- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
100,101,102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - alveolarpyorré ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alveolarpyorré

Amazonfloden

kongsgård fra 12. årh. og
stenalderboplads (pælebygn.).

alveolarpyorré [-’la’r–re’], ældre
betegn. for paradentose.

alve’oler (lat. alveolus lille hulning), 1)
hulheder i kæben, hvori tænderne er
fæstet hos pattedyr og krokodiller. 2)
Luftrørets fineste endeforgreninger i
lungerne. 3) Kamre i skallen hos forsk,
skaldyr.

alveo’læ’r (lat.), 1) fonet., lyde, der
artikuleres med tungespids mod gummerand,
såsom t, d, n, 1 og s; 2) zool., kamret,
blæret.

Al’verdes, Paul (f. 1897), ty. forf. Udgav
det litt. tidsskr. Das innere Reich, blev
kendt på lazarethist. Die Pfeiferstube
(1929).

’Alvesta, sv. köping, Småland; 4000 indb.
(1945).

’Alving, Theodor Martin (f. 1872),
direktør for Zool. Have i Kbh. 1925-42.

aly’pi’n (a- 4- lyjxé smerte), middel til
lokal bedøvelse.

A’lyssum (en plante, der mentes at kunne
helbrede hundegalskab, lyssa), mindre,
gråhårede ei. filtede planter af
korsblomst-fam. 100 arter, især i Middelhavsområdet.
I Danm. grådodder (A alysso’ides). Fl.
er haveplanter.

Am, kem. tegn for americium.

a. m., fork. f. an te meridiem.

a’mabile (ital.), mus., indsmigrende.

Ama’deo (1845-91), hertug af Aosta, søn
af Victor Emanuel 2. af Ital. Valgtes
1871 til sp. konge, kunne ikke hævde
sig under partikampene, abdicerede 1873.

Ama’deo, Giovanni Antonio, også kaldet
Omodeo (1447-1522), ital. billedhugger
og arkitekt. Har opført Colleoni-kapellet
i Bergamo og udført dets
gravmonumenter. Virkede som bygmester ved
Certosa di Pavia og ved domkirken i
Milano. A repr. den rigt dekorerede,
lombardiske ung-renæssance.

Amadeus [-’de:us], ital. Amedeo, fr.
Ame-dee, herskere af Savoyen: Amadeus 5.
den Store (d. 1323), stamfader til huset
Savoyen, rigsfyrste 1310. Amadeus 8.
den Fredsommelige (1383-1451)
hertug 1416-1433, valgt til pave (Felix 5.)
af Baselerkoncilet 1439, abdicerede 1449
og døde som eremit.

Amadeus Søen [-’de:us], eng. Lake A
[læik äma’diiss], saltsø i det indre
Australien.

ama’disromaner (efter romanhelten
Amadis de Gaulle), fællesbetegn. f. en
romankreds fra senmiddelalderen og
renæssancen af eventyrligt indhold og
ridderlig-moralsk ånd. Ældste kendte
udg. (1508) sp., men med fr.
forudsætninger; har gnm. talrige overs, øvet stor
indflydelse.

Amager, lav,frugtbar ø iøresund; 65 km2;
151 000 indb. (1945). På A ligger de kbh.
bydele Christianshavn og Sundbyerne,
lufthavnen, Kastrup, Dragør, Store
Magleby og Kongelunden. Under kronen
fra 1416; 1521 anbragte Christian 2.
holl. kolonister i Magleby, hvorfra de
bredte sig og satte præg på befolkn.s
levevis, klædedragt m. v.

amagerbroderi, kulørt broderi i silke ei.
uld. udført på ramme i en art fladsyning,

der lader hovedparten af silken ligge på
retsiden, a kendes fra dragtdele hoveds,
tørklæder, syet omkr. 1800.
Amagermuseet, kulturhist. museum i
Store Magleby, indrettet 1922 i en
bondegård fra 18. årh.
amagersyning, hørlærredsbroderier,
omfattende : skårkens, enkeltudskår, dobbelt-

udskår, platwerk og witwerk. a kendes
fra omkr. 1700 og er knyttet til de under
Chr. 2. indvandrede hollændere.
Amala’swintha, ital. Amalasunta (d. 535),
datter af østgoterkongen Theodorik,
regerede for sin søn Athalarik, dræbt af
Theodahad.
amale’kitter, beduinerfolk, boende i
ørkenen S f. Palæstina, if. Genesis
efterkommere af Esam, besejret af Saul og
David.

