Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - allergi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allergi
al-Mansur
for et bredere publikum, vandt
enestående udbredelse. Udkom også i No., Sv.
og Fini. Carl Allers Bogforlag,
1940-49, udg. hovedsagelig skønlitt.
aller’gi’ (allo + gr. érgon, værk, arbejde),
ændret - ofte forøget og fremskyndet
-reaktion af organismen overfor bakterier,
serum ei. andre organ, stoffer som følge
af tidl. indvirkning af samme stof.
Aller’helligste, bruges i G. T. om det
inderste rum i templet, hvor Pagtens
Ark stod. Kun ypperstepræsten måtte
komme her og kun på forsoningsdagen.
’Al’lerup Bakker, del af Jyske Ås; Stor-
stensbakke: 109 m.
’Allerø’d-lag, gytje med rester af birk og
fyr, afsat i Allerød-tiden.
’Allerø’d-tid, kort varmeperiode i
tundratiden, 12-13000 f. Kr., med
skov-træerne dun-birk, asp, ene og fyr.
Opkaldt efter første fundsted ved Allerød,
N-Sjæll.
Allé-Scenen, et i 1943 åbnet
frederiks-bergsk teater. Bygningen, fra 1888, er det
tidl. Frederiksberg Morskabs teater (1869
-1914), Alexandra Teater (1914-17) og
Betty Nansens Teater (1917-43).
alle’sjæles dag fejres i d. kat. kirke 2. 11.
til minde om de hensovede,
alles krig mod alle (lat. ’bellum’omnium
contra ’omnes), udtryk, hvormed Th.
Hobbes beskr. naturtilstanden, som han
tænkte sig den beskaffen, indtil
menneskene ved oprettelsen af en
samfundspagt enedes om at overdrage al magt til
en enevældig hersker, hvis fornemste
opgave var at opretholde freden,
allez [a’le] (fr.), gå! af sted! I jagtsproget
kommando til hunde i bet.: løb og søg
efter vildt.
Allgemeine Elektrizitätsgesellschaft
se AEG.
’Allgäuer Alper [-gayar], den vestl. del
af de nordl. kalkalper, ml. Iller og Lech,
Tyskl. og Østrig; højeste punkt: Hohes
Licht (2687 m) (i Østrig).
’Allia, biflod til Tiberen, hvor gallerne
390 f. Kr. slog Rom.
alliance [ali’arçsa] (fr: forbund),
overenskomst ml. staterom samarbejde,
fortrinsvis militær bistand i tilfælde af angreb.
Alliance Française [a’ljä:s fhJ’sæ:z],
forening, grl. i Paris 1883 for at udbrede
kendskab til fr. sprog og kulturi udlandet.
Afd. i Kbh. siden 1887.
Alliance Israélite Universelle [al’jä:s
israelit ynivær’sæl], forening stiftet i
Paris 1860 til gavn for jødernes
ligeberettigelse og nationalfølelse; virker ved
underafdelinger i de forsk, lande, f. eks.
Anglo-Jewish Association i England.
Alliancescenerne, navnet på
sammenslutningen fra 1939 ml. »Folketeatret«
og »Det Ny Teater«.
Allier [a’lje], 1) 410 km 1. biflod til Loire,
fra centralmassivet til Nevers; 2) fr.
dept. omkr. 1), 7 382 km2; 378 000 indb.
(1946). Hovedstad:Moulins.
alli’e’re (fr.); a sig, slutte forbund;
alli’e’rede, forbundsfæller; »de A«,
alm. betegn, på Centralmagternes
modstandere 1914-18 og Aksemagternes
modstandere 1939-45.
alli’gator (sp. lagarto øgle), krokodille m.
gruber i overkæben, hvori 4. tand i
underkæben rager op; indtil 5 m lange, lever
mest af fisk, kan tage større pattedyr.
N-Amer., Kina; huden anv. til læder,
alli’gatorskildpadde (Che’lydra
serpen-’tina), nordamer, sumpskildpadde. Mere
end meterlang; halen m. takket rygkam.
Fiskeæder.
’al’like (’Corvus mo’nedula), lille ravnefugl,
gråog sort med lysere nakke, alm. i Danm.,
delvis standfugl, ruger kolonivis i hule
træer, skorstene, tårne o. 1. Lever af
insekter samt planteføde.
Al’li’n, Arthur (1847-1926), da. komp.
