- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
76,77,78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alexandrinske bibeloversættelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alexandrinske bibeloversættelse

Algier

Dr. Alexandra. Dr. Alexandrine.

alexan’dri’nske bibeloversættelse, den

ældste gr. oversættelse af G. T.,
kaldes oftest Septuaginta (skrevet LXX),
fordi den efter en tradition oversattes af
70 (egl. 72) oversættere (jfr.
Aristeas-brevet). De ældste dele stammer fra 3.
årh. f. Kr. Den benyttedes af jøderne i
Diaspora, er også grundlaget for de fleste
citater fra G. T. i N. T.
alexan’dri’nske bibliotek, oldtidens
største bibl. (ca. 500 000 bogruller), grl.
ca. 300 f. Kr. i Alexandria, gik til grunde
291 e. Kr.

alexan’dri’nsk filoso’fi’, den i årh.
omkr. Kristi fødsel af den jød. koloni
i Alexandria udformede
sammensmeltning af platonisk, stoisk og gl.-test. filos.
ved allegorisk tydning af det G. T.s
begivenheder og personer som symboler for
den gr. filos. Hovedrepr.: Filon fra
Alexandria,
alexan’dri’nsk kunst, den hellenistiske
kunst, som den formede sig i Alexandria.
Betegn, anv. undertiden misvisende om
gr. kunst efter Alexander d. St., hvorved
man forudsætter Alexandrias førende
stilling som kunstby.
alexan’dri’nske skole, en teol. retn.
i oldtiden (3. og 4. årh.) med
udgangspunkt i en lærd kreds i Alexandria; den
vilde en forening af kristendom og
klassisk kultur og har haft mægtig bet. for
dogmedannelsen og for bevarelsen af
platonisk filos. inden for kirken. Vigtigste
repr: Clemens og Origenes.
alexan’drit, varietet af krysoberyl, grøn
i dagslys, rød i kunstigt lys. Smykkesten
fra Ural, Ceylon og Brasilien.
Alexandroüpolis [-’örupolis], tyrk.
De-deagaç, gr. havneby ved grænsen til
Tyrk.; ca. 12 000 indb. Tyrk. til 1912;
bulg. 1912-19; gr. fra 1919 (1923).
ale’xi’ (a- + gr. léxis af légein tale, blandet
m. lat. legere læse), d. s. s. ordblindhed.
A’lexios, fem byzantinske kejsere. Alexios
1. Kom’nenos, reg. 1081-1118,
afværgede de ital. normanners angreb i
Albanien, fik pave Urban 2. til at iværksætte
1. korstog og tilbageerobrede store dele
af Lilleasien fra seldsjukkerne.
Alf, nord. mandsnavn (oldn. Älfr).
’alfa, a, det første bogstav i det gr.
alfabet; I yd værdi: a.
alfa’be’t (gr. alfa-beta, de to første
bogstaver i det gr. a), rækkefølgen af de i
et skriftsprog anv. bogstaver (jfr. skrift).
Alfader, i nord. rel. navn for guddommen
Odin.

’alfagræs (’Stipa tena’cissima), N-afr.
græsart. Taverne giver meget let papir,
anv. især i Engl., bruges også til tove.
Kaldes også esparto ei. halfa.
al’falfa (arab.), andet navn for lucerne,
’alfa og o’mega, første og sidste bogstav
i det gr. alfabet (A ß), symbolsk for
»begyndelsen og enden«, anv. Joh. Åb. 1, 8
om Kristus, derfor også som
Kristus-monogram.
alfa-partikler (a-partikler) består af
kerner af heliumatomer, som udslynges
med stor hastighed (14 000-20 000 km/
sek) fra forsk, radioaktive stoffers
atomkerner. a kan iagttages i et tågekammer
ei. på en fluorescensskærm, a bremses af
luften, hvori deres rækkevidde kun er
4-6 cm. Udsendelse af en a bevirker en
formindskelse af kernens ladning med 2
og af dens masse med 4, hvorved
grundstoffet omdannes til et andet, hvis
atom-nr. er formindsket med 2 og dets
atomvægt med 4. a har haft afgørende bet.
for opdagelsen og udforskning af atom-

kernerne, hvis bestanddele (protoner og
neutroner) opdagedes ved beskydning
med a. Også den kunstige radioaktivitet
er opdaget v. hj. af" a.

