- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
88,89,90

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almare-Stäket ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Almare-S täket

Alperne

ibn-abi-’Amir (d. 1002), der som minister
og feltherre i Spanien holdt de kristne
riger i N-Spanien nede.
’Almare-Stäket, sv. herregård ved
Målaren NØ f. Sthlm. I middelalderen
vigtigt, ofte omstridt slot, nedrevet 1518.
Nuv. bygn. fra 16. årh.
Alma-’Tadema, Lawrence (1836-1912),
holl.-eng. maler. Virksom i London.
Genrebilleder med motiver fra antikkens
dagligliv.

Almeida [al’mäiöa], Francisco de (ca.
1450-1510), portug. vicekonge i Indien
1505-09, sikrede portug. søherredømme
i ostind. farvande.
Almeida Garrett [al’mäiös gä’ræt],
Joao Baptista J. B. da Silva Leitäo
(1799-1854), portug. lyriker, dramatiker
og romanforf., romantikkens fører i
Portugal.

’Almelo [-lo:], by i holl. prov. Overijsel.
40 000 indb. (1947). Jernbane- og
kanalknudepunkt. Bomuldsindustri.
almennyttigt boligbyggeri, boligbygg.
foretaget af sociale boligselskaber og
derved berettiget til særlig offentl. støtte,
’alme’nskoler, højere, i Danm. siden
1903 gymnasieskoler med mellemsk. og
realkl.

almen tillid, frakendelse af, hvorved
stemmeret og valgbarhed i offentl.
anliggender, retten til at beklæde offentl.
hverv, til at virke som læge, sagfører
m. m. bortfalder, fandt sted v. dom i
h. t. lov nr. 259 af 1. 6. 1945 ang.
forræderi o. a. landsskadelig virksomhed m.
tillæg af 28. 8. 1946. Ved lov nr. 356 af
29. 6. 1946 bortfaldt den generelle
frakendelse af a.
Almeria [-mæ’ria], sydspansk havneby;
102 000 indb. (1947). Havnen er yderst
moderne, har store brændselsoliedepoter
og udfører jern. bly og frugt. 31.5. 1937
bombarderet af ty. krigsskibe som hævn
for republ. flyveres angreb 30. 5. på
ty. slagskib »Deutschland«.
’Almgren, Oscar (1869-1945), sv.
arkæolog, hvis studier over N-Eur.
fibula-former fra jernalderen er grundlæggende
for kronologien.
Almindelige Handelskompagni, Det,
kbh. handelsselskab, grl. af regeringen
1747 m. det formål at koncentrere
Østersølandenes transithandel i Kbh. Fik
monopol på handelen m. Finmarken, Isl.,
og Grønl. Opløst 1774 efter tab af hele
kapitalen.

Almindelig Hospital, fra 1941 off.
Nørre Hospital og Københavns Plejehjem,
grl. 1769 som plejestiftelse i
Amaliegade m. 600 fattiglemmer, snart anv.
størstedelen til komm. sygehus.
1863-86 sygehus f. kroniske sygd. 1892
flyttet til Nørre Alle og 1919 til Ryesgade,
almindeligt præstedømme, den teol.
opfattelse, at retten til at være præst
ikke afgøres ved ordination ei. lign., men
følger af selve det at være kristen (døbt),
alminding, i middelalderen de store
øde ei. skovbevoksede strækninger, der
lå uden for de bebyggede egne, og som
tilhørte kongen.
Almindingen, skovparti på
Midt-Born-holm med Rytterknægten og
Ekkodalen. Areal ca. 25 km2 (Danmarks 3.
største skov),
almisse (gr. eleémosyné barmhjertighed),
gave ei. det at give til trængende; har
stor bet. i Østens og Vestens
individualistiske frelses-rel. som fortjeneste for
giveren. I de primitiv-antikke rel., bygget
over den kollektive samfundsform, har
a ingen plads,
almo’hader, muham. sekt fra N-Afrika,
der i 2. halvdel af 12. årh. kæmpede mod
de kristne i Spanien,
almora’vider, muham. sekt i Afrika, der
1061 kom maurerne i Spanien til hjælp
mod de kristne.
’Almquist [-kvist], Carl Jonas Love (1793
-1866), sv. digter. Præget under
opvæksten af Herrnhutisme og
Swedenborg-mystik udviklede A sig til rel. fantast.
Omsatte sit rige idéliv i et mangeartet
romantisk forf.skab, delvis samlet i
Tornrosens bok (1833-50). I novellen
Det går an (1839), samtidige romaner og

