- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
82,83,84

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alkefugle ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alkefugle

Aller

der et rødt farvestof, anchusin. ei.
alkan-nin.

alkefugle (’Alcae), gruppe af svømmefugle
knyttet til den nordl. halvkugles
klippekyster, fødderne langt tilbage, vingerne
korte, svirrende flugt, kort hale, ofte sorte
og hvide farver; svømmedykkere, anv.
vingerne under dykningen. Lever af fisk
og plankton; reden på fuglefjelde, i
klipperevner ei. jordhuller; ofte i store
kolonier, økon. bet. for befolkningen på
Færøerne, Nordnorge o.s.v.

alke’mi’ (arab. al + gr. chémeia kemi), gl.
betegn, for kemi. Anv. mest om tidl. tiders
kemikeres (alkemisternes) forgæves
forsøg på at omdanne uædle metaller til
guld.

Al’kestis (gr. ’Älkéstis), gr. sagndronning,
som gik i døden for sin mand Admetos;
hovedperson i Euripides’ drama »A«.

alkestormfugle (Pelecano’ididae), fam.
af alkelign. stormfugle. Dykker efter
føden.

Alki’biades (gr. Alkibi’ädés) (d. 404 f.
Kr.), athensk adelig statsmand, opdraget
af sin frænde Perikles, knyttet til Sokrates.
Hans dristige politik (forbundet mod
Sparta 418 og toget til Sicilien 415) endte
med nederlag, en tid gik han i Spartas
og Persiens tjeneste, 410-08 ledede han
dog atter Athens flåde og vandt
betydelige sejre (slaget ved Kyzikos 410), men
forvistes siden atter.

’Alkmaar [-ma:r], holl. by ved Nordholl.
Kanal, 37 000 indb. (1947). Gl. by;
gotisk kirke (1498) og rådhus (1520).
Handel med ost. Afviste 1573 Albas angreb.

Alk’maion fra Kroton (omkr. 500 f. Kr.),
gr. læge og filosof. Hævdede bl. a., at
hjernen er sjælens sæde.

’Alkman (gr. Alk’mdn) (7. årh. f. Kr.),
spartansk (kor-) lyriker; fragmenter
bevarede.

Alk’mene, gr. heroine, g. m. Amfitryon.

alkmeo’niderne, athensk adelsslægt,
hvortil Kleisthenes og Perikles hørte.

’alkohol (arab. al-kuhl, fint pulver af
blyglans anv. til øjensminke; senere i Eur.
som den fineste bestanddel i et stof, især
vin), 1) kem. forb., der afledes af
alifatiske kulbrinter ved ombytning af
brintatomer med hydroksylgrupper. En a
forbinder sig med syrer til estere. Man
taler om primære, sekundære og tertiære
a, alt efter, om det kulstofatom, hvor
hy-droksylgruppen befinder sig, er bundet
til 1, 2 ei. 3 andre kulstofatomer.
Primære a danner ved oksydation aldehyder
ei. syrer, sekundære ketoner, medens
tertiære sønderdeles gennemgribende.
Vigtige a er metyl-, ætyl-, butyl- og
amylalkoholer, samt glycerin.

2) Ætylalkohol, ætanol, vinånd, C2HbOH,
farveløs vædske, blandbar med vand,
kp. 70°, smp. -7- 117,3°, vf. v. 0° = 0,8.
Anv. som opløsningsmiddel, i visse tilf.
som brændstof, samt som nydelsesmiddel
i et uhyre antal drikke, f. eks. øl, vin og
spiritus af forsk. art.

Alkoholfremstilling sker ved
gæring af druesukker o. a. sukkerarter,
hvorved gærens enzymer spalter sukkeret til
alkohol og kuldioksyd. Som råstoffer anv.
særlig stivelsesholdige plantedele, f. eks.
kartofler og korn, endv. saften af
sukkerroer og -rør, biproduktet melasse fra
sukkerfabrikationen samt træaffald og
affaldsproduktet sulfitlud fra cellulosekogning.
Ved fremst, af kartoffel- ei. kornsprit
koges råmaterialet først under ca. 3 atm.
tryk. Derefter findeles det og den
tyktflydende klistermasse trykkes over i et
kar, hvor den behandles med malt ved
ca. 60° (mæskning). Maltens enzymer
omdanner stivelsen til en sukkerart, maltose,
som ved den påfølgende gæring
omdannes til druesukker og videre til alkohol.
Forud for den egl. alkoholgæring går en
forgæring med en mælkesyrebakterie,
hvorved der dannes ca. 1 % mælkesyre,
der sikrer imod bakterieinfektion. Ved
fremst, af sulfitsprit må affaldsluden først
neutraliseres med kalk. Ved gæringen fås
noget over 1 % alkohol, mens man ved
andre metoder kan opnå 8-9%.
Alligevel er a billigere af sulfitlud, da denne
er et rent affaldsprodukt. Endelig kan

