Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alarmberedskab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alarmberedskab
albansk sprog
kontakt udformet efter de spec. forhold.
Ved tyveri-a kan kontakten være
indbygget i dørfalsen (dørkontakt), ei. den
kan være i forb. med tynde tråde, der
overrives ved passage. Endv. benyttes
infrarøde stråler, der i et snævert
strålebundt sendes rundt i lokalet v. hj. af
spejle, for sidst at ramme en fotocelle,
der gnm. relæer starter alarmgiverne, når
strålen brydes, a til brandmelding
udføres som hvilestrømsanlæg. Kontakterne
er da steder af letsmelteligt metal.
alarmberedskab, højeste kamprede for
tropper bag kampstillingen. Lavere grad
er: Forhøjet beredskab, laveste: Alm.
beredskab.
alar’me’ring, kalde til våben, til snart
opbrud.
alarmeringsøvelse var efter da.
hærlov 1909 øvelse i snar samling af
tropperne 0 f. Store Bælt.
alarmtilstand, sirenevarsling, når der er
mulighed for luftangreb; høj konstant
tone på ca. 22 sek. afgivet 2 gange med
et mellemrum på ca. 16 sek.
Alaska [a’läska], territorium tilhørende
USA; 1 519 000 km2; 90 000 indb. (1946).
Se kort over Nordamerika. A danner en
nordvestl. fortsættelse af Canada,
begrænset af Stillehavet, Beringhavet,
Beringstrædet, Ishavet; 141° v. 1. danner
grænsen mod Canada, dog hører kysten
ned til 54° n. br. til A. Mod Stillehavet
findes en fjordrig skærgårdskyst, der
holdes isfri af Kuroshiostrømmen. Kysten
mod Beringhavet og Ishavet er lav og
flad og kan kun besejles få
sommermåneder. Det vestligste punkt er Kap Prince
of Wales på Seward Halvøen, det
nordligste Point Barrow. - Terræn. Mod S
findes høje kæder, kendtest er Saint Elias
Mountains, NV herfor Wrangell
Mount-ains med indtil 5 km høje vulkantoppe
og N herfor Alaska Range med Mt. Mc
Kinley (6187 m), Nordamerikas højeste
bjerg. N. f. Cordillerekæderne ligger det
300-1000 m h. centralplateau, der
afvandes af den sejlbare Yukonflod, og N herfor
de 2 km h. Endicott Mountains, der
sænker sig bråt ned mod den arktiske
kystslette. - Klima og plantevækst.
Stillehavskysten har temp. kystklima (Sitka: H- 1,0°
+ 12,6°, 224 cm nedbør) og landet er
dækket af store nåleskove af sitkagran
og tsuga-arter; indlandet har temp.
fastlandsklima (Ft. Yukon: ^ 32,7°,+ 14,7°)
og låve skove af hvidgran og birk; V og
N-kysten har polarklima (Point Barrow:
4- 28,9°, + 3,6°, 21 cm) og er dækket af
moser og heder. Befolkning: De indfødte
(eskimoer, indianere, aleuter) udgør 3/4;
størstedelen bor mod S. Erhverv. Ubet.
agerbrug. Bet. udførsel af skind og
pelsværk. Fiskeriet med tilhørende
konservesindustri er blevet vigtigste
næringsvej. Der fanges især laks, desuden torsk,
helleflynder og sild. Minedriften er ret
bet. (kobber og guld), men de store
forråd af kul, jernmalm og olie udnyttes
ikke. Skovbruget udnyttes til
papirindustri. Handelen foregår udelukkende med
USA over Seattle. Historie. A opdagedes
efter 1741 af Vitus Bering, solgtes af
Rusl. til USA 1867 for 7,2 mill. doll.
Stærk tilstrømning til A efter
Klondikeguldfund 1896.
Alaska Highway [’haiwæ:], vej (anlagt
under 2. Verdenskrig) gnm. de canadiske
Rocky Mountains fra Edmonton til
Fairbanks i Alaska.
ä la suite [-’svit] (fr.: i rækkefølgen), tidl.
mil. betegn, for at træde uden for
nummer i tjenesten med genindtrædelsesret.
Alas y Ureiia [’olas i u’rænja], Leopoldo
(1852-1901), sp. forf., pseud. Clarin
(trompet); har haft stor indflydelse med
bidende artikler, men spiller desuden en
rolle i sp. naturalisme ved romanen La
„ Regenta (1885).
Älava l’alaßa], en af de baskiske prov. i
N-Spanien; 3047krrr; 120000indb. (1945).
Hovedstad: Vitoria.
’alba (lat: hvid), den hvide overklædning
(messeskjorte), som præsten bærer under
gudstj.
’alba (provençalsk: daggry),
middelalderlig digtform, dagvise.