afh. Europeiska missnöjets grunder
(fragment) foregribes eftertidens realisme og
problemdrøftelse. Sigtet for
giftmords-forsøg flygtede A til Amerika 1851.
(Portræt sp. 86).
almude [-’muöa], ældre portug. mål for
flydende varer, i Lisboa = 16,74 1, i
Porto = 25,08 1.
almue (glda. almughæ, egl: hel + bunke,
masse). Ordet kendes fra hele norden,
anv. i 14. årh. i bet: hele folket ei.
borgere i mods. til øvrighed. Får senere bet:
småkårsfolk (især på landet),
almuestil, betegn, for bondealmuens
husflidskunst, stilistisk præget af den
simple teknik i hjemmene,
almuesyning, stærktfarvet
uldgarnsbro-deri på vadmel, ofte m. fortællende
indhold: rytter på jagt o. 1. Karakteristisk

for a er de på retsiden udspændte,
brogede netagtige bunde. Typen kendes fra
sjæll. age- og bænkehynder fra slutn. af
18. til midten af 19. årh.

Almuevennen, navn på to da. og et no.
blad. Mest kendt er det da. A, stiftet
1842 af I. A. Hansen som organ for
Bondevennerne. Ophørt 1877.

ain [’a:ln], ældre sv. længdemål (alen) =
0,594 m.

’Alnarps Lantbruks-, Mejeri- och
Trädgårdsinstitut i Skåne (oprettet
1856), sv. højere landbrugsskole m.
teoretisk og praktisk undervisning. A har
et tilliggende af 551 ha. Til A er henlagt
d. sv. stats mejeriforsøg og
havebrugs-forsøg samt filialer af statens
maskin-prøver, frøkontrol og plantepatol. forsøg.

’Alnön, sv. ø, Sundsvallsbugten; 65 km2;
7000 indb. Mange savværker.

Alo’casia, slægt af arumfam. Ofte meget
storbladede, dekorative planter fra
Ostindien.

’Aloe (gr.), slægt af liljefam. Urter ei.
træagtige planter med
en tæt roset af tykke,
kødede blade i spidsen
af stammen.
Blomsterstanden en næsten
ugrenet klase. 180 arter, især
afr. Bladtaverne bruges
til tovværk (a-hamp); af
bladene fås a-saft
(afførende).

aloi [a’lwa] (fr. ä loi efter
loven), en mønts
lovmæssige finholdighed.

Alo’isi, Pompeo (f. 1875),
ital. diplomat, baron. Gesandt i Kbh.
1920-22, Tokio 1928-29, Ankara 1930
-32. Kabinetschef i udenrigsmin.
1933-36, Ital.s repræsentant i Folkeforbundet
1933-37, hvor A m. stor behændighed
forsvarede fascismens udenrigspol.
under Abessinienkrigen.

alopecia are’ata [-’sia] (gr. alöpéks ræv,
lat. area åben plads), pletvis optrædende
skaldethed; helbredes sædv. af sig selv.
a de’calvans (lat. calvus skaldet),
hudlidelse, ved hvilken både hovedhåret og
den øvr. legemsbehåring falder fuldst. af.

Alor Star (eng. [ätå:’sto:]), hovedstad i
Kedah, Malaja; ca. 20 000 indb.

Alost [a’lost], fr. navn på Aalst (belg. by).

