Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albany ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albany
album
\lbany f’åilbsni], 1) hovedstad i staten
New York, USA; 131 000 indb. (1940);
ved Erie-kanalens udmunding i Hudson
River. Mangeartet industri. Opr. holl.
fort fra 1614, eng. 1664. - 2) strategisk
vigtig havneby i V-Austr.; ca. 5000 indb.
alba’trosser (lat. albus hvid)
(Diomede’i-daé), store stormfugle, mægtigt
vingefang (indtil 3,5 m); ruger på oceaniske øer
på sydl. halvkugle.
Albatros.
al-Bat’täni, lat. Albategnius (død 929),
arab. astronom; foretog bl. a. en meget
nøjagtig bestemmelse af solårets længde
og udarb. udmærkede astron. tavler.
al’bedo (lat. albus hvid),
tilbagekastnings-evne for lys, måles ved forh. ml. den af
et legeme i alle retninger tilbagekastede
lysmængde og bestrålingen.
Albemarle Sound [’älbamarl ’saund],
lavvandet strandsø i North Carolina,
USA, afspærret fra Atlanterhavet ved
en smal sandtange.
Albéniz [-’ßæni/>], Isaac (1860-1909), sp.
komp. og pianist. Skrev operaen Pepita
Jiménez (1905), suiten Iberia for klaver
m. v.
Alberdingk-Thijm [tæim], Karel, pseud.
for Lodewijk van Deijssel.
’Alberik, herskere i Rom. Alberik 1.
(d. 925), eventyrer fra Lombardiet, slog
araberne 916 og styrede Rom til 925, da
han dræbtes. - Alberik 2. (d. 954), søn
af A 1., herskede i Rom 932-54; gjorde
sin søn til pave (Johannes 12.).
Albe’roni, Giulio (1664-1752), sp.-ital.
polit., kardinal. Rådgiver for dronning
Elisabeth (Farnese), g. m. Filip 5. af
Span.; ledende sp. minister 1717-19,
søgte at genoprette sp. herredømme i
Ital., fældedes af eng.-fr.-østr.-holl.
alliance.
’Albers, Hans (f. 1892), ty. skuespiller.
Beg. som komiker, siden
karakterskuespiller påDeutsches Theater; 1939
Staats-schauspieler. Har siden 1926 indspillet
talr. film, f. eks. »Münchhausen« (1943).
Albert, Adalbert, Albrecht (ty: adel +
lysende), mandsnavn.
Albert (1819-61), prins af Sachsen-Coburg.
1840 g. m. sin kusine, dronning Victoria
af Engl., fik 1857 titelen prinsgemal.
Interesseret i kunst og videnskab; tog
initiativet til verdensudstillingen 1851. Var
som udlænding lidet yndet.
Albert 1. (1875-1934), konge af Belgien
1909-34. Brodersøn af Leopold 2. Ledede
hæren under 1. Verdenskrig, stod som
nationalt samlingssymbol. Omkom under
bjergbestigning ved Namur. (Portræt).
d’Albert [’dalbart], Eugen (1864-1932), ty.
komp. og klavervirtuos, f. i Skotland.
Operaen Dalen (1907; Kbh. 1909; opført
1944 som Lavlandet).
Alberta [äl’bsrts], forbundsstat (province)
i Canada; 644 367 km2; 803 000 indb.
(1941). Hovedstad: Edmonton. Mod NØ
er A en del af Det Canadiske Skjold,
resten af landet er frugtbare palæozoiske
og mesozoiske sedimenter; det hæver sig
i flere terrasser op mod Rocky Mountains.
På Rocky Mountains skråning fl. smukke
nationalparker (Banff, Jasper, Waterton
Lakes) og bisonreservater. Af befolkn.
var 1941 12284 af da. afstamn. - Sydl. del
(600-1200 m o. h.) er træløs prærie,
hvoraf 76 200 km2 er dyrket, 75 900 km2
græsgange, nordl. del (300-600 m o. h.) er
skovdækket, ialt 127 600 km2 skov.
De:-avles især hvede, havre, byg samt hørfrø,
kartofler osv. Stort husdyrhold. Det
meste tømmer er for småt til savmøllerne,
men velegnet til papir. Stærkt voksende
olieudvinding. Vigtigste industrier er slag-
Hertugen af Alba. Albert 1.
terier og kødpakkerier,
petroleumsindu-strien, mejerier og møllerier.