1888-1915 domorganist i Århus, ledede
1889-1914 Decentraliserede
Jydske Sangforeninger.
Allinge-’Sandvi’g, da.
købstad, N-Bornholm; 2195
indb. (1945). Fiskeri,
granit-brud, badested. (111.: A
byvåben).
Alling Å, da. åer:, 1) udmunder i Grund
C. F. Allen. C. J. L. Almquist.
Fjord, 0 f. Randers; 2) biå til Gudenå,
S f. Tange Sø.
Alling’å’bro’, da. stationsby (Randers-
Ryumgård); 1072 indb. (1945).
allitteration (lat. ad til + lit tera
bogstav), bogstavrim, forlydsrim, alm. i
stående vendinger som bånd og bast, spot
og spe. Et hovedelement i al gl. germ.
poesi og grundprincip i oldn.-isl.
vers-kunst; også anv. (ofte misbrugt) i
moderne poesi og prosa.
’Allium (lat.), løg.
Allmänna Svenska Elektriska Aktie-
bolaget, d. s. s. ASEA.
allo- (gr. ällos en anden), anderledes, fra
en anden, modsat,
allo’bro’ger, gallisk stamme omkr.
Vienne, undertvunget af Rom 121;
mislykket oprør 62 f. Kr.
allocation (lat. ad til + locare anbringe),
tildeling.
allochthon [alok’to’n] (allo- + chthön
jord), anv. i samme bet. som allothigen,
men ofte specielt om kullag, der er
dannede af transporterede, sammenskyllede
planterester.
Allocya’ni’n [-sy-], stof anv. v.
sensibilisering af fot. emulsion, fremstillet af
Agfa. D. s. s. Neocyanin.
al’lodium (nylat.), privat ejendom, som
ikke er len (feudum).
alloga’mi’ (allo- + -garni), d. s. s.
frem-medbefrugtning. Adjektiv: allo’ga’m.
allokro’ma’tisk (allo- + chröma farve)
kaldes et mineral, hvis farve skyldes
indblandede fremmede stoffer,
allonge [a’forçfø] (fr: forlængelse), det
papir, der klæbes på en anvisn. ei. veksel
for at give plads til endossementer,
allongeparyk, lang, krøllet paryk, anv.
af fornemme mænd
ca. 1660-1750.
allons [a’15] (fr: lad
os gå), fremad!
Allons, enfants
de la patrie
-[aläzäfädlapa’ tri],
fremad,
fædrelandets børn (1. linie
af Marseillaisen),
allopa’ti’ (allo- +
-pati),
homøopatiens benævnelse for
den alm., vidensk.
begrundede lægekunst, for at antyde, at
denne består i at fremkalde nye
sygdomme i st. f. dem, der behandles,
allopolyplo’i’d (allo- + poly- + -ploid),
plante med fl. end de normale to
kromosomsæt.
allo’so’mer (allo- + -som) ei.
hetero-kromosomer, mods. autosomer, betegn, for
par af uens store, delvis homologe,
samhørende kromosomer, a spiller oftest en
rolle ved kønsbestemmelsen.
allotherier [-’te’-] (allo- + thérion
pattedyr), d. s. s. multituberculata.
allothi’ge’ne (gr. dllothi andetsteds +
-gen1)), kaldes bjergartsbestanddele, der
er opstået i andre omgivelser, end hvor
de nu findes, f. eks. de transporterede
mineraler i klastiske sedimentbjergarter,
al’lotria (gr.), uvedkommende ting.
allotro’pi’ (allo- + -tropi), den egenskab
hos visse stoffer at forekomme i forsk,
modifikationer med forsk, egenskaber,
f. eks. kulstof som grafit ei. diamant,
a beror på forsk, placering af atomerne i
stoffets rumgitter,
all’ ot’tava (ital: i oktaven), mus., bet.
at en stemme skal udføres 1 oktav højere
end noteret.
Aliport [’å:lpårt], Gordon Willard(i. 1897),
amer. psykolog. Har bl. a. skr.
