- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
94,95,96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alsædsbrug ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alsædsbrug

aluminium

ten, skabte omfattende virksomheder,
der dog gik tilbage efter beskyttelsens
ophør efter ca. 1760.
alsædsbrug, ældste landbrugssystem i
Danm. Den ryddede og opdyrkede jord
brugtes til stadig kornavl, og driften var
skiftevis byg og rug.
al’t, en dyb kvinde- ei. drengestemme;

omfang g-f".
Alt, ty. navn på den rum. flod Oltul.
’Altafjord [-fjo:r], 30 km 1. no. fjord, S f.
Hammerfest. Fra A fører Altelvas dal
mod S til Kautokeino.
Alta’ir (arab.a/ tå’ir den flyvende), as trom.,

stjernen a i Ørnen,
al’ta’iske sprog, fællesbetegn. for tyrk.,
mongolsk og tungusisk, der tidl. ansås
for beslægtede.
Al’taj, bjergkædesystem i Centralasien,
fra den vestl. del af den mongolske rep.
mod NV ind i det sydl. V-Sibirien og
0-Turan. Største højde (4620 m) i Beluha.
Alta’mira-grotten, klippehule nær
Santander i Span., med nogle af de bedste af

Maleri fra Altamiragrotten.

Magdalénien-tidens naturalistiske
dyrebilleder, fundet 1879.
al’ta’n (ital. altana), en af brystværn
omgivet, åben udbygning fra en af de øvre
etager i et hus. a hviler på konsoller,
udkragede bjælker ei. 1. I da. beboelseshuse
med mere end 3 etager og kun een trappe
kræver byggeloven, at alle lejligheder har
a både til for- og bagside,
altazi’mut [-si-] (arab.; samme ord som
azimut), astron. instrument til måling af
himmellegemers højde og azimut.
’Altdorf, hovedstad i kanton Uri, Schw.;

6000 indb. (1944). Kapucinerkloster.
’Altdorfer, Albrecht (kort før 1480-1538),
ty. maler. Virksom i Regensburg.
Påvirket af Durer og Grünewald. Hans
bibelske billeder har ofte fantasifulde
bag-grundslandskaber. Hovedværk:
Alexanderslaget.

alt-eller-intet loven, fysiol. lov, først
opstillet for hjertets kontraktioner, siden
vist at gælde også for den normalt
in-nerverede muskelfiber, for
nervelednings-processerne o. a. a siger, at når organet
reagerer, sker det enten med en given
konstant styrke ei. slet ikke. Mellemtrin
gives altså ikke.
’Altenberg [-k], Peter (pseud. f. Richard
Engländer) (1859-1919), østr. forf.
Udpræget boheme, førte den østr.
impressionisme ud i den yderste konsekvens:
Wie ich es sehe (1896).
’Altenburg, ty. by i Thüringen; 46 000
indb. (1939). Bet. læderindustri m. v.
1826-1918 hovedstad i Sachsen-A.
Alten Fjord, d. s. s. Altafjord,
alter (lat. altaria forhøjning på offerbord),
opr. inden for rel. kultus dels det sted,
hvor de hellige genstande lægges, dels
stedet for offerilden, som regel en
forhøjning af jord ei. sten. I den kristne
kirke »Herrens Bord«, hvor nadveren
holdes. De første kristnes a var simple
borde, og af træ er endnu a i den
ortodokse kirke, men allerede 517 bestemte
romerkirken, at a skulde være af sten.
Udført i dette materiale fastholdtes
senere af og til bordformen, men i alm. har
a form som en muret blok, med et
fordybet, flisedækket relikviegemme i
pladens overside. Af denne type er næsten
alle vore middelalderlige, samt nutidens
kat. a. Reformationen afskaffede
relikviegemmet, og med den stigende brug af
alterbordspaneler blev praksis, at a som
oftest er et fast kassemøbel af træ.

’altera pars (lat.), den anden part,
modparten.

alterbog, håndbog for præsten, indeholder
kirkeårets tekster. Første da. a er
Palladius’ (1556).
alter ’ego (lat.), andet jeg, om person,
der helt går op i en andens tankegang,
alte’re’re (lat. alte’rare forandre), bringe

ud af (sinds-) ligevægt, ophidse,
altereret akkord, mus., akkord, hvor
en ei. fl. af tonerne er kromatisk ændrede
fra grundstillingen,
al’ternati’v (lat.), hvad der giver adgang
til valg ml. to ei. fl. muligheder; a
bestemt ydelse: debitor (sjæld. kreditor)
har valget ml. to ei. fl. ydelser til
opfyldelse af den indgåede kontrakt,
alternative egenskaber, hinanden
gensidigt udelukkende egenskaber hos
levende væsener,
alter’ne’re (lat. alter anden), skifte, handle
skiftevis.

alterskab, skabsformet midtparti af
gotisk altertavle.
’Altes Land [’lant], marsklandskab ved

