- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
103,104,105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - amazonmyrer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

amazonmyrer

Amenhotep

S-Amer. (6 mill. km2), vandføring ved
højvande over 100 000 m3/sek.) og
næstlængste (5500 km; Missouri-Mississippi
6600 km). A udspringer som Rio
Mara-nön i Peru, gennembryder ved 5°s.
br. Cordilleren i strømhvivlerne ved
Pongo de Manseriche (174 m o. h.) og
er sejlbar herfra til sit udløb i
Atlanterhavet (4500 km). Ved Tabatinga (81 m
o. h.) strømmer den ind i Bras.; her er
den 20 m dyb og 3 km bred, og kaldes
nu indtil forening med Rio Negro ved
Manaus (25 m o. h.) Rio Solimöes;
derefter får den navnet A. Fra Manaus er
faldet 1,7 cm/km og bredden stedvis
hen ved 100 km. Ved mundingen i
Atlanterhavet grener A sig i flere brede,
tragtformige arme. Tidevandet går som
en 4-5 m høj bølge (Poro’roca) op ad
floden og kan mærkes ved Obidos, 800
km fra mundingen. I Solimöes er
vandstanden i juni 14 m højere end i oktober;
der er derfor høje flodbrinker, hvorpå
bebyggelsen findes. Rio Negro er den
største nordlige og Rio Madeira den
største sydlige biflod. Hovedfloden er
sejlbar for oceanskibe til Manaus, for
mindre dampere til Iquitos i Peru. Skibe
på 6000 BRT. kan sejle ad Rio Madeira
til Porto Velho (grænsen afMatoGrosso).
De tre vigtigste havnebyer er; Belém
(Parå) ved mundingen, Manaus ved
forening af Rio Negro og Solimöes, og
Iquitos i Peru. (Kort se Syd-Amer.).
amazonmyrer
’so’n-j (Poly’ergus), [-mel-lem- og sydamer. myrer; holder slaver,
som røves fra andre myrer,
amazonpapegøjer [-’so’n-] (Ama’zona),
korthalede amer.
papegøjer; alm. burfugle,
amazonsten
’so’n-J,
grøn kalifeldspat, [-smykkesten fra Ural,
Mada-gascar og Colorado,
a. m. b. a., fork. f.
andelsforening m.
begrænset ansvar, d. v. s. hvor
det solidariske ansvar
kun omfatter den
indskudte kapital og ikke
medl.s øvrige formue.
Amba Alagi [a :mba a [-:ls-d3i:],-] {+:ls-
d3i:],+} bjergfæstn. i
NØ-Abessinien, hvor ital.
hovedstyrke under
hertugen af Aosta
kapitulerede til brit. styrker
19. 5. 1941.
am’bala, en art gummilak fra Sumatra,
ambas’sade (fr.), gesandtskab, ledet af

ambassadør,
ambassa’dø’r (fr., af gallisk-lat. ambactus
tjener), gesandt af 1. klasse; tidl. kun
ansat, af og hos stormagter; under og
efter 2. Verdenskrig også i mindre stater,
således for Danm.s vedk. fra 1947 i
forh. t. Frankr., No., Storbrit., Sv. og
USA.

’Amberg t-rk], ty. by 0 f. Nürnberg;

32 000 indb. (1939); jernvareindustri.
Amberg, Hans Christian (1837-1919), da.
arkit. Har bl. a. restaureret Ribe
domkirke (1883-1904) og genopført Nikolaj
Kirke i Kbh. (1915-17) samt forsynet
dennes tårn med et spir (1908-10).
Amberg, Herman (1834-1902), da.
musikpædagog og komponist. 1855 sanglærer v.
katedralskolen i Viborg, 1868
domorganist sst. Komp. sange og talentfuld
orgelmusik.

’Amberger [-gar], Christoph (d. 1562),
ty. maler. Virksom i Augsburg. Har
malet portrætter og enkelte altertavler,
ambi- (lat. ambo begge), tve-, dobbelt.
Am’biorix, høvding for de galliske
ebu-roner, der 54 f. Kr. rejste oprør mod
Cæsar og erobrede en rom. legionslejr.
ambition (lat. ambire gå omkr. (for at

hverve stemmer)), ærgerrighed,
’ambitus (lat: omgang), buegang om
klostergård, sideskib omkr. en kirkes
højkor; mus., omfang (af melodi),
ambiva’len’s (ambi- + lat. valere være
værd), den schw. psykiater E. Bleulers
(1857-1939) betegn, for samtidig
stræben ei. vurderen i mods. retninger,
ambly- (gr. amblys sløv), sløv. svag.

amblyo’pi’ (ambly- + -opi), synssvæk-

kelse, især ved normalt øje.
ambly’poder (ambly- + -pod), uddød
gruppe af store plumpe hovdyr, der
levede i ældste tertiær, især i Amer. Hertil
bl. a. Dinoceras.
’ambo (gr. åmbön forhøjning), læsepult
i tidl. kristne kirker. Som regel var der
to: til Epistlen (mod S) og Ev. (mod N).
ambo- (lat.), tve-, dobbelt.
Amboina [-’boi-], holl. (malaj.) Ambon
[am’bo:nj], ø bl. Molukkerne; 761 km2;
68 000 indb. (1930).
amboinatræ, veddet af en træart fra

Amboina, anv. til pibehoveder.
Amboise [ä’bwa:z], fr. by i dept.
Indre-et-Loire; slot bygget af Karl 8. og
Ludvig 12.