A’malfi, lille ital. fisker- og turistby, 35
km SØ f. Napoli (8000 indb.). Berømt
lombardisk-normannisk domkirke fra 11.
årh. Storhedstid 9.-12. årh.
amal’ga’m (arab. fra gr. mdlagma blød
masse), legering af kviksølv med et andet
metal, f. eks. natrium-a, guld-a osv. a
har forsk, anv., f. eks. benytter man sig
ved guldudvindingen af dannelsen af
guld-a, idet man ekstraherer guldet med
kviksølv. Visse a anv. til billigere
spejlbelægninger, og kobber- og sølv-a anv.
til tandfyldninger.
Amalgamated Press [a’målgamæitid
■præs] (eng: de sammensluttede blade),
eng. bladkoncern, grl. 1888
aflordNorth-cliffe; omfattede ca. 75 tidsskr.; 1927
købt af Berrykoncernen,
amalga’me’re, overtrække et metal med
et lag af amalgam, idet der påsmøres
kviksølv, der legerer sig med metallet.
Anv. f. eks. til beskyttelse af zink i
galvan. elementer.
A’ma’lienborg, kgl. slot i Kbh. Navn
efter dronning Sophie Amalie, der 1664
begyndte anlægget af en have i det da
kun lidt bebyggede område uden for den
opr. Østerport; i haven lod hun 1669-73
opføre et lille slot, Sophie-Amalienborg.
1689 opstod der under en forestilling i
et ved slottet interimistisk opført
operahus en ildebrand, hvorved ca. 180
mennesker indebrændte; selve slottet
nedbrændte. Chr. 5. lod den sv. arkitekt
N. Tessin d. y. udarbejde tegninger til
et nyt stort residensslot på grunden,
men planen blev ikke udført. Fr. 4. lod
i stedet bygge en lille pavillon i haven.
I Frederik 5.s tid anlagdes
»Frederiksstaden« på havens grund og som
centrum Amalienborg Plads omtr. på det
opr. slots grund. Omkr. pladsen opførtes
4 ens palæer af forskellige private
bygherrer, bl. a. A. G. Moltke; arkitekt var
N. Eigtved. På pladsen rejstes 1768 J.
Salys rytterstatue af Fr. 5. Efter
Christiansborgs brand 1794 tog Chr. 7. bolig
i det opr.Moltke’ske Palæ, der forbandtes
med nabopalæet 0 f. Amaliegade ved en
kolonnade (arkit. Harsdorff); siden da
har de fire palæer vekselvis været de da.
kongers hovedresidens. Moltkes Palæ har
stadig bevaret en stor del af den opr.
udsmykning, dels i rokoko (Eigtved), dels
fr. nyklassicisme (N. H. Jardin). (Hertil
tavle).

Amal’theia (gr. -’mai-), i gr. mytol. en
ged, der nærede Zeus-barnet;
personifikation af den nærende kraft.
Ama’nita, bot., d. s. s. fluesvamp,
amani’ti’n, betegn, f. forsk, stoffer, der
forekommer i fluesvampe (Amanita),
således dels for kolin, dels for i alt fald
to forsk, meget giftige stoffer, af hvilke
det ene er af proteinstofnatur, medens
det andets kem. natur endnu ikke er
klarlagt.

amanu’ensis (lat. a manu af hånden),
medhjælp (især hos læge), fast vidensk.
assistent v. højere læreanstalter.
Amanullåh [ämäno’la:!] (f. 1892),
hersker over Afghanistan 1919-29, først som
emir, fra 1926 som shah. Opnåede eng.
anerkendelse af Afgh.s uafh., men vakte
modstand ved eur. reformforsøg og
styrtedes.