Albert af Orla’münde (1182-1245), søn
af grev Siegfried af O. og Valdemar l.s
datter Sofie, da. lensmand i
Nordalbin-gien fra 1204 til 1225, da han tabte det
hele ved slaget ved Mölln; derefter da.
lensmand på Als.
Albert af Riga (d. 1229), ty.
missions-biskop i Livland 1199, stiftede
sværdridderordenen og grl. Riga.
Al’berti, Carl Christian (1814-90), da.
venstrepolitiker. Rigsdagsmedl. 1850-90
(Sorø); skarpt standpunkt under
forfatningskampen. Fra 1856 leder af »Den
Sjællandske Bondestands Sparekasse«.
Al’berti, Domenico (ca. 1717-40), ital.
komp. Opr. sanger, senere produktiv
kla-verkomp. - Alberti-bas, en form for
klaverbas, der består af stadig gentagelse
af samme figur, der
er bygget over
enkle akkorder, eks.: —
Al’berti, Léon Battista (1404-72), ital.
humanist og kunstteoretiker, florentiner,
pavelig embedsmand. En alsidigt begavet
mand, der øvede stor indflydelse på sin
samtids kunstnere; af bet. for
renæssancens videreudvikl. Programmæssigt vigt
byggevirksomhed i samarb. med andre.
Hovedværk: De re aedificatoria
(ombyg-ningskunsten) (trykt 1485).
Al’berti, Peter Adler (1851-1932), da.
polit., søn af C. C. A. 1890 formand for
»Sjæll. Bondestands Sparekasse«. Slog
1892 Hørup i Køgekredsen; gik 1894 mod
Bojsen ved forliget, bl.
Venstrereformpartiets ledere fra 1895. 1901 justitsmin.,
afgik juli 1908 efter skarpe og
velbegrundede angreb fra oppositionen i
Folketinget (Borgbjerg, L. V. Birck). Meldte sig
8.9. 1908 som skyldig i bedrageri og
falsk (15 mill. kr.); 1910 dømt til 8 års
tugthus, løsladt 1917.
Al’berti, Sophie (1846-1947), da.
kvindesagsforkæmper, medstifter af Kvindelig
Læseforening; formand 1891-1929.
Alber’tina, 1) legat, stiftet 1879 af Carl
Jacobsen, opnævnt efter Bertel (Albert)
Thorvaldsen. Formål: anskaffelse af
skulptur til offentl. pladser og parker i
Kbh. Bestyres af Kbh.s kommune,
kunst-akad. og Thorv. Museum. 2) Stor
samling af grafik og håndtegn, i Wien.
Alber’ti’nere, gren af huset Wettin,
kurfyrster af Sachsen fra 1547, konger sst.
1806-1918.
Albert-kanalen, 122 km 1. belg. kanal
fra Antwerpen til Liége (færdig 1939).
Kampe om A maj 1940 og sept. 1944.
Albert-søen, eng. Lake A [læik ’älbat],
i Uganda og Belg. Congo, Afr.; 4245 km2,
620 m o. h., 17 m dyb. Gennemstrømmes
af Nilen.
Al’bertus ’Magnus (lat: den Store)
greve af Bollstädt (1193-1280), ty.
skolastisk filosof, virkede som lærer i
Köln og Paris, hvor han grl. den af hans
elev Thomas Aquinas gennemførte, for
højskolastikken særegne
sammenarbejd-ning af kirkelæren med den aristoteliske
filosofi.
Albertville [albæ:r’vil], endestation for
Congobanen på Tanganyika-søens
V-side (Belg. Congo).
Al’bi, fr. by i dept. Tarn; 34 000 indb.
(1946). Industri baseret på kulminedrift
og vandkraft. - Albigenserne er opkaldt
efter A.
albi’gen’sere (efter Albi, by i S-Frankr.),
fl. antikat. sekter i S-Frankr. i 12.—14.
årh. Opstod som reaktion mod kirkens
verdsliggørelse, a besejredes i korstog,
ledet af Simon 4. af Montfort, 1209-29.
albi’nisme (lat. albus hvid), mangel på
farvestof, fremkomst af bladgrøntløse
planter ei. hvide dyr og mennesker,
al’bino’er (lat. albus hvid), hvidfødte
varieteter opstået bl. mennesker ei. dyr
manglende de sorte ei. brune farvestoffer
i hud, hår og øjne (røde), a er oftest noget
lyssky og har ofte synsvanskeligheder.
