- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
91,92,93

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alperose ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alperose

Alströmer

ger nævnt fra V mod 0 Berner A med
de velkendte toppe Jungfrau og
Finster-aarhorn, Vierwaldstätter A omkr.
Vier-waldstätter See, og Glarner A. S herfor
ligger Walliser A med Matterhorn og
Mte. Rosa, Tessiner A og Adula A.
Ml. Rhöne- og Rhindalen ligger St.
Gott-hard-massivet. - Østalperne består af 3
hovedkæder, der igen kan underdeles i
talr. mindre kæder og særl. mod 0 deles
Ø-A op i talr. vifteformet udbredte
kæder. Den nordl. af hovedkæderne, de
nordl. kalkalper, ligger N f. floderne Inn
og Enns og består fra V mod 0 af
Rhætiske A, Allgäuer A, Bayerske A,
Salzburger A og østr. A. S herfor ligger
Central-A, der igen kan deles i
Bernina-A, Ortler A, Ötztaler A, Zillertaler A,
og Hohe Tauern med Grossglockner samt
de lavere Niedere Tauern og Gailtaler A
m. v. De sydl. kalkalper beg. i
Berga-masker A 0 f. Lago di Como og derpå
følger Dolomiter A, Carniske A,
Venezianske A og Juliske A m. v. - De vigt.
Alpe-veje følger de store floddale og står
ved passene i forbind, med hinanden,
mange steder er passene nu gennemboret
af jernbanetunneler. De vigt. Alpe-pas
er Fréjus (jernbanen Lyon-Torino) og
Mt. Cenis på grænsen ml. Frankr. og
Ital. Simplon forbinder Rhöne- og
Tici-no-dalen, herigennem går jernbanen fra
Bern tilMilano. I massivet omkr. Rhinens
og Rhönes udspring ligger
Grimsel-passet, der forbinder Aare og Rhönedalen,
Furka-passet og St. Gotthard. I Ø-A
ligger det vigtige Brenner-pas,
hvorigennem banen fra Innsbruck til Bolzano
er ført, samt Semmering-passet med
banen fra Wien til N-Ital. - Geol. A er
opstået ved foldning i tertiærtiden
overvejende ved tryk fra S og 0. - Klimaet
er tempereret. A danner klimatisk en
barriere ml. Centraleuropas kolde klima
og Ital.s varmere og solrigere klima (i
varme dale kan dyrkes vin og majs).
Snegrænsen ligger ml. 2500 og 3000 m,
højere på den tørre nordside end på
sydsiden. - Vegetation. I dalene kan træffes
løvskov, der på bjergene afløses af
nåleskov for i en højde af 1500-2200 m at gå
over i alpeurternes bælte og højere oppe
fjeldmark og sne. - Dyrelivet er rigt,
men de større arter som gemse og
stenbuk er efterhånden temmelig sjældne.
-Landbrug og kvægavl (sæterdrift) er de
vigtigste erhverv, mange steder findes
også en meget betydelig industri baseret
på vandkraftudnyttelse samt
hjemme-industri (trævarer, ure m. v.), medens
minedriften er ringe. Stort turistbesøg
både sommer og vinter og særlig i Schweiz
og Fr. ligger talr. intern, luksushoteller
(St. Moritz, Davos m. v.).
alperose (Rhodo’dendron), slægt af a-fam.
Mest buske med
spredte,
læderagtige, helrandede
blade, oftest
stedsegrønne ; store
blomster. Især udbredt
i Ø-Asiens bjerge,
700 arter. Mange arter dyrkes i haver,
alpesalamander (Sala’mandra ’atra),
ensfarvet sort landsalamander. Også
forplantningen foregår på land; ungerne
ligner de voksne. Mellemeur.s bjerge,
alpesejler, d. s. s. klippesejler.
Alpes-Maritimes [’alpsmari’tim], dept.
i SØ-Fr.; 3736 km2; 449 000 indb. (1946).
Delvis opfyldt af de fr. Alper (Søalperne).
Dyrkning af oliven, vin, citroner og
blomster. Hovedstad: Nice.
alpeviol (Cyclamen), slægt af
kodriver-fam., flerårige urter
med stængelknold,
hvorfra bladene og
de nikkende
blomster udgår. 16 arter,
Eur. og Asien,
prydplanter.

