- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
55,56,57

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akrokorinthos ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Akrokorinthos

aktiv

Akroko’rinthos (gr. akro- + Körinthos),

højborgen i oldtidens Korinth,
akrole’i’n (lat. acer skarp + olere lugte),
det til allylalkohol svarende aldehyd; har
en særegen skarp lugt. Opstår ved
afvanding af glycerin og fedtstoffer,
akro’lit (akro- + -lit), statue, især
gudebillede, hvis nøgne dele er af sten, det
øvrige af træ.
akroma’tisme (a- + gr. chröma farve),
farvefrihed af linser ved ophævelse af den
kromatiske aberration. Akromatiske
linser ei. akromater laves ved
sammensætning af to ei. fl. linser af forsk,
glassorter med forsk, farvespredning, som
regel en samle-linse af kronglas og en
spredelinse af flintglas.
akromega’li’ (akro- + gr. me’gas, gen.
megälu stor), vækstforstyrrelse bestående
i forstørrelse af fingre, tæer og ansigtets
fremspringende dele; skyldes svulst i
hypofysen.

Akron f’äkran], by i nordøstl. Ohio, USA.
240 000 indb. (1945). Verdens største
gummiindustri,
akrope’ta’l (akro- + -petal søgende ind
til), bot., mod toppen søgende,
midtpunktsøgende.

a’kro’polis (gr: den øvre by), højborgen
i oldgr. by. Opr. herskersæde og fæstning,
senere byens hovedhelligdom. Særlig
kendt er A i Athen. (111. se Athen),
a’krostikon (akro- + -stikori), digt, hvis
enkelte linjers begyndelsesbogstaver, læst
lodret, danner navnet på f. eks. forf. ei.
adressat. Alm. i 17. årh.
akro’stolion (gr.), forstavnsprydelse på

oldtidens skibe,
akro’terion (gr: øverste ei. yderste del af
noget), gavlopsats, ornamental ei.
figurlig, anbragt over en gavls top- og
sidespidser. (111. se dorisk stil),
akro’termer (gr. dkratos ublandet +
term-), mineralkilder med ringe salt- og
kulsyreindhold og temp. over 20°, anv.
til drikke- og badekure.
aks, blomsterstand med lang akse og
siddende blomster, af hvilke de nederste
springer først ud (f. eks. vejbred og mange
græsser). (111. se blomsterstand).
Ak’sakov I-f], Sergej I. (1791-1859), russ.
romanforf., skildrer af de russ. godsejeres
patriarkalske milieu, hans hovedværker
er En Familiekrønike (1856; da. 1904) og
Den Unge Bagrovs Barneår (1858).
akse (lat. axis den linje, hvorom et legeme
drejer sig), 1) i mekanikken den linje,
hvorom et legeme roterer; i geometrien som
regel symmetri-a ei. omdrejnings-a for
en figur, ofte også koordinat-a; 2) i
optikken den linje, der går gnm. centrene for
kuglefladerne i linser ei. hulspejle; 3) i
arkit. altid symmetri-a. Eks: vinduer lige
over hinanden sidder i samme vindues-a;
en søjle kan tænkes aksedelt efter
dens lodrette midtlinie; 4) i astron., linie,
hvorom et himmellegeme ei.
stjernesystem roterer; 5) i botanik, den del af en
plante ei. et skud, hvorpå sideskud og
blomster sidder; 6) i mineralogi, 3 ei. 4
retninger i en krystal, tilsammen
dannende et aksekors, som svarer til
krystallens symmetri. Efter a-korsets form
adskilles de forsk, krystalsystemer. -Optisk
a, i dobbeltbrydende krystaller 1 ei. 2
retninger, hvor der ingen
dobbeltbrydning er.

aksecylinder (akse + cylinder), anat., den

centrale del af en nervetråd,
aksekors, det koordinatsystem, der
dannes af en krystals akser.
Aksel, nord. mandsnavn, muligvis
omdannet af Absalon,
aksel (beslægtet med akse), 1) (ill. 1)
drejelig maskindel A, oftest af jern ei. stål m.

cirkulært tværsnit; overfører
drejnings-momenter v. hjælp af remskiver B,
tandhjul o. lign. Lange a samles af fl.

