- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
97,98,99

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - aluminiumacetat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aluminiumace lat

Alvastra

stærkt alkaliske (basiske) stoffer som
natronlud og soda, men er ellers et stærkt
og modstandsdygtigt materiale, hvorfor
det anv. til beholdere og kogekar i tekn.
og i husholdningen. De små syremængder,
der kan forekomme i næringsmidler,
medfører kun meget ringe korrosion, især
hvis der også er sukker til stede, og det
eventuelt opløste a er ganske uskadelig.
a-fremstilling foregår i hovedsagen ud fra
mineralet bauxit. Den findelte og
tørrede bauxit opløses i 40-50 %
natrium-hydroksydopløsning under tryk i
autoklaver, hvorved de fleste urenheder
bliver tilbage som slam, hvorefter
alumini-umhydroksyd udfældes, tørres og
kalci-neres til oksyd A/2Os. Udvindingen af a
heraf foregår i en elektrolyseovn, hvis
bund (katoden) består af en kulholdig
masse med indlagte jernskinner, mens
anoden, der ligeledes er af kul, hænger
ned i ovnen. Elektrolyten består af
smeltet kryolit, hvortil Ali03 efterhånden
sættes; herved opnås, at der kun behøves en
temp. på 950-1000° C, medens Al203
først smelter ved 2050° C. Ved yderligere
elektrolytisk raffinering kan a fås i en
renhed af 99,99 %. - a kan ved at
legeres med andre metaller, f. eks. magnium,
opnå styrkeegenskaber, der nærmer sig
stålets; det er basismetal i en række
vigtige letmetallegeringer som
duraluminium, silumin o. a. På gr. af dets ringe vægt,
dets gode mekan. og kem. egenskaber
finder a i stigende grad anv., bl. a. til
automobiler og flyvemaskiner, i den
kemiske industri og i elektroteknikken; i
form af pulver til rustbeskyttende maling,
til den såk. termitproces og til
fremstilling af porebeton og poremetaller. -

K E Fl-a

A: anode, K-a: kulanode, K-k: kulkatode,
K: kulbund, E: elektrolyt, Fl-a: flydende
rå-aluminium.

Elektrolytisk udvinding af aluminium.

Verdensprod. (1943): 2 mill. t, heraf USA
41,7 %, Canada 22,5 % og Tyskl. ( + Østr.)
16,3%; iøvrigt bet. prod. i Japan, Sovj.,
Frankr., Ital. og No.Verdens førende bau-

Kilde: Annuaire Statistique
de la Société des Nations,
Geneve.

Kort over produktionen af aluminium i 1943,
som er det sidste år, for hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig
og fuldstændig statistik. Udarbejdelse: J. Humlum.

xitprod. er USA, hvor de største miner
ligger i staten Arkansas. Af omtrent
samme format er prod. i Guayana (brit. og
holl.), som eksportererover henh.
Georgetown og Paramaribo, især til USA,Canada
og Engl. I Asien ligger de største lejer i
Ostindien (Riouwøerne) og på Malaja
(Jo-hore), der navnlig har eksporteret til
Japan. Prod. i Sovj. har været stærkt
stigende; bet. forekomster findes i Midt- og
N-Ural og ved Tihvin S f. Onega-søen.
Eur.s vigtigste bauxitlande er Frankr.
(Languedoc og Provence), Ung. (Bakony
Bjergene), Jugoslav. (V f. Dinariske Alper
og i Montenegro) og Ital. (Istrien,
Appen-ninerne og Apulien); mindre producenter
erGrækenl. og Tyskl. Da a-fremstillingen
kræver store energimængder, sker
udvindingen især i vandkraftrige egne (Alperne,
Skotland, V-No., østl. og vestl. USA og
Canada) ei. i lande, der har adg. til billig
brændsel (Tyskl.: brunkul). Kryolit, der
er nødvendig til fremstillingen, fås
udelukkende fra Ivigtut på Grønland,
(års-prod: 30-50 000 t.).
aluminiumacetat, Al(CHsCOO)3, anv.
til bejdsning af tekstilstoffer i farveriet,

Trefaset elektrisk smelteovn til fremstilling af aluminiumoksyd.

idet det danner såk. farvelakker med
forsk. farvestoffer, f. eks. alizarin.

aluminiumbronze, kobberlegering med
4-13 % aluminium, af guldlignende ydre.
a er hård og arrosionsfast; da. 1- og
2-kroner er nikkellegeret a.

aluminiumklorid, AlCls, vandfrit a, der
fås af aluminium og klor, anv. i den org.
syntese og i tekn. som
kondensationsmid-del og katalysator, i tekn. bl. a. ved
cracking af mineralolier.

aluminiumoksyd, Al203, hvidt, amorft
pulver, forekommer i naturen bl. a. som
smergel, korund, rubin og safir. Anv.
ved aluminiumfremstillingen. Smergel
anv. som slibemiddel. Bauxit er
vandholdigt a.

aluminoter’mi’ (aluminium + -termi),
metode til metaludvinding, der udnytter
aluminiums tilbøjelighed til at forene sig
med ilt, spec. ilt bundet til jern, krom,
mangan m. m. under stor
varmeudvikling. Metaloksydet blandes med
aluminiumpulver, hvorefter blandingen
antændes, og oksydationen foregår. Det
reducerede metal smelter på bunden af
karret, medens aluminiumoksydet stiger
som slagge til overfladen, a bruges også
til opvarmning (termitsvejsning,
calorit-patroner).

a’lumne (lat. a’lumnus plejesøn), person,
der underholdes af ei. bor på en stiftelse,
opdragelsesanstalt, kollegium ei.
kostskole.

’alun (mnty. form af lat. alumen),
kalium-aluminiumsulfat, farveløst salt, anv. som
bejdsemiddel i tekstilindustrien. Betegn,
a benyttes også til andre dobbeltsulfater,
der er analogt opbygget, blot med andre
metaller i st. f. kalium og aluminium,
f. eks. jernalun og kromalun.

A’lundum, handelsbetegn. f. krystallinsk
aluminiumoksyd, der bruges til kunstige
slibesten og finpulveriseret til polering;
endvidere som ildfast materiale.

alunjord, meget fint, glimmer-og
svovl-kisholdigt sand fra Østjyllands øvre
oli-gocæn.

alunskifer, sort forsteningsrig bituminøs
lerskifer fra kambrium. Anv. i Sv. til
olieudvinding.

A’luta, ty. navn (af lat. Alutus) på den
rum. flod Oltul.

Al’varo, Corrado (f. 1895), ital. forf. Har
foruden noveller og romaner, L’uomo é
forte (1938) om diktaturstaten, udg. en
meget personlig rejsebeskrivelse,
Itinera-tio Italiano (1933).

’Alvastra, tidl. sv. cistercienserkloster i
Östergötl., gr. 1143; i nærheden rester af

97

107 108



Til tryk april 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free