- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
79,80,81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Algier-vine ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Algier-vine

alkannarod

Alfons 13. af Sp. T. Algreen-Ussing.

Det nordl. A er delt i 3 dept.: Alger, Oran
og Constantine, det sydl. i 4 territorier:
Ain Sefra, Ghardai’a, Touggourt og Oasis
(sahariennes). Hovedstad: Algier (fr.
Alger). Gnm. N-A går de to bjergkæder
Tell-Atlas (2308 m) langs kysten og
Sahara-Atlas (2328 m) langs ørkenen,
adskilt af et plateau med udstrakte
salt-sumpe. A-s sydterritorier strækker sig
dybt ind i Sahara. Klimaet er subtrop,
med vinterregn (Alger: jan. 11,9°, aug.
25,3°, årlig nedbør 76,5 cm). - De
udyrkede bjergskråninger er bevokset med
maki og skov, plateauet er steppe, hvis
halfa-græs kan anv. til papirfremstilling.
Befolkning. De indfødte er væsentlig
berbere og arabere. Næsten alle er
muhamedanere. De fleste eur. er franskmænd.
Erhverv. Der dyrkes især hvede (540 000 t

1 1947), byg (334000 t), havre (67000 t)
og kartofler (104 000 t). Frugtavlen er
særdeles vigtig: vin (10,8 mill. hl i 1946),
oliven, dadler (i oaserne), bananer,
figener. I skoven vokser korkeg. I 1945 havde
A 850 000 stk. hornkvæg og 5 832 000
får og geder (især i stepperne). Der
brydes råfosfat (1945 : 400 000 t) samt
jern-, bly- og zinkmalme.
Udenrigshandel. Frankr. er den vigtigste
han-delsforb. Eksporten omfatter bl. a. vin,
korn, olivenolie, får, fosfat og halfagræs,
mens bl. a. maskiner og maskindele, jern
og stål, benzin, kul, sukker, kaffe
indføres. - A har 4400 km jernbane og et
godt vejnet med udløbere gnm. Sahara
til Tombouctou. Historie. A, oldtidens
Numidia og (delvis) Mauretania, kom til
Rom under Cæsar. Ved
folkevandringerne under vandalerne fra 429, ca. 530
under østrom. rige, under araberne i 7.
årh. I 16. årh. overvejende under Tyrk.,
men hævdede stor selvstændighed under
egne vasalfyrster, der drev omfattende
sørøveri i Middelhavet. Efter konflikt
angrebet af fr. tropper og besejret 1830;
fuldstændig erobr, først efter kostbare og
blodige felttog under Ludvig Filip og
Napoleon 3. (Pélissier). Især efter 1930
har der gentagne gange været uro bl.
araberne. Besattes nov. 1942 af allierede
styrker, indtil Frankr.s befrielse aug.
1944 sæde for de Gaulles frie fr. reg.
-2) (fr. Alger [al’3e], dept. i 1); 53 824 km8,

2 240 900 indb. (1936). - 3) Hovedstad i
1) og 2); 519 000 indb. (1947).
Jernbaneknudepunkt, handels- og krigshavn.
Kapitulerede til USA-styrker 8. 11. 1942.
Derefter sæde for de Allieredes nordafr.
hovedkvarter til aug. 1944.

Algier-vine, røde og hvide bordvine fra
Algier i N-Afr.

al’gi’nsyre (lat. alga tang) ei. tangsyre,
findes som kalksalt i tangarter; udvindes
ved syrebehandling og kogning med
vand. Anv. som bindemiddel,
emulge-ringsmiddel og tekstilfiber.

Al’goa-bugten, flodbugt i den sydøstl.
del af Kapprovinsen, S-Afr.

Al’gol (arab. (ra’s) al ghul dæmonhoved),
stjernen ß i Perseus.

algolo’gi’ (lat. alga tang + -logi), læren
om algerne.

al’gonkin, eng. Algonquin, vidt udbredt
indianersprogæt i N-Amer. Kendteste
folk: naskapi og cree i Canadas nåleskove,
mohegan (mohikanere) og delaware i
løvsko vsområdet, aranaho, cheyenne og
blackfoot på prærien.

al’gon’kiske formation (efter
indianergruppen algonkin), geol., formation
overlejrende arkæiske formation, men ældre
end kambrium; består af mere ei. mindre

omdannede sedimenter og eruptiver,
indeholder yderst få forsteninger
(radiola-rer, svampe, orme). Stor udbredelse i
N-Amer. (jern- og kobberlejer). I Skand.
Rapakivi, Dalasandsten o. a.

algo ’ritme (latinisering af navnet
al-Khwä-rizmi, pers.-arab. mat. (9. årh.)), betegn,
enhver regel for mekanisk udregning.
Den euklidiske a er en fremgangsmåde,
ved hvilken man finder største fælles
mål for to hele tal.

algra’fi’ (al(uminium) -f -grafi), fremst,
af tegn. på aluminiumsplader (til tryk).