stykker ved hj. af a-koblinger ei.
a-muf-fer og understøttes af lejer C. Bøjelige a
består af modsat snoede stålspiraler i et
hylster; 2) ved jernbaner a) den
maskindel, hjulene er fastgjort på; b) hjulsæt
best. af a med påsiddende hjul. - Krum-

tap-a (ill. 2) anv., når en retlinet
bevægelse skal omsættes til en roterende,
akselafstand, v. jernbanekøretøjer,
afstanden ml. køretøjets yderaksler. Jo
større a, des roligere løber køretøjet,
akselblade, bot., d. s. s. fodflige.
Akselhus kaldtes fra 16. årh. fejlagtig
Absalons borg i Kbh., da man anså Aksei
for samme navn som Absalon,
akselkilometer, den af en jernbaneaksel
kørte km.

akselkobling, maskindel, som forbinder
to aksler, så de følges ad i en omdrejende
bevægelse.

akselkøbing, købstad inde i landet,
afhængig af varetilførsel på vogne
(vognaksel).

akselmuffe, fast kobling ml. to aksler,
best. af et delt hylster, der klemmes
sammen om akselenderne.
Akselrod [-’råt], Pavel B. (1853-1928),
russ. polit. Fra 1879 i Schweiz, hvor han
s. m. Plehanov organiserede det første
russ. soc.dem. Mensjevik, i Berlin efter
russ. revolution.
Akselstad, poetisk navn for Kbh.
(Absalons stad), idet man anså Aksel for samme
navn som Absalon,
akseltryk, den del af et køretøjs vægt,
som kommer på hver enkelt aksel. Jo
større a er, des større bliver adhæsionen
og dermed trækkraften. Der er fastsat
grænser for a-s størrelse både på
jernbaner og på veje og gader.
Aksen, betegn, f. ty.-ital. Samarbejde,
indledet fra 1935-36, 22. 5. 1939
udformet i militæralliance. Udtrykket
Rom-Berlin-Aksen stammer fra tale
afMus-solini 1. 11. 1936. Aksemagterne var i
første række Tyskl. og Ital., til tider
regnedes også deres drabantstater og Japan
med.

aksi(o)- (lat. axis akse), akse-,
aksiolo’gi’ (aksio- + logi), moderne
udtryk for filos. værdilære.
aksi’o’m (gr.), 1) en forudsætning, som
(uden bevis) lægges til grund for en
lærebygning ei. teori; 2) enhver sætning, der
synes selvindlysende,
aksio’ma’tisk me’tode, opbygning af
en videnskab ei. videnskabsgren, ved
hvilken man går ud fra en række udsagn,
aksiomer, som ikke begrundes, og ud fra
hvilke resultaterne udledes alene ved
logiske slutninger,
aksio’me’ter (aksio- + -meter), søv., viser

ved rattet, angiver rorets stilling,
aksløber (’Zabrus ’gibbus), sort løbebille,
brune ben. Den voksne angriber græsser
og korn i aksene, larverne de unge blade.
Skadelig.

aksonome’tri’ (gr. dksön akse + -metri),
en geom. afbildningsmetode, hvor
billedet af en figur konstrueres ud fra
billedet af et til figuren knyttet
koordinatsystem.

Ak’su, oaseby i V-Sin-kiang (Kina) ved

S-foden af Tien-shan.
Aksum [’a:ksu:m], lille by i N-Abessinien;
i 1.-7. årh. rigets hovedstad, hvorfra
mægtige ruiner. Kirk. centrum,
akt (lat. actus handling), 1) i kunsten nøgen
model og fremstilling heraf; 2) jur., a)
dokument, b) den samling af
genparter af tinglyste dokumenter vedr. hver
enkelt ejendom, som findes på
tinglysningskontoret; 3) dramatisk, en
hoved-afd. i et skuespil, dels et afsluttet
hele, dels led i en større helhed (hele det
dram. værk).
Ak’taion (gr. Ak’taiön), i gr. mytol. en
jæger, som Artemis forvandlede til en
hjort og lod sønderrive af hunde, fordi
han belurede hende i badet,
aktie [’akfal (holl. af lat. actio handling),
1) andel i et aktieselskab; 2) det af
selskabet udstedte bevis herfor.