Tågskammerfoto af alfa-partikler.

alfarvej (glda. adelfarvei
hovedfærdselsvej), vej tilgængelig for alle.

’Alfa sepa’rator, spec. mejeri-centrifuge.

Alfa’so’l, solu-sulfatiazol, letopløseligt
sulfonamid, særlig anv. mod
pneumo-kokker.

alfa-stråler, et bundt af alfa-partikler.

Alfeiös [al’fjos] (gr. folkesprog: Roufeiås
[ru’fja(s)]), 111 km 1. gr. flod på
V-Peloponnes.

alfer ei. alver, ifl. gl. folketro små
naturvæsener.

Alf ’Erlingsson (no. Alv), no. jarl og
høvedsmand på Sarpsborg, plyndrede fra
1284 Danm., fanget og radbrækket 1290.

Alfieri
’fjæ-J, Dino (f. 1886), fase. [-diplomat. Ital. propagandamin. 1936-39,
ambassadør i Berlin 1940-43, ivrig for
Rom-Berlin-aksen. Gik juli 1943 mod
Mussolini.

Alfieri, Vittorio (greve) (1749-1803), ital.
forf. Ital.s største tragiker. Skrev ialt
19 tragedier, der med forkærlighed
behandler emner fra antikken og opildner
til had mod tyranni.

Al’fifa ei. Ælgifu, Knud d. Stores
angelsaksiske frille.

al ’fine (ital.), mus., til slutningen.

alfons [-’foTjs] (efter titlen på et skuespil
af d. y. Dumas), mandsperson, der helt
ei. delvis underholdes af kvinde, der
driver erhvervsmæssig utugt.

’Alfon’s (sp. Al’fonso), konger af
Aragonien. Alfons 1., reg. 1105-34, erobrede
1118 Zaragoza fra maurerne. - Alfons 5.,
reg. 1416-58, erobrede Neapel og Sicilien
1435. En af den ital. renæssances berøm
teste mæcener.

’Alfon’s (sp. Al’fonso), konger af Castilien.
Alfons 6., reg. 1072-1109, søn af
Ferdinand 1., erobrede Toledo fra maurerne
1085; nederlag vedZalaca 1086. -Alfons
8., reg. 1158-1214; slog maurerne ved
Navas de Tolosa 1212. - Alfons 10. den
Vise 1252-84, ty. konge 1257, gav den
Alfonsinske lovsamling. - Alfons
11., reg. 1312-50, gjorde Granada
tribut-pligtigt. (Alfons 12. og 13., se Alfons,
konger af Spanien).

’Alfon’s (portug. Afonso [ä’fönsu]), 5 kon
ger af Portugal. Alfons 1. Erobreren,
reg. 1114-85, søn af Henrik af Burgund;
tog kongenavn 1139; erobrede Lisboa
1147. - Alfons 5. Afrikaneren, reg.
1438-81, erobrede Tanger m. m. i N
Afr.; lovgiver.

’Alfon’s (sp. Al’fonso), konger af Spanien.
Alfons 12. (1857-85), reg. 1875-85, søn
af Isabella 2. Indsat efter republikkens
sammenbrud, styrede håndfast
konservativt; slog carlisterne ned. - Alfons 13.
(1886-1941), reg. 1886-1931. Søn af A
12., født efter faderens død. Tiltrådte reg.
1902, men evnede trods udpræget
herskerlyst ikke at skabe rolig udvikling.
Styrtedes som ansvarlig for Primo de
Riveras diktatur, hvorpå Span. blev
republik. Død i Rom. (Portræt sp. 79).

alfon’si’nske tavler (’tabulee alfon’sinæ),
astron. tabeller over solens og
planeternes positioner, som Alfons 10. af
Castilien lod beregne på grundlag af det
ptolemæiske verdenssystem.

Alfortville [alfor’vil], øst!,
industriforstad til Paris; 28 000 indb. (1946).

Alfred den Store, angelsaksisk konge
871-899, afstod 878 Danelagen til nor-

mannerne. Reorganiserede riget, samlede
lovene og lod Orosius, Beda, Boéthius
o. a. oversætte til angelsaksisk,
al ’fresco (ital: på det friske), malet som

frescomaleri.
al’fu’rer, molukkernes indlandsbefolkn.,
primitivt jægerfolk med indoaustralsk
racepræg.