Alba [’alj3a], Fernando Älvarez de Toledo.
hertug af (1508-82), sp. feltherre. Blev
efter fremragende tjeneste under Karl 5.
og Filip 2. statholder i Nederl. 1567,
søgte at kue modstand ved terror,
pålagde 10 % omsætningsskat. Kunde ikke
besejre det 1572 udbrudte oprør,
hjemkaldt 1573. Erobrede Portugal 1580.
(Portræt sp. 65).
Alba [’alßa], Jacobo Maria del Pilar Carlos
Manuel Fitzjames Stuart y Falco, 10.
hertug af Berwick, 17. hertug af A (f.
1878), sp. storgodsejer, polit.
Udenrigs-min. 1930-31. Monarkist; 1939-45
Fran-coreg.s ambassadør i Engl. (Francos
repr. i London fra 1937). 1943-46 medl.
af cortes. Efter forhandl, i Lisboa 1946
m. sp. tronprætendent Don Juan i
konflikt m. Franco.
Albacete [alßa’/>ætæ], sp. by, 220 km SØ
f.Madrid; 67 000 indb. (1945).
’Alba-Iulia [-’julja], ty. Karlsburg, rum.
by, ved Mure? i Transsilvanien, N f.
Bucuresti; 15 000 indb. (1945).
’Alba ’Longa, Roms moderby, ved
Albanersøen.
’Alban, 2 helgener: 1) [’å:lbsn], Englands
1. kristne martyr (303). Muligt findes hans
skrin i Odense domkirke. 2) A af Mainz,
martyr ca. 400; i hans mindekirke i
Mainz blev den da. kong Harald døbt
826.
Al’ba’ner -
bjergene, ital. Colli
Albani (efter
oldtidsbyen Alba), udslukt
vulkan 15 km SØf.
Rom (956 m h.).SV
herfor to kratersøer:
Albaner-søen og
Nemisøen. -Mange
oldtidsminder.
Al’bani, Sankt,
kirker i Odense; 1)
trækirke, i hvilken
Knud d. Heil.
dræbtes 1086; 2) dens
stenbyggede afløser,
nedbrudt 1542; 3)
moderne kat. kirke,
opført 1906-08 på
Albani torvs Ø-side.
Al’ba’nien, albansk
Shqiperia
[Jkjipo-’riaj (Bjerglandet),
ståt (republik) på
Balkanhalvøen ved
Otranto-strædet
(indgangen til
Adriaterhavet); 27 500
km2; 1 121 000 indb.
(1946) ei. 38 indb.
pr. km2. Vigtigste
byer :Tirana
(hovedstad) med
havnebyen Durrési,
Shko-dra og Korça. A er
et uvejsomt
bjergland (indtil 2764 m).
Klimaet er subtrop,
med vinterregn; de
højere bjerge har
temp. klima. Af
be-folkn. er ca. 69 %
muham. og ca. 20 %
ortodokse. - Mønt:
1 franc — 5 lek.
-Erhverv. 90 % er
agerdyrkere og
hyrder, der med
primitive metoder
udnytter de spredte plet
ter af dyrkbar jord
med hvede, majs,
oliven, tobak,
havre, byg og ris m. m.
1946 fandtes ca.
1548 000 får, 854000
geder og 345 000 stk.
hornkvæg.- Forfatn.
1945 valgtes
grund-Jovgiv. forsaml., der
1946 proklamerede
A som republik.
-Historie. A blev i 15.
årh. tyrk. provins,
trods modstand un-
der Georg Castriota (»Skanderbeg«, d.
1467). Selvstændighedsbevægelser og
Østr.-Ital.s ønske om at spærre Serbien
vejen til havet førte 1912-13 til oprettelse
af selvstændigt A, hvor godsejerne blev
ledende. I 1920erne ital. interessesfære;
Zogu, konge siden 1928, blev 1939
forjaget af ital. styrker (overfald langfredag
7.4), hvorefter A kom i union m. Ital.
indtil kapitulationen 1943, da ty. tropper
besatte A. Trods ty. løfter rejstes en for
en stor del kommunistisk
frihedsbevægelse under Enver Hoxha, der ved egne
kræfter frigjorde A 1944—45. Under flg.
grænsekonflikt m. Grækenl. kom A i
modsætn. til Engl. og USA. - A-s komm.
parti blev 1947 medl. af Kominform, og
A kom derved i modsætning til
Jugoslavien. (Kort, se Balkan),
al’banoste’n, bygningssten, vulkansk tuf
fra Albanerbj.
al’ba’nsk sprog og litteratur.
Albansk (ei. albanesisk) danner en særlig
gruppe inden for de indoeur. sprog.
Albansk falder i to dialektgrupper, en nordl.
(gegisk) og en sydl. (toskisk); sproget er
overlæsset med låneord, således at det opr.
albanske ordforråd er reduceret til
nogle få hundrede gloser. I nyere tid er der
tilløb til skabelse af en albansk
national litteratur.
Kort over Alabama (se sp. 59).
6l
62
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
