Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander
alexandriner
Alexander d. St. Alexander 1. Alexander 2.
Alexander 3.
A. V. Alexander.
Harold Alexander.
(slag ved Granikos 334 og Issos 333,
erobring af Syrien og Ægypten 333-31, slag
vedGaugamela, erobr, af Babylon og Susa
331, af Persepolis og Ekbatana 330, af
Baktrien 327), optrådte selv som
storkonge og ægtede den baktriske prinsesse
Roxane, hvilket fremkaldte opposition
bl. de makedonske stormænd, som blev
knust med strenghed af A. 326 angreb
A Indien (sejr v. floden Hydaspes; nu:
Jhelum i Punjab), men blev v. floden
Hyfasis (i Punjab) af hæren tvunget til
at vende om. Tilbage i Babylon 324
arbejdede A på at sammensmelte persere
og makedonere til een herskerklasse.
Død under forberedelse af nye erobringer
mod S og V (Portræt). - Alexander
4. (323-11), søn af A d. Store og Roxane,
myrdet inden myndighedsalderen af
Kas-sander.
Alexander Se’verus (208-235) (lat.
severus streng), rom. kejser 222-35,
adopteret af fætteren Heliogabal, overlod
magten til moderen Julia Mammæa og
præ-torianerpræfekten Ulpianus. Dræbt v.
mytteri i Mainz.
Alexander Cuza t’ku:za], rum.
Alec-sandru Joan 1. (1820-73), rum.
adelsmand, fyrste over Moldau og Vallakiet
1859-66. Første hersker over samlet rum.
rige, styrtet p. gr. af sit arb. for
bondefrigørelse.
Alexander, russ. Aleksandr, russ. tsarer.
Alexander 1. (1777-1825), reg.
1801-25, søn af Paul 1. Schweizeren Laharpes
indflydelse gjorde årene 1801-05 til
reformtid. Efter nederlag 1805-07 samarb.
A m. Napoleon (Tilsit 1807); senere
konflikt, efter fr. nederlag 1812-14 havde A
førende still, i eur. politik.; 1809 erobredes
Fini.; søgte idealistisk at danne en Hellig
Alliance, gav 1815 Polen forfatn.,
virkede for almuens oplysn., men gav efter
for Metternich. Fra 1819 mil.
voldsregimerne. - Alexander 2. (1818-81), reg.
1855-81, søn af Nikolaj 1. Sluttede fred
m. Tyrk. og Vestmagterne 1856 og beg.
reformer: censuren mildnedes,
livegenskabet ophævedes 1861, lokalt selvstyre
gennemførtes. Liberale kredse ønskede
forfatn., men opstand i Polen 1863 og
nihilismen bragte reaktionen frem.
Russ.-tyrk. krig 1877-78 skuffede
slavofilerne. Efter gentagne attentater lod A
Melikov forberede reformer og
forfatn.-forslag, men myrdedes kort efter af
nihilisterne. -Alexander 3. (1845-94), tsar
1881-94, søn af A 2. Panslavist, mod
vestens demokrati og liberalisme.
Pobje-donostsev tilskyndede A til enevæld.,
nat.russ., ortodokst styre; nat.
mindretal, afvig. rel. og revolut. bevæg,
undertryktes. A modarbejdede Tyskl. og
Østrig-Ung. på Balkan, nærmede sig
Frankr. (alliance 1891). G. m. da.
prinsesse Dagmar. (Portrætter).
Alexander Nevskij [’njæf-J (1218-63),
fyrste af Novgorod fra 1238, storfyrste
af Kijev fra 1246; slog 1240 Birger Jarl
ved Neva (heraf tilnavnet) og 1242 den
ty. orden på Peipus-søens is. - Helgen.
Alexander O’brenovic [-vitj], jugoslav.
Ale’ksandar (1876-1903), konge af
Serbien 1889-1903. Begik statskup 1893,
ægtede 1900 den russ.venl. Draga
Lun-jevica; begge myrdet ved
officerssam-mens værgeise.
