Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - aldersrentemodtagerboliger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldersrentemodtagerboliger
Alexander
tillæg og ægtefælletillæg (når ægtefællen
ikke er berettiget til a). Desuden ydes
brændselshjælp og beklædningshjælp,
ligesom der kan ydes personl. tillæg og
lejlighed i aldersrentemodtagerbolig. a
nedsættes under h. t. vedk.s egen
indtægt og formue. Ophold i alderdomshjem
kan træde i stedet for a. - a admin. af
de soc. udvalg. Antallet af
aldersrente-modtagere var 31.3. 1947: 214 328, og de
samlede udgifter til a udgjorde 1946-47
i alt 309 mill. kr., hvoraf 170 mill. kr.
påhvilede staten, resten
opholdskommunen og refusionsforbundene.
aldersrentemodtagerboliger.
Kommunerne kan efter folkeforsikringsloven
(ændr. af 1937) opføre særl. boliger til
aldersrentemodt. og medregne visse
udgifter hertil som aldersrenteudg. I a ydes
ingen pleje til beboerne. Huslejen er i
hovedstaden 28 kr. mdl. for enlige og
34 kr. for ægtepar. Der er ca. 10 000
pladser, hvoraf ca. 6000 i Kbh.
aldersring (’arcus se’nilis), grå ring i
hornhinden hos ældre; uden bet. for synet,
alderstid (i ældre sprogbrug arildstid), et
meget langt tidsrum. Når en retlig
tilstand har bestået i a, således at man ikke
har nogen erindring om, at den nogen
sinde har været anderledes, anses den
ofte for retsgyldig uden videre bevis.
Visse servitutter antages at kunne
erhverves gnm. en sådan a-shævd.
al’di’ner, bøger, trykt af bogtrykkeren
Aldus Manutius (1450-1515) i Venedig.
Aldington [’å:ldb)t3n], Richard
(1892-1943), eng. forf. og kritiker.
Digtsamlinger: Images (1915) o. a. Hovedværk
romanen Death of a Hero (1929; da. En
Helts Død 1931) om krigen og dens
opløsende virkninger.
Aldobran’dini, Villa, landslot i Frascati,
opf. 1598-1603 f. en kardinal A.
Kurfst-saml., berømt park.
Aldobran’di’nske Bryllup, antikt
fres-skomaleri af ukendt kunstner (nu i
Vatikanets bibl.). Scene fra et bryllup. Har
tidl. tilh. kardinal Cinzio Aldobrandini
(1551-1610).
al’dose (atøehyd + glukose) (til forskel
fra ketose), monosakkarid, der indeholder
en aldehydgruppe, f. eks. glukose,
aldrig har så mange skyldt så få så
meget. Udtryk anv. af Churchill
(Underhuset 20. 8. 1940) om Royal Air Force
under kampen om Engl. (»Never in the
field of human confiict was so much owed
by so many to so few«),
ale [æil], eng. ølsort; pale a [pæil-] (eng.
pale bleg, lys), bitter, stærkt humlet a.
Alec’sandri, Vasile (1821-90), rum.
digter og polit.; beundrede folkedigtningen,
som han samlede og efterlignede i sin
egen produktion,
’alef, det første bogstav i det hebr. alfabet.
A’lekhin (russ. [a’blin]), Aleksandr (1892
-1946), russ. skakspiller (emigreret 1917).
Verdensmester 1927-35 og fra 1937 til
sin død.
Aleksan’dropol, tidl. navn på byen
Leninakan, Sovj.
Alek’sandrovsk [-drofsk], til 1922 navn
på Zaporozje i Ukraine.
Alek’sandrovsk-’Grusjevsk, tidl. navn
på Sjahty i Sovj.
Aleksej [-’sæj] (1629-76), russ. tsar
1645-76, Peter d. Stores fader, søn af Mihail
Romanov, vandt 1667 Kijev, Smolénsk og
kosakområdet 0 f. Dnjepr, kuede
kosakoprør og rel. uro.