a foregå ved forsukring af cellulosen i
træaffald, f. eks. savsmuld, hvorved der
dannes druesukker, som forgæres, og som
biprodukt lignin. - Af den udgærede
mæsk fås råsprit ved destillation i
kolonneapparater og heraf atter ved ny
destillation (rektifikation) finsprit (951/«
vægt%). Absolut a (100%) fremstilles nu
særl. ved såk. azeotropisk (gr. a ikke +
zein koge) destillation, der beror på, at
en bestemt blanding af alkohol, vand og
benzol har kogepunktsminimum.
Absolut a kan nu også fremst, af råsprit. Som
»efterløb« dannes fuselolie, der består
af højere alkoholer m. m. Den for sprit
befriede, udgærede vædske, bærme, er
et vigtigt foderstof for kvæg og heste.
-Syntetisk kan a fremst, katalytisk af
ætylen og vand, idet koksovnsgas ei.
jordoliegas er råmateriale, ei. ved
brint-ning af kulilte,
alkoho’la’t, saltagtig kem. forb., i
hvilken en alkohols hydroksylbrint er
erstattet med metal, f. eks. natriumætylat
C\H,ONa.

alko’ho’liske sindssygdomme.Misbrug
af spiritus kan give anledning til akute
såvel som kroniske sindssygdomme. Af
de akute tilstande kan nævnes beruselsen
samt den såk. patologiske rus. Af
kroniske a findes alkoh. sløvsind, den såk.
korsakoffske sygdom, hvor der særlig
findes en udpræget indprentningss
vækkelse, endv. alkoh. forrykthed, alkoh.
epilepsi og delirium tremens.
alkoho’lisme, misbrug af alkoholiske
drikke og dermed følg. kronisk a, som
betegner de sygelige forandringer, der
opstår på grundlag af det langvarige
misbrug. Disse følger er dels af sjælelig
natur og fører til karakter-forandringer,
hukommelsesbesvær m. m. stigende til
sløvsind, og dels af legemlig natur med
symptomer fra nervesystem og fra
mavetarm-kanalen.
Alkoholkommissionen af 1947
nedsattes af handelsmin. til afløsn. af A af
1934. 19 medl. Beskæftiger sig bl. a. med
spørgsmålet om et evt. spiritusmonopol,
alkoholome’tri’ (alkohol + -metri),
måling af vandige opløsningers indhold af
ætylalkohol v. hj. af flydevægt
(alkoholo-meter).

Alko’ra’n (arab. al-qur’än, egl:
læsningen), d. s. s. Koranen, muhamedanernes
hellige bog.
al’ko ve (arab. al qobba hvælvingen), 1)
vægniche, så stor som et kammer ei.
værelse; 2) skabs-seng.
’Alkui’n, eng. Alcuin [’älkwin] (735-804),
lærd eng. gejstlig, som ledede Karl den
Stores hofskole og skrev digte, breve og
historie.

al’ky’l (af alkali), atomgruppe, der fås af
alifatisk kulbrinte ved fjernelse af et
brintatom, f. eks. metyl CH,- af metan
CH,.

alkylsalte, gl. betegn, for estere,
alky’mi’, d. s. s. alkemi.
al’kæ’isk strofe, 4-linjet, antikt
versemål, opkaldt efter Alkaios.
alla ’breve (ital.), i forkortet takt, d. =c=

v. s. taktslaget omfatter to enheder.
Allah (da. [’ala], arab. [a’Ia:(]) (arab. al
iläh guden), hos muhamedanerne den ene,
sande gud.
Allahäbäd (eng. [ätaha’båd, ->ba:d], ind.
Ilühäbüd ei. (af hinduer) Prayäg,
hovedstad i United Provinces, Hindustan, ved
Ganges’ og Jumnas sammenløb; 261 000
indb. (1941). Flodhavn; jernbanecentrum,
tekstil- o. a. industri. Valfartsby for
hinduerne.