Alo’ysius (d. 1591), kat. helgen, jesuit
(helgensdag 21. 6.). Plejer af pestsyge.
Helgenkåret 1726.

al’paka (quechua-sprog), 1) tamform af
lama, Andesbjergene; leverer værdifuld
uld; a-uld er fin, blød og silkeagtigt
skinnende, spindes ofte s. m. andre
taver. Betegn, a-uld anv. undertiden om
en slags kradsuld, fremstillet af forsk,
kludesorter; 2) glansfuldt stof, vævet i

lærredsbinding med bomuldskæde og
uldskud; bruges til for, jakker og
serve-ringskjoler; 3) forniklet, forkromet ei.
forsølvet nysølv.
’Alpax, korrosionsbestandig aluminium-

siliciumlegering.
Alpe-baner, fællesbetegn. for de
normalsporede hovedbaner, som, i tilslutn. til
det øvrige eur. jernbanenet, er ført gnm.
Alperne. Man skelner ml. Alpe-tværbaner,
som løber fra N til S (f. eks. Mont
Cenis-b. (1871) i Frankrig, St. Gotthard-b.
(1884), Lötschberg-b. (1903), Simplon-b.
(1906) al le i Schweiz; Semmering-b. (1853),
Brenner-b. (1867) begge i Østrig) og
Alpe-længdebaner, som løber fra V til 0 (f.
eks. Martigny-Chamonix-b. (1906) i
Frankrig, Montreux-Berner Oberland-b.
(1905) i Schweiz, Arlberg-b. (1884)
og Tauern-Karawanken-b. (1905-06) i
Østrig).

alpeglød, den rødfarvning, der ved solens
op- og nedgang viser sig på sneklædte
bjergtoppe, a er genskin af aften- ei.
morgenrøden,
alpegranit, talk- og kloritholdig granit

fra Vestalperne,
alpehorn, primitivt musikinstrument af
træ, bestående af et indtil 2 m langt
lige, konisk rør.
alpejægere, ital. (cacciatori) al’pini, opr.
navn på frikorps oprettet 1859 af
Gari-baldi, senere fodfolksafd. (i Frankrig,
Schweiz, Italien og Østrig) særligt udd.
til bjergkrig.
alpekalk, grålig ei. rødlig forsteningsrig

kalksten fra Alpernes trias,
alpekrager (Pyr’rhocorax), allikestore,
sorte ravnefugle m. buet tyndt næb.
2 arter: gulnæbbet a og rødnæbbet
a, i mellemeur. højfjelde,
alpemurmeldyr (Mar’mota mar’mota),
det i Alpernes højfjeldsområde
forekommende murmeldyr. Ca. m, grålig,
alpeplanter. Floraen ml. trægrænsen og
snegrænsen er stærkt påvirket af
høj-fjeldsklimaet med dets låve temp., den
korte vækstperiode og det stærke sollys,
a er derfor låve af vækst, ofte
pudedan-nede. Blomsternes farver er i reglen meget
klare og stærke, hvorfor mange er yndede
stenhøjsplanter. Nævnes kan slægter og
arter som alperose, azalea, violer,
alpevioler, isranunkel, ærenpris,
klokkeblomster, primulaer, ensian og stenbræk.
De mere vindblæste og tørre steder
dækkes sædv. af laver,
alper, bjerge opstået ved foldning på

samme tid som de europæiske a.
alperibs ei. fjeldribs (Ribes alpinum),
en ca. 150 cm høj busk, der i Danm. anv.
til hæk- og underplantning, a har usædv.
tidligt løvspring, blomsterne er uanselige,
fremkommer i klaser i april.
Alperne, Europas største bjergkæde,
strækkende sig fra den fr. Riviera til
Wien (se farvekortet Mellemeur. (indsat
ved Tyskl.)). Deles af en linie fra
Boden-see over Splügen til Como-søen i V- og
Ø-A, hvis geologiske opbygning er
meget forsk. Vestalperne kan igen deles
i de fr. A og Midt-A. De fr. A adskilles
fra Appenninerne gnm. Col di Tenda og
strækker sig med Sø-Alpernes kæder
langs med Rivieraen, hvorfra de svinger
mod N og i Mont Blanc-massivet når
4810 m. S f. dette massiv ligger Mont
Pelvoux-massivet og på grænsen til Ital.
De Grajiske A. Midt-A ei. Schweizer-A
rummer talr. søgte turiststeder og
opdeles gnm. de store floddale i en række
alpegrupper. N f. Rhone-Rhindalen lig-

Dal i Bern ina-Alperne.

88

90 107 108



Aloe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free