Aleksej [-’sæj] (1690-1718), søn af Peter
d. Store og Eudoksia. A beherskedes af
misfornøjede adelige og gejstlige; faderen
lod ham til sidst fængsle og piske; døde
inden udførelse af dødsdom.
Aleksej [-’sæj] (1904-18), russ. tronfølger,
søn af Nikolaj 2. Bløder. Rasputins
tilsyneladende hjælp herimod skaffede R.
indflydelse. Skudt s. m. forældre og
søskende 1918 i Jekaterinburg.
A’leksij (f. 1877), russ. metropolit i
Leningrad 1933-43; repr. sovjetvenlig retn.
inden for den ortodokse kirke; gav under
Leningrads belejring hæren kirkens støtte.
1945 patriark efter Sergej. (Portræt),
alektryoman’ti’ (gr. alektryon hane
-†–manti), gl. hanespådomskunst, bestående
Aleksij.
Jean d’ Alembert.
i hanens pikken korn lagt på alfabetets
bogstaver.
Ale’mån, Mateo (1547-ca. 1614), sp.
digter, forf. til gavtyveromanen Guzmdn de
Alfarache (1599-1605).
Ale’mån, Miguel (f. 1900), mex. polit.;
tidl. indenrigsminister, siden 1946 Mex.s
præsident.
ale’man’ner, germansk folk, der fra 3. årh.
truede romerne ved Rhinen. Betvunget
af Chlodovech 496. Indb. i N-Schweiz,
Baden og Wurttemberg til dels a-s
efterkommere.
d’Alembert [dalö’bæ:r], Jean Le Rond
(1717-1783), fr. fys. og filos. Medarbejder
ved den store fr. encyklopædi (1753-72).
Positivist og relativist. (Portr.).
-d’Alem-berts princip er en mat.
fremgangsmåde, hvorved man giver en opgave om
legemers bevægelse (et dynamisk
problem) samme form som en opgave om
legemers ligevægt (et statisk problem).
alen (egl: underarm), gl. da. længdemål =
0,6277 m.
Alençon [alö’sö], fr. by i dept. Orne;
20 000 indb. (1946). Kniplingsindustri,
lærredsvævning og diamantslibning.
Alençon-kniplinger (efter byen
Alençon) ei. point de France, syede kniplinger.
Mønstret syes først og derefter bunden.
Alençon-knipling.
alene saliggørende, en egenskab, den
kat. kirke tillægger sig selv med ordene:
extra ecclesiam nulla est sålus (lat: uden
for kirken er der ingen frelse).
Alentejo [älen’tæsu] (portug: hinsides
Tejo), portuci. prov. langs grænsen til
Spanien S f. Tejo; 23 797 km2; 670 000
indb. (1940). Store godser.
A’leppo (arab. Haleb, fr. A’lep), by i
N-Syrien; 320 000 indb. (1943). Vigtigt
vejcentrum (bl. a. vej langs Eufrat til Iraq),
Borgen i Aleppo.
station på Bagdadbanen med forb. mod
S til Palæstina, Ægypten og Arabien.
Handelsby med tekstil- og
fødevareindustri. Havneby: Alexandrette. A er kendt
fra 2. årtus. f. Kr.
A’leramo, Sibilla (f. 1879), ital. forf.
Kendt bl. a. for sin kvindesagsroman
Una donna (1906).
a’lert (fr.), årvågen, opvakt, kvik.
Ale s [a’læ :s] (til 1926 Alais), fr.
industriby i Cevennerne; 35 000 indb. (1946).
Kul-, jern- og zinkudvinding.
Metal-Og tekstilindustri.
Pave Alexander 6. Alexanderl.afJugosl.
A’lesia (lat.), fr. oldtidsby; gallisk
fæstning; erobret fra Vercingetorix af Cæsar
efter vanskelig belejring 51 f. Kr.