Alexander 3skotsk konçe 1249—86, søn
af Alexander 2. (reg. 1214-49),
erhvervede Hebriderne fra No. 1266.
Alexander [äfig’z« :nds], Albert Victor (f.
1885), brit. polit. En tid baptistpræst,
ledende i brugsforeningsbevægelsen; slut-
tede sig til arbejderbev. og blev 1922
parlamentsmedl. Marinemin. 1929-31,
maj 1940-maj 1945, juli 1945-okt. 1946,
overtog dec. 1946 det nyoprettede
for-svarsmin. (Portræt).
Alexander [älig’zamda], Harold (f. 1891),
brit. feltmarskal (1944), Viscount of Tunis
(1946). Deltog i 1. Verdenskrig og i
kampene i Rusl. og Fini. 1919-20. Tog 31. 5.
1940 kommandoen over resterne af de
brit. tropper v. Dunkerque og fuldførte
evakueringen 2. 6. 1940. Derefter chef f.
S-Engl.s forsvar. Febr. 1942 til Burma
og organiserede atter evakuering, indtil
han aug. 1942 afløste general Auchinleck
som chef f. styrkerne i det mellemste
Østen (kampen om Ægypten).
Reorganiserede 8. armé og planlagde
modoffensiven mod tyskerne (udført af
Montgomery). Som vice-øverstkommanderende
(under Eisenhower) ledede A offensiven i
Tunis, Siciliens erobring juli 1943 og
invasionen i Ital. Dec. 1943 øverstkomm.
f. allierede tropper i Ital., nov. 1944-45
i hele Middelhavet. Deltog i Jalta-konf.
febr. 1945. Siden 1946 generalguvernør
i Canada. (Portræt).
Alexander [älig’zamds], Samuel
(1859-1938), eng. filosof. Udformede en filos.,
if. hvilken virkeligheden er i stadig udv.,
hvorunder der opdukker nye fænomener,
således at der bestandig dannes højere
niveauer. Hovedværk: Space, Time and
Deity (1920).
Alexander, Kap, Grønl.s vestligste
punkt, et stejlt sandstensforbjerg, 78°
10’ n. br., 73° v. 1.
Alexander af Hales [hæilz] (ca.
1170-1245), skolatisk filosof og teol. F. i Engl.,
men virkede i Paris. Søgte at begrunde de
kristelige dogmer v. hj. af aristotelisk filos.
Alexander-arki’pe’let, øgruppe ved
Canadas Stillehavskyst, under territoriet
Alaska.
Alexander 1. Land, stor 0 i Antarktis,
SV f. Graham Land, opdaget 1821,
kortlagt 1937 (fund af fossilrige lag med
planterester) og 1940.
Alexander Jan’nai (Jan’næos), søn af
makkabæeren Johannes Hyrkan, var
både konge og ypperstepræst (103-76
f. Kr.).
Alexander-sagnet, sagn om Alexander
d. Store, litt. udformet i Ægypten i 1.
årh. f. Kr., derfra nået den
muhammedanske verden og (gnm. 2 lat. mellemled)
middelalderens Frankr., hvor det i
12.-13. årh. behandledes i fl. heltedigte i
ridderånd. En sen udløber af sidstnævnte
linje er den da. folkebog »Alexander
Magnus« (1630).
Alexandersarkofagen, stor, rigt
udsmykket, gr. marmorsarkofag fra slutn.
af 4. årh. f. Kr. fundet 1887 i Sidon, nu
Istanbul. På dens sider er i højt relief
fremstillet figurrige kamp- og jagtscener,
hvori Alexander d. St.s skikkelse
vistnok skelnes; deraf navnet.
Alexanderslaget, antik gulvmosaik,
fundet 1831 i Pompeji, nu i nationalmus.
i Napoli, forestillende en kamp ml.
sejrende makedonere, anført af Alexander,
og flygtende persere, blandt hvilke ses
kong Dareios på sin stridsvogn; formentlig
en episode af slaget ved Issos. (111. n. sp.)