al’pider ei. al’pi’ne foldekæde, bjergkæde,
hvis hovedfoldning skete i tertiær.
Omfatter Alperne og deres fortsættelse mod
0 til Himalaya samt bjergkæderne omkr.
Stillehavet,
al’pi’n (lat. alpinus alpeagtig); bruges om

landskaber m. v. af samme karakter som
Alperne.

alpine foldekæde, d. s. s. alpider.
alpine race, en menneskerace under den
europide racegruppe, lever i bjergene i
Ml.- og S-Eur. og det fr. højland.
Menneskene er ret lavstammede, oftest
mørkhårede, har lysebrune øjne og er
kort-skallede. (111. se tavle Menneskeracer),
alpi’nisme, d. s. s. bjergsport,
alpin kombination, konkurrenceform i
skiløb, kombineret styrtløb og slalom,
bruges ved verdensmesterskaberne,
a’lplov er en af K. A. Hasselbalch
konstrueret plov, der, trukket af en stærk
traktor, er i stand til på hedejord at
pløje i ca. 60 cm dybde, således at alen
bringes op til overfladen.
Alpujarras [-’for:as], bakkeland inden
for den sydsp. Middelhavskyst. I dalene
dyrkes bl. a. sukkerrør,
alqueire [ol’kairo], ældre portug. og bras.

kornmål, henh. = 13 1 og 40 1.
al ri’gore (di tempo) (ital.), mus., i

streng takt.
al’rune (Man’dragora), slægt af
natskygge-fam., vokser i Middelhavslandene.
Rødderne har ofte de mærkeligste former;
de mest menneskelignende skyldes dog
kunst; de brugtes tidl. som tryllemiddel
(alrunerod).
’Alrø’, ø i Horsens Fjord; 7,6 km2; 305

indb. (1945).
Als, Peder (1726-76), da. maler, broder til
Holbergskuespilleren Iver A (1722-70).
Som portrætmaler elev af Pilo, men slut-

Peder Als: Grevinde C. E. A. Scheel
f. Råben. 1768. (Kunstmus.)

tede sig efter en rejse til Ital. og Paris
(1756-62) til nyklassicismen; blev efter
sin hjemkomst prof. v. akad. og
hofskildrer.

Als, ø ml. A Sund og Lille-Bælt; 315 km2;
34 294 indb. (1945). Indskårne kyster,
frugtbart morænebakkeland (Høgebjærg:
81 m). Købstaden Sønderborg, flækkerne
Augustenborg og Nordborg. Bro til
Sundeved, færge fra Mommark til Fåborg.
Tilfaldt 1564 den sønderborgske
hertugslægt; vendte tilbage til kronen,
efterhånden som de sønderb. linier uddøde,
idet dog Augustenborgerne ejede store
godsområder på A. Hævdedes af da.
tropper 1848-50 og i 1864 indtil natten
28.-29. 6., da preusserne i både gik over til
A fra Sottrupskov og indtog øen.
Nederlaget medførte, at Danm. opgav
fortsættelse af krigen. Alle landkommuner på A
havde 1920 over 80% da. stemmer. (Kort
se Danm.).

Als, landsby og badested ved Kattegat,
N f. Mariager Fjord; 529 indb. (1945).

Alsace (al’zas), ty. Elsass, fr. landskab
omfattende den vestl. Rhinslette og de
østl. Vogeser, inddelt i departementerne
Haut-Rbin og Bas-Rhin; 8294 km2;
1 145 000 indb. (1946). Hovedby:
Strasbourg. Vigtigste erhverv er kvægavl,
skovbrug og vinavl. - Historie. A
erobredes efter 400 af de germanske
ale-manner, hørte i middelalderen under
Det Ty. Rige, afstodes 1648 delvis til
Frankrig, der 1681 også tog Strasbourg.

Skønt overvejende tysktalende var A
efter 1800 fr.sindet.