Ales’sandria, ital. by i Piemonte; 79 000
indb. (1936). Filthatteindustri. Grl. 1168
af lombard. forbund som fæstning og by,
opkaldt efter pave Alexander 3.
A’lessi, Galeazzo (1512-72), ital. arkitekt,
især virkende i Genova; her, foruden
paladser, kirken Santa Maria di
Carig-nano (1562-1603).
å l’estompe [alæ’stö:p] (fr: med
tegnestub), tegning, udført med brug af
tegnestub.
Aletsch-Gletscher [’a:lætf-], Alpernes
største gletscher, på S-siden af Jungfrau;
170 km2; 38 km 1.; nederste grænss
1353 m o. h.
Aletschhorn [’a:lætj-], Berner Oberland,
Alpernes næsthøjeste top (4195 m).
aleu’ritesolie [alöu-], træolie, en
hurtigt tørrende vegetabilsk olie, der fås af
frøene fra træerne Aleurites jordii og A.
montana (Kina og Japan); vigtig
eksportartikel for Kina. Anv. i lak-, fernis-,
linoleum- og voksindustrien til
fabrikation af elektr. isolationsmateriale o. a.
aleuro’me’ter (aleuron + -meter),
apparat til måling af melets bageevne.
a’leuron [-öu-] (gr: mel), pro teinstof korn,
der bl. a. forekommer i det yderste
cellelag af kornsorternes frø.
Alé’uter-graven, gravsænkning i nordl.
Stillehav, 7384 m dyb.
Alé’uterne, eng. Aleutian Islands,
vulkansk ørække ml. Alaska og Kamtjatka,
adskillende Stillehavet og Beringhavet.
Største øer er Unimak og Unalaska.
Indbyggerne (Aléuter) har levevis som
eskimoer, men er kortskallede (jap. blod?)
1942-43 delvis erobret af Jap.
Ale’xan’der, cocktail best. af 1/Jt brandy,
’/s creme de cacao (likør) og ’/s fløde.
Alexander, 8 paver. De vigtigste er:
Alexander 2., pave 1061-73. Indledte
pavestolens kamp mod Henrik 4. af
Tyskl. - Alexander 3., pave 1159-81,
kirkeretslærd, bekæmpede det ty.
kejserdømme og tvang Frederik 1. til fred
(slaget v. Legnano 1176). Gnm. Thomas
Becket sejrede hans politik også i Engl.,
og kirkemødet 1179 blev afgørende for
kirkens indre konsolidering. -
Alexander 6. (egl. Rodrigo Borgia), pave
1492-1503), den mest berygtede af
renæssancepaverne; anv. alle midler i den ital.
lokal-og dynastipolitik. Fik Savonarola brændt.
(Portræt).
Alexander i., bulg. Aleksandr
(1857-91), prins af Battenberg, fyrste af
Bulgarien 1879-86. Opnåede 1885-86
Østru-meliens tilknytning til Bulg., slog Serbien
1886; abdicerede s. å., da Rusl.
misbilligede A-s uafhængighed og liberalisme.
Alexander, gr. A’léksandros
(1893-1920), konge af Grækenl. 1917-20, indsat
af Venizélos efter A-s tyskvenl. fader
Konstantins fald.
Alexander i., jugoslav. Ale’ksandar,
(1888-1934), konge af Jugoslavien
1921-34. 1914 regent i Serbien f. faderen Peter
1. (Karaöoröevic); proklamerede 1918
Jugoslavien. Søgte 1929 at standse
kroa-tisk-serbisk konflikt ved at tage
diktatorisk magt; myrdet i Marseille 9. 10.
1934 (s. m. fr. udenrigsmin. Barthou) af
kroatisk terrorist. (Portræt).
Alexander, gr. A’léksandros, konger af
Makedonien. Alexander 3. d. Store
(356-323 f. Kr.), reg. 336-323, søn af Filip
og Olympias, fra sit 13. år opdraget at’
Aristoteles. Erobrede 334-26 Perserriget
70
71
7 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