ama’ran’ter (Ama’randa), rødlige
væverfugle, fortrinsvis i Afr.
ama’ran’tfarve, surt azofarvestof,
fuk-sinrød, alkalifølsom uld- og silkefarve;
anv. også som næringsmiddelfarve,
ama’ran’ttræ, blodrødt kernetræ,
stammer fra forsk, træarter fra S- og
Mellem-arner., anv. til finere snedkerarbejde.
Am a’ran tus (a -4- gr. amarein visne),

slægt af Amarantaceæ (nær gåsefod),

hvoraf fl. prydplanter, en art har
hængende, røde blomsterklaser (rævehale).

Amarantus.

ama’rel’, surkirsebær med lys saft.
Amarillo [åma’rilo], by i nordl. Texas,
USA; 52 000 indb. (1940). Centrum for
handel med olie; største heliumanlæg
i USA.

’A’märna ei. Tell ei ’Amärna, landsby i
Ml.-Ægypt. på Nilens østl. bred med
ruiner af Amenhotep 4.s til solguden
Aton viede hovedstad. Fundsted for
Amarna-brevene, ca. 350 breve fra
ca. 1400 f. Kr. på lertavler, affattet i
kileskrift på babylonsk og udvekslet ml.
Amenhotep 3. og 4. og fyrster i
Palæstina, Syrien, Mitanni, Assyrien og
Ba-bylonien. Brevenes emner er polit,
betonede private anliggender (ægteskaber,
guldtørst); de er hovedkilden til
V-Asiens diplomat, hist. omkr. 1400-1350
f. Kr.

A’maru (omkr. 800 e. Kr.), ind. lyriker,
forf. af Amaruçataka (A-s 100 strofer),
den erotiske sanskritlyriks hovedværk.
Ama’ryllis bella’donna, løgvækst fra
Kaplandet, amaryllisfam. Lange,
rendeformede blade, meterhøjt blomsterskaft.
Prydplante,
ama’si’l-ensi’le’ring (ty.
Ameisen-säure myresyre + ensilering),
ensile-ringsmetode, efter hvilken man ved
tilsætning af myresyre forhindrer uønskede
_ gæringer.

Ämasis, gr. form for Ahmes.
A’mati, violinbyggerfamilie i Cremona i
16.-17. årh. Især kendt er Nicola A
(1596-1684).
ama’tø’r (fr. af lat. amare elske), person,
der dyrker kunst, videnskab ei. idræt
uden at have det til levevej ei. være udd.
fagmand; dilettant,
amatør- og ordensudvalg, idrætslig
domstol og voldgiftsret. Øverste instans
er DIFs a, dog har alle specialforbund
deres eget a.
amatørstation, radiostation benyttet af
en person, som af personlig interesse og
uden økon. fordel beskæftiger sig med
radioteknik. En særlig tilladelse, der
opnås efter aflæggelse af prøve i telegrafi
og teknik, er nødv.
amau’rose (gr. amaurös mørk),
blindhed, især ved normalt øje.
a’maut, eskimoisk kvindetrøje,
ama-xosa [-’tjo:sa], kafferstamme i NØ-

Kapland, S-Afr.
Amazonas [äma’zönan, ståt i
NV-Bra-silien; 1 642 800
km2; 464 000
indb. (1946)
Hovedstad: Ma-naus.
amazoner [-’so:-],
i gr. rel. et folk
af krigerske
kvinder, der angreb
Athen; opr. en
myte, anv. til
kultisk opførelse,
en kamp
fremstillet af unge
mænd og
kvinder.

Amazonfloden

[-’so:n-]( brasil.
Rio Amazonas
[rijuama’zönaj],
s. amer. flod,
verdens vandrigeste
(afvander ’/» af Kresilas’ amazonefigur.

IOO

IOI

102

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free