Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - aktiveret slam-anlæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aktiveret slam-anlæg
alarmapparat
handleform; 2) (flertal ’aktivere 1. ’aktiva),
enhver konkret formuegenstand, fordring
ei. anden værdi, som er i en persons ei.
virksomheds besiddelse, mods.: passiv,
gældspost.
akti’ve’ret slam-anlæg, biologisk
spildevandsrensningsanlæg, der er indrettet
som et dråbefilteranlæg blot med den
forskel, at der i stedet for dråbefiltret er et
a ktiveringsbassin, hvor spildevandet
ica. 6 timer iblandes luft, hvorved aerobe,
biologiske processer nedbryder de
organiske svævestoffer,
akti’ve’ringsstof (lat. actio virksomhed),
et hos en flagellat påvist stof (= det gule
farvestof crocin), der pirrer cellerne til
bevægelse.
aktivforretninger, de bankforretninger,
der har anbringelse af bankens
pengemidler til formål; fremkommer
regnskabsmæssigt på status’ aktivside.
akti’vister (lat. activus virksom), de, der
ønsker energisk handling i en sag. Således
efter 1945 de, der ønsker kraftigere da.
indgriben m. h. t. Sydslesvig,
aktivi’te’t (lat. activus virksom),
handle-trang, foretagsomhed; kem., begreb, der
er indført for den effektive
koncentration, d. v. s. den størrelse man skal anv.
i st. f. den virkelige koncentration, for at
massevirkningsloven og andre love for
opløsninger skal være opfyldte. Forholdet
ml. a og koncentrationen kaldes
a-skoef-ficienten.
aktivitetspædagogik, strømning
indenfor pædagogikken, der lægger vægt på
opdragelse til selvstændig tænkning,
aktivt kul, med., se kulpulver, tekn.,
se kul.
’aktor (lat.), anklager, sagsøger,
ak’trice [-s-] (fr.), skuespillerinde,
aktuali’se’re (fr. af lat. actus handling),
gøre interessant for nutiden,
aktua’lisme (af aktualisere), af Hutton
og Lyell hævdet geol. princip gående ud
på, at de geol. dannelser skyldes samme
fys. kræfter, som vi kender i nutiden,
aktu’a’r (lat. actuarius hurtigskriver), i et
forsikringsselskab den ansvarshavende
funktionær for de forsikrings-mat.
beregninger; for livsforsikr.selsk. kræver loven
ansættelse af en af forsikr.rådet godk.
a. Eksamen for a (cand. aet.) indført i
Danm. 1917 v. Kbh.s Univ. under det
rets- og statsvidensk. fakultet. Udd.
varer 5 år.
aktu’el’ (fr. af lat. actus handling), af
interesse i øjeblikket; nuværende.
Aktæon, da. stavemåde f. Aktaion.
ak’tø’r (fr. acteur), skuespiller.
Akureyri [’a:gøræire, ’a:kø-], Islands
næststørste by, inderst i Eyjafjöröur;
6200 indb. (1946); fiskeri, fabrikation af
sildeolie, sildemel, margarine, skind, sæbe
og både. Købstadsrei 1786.
-aku’si’ (gr. aküein høre), hørelse,
aku’stik (gr. aküein høre), lydlære; a’ku-
stisk, vedr. lyd.
akustiske miner, søminer, der bringes
til detonation, når de rammes af
lydbølger, f. eks. udgående fra skibsskruen,
akustisk generator, apparat til
frembringelse af toner af variabel styrke og
frekvens, f. eks. v. hj. af en elektr.
svingningskreds,
akustisk lokalisation, umiddelbar
opfattelse af en lydkildes placering i forh.
til den hørende,
akustisk telegraf, telegraf, ved
hvilken signalet når modtageren ved
lydbølger, f. eks. trommeslag, fløjter,
a’kut (lat. acutus skarp, spids), bruges i
med. i overført bet. om lidelser, der
opstår og sædv. forløber hurtigt,
akvamarin, d. s. s. aquamarin.
akva’r elmåler i (ital. acquerello
vand-farvemaleri), maleri med farver, tilsat
vand m. gummi ei. lign. som
bindemiddel. a, der mods. oliemaleri har
gennemsigtige farver, træffes i oldtiden (bl. a. i
ægypt. vægmalerier), i middelalderen og
senere (f. eks. ved bogill., kolorering af
træsnit o. a. grafik); udvikledes til en
selvstændig kunstart i Engl. i 18. årh.