Allan Kardec [a’lä -’dæk], dæknavn for

H.L.D. Rivail.
al’lantoi’s [alarçto’a] (gr. allås pølse +eidos
form), hos krybdyr, fugle og pattedyr den
i fostertilstanden stærkt forstørrede
urinblære, der strækker sig ud ml.
fosterhinderne og kun ved en tynd stilk er
forbundet m. fosteret. Virker også som
ånde-drætsorgan. Hos pattedyrene indgår
a i moderkagedannelsen og tjener som
forbindelsesled ml. fosteret og moderen.
Ved fødslen løsrives størstedelen af a
fra fosteret, kun et lille stykke bevares
og bliver til den blivende urinblære.

alla ’prima (ital: på grundlaget), malet

uden undermaling,
allar’gando (ital.), mus., bredere
(langsommere),
alla ’turca (ital.), mus., i tyrk. stil.
alla zingara [-’tsi?)g-] (ital.), mus., i
sigøjnerstil.

allé [-’le’] (fr.), vej ei. gang m. reglm.
sideplantninger af træer.
Alleghany Bjergene [’älagæ:ni], 1)
ældre navn på Appalachian Mountains;
2) den vestl. del af de centrale
Appalachian Mountains.
aliego’ri’ (gr. allegoréin sige noget andet),
sindbilledlig fremstilling, 1) i litt. en
metafor, resp. et symbol, der er udbygget til
en flerleddet billedkæde af fuld ei.
omtrentlig indre konsekvens. I den
rendyrkede a repr. personer ei. genstande
abstrakte egenskaber ei. forestillinger;
eks. på realistisk underbygget a i
Bun-yans »The Pilgrim’s Progress« (1678),
på blodløs a i Ingemanns »De Sorte
Riddere« (1814); 2) i kunsten anv. ofte, især
i barokken, allegoriske personifikationer,
fremstillet med symbolske attributter,
f. eks. Døden som en knokkelmand med
le og timeglas. - Adj. alle’go’risk.
alle’go’risk fortolkning, et
udlæg-ningsprincip, som har været anv. på gl.
hellige tekster, især Bibelen; if. a er
ordenes ligefremme mening kun et
billede af den egl., dybe mening,
alle’gretto (ital.), mus., tempobetegn., ml.

allegro og andantino.
Al’legri, Gregorio(1582-1652), ital. komp.,
hvis Miserere årligt synges i påsken i Det
Sixtinske Kapel,
al’legro (ital.), mus., hurtig, livlig,
alle’helgens dag, opr. kirkefestdag til
martyrernes ære; i protest, kirke
mindefest for alle døde. I d. kat. kirke 1. 11.,
i folkekirken 1. søndag efter 1. 11.
’allehånde (egl: alle slags; da det smager
som en blanding af krydderier), krydderi,
lavet af frugter af Pimenta officinalis, en
trop. plante af myrtefam. Dyrkes især i
det mellem-amer. område,
al’le’ler ei. allelo’morfe gener (gr. allélo
gensidig + -morf), arveanlæg, der
indtager ens pladser på korresponderende
kromosomer fra individets to forældre
og med forsk, virkning på organismen.
For at kunne erkendes må der være
mindst to, der da gerne betegnes med
stort og lille bogstav, A og a, hvoraf det
første dominerer over det sidste, det
recessive. Ved mutation kan der af et
arveanlæg (gen) opstå flere a.
allelopa’ti’ (gr. allélön gensidig + -pati),

d. s. s. nabovirkning,
allemande [al’md:d], 1) opr. ty.
folkedans i 4/4 takt og roligt tempo, senere
optaget som indledende sats i suiten; 2)
forløber for vals.
’Al’len, Carl Ferdinand (1811-71), da.
historiker. 1851 docent, fra 1862 prof. v.
Kbh.s Univ. Nat.lib.; udg. Håndbog i
Fædrelandets Historie (1840) nv skarp
kritik af godsejeradelen og tildels
enevælden, Det Danske Sprogs Historie i
Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland
(1857-58), De tre Nordiske Rigers
Historie 1497-1536 (1864; A-s hovedværk,
ført op til 1527). (Portr. sp. 86).
Allen [■ätin], Hervey (f. 1889), amer.
romanforf. og lyriker, kendt især for sin
best seller Anthony Adverse (1933, da.
1935), en bred, pikaresk
underholdnings-roman fra Napoleonstiden.
’Al’len, Johannes (f. 1916), da. forf. og
journalist; satirisk Kbh.-roman Frihed,
Lighed og - Louise (1943).
Allenby [’äbnbi], Edmund (1861-1936),
brit. general. Øverstbefalende i
Palæstina 1917-18 (kampe m. Tyrk.),
feltmarskal 1919, højkommisær i Ægypten
1919-25.

’Allenstein [-Jtain], ty. navn på Olsztyn

i Polen (tidl. Østpreussen).
Allentown [’älintaun], jernindustriby i
øs ti. Pennsylvania, USA.; 97 000 indb.
(1940).

’Aller, 262 km 1. biflod til Weser,
udspringer ved Magdeburg.
’Al’ler, Carl (1845-1926), da. bladudg.;
grl. 1877 Itl. Familie Journal, der, anlagt

70 82

83

7 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free