Personality (1937).
all right [’å:l ’rait] (eng.), alt vel, godt!
all round [’å:l ’raund] (eng: helt rundt),
alsidig.
allu’de’re (lat.), hentyde til; allusion,
hentydning,
aliure [-’ly:ra] (fr.), gangart (om heste),
alluvi’a’ltid, tiden siden istiden
(allu-vium).
al’luvium (lat. alluvio opskylning af jord),
aflejringer dannede efter istiden. I Danm.
marsk, tørv, hævet havbund. Efter
sen-glacialtidens arktiske flora først
fyrreskove i fastlandstid, dernæst egeperiode
og litorinahav, endelig bøgeperiode og
udvikling til nutidens forhold. Alluvi’a’i
opskyllet.
Allways [’å:lvv3z] (eng: altid), kbh.
radiofabrik i Sydhavnen, arbejdede under
besættelsen f. tyskerne, totalt ødelagt v.
sabotage 16. 1. 1944. Landsretsdom 1948
gav ledelsen fængselsdom, firmaet bøde
på 500 000 kr. og konfiskation af 4,4
mill. kr.
allweather [’å:lwæÖ3] (eng: alt vejr),
karosseritype på bil, forsynet med
foranderlig kaleche,
al’ly’l (lat. allium løg), umættet alkyl
CHi-CH-CH,-, der indgår i forsk, forb., f.
eks. allylalkohol CH2:CH-CH2OH,
allyl-sennepsolie, der findes i sennepsfrø, og
allyldisulfid, der findes i og lugter af
hvidløg.
Allypropy’na’l, meget anv. sovemiddel.
’Alma-A’ta [’alma:’ta], før 1924 Ver nyj,
hovedstad i Kazahstan, Sovj., ved
Turksib-banen; 231 000 indb. (1939).
Jern-, tekstil- og fødevareindustri. Univ.
Almadén [-’öæn], sp. by med
kviksølvminer, 200 km SSV f. Madrid; 13 000
indb. (1940).
Alma’gest (arab: al madjisti af gr.
megålé syntaksis den store afhandling),
det alm. benyttede navn på Ptolemæus’
værk om astronomi.
Al’magro, Diego (1475-1538), sp.
kolonierobrer, ledsagede Pizarro til Peru og
drog 1535 til Chile, som A erobrede for
Span. I konflikt m. Pizarro, efter
nederlag henrettet. A-s søn af samme navn
dræbte 1541 Pizarro, men blev efter
borgerkrig henrettet.
’Alma ’Mater (lat: den nærende
(gavmilde, kærlige) moder), alm. hædrende
studenterbetegnelse for universitetet,
alma’nak (arab. ei. koptisk), 1) astron.,
årbog, som indeholder en kalender over
årets dage, kirkelige fester samt
oplysninger om astron. fænomener. De såk.
store a, Nautical Almanac, American
Ephemeris o. a. indeholder nøjagtige og
udførlige tavler over solens, månens og
planeternes positioner beregnet på
grundlag af de astron. bevægelsesteorier. V.
hj. af de store a beregnes borgerlige a,
beregnet for passende valgte horisonter
og meridianer, i Danm. for Kbh.s
Observatoriums. I Danm. er a udkommet fra
1570 (en enkelt i 1525). Kbh.s Univ.
udgiver tre off. a for Danm. og en for
Færøerne. Den største af disse, skrive- og
rejse-kalenderen, indeholder foruden
kalender og astron. oplysninger tillige
oplysninger om højvande, fyrlis te,
markeds-fortegn. o. a. I Danm. skal enhver a
forsynes med univ.s stempel, for hvilket
der betales en afgift (nettoindtægt ca.
325 000 kr. årlig); 2) litt. I sidste halvdel
af 18. og beg. af 19. årh. udvikler især
i Tyskl. fl. a sig til rent litt.
publikationer uden astron. indhold; den
berømteste »Musenalmanach« 1796-1801 (red.
af Schiller). I Danm. er den af J. L.
Heiberg udsendte »Urania« (1844-46) både
astron. og litt.; reere populært anlagt
er a som Flinch’s og Wisbech’s ei.
»Dansk Folkekalender«,
alman’di’n (efter Alabanda, by i
Lilleasien), Fe3Al2Si3012, blodrød ædel granat.
Anv. som smykkesten.
’Almannagjå [-gjau], isl. lavakløft, gnm.
hvilken den gl. vej fører til E>ingvellir.
al-Man’sür (arab: den (ved Guds hjælp)
sejrrige), l) tilnavn til ’Abu Ja’far,
kalif 754-75; - 2) tilnavn tilMuhamed
70 85
86
7 2
Allongeparyk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