(Turner m. fl.), hvorfra det forplantedes
til fastlandet, bl. a. til Danm., hvor det
har været dyrket i fl. generationer, f. eks.
af Lundbye, Fynboerne, brdr. Skovgaard,
Larsens Stevns o. a.
a’kva’rium (lat. aqua vand), 1)
vandbeholder, hvori der kan holdes levende dyr
og planter. Anv. oftest firkantede, enten
støbte ei. et metalstel med glassider.
Bunden dækkes med sand, planter
anbringes af æstetiske grunde og for
vandets iltforsyning. I koldtvands-a kan
holdes guldfisk, blåfisk, dværgmaller og
alm. hjemlige fisk. De farvestrålende
tropiske ferskvandsfisk (karpelaks, barber,
cichlider osv.) fordrer varmtvands-a;
2) bygn. indeh. a. Offentl. a for såvel
saltvands- som ferskvandsdyr findes i
mange byer, siden 1939 også i
Kbh.(Danmarks Akvarium, Charlottenlund),
akva’tinta (ital. acqua vand + tinta
farvet), ætseteknik i kobbertryk m.
tusch-lignende toner. Navnl. anv. omkr.
18.-19. årh., nu sjældent,
akva’vit (lat. aqua vitae livets vand), et
spiritus-destillat fremstillet af f. eks.
korn ei. kartofler.
’Akvila og Pris’killa, ægtepar, venner
af Paulus, omtalt Ap. G. 18.
akvæ’dukt (lat. aqua ductus vandledning),
1) brolign. bygværk, der opførtes for at
lede drikkevand fra kilderne til byen v.
hj. af naturligt fald. De bedst kendte a
Romersk akvædukt, Pont du Gard.
er de romerske, hvoraf den ældste
byggedes 312 f. Kr., og hvoraf nogle endnu
er i brug bl. a. i Rom, rester af a findes
ved Nimes (Pont du Gard), Trier,
Tarra-gona, Tunis o. a. a måtte bygges for at
lede vandet fra bjergene 100-200 km
borte til byen, idet romerne ikke som
perserne var i stand til at bygge
trykledninger, hvorfor vandet over dalene
måtte løbe på de høje a. Også i de rom.
prov byggedes a, men i middelalderen
Akvædukt (2).
glemtes kunsten; 2) brolignende
bygværk, som fører en vandvej over en
anden vej.
Al, kem. tegn. for aluminium,
al (arab.), den bestemte art. i arab.; alm.
som første stavelse i arab. låneord til
eur. sprog, f. eks. algebra, alkohol,
almanak, alkove o. fl.
a’l, af humus og jernforbindelser
sammenkittet sand, liggende under
jordoverfladen i podsolerede egne.
å la (fr.) egl. å la mode, ä la maniére, på
samme måde som, i stil med; i kogekunst:
efter en bestemt opskrift, f. eks. is å la
Melba, is efter Melbas opskrift.
Ala., ofF. fork. f. staten Alabama, USA.
Alabama [äls’bä:m9] (fork. Ala.), ståt i
sydøstl. USA; 133 661 km", 2 833 000
indb. (1940) (20 pr. km2), deraf 983 000
negre (34,7 %). Hovedstad:Montgomery;
største by: Birmingham. Mod NØ findes
udløbere af Appalacherne, rige på kul og
jernmalm ved byen Birmingham; resten
er lavland afvandet mod N af Tennessee
til Ohio, mod S af Alabama River. I
bjergene løvskov, i øvr. subtropisk
stedsegrøn skov. Bet. tømmerproduktion. Stor
høst af bomuld og majs; desuden avles
jordnødder, batater. Stor bomulds-,
jern-og metalindustri. - Unionsstat 1819;
med Sydstaterne under borgerkrigen
1861-65. Overv. f. Demokraterne. (Kor;
se næste side).
Ala’bama-ekspeditionen til
Nordøstgrønland 1909-12; leder Ejnar
Mikkelsen; formål at skatfe oplysn. om Mylius-
Erichsens sidste rejse. Med skibet
»Alabama« til Shannon 0, Ejnar Mikkelsen
med 1 ledsager til Danmarksfjord, hvor
Mylius-Erichsens papirer fandtes. Efter
meget besværlig hjemrejse nåedes
Danmarks Havn, senere Shannon 0, hvor
»Alabama« i mellemtiden var sunket og
øvr. deltagere hjemtaget med no.
fangstfartøj. 2 overvintringer, inden Ejnar
Mikkelsen og ledsageren blev optaget af
no. damper.