Egenskaben er arvelig og følger recessiv
arvegang, ofte knyttet til bestemte
slægter. Hvide dyr behøver ikke at være a.
’Albion (kelt.), ældste navn for
Britan-nien.
albionmetal, bly på valset et tyndt lag tin.
Al-Bi’rüni (973-1048), arab. forf.; skrev
hist. og geogr. værker, bl. a. en
beskrivelse af en rejse til Indien,
al’bit (lat. albus hvid), natronfeldspat.
Albizzia [-’bitsia] (efter ital. naturforsker
Albizzi), slægt af mimosefam. Træagtige
koldhusplanter fra Austr. med smukke,
dobbeltfinnede blade. 50 arter.
’Alboi’n (d. 573), langobarderkonge,
erobrede N-Ital. 568. Skal være myrdet af
Rosamunde.
Albrecht Achilles [’olbræxt a’xilas],
kurfyrste i Brandenburg 1470-86, fastslog
1473 Brandenburgs udelelighed.
Albrecht den Store, hertug af
Braun-schweig 1252-79, dattersøn af Valdemar
1., søgte forgæves at genoprette ordenen
i Danm. som rigsforstander 1262-63.
Albrecht, hertuger af Mecklenburg:
Albrecht 2., reg. 1329-79, søn af Henrik
Løve, vandt 1358 grevskabet Schwerin;
g. m. Magnus Smeks søster Eufemia.
Albrecht 3. var 1363-89 konge af
Sverige, men afsattes ved et af dronning
Margrete støttet oprør. Hertug af M.
til 1412. Albrecht 4., reg. 1384-88, fik
som dattersøn af Valdemar Atterdag
1371 løfte om Danm.s krone, men kunne
hverken ved dennes død 1375 ei. Olufs
1387 gøre sit krav gældende mod
Margrete. Albrecht 7., reg. 1503-47, g. m.
Christian 2.s søsterdatter Anna af
Brandenburg, bejlede forgæves til Danm.s
trone 1535-36 og til Sveriges 1543.
Albrecht der Bär [’albræxt dar ’bæ:r]
(ty: bjørnen), markgreve i Nordmark
1134-70, erobrede 1150 Brandenburg fra
venderne, grl. huset Askanien.
Albrecht [’albræxt], to ty. konger af huset
Habsburg: Albrecht 1., reg. 1298-1308
søn af Rudolf 1. - Albrecht 2., reg
1438-39, kejser Sigismunds svigersøn.
Albrecht af Hohenzollern f’albræxt),
(1490-1568), hertug af Østpreussen
1525-68. Fra 1511 stormester f. ty. orden;
luthersk påvirket, omdannede 1525
Østpreussen til arvehertugdømme.
’Al’brectsen, Svend (f.1896), da. maler;
har arb. under indflydelse af Fynboerne,
Isakson og Rude.
albucid [-’si’ö] (lat. albus hvid),
acetylsulfanilamid, hyppigt anv. sulfonamid,
albuebenet (ulna), den længste af de to
underarmsknogler. a ligger på
lillefingersiden.
albueleddet, den hængselformede ledforb.
ml. de to underarmsknogler og
overarms-benet.
albueskæl (Pa’tellidae), hueformede
havsnegle, navnlig knyttet til klippekyster.
Beslægtede arter hos os på tang og sten.
albuesvamp, vet., en hos hesten (og
hunden) optrædende svulst på albuespidsen
s. flg. af betændelse med vædskeansaml.
i den under huden beliggende slimsæk.
Årsag: albuens tryk mod underlaget ei.
skoens hager, når dyret ligger, a er i
reglen kun en skønhedsfejl.
Albula, 1) biflod til Hinterrhein (36 km
1.); 2) pas i Graubünden 2315 m o. h.
Albula-banen. elektr. smalsporbane
(sporvidde 1,0 m) i Schweiz ml. Thusis
v. Rhinen og St. Moritz. Bjerglandsbane
m. maksimalstign. 35 %,, mindste kurve
radius 120 m. På A findes den 5864 m 1.
Albulatunnel samt 38 mindre tunneler
på ialt 10 km. Anlagt 1898-1904.
’album (lat: noget hvidt), hos romerne
hvid tavle til kundgørelser; bog til
opbevaring af fotografier, frimærker,
prospektkort o. a.
70
66
7 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