’Algree’n-’Ussing, Tage (1797-1872), da.
polit. Kancelliembedsmand, 1840 jur.
prof.; stændermedl. i Roskilde 1835—46;
skarp liberal opposition (finanskontrol).
I 1840erne knyttet til Chr. 8., efth. kons.
Borgmester i Kbh. 1844-46, 1846-48
deputeret i Da. Kancelli, 1848-72
general-prokurør. Modstander af alm. valgret på
grundlovg. rigsforsaml., vilde ikke
stemme for junigrundloven; rigsrådsmedl.
1854-66, helstatsmand. (Portr.)

Algäuer Alper, forkert stavemåde for
Allgäuer Alper.

Alhambra [a’Iambra] (arab: det røde),
de sp. maurers berømte kongeborg, på
en bjergryg 0 f. Granada, opf. ca.
1250-1390. Dets strenge, ikke mere røde, af
tinder og tårne kronede ringmure værner
om et elegant, af kniplingsfin ornamentik
overspundet indre, et mesterværk af
vest-arab. kunst. Rummene, hvoraf det
største, ambassadørernes sal, er i det svære
comarestårn, er ordnet om to søjlegårde,
Myrte- og Løvegården. En evt. tredie
gård, med mexuaren
(regeringskomplek-set), er ødelagt. Indtaget af spanierne
1492; fik senere lov at forfalde, nu, især
efter en brand 1890, hæges der om det.

Løvegården i Alhambra.

’Alheden, hedestrækning SV f. Viborg,
0 f. Skive Å. Kolonisation med ty.
indkaldte familier (kartoffeltyskere) 1759.

alhi’dade (arab. al hidäda tælleren), i
astron. instrumenter til vinkelmåling
viseren, der peger på gradinddelingen, ei.
den del af instrumentet, der bærer
apparatet til aflæsning af gradinddelingen.

’All [a’li:], Muhameds fætter og
svigersøn, g. m. Fatima; kalif 656-61.

’a’lias (lat: ellers, desuden), også kaldet.

Ali-Bab, pseud. for Henri Babinski
(1869-1931), po.-fr. grubeing. og kogebogsforf.
Gastronomisk Håndbog (da. 1944).

Ali Baba, person fra fortælling i 1001 Nat.

’a’libi’ (lat.), andetsteds; bevise sit a:
bevise, at man på det tidspunkt, da en
forbrydelse blev begået, befandt sig
andetsteds end på gerningsstedet.

Ali’cante, sp. havneby; 116 000 indb.
(1947). Tekstil- og cigarindustri. Udfører
bly, frugt og rødvin.

Alicante-vin, mørk, kraftig rødvin fra
prov. Alicante i S-Span.

Alice [’alis], russ. kejserinde, d. s. s.
Alexandra Fjodorovna.

Alice’s Adventures in Wonderland
[’ålisiz ad’væntfaz in ’wändaländ], eng.
børnebog af Lewis Carroll, udk. 1867; da.
A. i Vidunderland (1912 og senere).

ali’cykliske [-s-] forbindelser (gr.
dlei-far olie + cyklisk), kem., cykliske forb.,
der har alifatisk karakter, mods. de
aromatiske.

ali’fa’tiske forbindelser (gr. aleifar
olie), kulstofforb. med ikke ringformet
opbygning, mods. aromatiske forb.