Alsace-Lorraine [al’zas lo’ræn], ty.
Elsass-Lothringen, betegn, for de områder,
som Frankrig i 1871 afstod til Tyskland,
omfattede Alsace (undtagen Belfort) og
departementet Moselle af Lorraine; ialt
14 515 km2; 1 767 000 indb. (1946).
-Historie. A blev efter afståelsen til
Tyskland omdannet til et under kejserens
suverænitet stående Reichsland, først
under rigskansleren, fra 1879 med egen
statholder og regering, fra 1911 med
egen landdag. Den tyske
embedsmandsstand søgte forgæves at fortyske den
fransksindede og delvis fransktalende
befolkning. Der forekom talrige
sammenstød med altyske elementer, f. eks.
Zabern-affæren 1913. Ved
Versailles-fre-den 1919 tog Frankrig A tilbage uden
afstemning og vakte nogen uvilje ved
fr. ensretning, som fra midten af tyverne
fremkaldte en autonomistbevægelse. 1940
indlemmedes A i Tyskland, der nu
forsøgte fortyskning ved at forjage
fransktalende og anbringe ty. kolonister.
Befriet 1944-45 efter svære ødelæggelser.
A stilledes 1945, ligesom i 1919, under
en særlig højkommissær.

alsang, nat. sangbevægelse (folkelige
sangstævner), der 1940 indførtes fra Sv. til
Danm., men som snart ophørte.

al’secco [’-sek:o] (ital: på det tørre),
vægmaleri malet på tør grund, modsat
al fresco.

al segno [’sænjo], mus., til tegnet.

alsifilm, folier af a/uminiumsilikat,
fremstillet af kolloidt ler ved opvarmning
under højt tryk; ligner glimmer og anv.
bl. a. i elektroteknikken (isolation).

’alsikekløver (Tri’folium ’hybridum), art
af kløverslægten, opkaldt efter Alsike sogn
ml. Sthlm. og Uppsala. Hovedets
blomster stilkede og lyst rosenrøde. Dyrkes
som foderurt, der på lav og fugtig bund
lykkes bedre end rødkløver; træffes også
forvildet.

■Alsium, oldtidsby i Etrurien,Cæres
havnestad. I rom. tid ubetydelig, men kendt
f. sine prægtige villaer. Ruiner af disse
bevaret.

’Alsnö kungsgård, sv. kongsgård på
Adelsö, grl. i 13. årh.; kendt fra Magnus
Ladulås’ Alsnö stadga 1279
(adelspri-vilegier, forbud mod voldgæstning).

als-ob-filosofien [als-’op-] (ty: som om),
en af Hans Vaihinger i hans hovedværk
Die Philosophie des Als Ob (1911)
fremsat teori, hvorefter al menneskelig
erkendelse og handlen beror på en v. hj. af
bevidst falske, men hensigtsmæssige
antagelser (fiktioner) foretaget forarbejdelse
og ordning af det givne, som alene er
sansefornemmelserne i deres samtidighed
ei. rækkefølge.

Als ’Sund, strædet ml. Als og Sundeved;
20 km 1., 250 m-4 km bredt. Vej- og
jernbanebro (Chr. X.s Bro) over A ved
Sønderborg.

’Aisten, no. ø i Nordland, V f. Mosjøen;
153 km2; 3000 indb. (1946). Her
fjeldpartiet Syv Søstre og strandstedet
Sand-nessjøen.

’Aister, 52 km 1. biflod til Elben,
gennemstrømmer Hamburg, hvor den udvider
sig til søerne Aussen- og Binnen-A.

’Al’strup, Carl (1877-1942), da.
skuespiller. Deb. 1896 i
provinsen, 1904 i Kbh.
1913-28 v. Scala
som mandlig
første-kraft med et lunt,
godmodigt
viseforedrag. Fandt i
1930-erne frem til en
intim, alvorlig
udtryksform og
placerede sig som en
lunerig og dybt
menneskelig
karakterskuespiller (Soldaten Svejk, Gamle
Ekdal i »Vildanden«, Holbergs Jeppe
o. a.). Også bet. filmkunstner.
Erindringer (1940).

’Alströmer, Jonas (1685-1761), sv.
industrimand. Grl. 1724 efter englandsrejser
tekstilfabrikker i Alingsås, støttet af sta-

91

107

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free