Elben nær Hamburg.
Althin [-’ti:n], Torsten (f. 1897), sv.
museumsmand, leder af Teknisk Museum i
Sthlm., fremragende museums tekniker m.
sans for udstillingernes popularisering.
Al’thusius [-zi-], Johannes (1557-1638),
ty. retsfilosof. Hævdede, at samfundet er
opstået ved udtrykkelig ei. stiltiende pagt
ml. dets medlemmer, og at herskerne kun
har deres myndighed i kraft af en pagt
ml. dem og folket, som har den øverste
suverænitet.
Althæa [-’tæ-] (gr. althainein helbrede),

d. s. s. stokrose,
al’thæarod, rodstokken af
(læge-)stok-rose, anv. til fremstilling af slimede
udtræk med særegen smag; anv. dels i
hostesaft til børn, dels ved bolschefremstilling.
Altinget, isl. Alpingi [’al/>b)gje], Isl.s
lovgivende og opr. også dømmende
forsaml. Oprettet 930 på Ulfjötrs initiativ,
samledes 2 uger årligt om sommeren på
pingvellir under lovsigemandens forsæde.
Lovgivn. besørgedes af 36 (senere 39)
goder, domsmyndigheden af 36 af
goderne valgte dommere. Under
Norges-vældet fra 1262 blev altingsmændene
udnævnt af øvrigheden, under
Danmarks-vældet mistede A lovgivningen og
ophævedes 1800. Genoprettet som rådgivende
1843, som lovgivende 1874.
’Altis (gr: lund), det Zeus viede hellige
område i Olympia.
’Altmark, 1) Brandenburgs stamland, ty.
landskab V f. Elben. Nu en del af
Sach-sen-Anhalt; 2) landsby i Østpreussen,
hvor der 1629 sluttedes en 6-årig
våbenstilstand ml. Polen og Sv; Sv. fik
Livland og østpreuss. havnebyer.
Altmark-affæren, eng. angreb natten
ml. 16. og 17. 2. 1940 på ty. damper
»Altmark« på no. territorialfarvand. A.

måtte søge ind i Jøssingfjord og efter
kamp og ty. tab udlevere ca. 300 eng.
fanger, bl. a. fra »Admiral Graf Spee«,
til den eng. destroyer »Cossack«.
Ledsagende no. marineskibe protesterede, men
åbnede ikke ild. Neutralitetsbruddet og
No.s passive holdning brugtes fra ty.
side som argument for senere angreb
på No.

’Altmühl [-my:I], 165 km 1. biflod til

Donau, udspringer S f. Main.
alt-nøgle, mus., c-nøglen på tredie linie,
alto- (lat. altus høj), højde,
alt-o’bo’, d. s. s. engelskhorn,
alto’cumulus (alto- + cumulus), skyer,
bestående af et større ei. mindre
stratus-skydække opdelt i talr. mindre klatter.

Alter fra ca. 1150, Lisbjerg, Jylland.
(Nat.mus.)

Ofte er skyens midterste parti en
sammenhængende hvid flade, der ud mod
randene går i stykker. Smådelene kan
være ordnede i regelmæssige rader
(makrelskyer). Højde nogle km.
Altona [’altona:], tidl. selvstændig
bykommune, fra 1937 indlemmet i Hamburg.
Vigtigt industrikvarter, stor handel,
frihavn m. v. A opstod i 16. årh.; under da.
konger 1640-1864; indtil 1713, da
Stenbock afbrændte A, en alvorlig
konkurrent til Hamburg.
Altoona [ät’tu:na], jernindustriby i
Pennsylvania, USA, 125 km 0 f. Pittsburgh;
80 000 indb. (1940).
alto’stratus (alto- + lat. stratus udbredt
(som et lag)), stratus-skyer af omtrent
samme udseende som altocumulus, men
i større højde indtil omkr. 5-7 km,
hvorfor de enkelte smådele ses mindre
(lam-meskyer).

Altranstädt [-’ra :nltæt], sachsisk
landsby, hvor Karl 12. af Sv. 1706 tvang
August 2. til at anerkende Stanislaw
Leszczynski som konge af Polen.
Altrincham [’å:ltri?pm]. by i N-Engl.,
SV f. Manchester; 38 000 indb. (1939).
Metalindustri, gartnerier,
alt roligt i Sjipka-passet, de russ.
krigsberetningers ensformige ordlyd
under den russ.-tyrk. krig 1877-78, hvor
et tyrk. korps længe forsvarede passet.
Tredelt maleri af Verestjagin.
altru’isme (indført af Auguste Comte, af
lat. alter den anden), menneskekærlighed,
hensyntagen til andre (mods. egoisme).
-altru’istisk, menneskekærlig.
’Altvater [-fa:-], ty. navn f. bjerget

Pradéd i Cechoslov.
altyskerne, yderligtgående tysk
nationalbevægelse, fra 1891 samlet i
»Alldeut-scher Verband«. Ønskede pangermansk
storrige, omfattende hele mellemeur.
(»fra Skagen til Adria«), ivrige for
koloni-og flådeekspansion.
Alt’ötting, valfartssted i Bayern N f.

München; Mariebillede,
alu’du’r, aluminiumlegering med kobber.
Alu’mi’nia, da. fajancefabrik i Kbh: grl.
1863, a/s 1872, købte 1882 »Den
Kgl. Porcelænsfabrik«.
Virksomheden har siden da navnet »Den
Kongelige Porcelænsfabrik og
Fajancefabrikken A«.
Fajance-fabr. stod i lang tid i skyggen af
porcelænets store, kunstneriske udvikl. 1903
blev maleren Chr. Joachim kunstn. leder
af A, og siden da har den kunstn.
fajancefabrikation oplevet en stor blomstring.
A-s varemærke er et grønt, afrundet A
overstreget af 3 vandrette, grønne streger,
alu’mi’nium, grundstof, sølvhvidt metal,
kem. tegn Al, atomnr. 13, atom vægt 27,
vf. 2,7, smp. 660°, valens 3. Forekommer
meget udbredt i kem. forb., f. eks. som
silikat i ler, kaolin og feldspat, som
a-oksyd (s. d.) og som fluorid i kryolit, a
angribes bl. a. af saltsyre, svovlsyre og

94

107

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free