Aligarh (eng. [äli’ga:]) ei. Koil [ko:il], by i
United Provincei, Hindustan, SØ f. Del-

hi; 113 000 indb. (1941). Tekstil- o. a.
industri. Jernbanecentrum, muham. univ.
alimen’tan’t (lat. alere ernære), psrson,
der betaler underholdsbidrag til sit barn
født uden for ægteskab,
alimentation, underhold; bidrag til andres
forsørgelse, især til børn uden for ægteskab,
a’linea (lat., egl: fra linjen), et tegn, tidl.,
især 15. og 16. årh., anv. i bogtryk for at
betegne nyt afsnit.
Alings’ås, sv. købstad (fra 1619),
Väster-götland, NØ f. Göteborg; 12 000 indb.
(1949). Bomuldsindustri.
’Ali Pasha [-’la] (1741-1822), albansk
høvding, fra slutn. af 18. årh. hersker i
Albanien som pasha i Iöännina, indtil
sultanen fik ham i sin magt og henrettede
ham.

aliquottoner f-’kvot-], mus., overtoner,
ali’te’ring, overfladebehandling af jern
og stål med aluminium under
opvarmning for at forøge korrosions- og
ildfastheden.

aliza’ri’n [-s-] (tyrk.), dioksyantrakinon,
farvestof, vandtes tidl. af kraprod,
fremstilles nu af antracen. a danner med
forsk, metaloksyder, f. eks.
aluminium-oksyd, såk. farvelakker, der har stor
bet. ved tekstilfarvningen,
al’k (’Alca ’torda) ei. tcrdalk, ret stor, sort
og hvid alkefugl med
sammentrykt næb. Yngler på
nordeur. klippekyster; - i
Danm. på Græsholmen ved
Christiansø; alm. vintergæst
i da. farvande,
alka’hest (arab.),
verdensånd. Spillede en rolle i de
alkemistiske teorier, bl. a.
hos Paracelsus. Jff

Al’kaios (lat. Al’cteus) (omkr.
600 f. Kr.), lesbisk digter.
Deltog i de lidenskabelige
partikampe i Mytilene. Politik og krig
inspirerede hans lyrik, skrevet i 4-liniede
strofer på æolisk dialekt,
al’kali (arab. al-qili, aske), ældre betegn,
for alkalimetallernes karbonater, oksyder
og hydroksyder. Nu ofte anv. ved betegn,
af forb. af alkalimetallerne, især kalium
og natrium, f. eks. alkalihydroksyd (d. v.
s. natrium- ei. kaliumhydroksyd).
alkali-amfiboler, alkalihold. amfiboler
er glaukofan, riebeckit, arfvedsonit og
ænigmatit.

alkalibasalter, særlig alkalirige basalter
med nefelin ei. leucit. Hovedtyper: tefrit
og basanit.
alkalifeldspat, kali- og natronfeldspat

og blandinger heraf,
alkaligabbro, mørke, basiske, alkalirige

dybbjergarter (essexit, theralit o. a.).
alkalimetallerne, metallerne lithium,
natrium, kalium, rubidium og cæsium,
a er nær beslægtet med hverandre, de
er alle monovalente, stærkt
elektroposi-tive og sønderdeler heftigt vand under
hydroksyddannelse.
alkalime’tri’ (alkali + metri), form for
titreranalyse, efter hvilken man
bestemmer mængden af base v. hj. af syrer (f.
eks. saltsyre) af kendt normalitet,
alkalireserve, et mål for blodets
(plasmaets) evne til at binde syre. Den angives
som den mængde kuldioksyd (C02), som
100 cm3 blod (plasma) indeholder, når C
Optrykket er 40 mm hg, ei. mindre nøjagtigt,
ved forekommende alveolære C02-tryk.
al’ka’liske jordarter, ældre betegnelse
for oksyder og hydroksyder af metallerne
kalcium, strontium og barium,
al’ka’lisk reaktion, kem., basereaktion,
alkalo’ider (alkali + -oid),
kvælstofhol-dige, org. baser med stor fysiol. virkning
som gifte ei. lægemidler. Forekommer i
planteriget, mange af dem fremstilles
syntetisk. Eks.: morfin, kinin, nikotin,
alkalose, en tilstand, hvorunder blodets
reaktion forskydes i alkalisk retning;
mods. acidose.
Al’ka’menes (gr. Alka’me’nés), gr.
billedhugger, elev af Feidias, virksom i 2.
halvdel af 5. årh. f. Kr. Hovedværk:
Afrodite i Haverne.
al’kannaro’d (arab. al-hinna henna),
roden af en flerårig urt (rubladfam.),
der vokser i Middelhavslandene; indehol-

79

8o

öl

Alk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free