Alabama ’River [äla’bä:m3], 1040 km 1.
flod i USA; fra Appalachian Mountains
gnm. Georgia og Alabama til Mexikanske
Bugt. Sejlbar 430 km.
Alabama-sagen [äta’bäima-],
konfliktspørgsmål ml. USA og Engl. efter
borgerkrigen 1861-65. Engl. havde tilladt
Sydstaterne at bygge skibet »Alabama«
i Engl.; det anvendtes siden som kaper
for Sydstaterne og tilføjede Nordstaterne
stor skade. 1872 nedsattes internat,
voldgiftsdomstol, der dømte Engl. til at
betale 3’/2 mill. £. Gladstone bøjede sig for
kendelsen og skaffede dermed
voldgiftstanken sejr, men det svækkede de
liberales stilling i Engl.
alaba’mi’n (efter Alabama), navn for
grundstof nr. 85 i det periodiske system,
valgt af F. Allison (f. 1882, amer. fysiker),
der hævder at have erkendt stoffet.
Opdagelsens rigtighed er fra andre sider
benægtet. Smlg. astat.
ala’bast (gr.), finkornet, halvgennemsigtig
gips, der anv. til kunstgenstande (store
lejer i Toscana),
å la carte [ala’kart] (fr.), efter spisesedlen.
A’laddin, titelfig. i et arab. eventyr i
»1001 Nat« og i Oehlenschlägers derover
skabte dram. digt A (1805), hvortil
musik af Kuhlau (1839), C. F. E.
Horneman (1888) og Carl Nielsen (1918).
Alagoas [ala’gowal], ståt i NØ-Brasilien;
28 600 km2; 1 064 000 indb. (1946).
Hovedstad: Maceiö.
å la grecque [-’græk] (fr: på gr. maner),
1) forældet betegn, f.
mæanderornamen-tet; 2) kvindedragtsmode i tiåret omkr.
1800.
Alain [a’læ], pseud. for Émile Chartier
[lar’tje] (f. 1868), fr. filosof, der ligesom
Bergson kritiserer den forstandsmæssige
opfattelse af verden og søger den
erstattet med en mere umiddelbar; A har haft
stor bet. ved sine kulturradikale ideer.
Alain-Fournier [alæfur’nje], Henri (1882
-1914), fr. forf., berømt for romanen Le
grand Meaulnes (1914; da. Min Store Ven
1942), der skildrer ynglingealderens
drømme.
Alais, til 1926 stavemåde for Alés.
Ala’manni, Luigi (1495-1530), ital.
digter, berømt for læreskr. om landbrug Della
Coltivazione (1546).
Alamein, se el-Alamein.
Alanbrooke f’äbnbruk], 1. Viscount, se
Sir Alan F. Brooke.
ala’ni’n, aminopropionsyre.
a’lan’t (’Inula), slægt af kurveblomstfam.
med oftest gule randblomster. 90 arter,
i Danm. 4. Nogle er prydplanter. Roden
af læge-a anv. i med. (St. Ellens rod).
Alarcön [-’kon], Pedro Antonio de
(1833-91), sp. forf., mindes nu mest for
fortællingen EI sombrero de tres picos) 1874; da.
Den Trekantede Hat 1912).
Alarcön y Mendoza [-’kon i mæn’ds^a],
Juan Ruiz de (ca. 1580-1639), sp. dram.
digter; den største karaktertegner i det
klass. sp. teater; La verdad sospechosa
(1628; da. Den Mistænkelige Sandhed,
1879) forbillede for Corneilles »Le
Menteur«.
’Alarik, to vestgoterkonger: Alarik 1.
(d.411), plyndrede Rom 410.-Alarik 2.,
reg. 484-507, lovgiver, faldt ved Poitiers
mod Chlodovech.
a’lar’m (ital. all’arme til våben!), mil.
signal til hurtigt opbrud, alm. signal for
fare (brandalarm, luftalarm); uro,
spektakel.
alarmapparat, apparat, der træder i
virksomhed, når en ei. anden uønsket
tilstand indtræffer, a, der oftest er elektr.,
kan bestå af alarmklokker og lyssignaler,
der startes ved, at et strømkredsløb
afbrydes (hvilestrømsanlæg) ei. sluttes i en
58
59
6o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
