene trods egen bedre
indsigt tillempede sig efter datidens
primitive og overtroiske forestillinger, f. eks.
troen på dæmoner,
akkommodationsobligation (lat.
acco-modatio tillempning +obligation), tidl.form
for panteobligation i fast ejendom, der
ikke udstedtes for et lån fra den i
obligationen angivne kreditor, men benyttedes
af denne som håndpant for et lån fra
trediemand (i reglen en bank, der derved
undgik at stå som långiver mod pant i
fast ejendom) til obligationsuds tederen.
Ved tinglysningslovens indførelse af
ejerpantebreve bortfaldt til dels a-s
praktiske bet.
akkomo’de’re (lat.), tilpasse, indrette efter,
akkompagnement
panja’mai)! (fr., eg!:
ledsagelse), den instrumentale ledsagelse
til musikstykker, der er skrevet for en ei.
fl. stemmer, vokale ei. instrumentale,
ak’kord (fr.), 1) mus., samklang af forsk,
toner. 2) Aftale om beregning af [-arbejdsløn. 3) Aftale ml. en skyldner og hans
kreditorer om afvikl, af hans
forpligtelser, i reglen således at en del af gælden
eftergives. Ved en såkaldt frivillig a
må alle interesserede parter være enige;
ved tvangs-a, som kan finde sted både
inden for og uden for konkurs, men hvor
skifteretten medvirker, kan en vis
majoritet af kreditorerne gennemtvinge en
ordning, som angår samtlige kreditorer,
akkor’de’ re (fr.), slutte overenskomst
(især med kreditorer),
akkordløn ei. stykløn, løn beregnet efter
antal producerede enheder; omfatter nu
i Danm. omtrent halvdelen af al udbetalt
arbejdsløn i håndværk og industri,
akkordret, appelinstans i Kbh. for
akkordsager. Består af en retskyndig
formand og 4 forretningskyndige medl.
akkredi’te’re (fr. accréditer give fuldmagt)
1) at befuldmægtige en diplomatisk
udsending hos en regering; 2) i handel og
bankvæsen at bemyndige en person ei. et
firma til at disponere over et beløb hos
trediemand.
akkredi’ti’v, d. s. s. kreditiv,
akkumu’lator (lat. accumulare opdynge),
elektrisk, en slags galvanisk element, der
efter at det har afgivet strøm, kan føres
tilbage til sin opr. tilstand (oplades) ved
at der sendes en ladestrøm i modsat
retning gnm. det. Der er to hovedtyper:
1) bly-a, hvor de to poler er blyplader,
den negative forsynet med et lag af
finfordelt bly, den positive med et lag af
blyperoksyd (PbOa); elektrolytten er ca.
30% svovlsyre. Under afladningen fører
de gal van. processer til dannelse af
blysulfat ved begge poler. Ved opladning
går de elektrokem. processer i modsat
retning under elektrolytisk gendannelse
af bly og blyperoksyd. En enkelt bly-a-s
spænding er ca. 2 voit; 2) alkalisk a, der
består af jern- og nikkelplader i en
opløsning af kalihydrat i vand.
akkumu’le’re (lat.), opsamle,
sammendynge.
akku’ra’t (lat.), nøjagtig,
ak’kusati’v (lat. af accusare anklage),
gramm., genstandsleddets kasus,
akkusa’to’risk proces (lat. accusare
anklage) ei. anklageproces, den form for
strafferetspleje, hvor der over for den
sigtede står en særlig repr. for den offentl.
anklagemyndighed, mods.
inkvisitions-proces.
akkviescere [-ia’se’-] (lat.), slå sig til ro.
akkvisition (lat.), erhvervelse; i
forsik-ringsvæsen selskabernes arbejde med at
afslutte nye forsikringer, bruges i andre
erhvervsgrene om indsamling af ordrer.
-akkvisi1 tø’r, den, der udfører a.
’akme (gr.), højdepunkt,
’akne (muligvis gr. dchné avne),
hudsygdom, karakteriseret ved comedoner, som
tilstopper talgkirtlerne, der ved
betændelse-omdannes til røde knopper med gul
materiespids (»filipenser«), a er alm. i
puberteten, oftest forbundet med fedtet
hud (seborrhe).
ako’lut (gr: ledsager), kat. kirketjener,
som går præsten til hånde ved gudstj. og
i menighedsarbejdet,
akondropla’si’ (a + kondro + gr. plåsis
dannelse), form for dværgvækst,
akoni’ti’n (af Aconitum), meget giftigt,
smertestill, middel.
A’kragas, oldgr. koloni på Sicilien (nu
Agrigento).
Akranes [’a:granæ:s], 1) næs på Island,
N f. Reykjavik; 2) købstad på 1); 2300
indb. (1946); sildeoliefabrik og Isl.s
næststørste havn.
akrato’peger (gr. äkratos ublandet +
pégé kilde), salt- og kulsyrefattige, kolde
mineralkilder anv. til bade-og drikkekure.
akro- (gr. åkros øverst), højeste grad,
yderste del.
akro’ba’t (gr. akrobdtés tågænger), artist,
der udfører gymnastiske kunststykker,
akrocya’nose [-sy-] (akro- + cyanose),
blåfarvning af huden på fremspringende
legemsdele (øre, næse, fingre), beror på
disposition, forværres af kulde og let
påklædning.
’akroderma’titis (akro- + derma- + -itis)
forsk, hudlidelser, som fortrinsvis
optræder på legemets yderste dele.
70 52
53
7 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