Alexander.son [älig’zändersan], Er iis l
Frederik Werner (f. 1878), sv.-amer.
radioingeniør. Opfinder af A-maskinen, en
højfrekvensgenerator for lange
radiobølger. A har i de senere år arbejdet med
udviklingen af fjernsyn.
Alexandertoget, værk af Thorvaldsen,
forestillende Alexander d. St.s indtog i
Babylon; udf. til Quirinalet (Rom) 1811
på opfordring af pavens bygmester i
forventning om Napoleons ankomst til Rom;
senere udf. i marmor til Chr. borg.
Alexandra (eng. [älig’zamdrs])
(1844-1925), eng. dronning, Chr. 9.S ældste
datter. 1863 g. m. den senere Edvard 7.
(Portr. sp. 76).
Ale’xandra Fjodorovna [’fjå-] (Alice)
(1872-1918), kejserinde af Rusl. Hessisk
prinsesse, 1894 g. m. Nikolaj 2. Støttede
Rasputin. Henrettet af bolsjevikkerne.
Ale’xandra Sa’lome (Salma), g. m.
Alexander Jannæos. overtog magten over
jøderne efter mandens død (76-67 f. Kr.).
Alexandrette [alæksä’dræt], 1) fr. navn
på byen Iskenderun i Tyrkiet;
hovedstad i 2); 2) tyrk. Hatay [-’tai],
provins på grænsen ml. Tyrk. og Syrien;
overvejende tyrk. befolkn.; kom efter
1. Verdenskrig under Syrien, men
krævedes af Tyrk. Frankr. gav 1937 A
selvstyre, afstod juni 1939 området til Tyrk.
Ale’xan’dria, arab. Iskandariya [-[iskan-dä’ri:jä],-] {+[iskan-
dä’ri:jä],+} Ægyptens vigtigste havn og
næststørste by; 928 000 indb. (1947).
Udgangspunkt for Mahmüdiya-kanalen
til Nilen. Ægyptens vigtigste bomuldsby.
Lufthavn: Dakheila. Historie: Grl. 332
f. Kr. af Alexander d. St.; anlagt efter
Hippodamos’ byplan. Hovedstad i
Pto-lemæerriget 323-30 f. Kr. A var en af
oldtidens og middelalderens største byer.
Oldtidsruinerne er dog kun sparsomme;
de prægtige offentl. bygn., bibl. (500 000
bogruller), gymnasiet (Serapeion),
Alexanders grav m. fl. er forsvundet, de fl.
ødelagt under Theodosius d. St. Det gl.
A kendes gnm. Strabons beskrivelse (25
f. Kr.). Ægypt., ital. og ty. udgravn.
-A blev tidl. vigtig kristen by. 641
erobredes A af araberne. Efter 1500 forfaldt
byen. Det moderne A opstod i 19. årh.
Alexan’drine (f. 24. 12. 1879), dronning
af Danm. Datter af storhertug Friedrich
Franz 3. af Mecklenburg-Schwerin;
ægtede 1898 Christian (10.) af Danm. (Portr.
sp. 76).
alexan’dri’ner, 6-fodet jambisk
versemål med cæsur efter 3. jambe; oftest
rimer linierne parvis, vekslende mandligt
og kvindeligt. Tidligt brugt i et fr.
Alexanderdigt fra 12. årh.; dominerede
i 17. og 18. årh. alle hovedgenrer i
fr.-klassisk litt., men allerede forinden
udbredt til germ. lande (i Danm. lanceret
af Arrebo ca. 1630), her dog behandlet
mekanisk regelstrengt, således bl. a. af
Holberg i »Peder Pårs« (»falsk a«)
modsat den variationsrige fr. »ægte a«. Til
dennes frihed har Wessel diskret nærmet
sin a i »Kærlighed uden Strømper«.
Eks. Jeg sjunger om en Helt,/ den store
Peder Paars,
som tog en rejse for/ fra
Kalundborg til Aars.
Alexanderslaget, i midten kong Dareios
70
74
7 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