Alfvén [al’ve:n], Hugo (f. 1872), sv. komp.
1910-39 director musices ved Uppsala
univ., dirigent for studentersangerne O.D.
(Orphei Drängar). Har skrevet kantater
og større orkesterværker.
Alföld [’Dlföld] (»lavland«), ung. navn på

den nedreung. slette,
algang, gangstævner, i Danm. under 2.
Verdenskrig, som en art udtryk for nat.
samfølelse, i lighed med alsang.
Al’gardi, Alessandro (1602-54), ital.
billedhugger og arkitekt. Udførte iMantova
kunstindustrielle arbejder. Virkede fra
1625 i Rom: Leo 11.s gravmæle og
relieffet Leo 1. Fordriver Attila i Peterskirken.
Har opført og udsmykket Villa Doria
Pamfili. A tilhørte barokken.
Algarve [al’yarv(3)], Portugals sydligste
prov., sammenfaldende med distriktet
Faro; 5072 km2; 318 000 indb. (1940).
’algebra’ (lat. af arab. algabr: supplering,
som forekommer i titlen af et berømt
værk om ligninger af den pers.-arab.
matematiker al-Khwärizmi (9. årh.)), opr.
læren om bogstavregning (formel ei.
abstrakt a), hvor man særlig interesserer
sig for den rent formelle sammenhæng ml.
regneregler,
’algebra’isk flade, en flade, der henført
til et retvinklet koordinatsystem i
rummet er bestemt ved en algebraisk
ligning ml. koordinaterne,
’algebra’isk funktion, y kaldes en a af
dersom x og y er forbundet ved en
algebraisk ligning,
’algebra’isk geometri, gren af
geometrien, hvor algebraiske kurver og flader
undersøges ved anv. af algebraens
metoder.

’algebra’isk kurve, en kurve, der
henført til et retvinklet koordinatsystem i
planen er best. ved en algebraisk ligning
ml. koordinaterne,
’algebra’isk ligning, en ligning, der
fremkommer ved at sætte et polynomium
i en ei. fl. ubekendte (variable) lig 0. Ved
en a-s grad forstås graden af det
pågældende polynomium,
’algebra’isk tal, et tal, som kan være rod
i en algebraisk ligning med hele
koefficienter.

Algeciras [al!æ’/>injs], sp. by ved
A-bugten, 10 km V f. Gibraltar; 26 000
indb. (1940). På A-konferencen 1906,
hvor Tyskl. stod isoleret, sikredes Frankr.
indflydelse over Marokko.
Al’genib (arab. al djariib sidehesten),
stjernen y i Pegasus.
Alger [al’3e], fr. navn på byen Algier,
alger (lat. alga tang), sporeplanter med
bladgrønt og primitiv bygning. Kan i
størrelse variere fra mikroskopiske til fl.
hundrede m lange former. Formering
sker v. hj. af mikroskopiske, oftest
bevægelige celler, kønnede ei. ukønnede.
Mange tusinde arter; deles i blågrøn-a,
grøn-a, brun-a og rød-a. Lever mest i
vand, såvel fersk som salt, på fugtige
steder, fastsiddende på sten, træ ei. frit

1 vandet ei. på dettes overflade
(»vand-blomst«), a, især de mikroskopiske arter,
der forekommer i planktonet, er meget
vigtige for stofomsætning og
stofproduktion i havet, og kendskab hertil indgår
som et vigtigt led i undersøgelsen af
havets næringskapacitet for fiskeyngel.
Nogle a anv. til fremstilling af agar,
andre spises i visse lande (især i Ø-Asien).

Algerie, fr. navn på landet Algier,
-alge’si’, -al’gi’ (gr. dlgos smerte),

-smerte, -lidelse,
algesvampe (Phy corny’cetes), en gruppe
ofte i vand levende svampe, der måske
står grønalger nær. Hertil også f. eks.
flueskimmel, mug, kartoffelskimmel.
Algier, 1) f-’Ji’r], fr. Algérie [abe’ri], arab.
Al Djazair (øerne), fr. område i N-Afr.;

2 205 000 km2; 8 488 000 indb. (1947),
deraf 1 048 000 eur. (Kort se Afrika).

70

77

7 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free