50

aktieselskab, sammenslutning med et
økon. formål, i hvilken de enkelte
deltagere alene hæfter med den af dem
sammenskudte kapital (aktiekapital), der dog
ikke behøver at være fuldt indbetalt. De
gæld. regler indeholdes i lov af 15. 4. 1930.
Aktiekapitalen skal være mindst 10 000
kr., ved forsikrings-a i reglen 50 000 kr.
Antallet af aktionærer skal som regel
være mindst 3. Til stiftelsen kræves en
stiftelsesoverenskomst, underskrevet af
mindst 3 stiftere. Flertallet af disse (dog
mindst 3) skal have bopæl i Danm. og
desuden have indfødsret ei. mindst 5 år
have været fast bosiddende her. Lign.
regler gælder om bestyrelsen. Er
aktiekapitalen over 100 000 kr., skal a tillige
have en direktion, a skal anmeldes til
aktieselskabsregis tre t. Den højeste
myndighed ligger hos generalforsamlingen.
Ordentlig generalforsamling afholdes en
gang om året; til beskyttelse af
mindretallets interesser fastsætter loven, at der
til visse beslutninger kræves
enstemmighed ei. samtykke af aktionærer, der ejer
9/io af aktiekapitalen. - a opstod først i
Italien i beg. af 15. årh., men fik først
virkelig bet. i det økon. liv i 19. årh. I
Danm. findes 1948 ca. 8000 a med en
samlet aktiekapital på mere end 21/z
milliard kr., hvoraf mere end 1 milliard kr.
er samlet på 100 a.
Aktieselskabsregistret, grl. 1917, ledes
af overregistratoren. Alle a/s i Danm.
skal indregistreres i A, som kontrollerer
aktieselskabslovens overholdelse og fører
statistikken over aktieselskaberne,
ak’ti’nier (gr. aktis stråle), d. s. s.
søanemoner.

ak’ti’nisk (gr. aktis stråle), betegner lysets

virkning, spec. den kem.
aktino- (gr. aktis stråle), stråle-,
aktino’lit (aktino- + -lit), strålsten,
Ca(MgFe)3 Sii 012, grønlig amfibol
forekommende i krystallinsk skifre,
aktino’me’ter (aktino- + meter), apparat
til bestemmelse af lysets
strålingsintensitet, d. s. s. pyrheliometer.
aktinomy’ce’ter [-s-] (aktino- + gr.

mykés svamp), strålesvampe.
aktinomy’kose (aktino- + mykose),
stråles vampsygdom,
aktion (lat.), virke, handling; polit.,
kampagne; fys., kraft. Ordet bruges i fys.
kun i forb. med loven om aktion og
reaktion: når et legeme påvirker et andet med
en vis kraft (a), vil det andet legeme
påvirke det første med en lige så stor og
modsat rettet kraft (reaktionen); jur.,
ældre udtryk for tiltale i straffesager.
’Aktion, gr. form for (lat.) Actium.
aktionsart, gramm., det synspunkt,
hvorunder en verbalhandling skal ses.
I mange indoeur. sprog spiller
modsætningen ml. den varige (durative,
imper-fektive) handling og den blot
konstaterede (momentane, perfektive) handling
en særlig rolle, således eng. he was
sleep-ing: lå og sov, modsat he slept till eight:
sov til kl. 8. Særlig konsekvent
gennemført er denne sidste modsætning i de slav.
sprog, hvor den kendes under betegn,
aspekt.

Aktionspartiet, ital. Par’tito d’Azi’one,
ital. parti, dannet jan. 1943 til samling af
fascismens modstandere. Krav om
republik, nationalisering af storforetagender,
udstykning. Under Parris ledelse
fremtrædende efter Mussolinis fald, deltog i
samlingsreg. juni-dec. 1945 m. Parri som
førstemin.; splittedes febr. 1946 på
spørgsmål. om socialisering. Fik v. valget 2. 6.
1946 kun 334 000 stemmer og mistede
sin betydn. Resterne af a
sammensluttedes okt. 1947 m. Nennis socialistparti,
aktionspotentiale, en elektr.
spændingsændring i nerver, muskler o. a. ved
aktivitet. Kan afledes ved aktionsstrøm,
aktionsradius, den største distance, et
skib ei. et fly kan tilbagelægge uden at
forny sin brændselsbeholdning.
aktio’næ’r, indehaver af aktier,
’akti’v (lat.), virksom; fys., 1) optisk a
kaldes stoffer (f. eks. en sukkeropløsning),
der kan dreje lysets polarisationsplan;
2) a bruges undertiden i st. f. radioaktiv,
’akti’v (lat. activus virksom), 1) gramm.,

57

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free