ambolt, v. smedning det underlag,
arbejdsstykket lægges på. a har foroven
en rektangulær bane til glatning krumme
former smedes over det
kegleformede a-horn,
hvis overside er
vandret; bøjninger i vinkel
laves over kanten af
a-banen. Denne har i
udhænget modsat hornet et rundt hul,
naglehullet, til lokning, og et firkantet
hul, stokhullet, til optagelse af
værktøjer som stokjern og sænker, a
udføres gerne af smedejern med en pålagt
bane af hærdet stål ei. støbes af stål og
står, kun fastholdt med spiger, på en
a-stok, ofte af træ. Ringe o. 1. smedes
v. hj. af et spærhorn, en lille a, der
anbringes i stokhullet. Profilstænger kan
smedes v. hj. af en sænka, en
støbe-jernsklods med gennemgående huller og
indsnit i kanten af forsk. form. a til
maskinhamre består af en a-klods,
anbragt på en svær støbejernsblok, en
chabotte, der kan stå på et underlag af
bjælker ei. beton med bjælkemellemlag,
ambolten (incus), en af de tre små
knogler i mellemøret.
’ambra (arab.), galde- ei. tarmsten fra
kaskelotten, a findes flydende i havet
ved tropiske kyster, spec. Madagaskar,
Java, Japan i indtil 100 kg store stykker;
voksagtigt, vellugtende
parfumegrundlag; sjældent og meget dyrt.
Am’brakia (gr. -’kia), nu Ar ta, oldgr.

by i S-Epirus.
ambratræ (Liquid’ambar). L. orientalis
fra Lilleasien har i bark og véd en
balsam, styraks, der anv. i parfume og mod
fnat.

am’brosia (gr. ambro’sia) (gr. dmbrotos
udødelig), i gr. rel. gudernes
udødelig-hedsspise.

ambrosi’a’nsk kirkesang (efter
Ambrosius), forløber for den gregorianske
sang.

ambrosi’a’nsk lovsang, en oldkirk.
tre-enighedshymne (Te Deum Laudamus)
(O, store Gud, vi love dig), som med
urette tilskrives Ambrosius.
Ambrosio [-’brozio], Vittorio (f. 1879),
ital. general. Kommanderede ital.
tropper i Jugosl. fra 1941; generalstabschef
febr.-juli 1943, gik med Badoglio.
am’bro’sisk (gr. ambrosia gudespise, som
giver udødelighed), guddommelig, liflig.
Am’brosius (ca. 340-97), rom.
kirkefader, opr. statholder i N-Ital. Valgtes
374 til biskop i Milano uden at være døbt;
hævdede kirkens selvstændighed over for
kejseren; berømt taler og salmedigter.
Ambrosius Bogbinder (d. 1536),
borgmester i Kbh. 1529-31, 1534-36. Ivrig
tilh. af Chr. 2., ledede 1530 luthersk
billedstorm i Frue Kirke; sluttede sig
1534 til Lübecks politik, holdt længst
muligt ud under belejringen; selvmord
(?) efter nederlaget.
Ambt [am’t], Charles (1847-1919), da.
ingeniør, 1886-1902 stadsing. i Kbh.,
1902-1915 generaldir. for statsbanerne,
ambula’kra’lfelter (lat. ambulacrum
spadseregang), 5 felter i søpindsvins
kalkskal, hvert bestående af oftest 2 rækker
plader, gennemsat af porer i hvilke sidder
små sugefødder. Endv. bærer de vorter
med pigge,
ambu’lance [-arjsa] (lat. ambulare gå
omkring), 1) motorkøretøj, hvori tilskade-

komne og pludseligt syge transporteres
til hosp. Under udrykning nyder a
ubetinget forkørselsret og dispensation fra
alm. hastighedsbestemmelser; 2) båre til
sygetransport. Bæres af 2 mand ei. køres
p. a-transportvogn; 3) hærled udstyret
med personel og materiel til at være
hovedforbindingsplads.
ambulanceflyvning, transport pr.
flyvemaskine af syge ei. sårede, a benyttes

Indre af ambulancefly vemasktne.

med stor fordel, hvor transporten skal
afkortes i tid eller skulle være foretaget
gnm. uvejsomt terræn. Regulær a
indførtes i Danm. af zoneredningskorpset i
1939 og udføres fra 1947 tillige af Falcks
Redningskorps.

ambu’lan’t (lat. ambulare gå omkring),
omvandrende, ikke knyttet til et
bestemt sted; om behandling af syge, der
ikke behøver sygeleje, men møder til
behandling.

ambula’torium (lat. ambulare gå
omkring), behandlingssted, alm. knyttet til
hosp., hvor patienter behandles
ambulant efter lægehenvisning.

am’bustio (lat.), forbrænding.

’Amby’, Kristen (f. 1894), da. kons.
politiker, præst; folketingsmand fra 1932,
bekæmpede nazisttilløbene i KU med
forsvar for demokratiet; gik under
besættelsen skarpt mod tyskerne.

’Am’drup, Georg Carl (1866-1947), da.
søofficer og grønlandsforsker. 1927-31
viceadmiral og flådeinspektør. 1898-1900
leder af Carlsbergfondets eksped. til
Østgrønland.

Amdrups Østgrønlandsekspedition,d.

s. s. Carlsbergfondets ekspedition til
Øst-grønl. 1898-1900.

’åme (ty. ahmen måle), undersøge et
fartøjs lasteevne.

amedi’a’l musik, stilprincip i den nye
musik, som principielt undgår
treklangs-systemet.

a’meiva’er (’Tejidae), amer. øgler, ligner
varaner, enkelte jages p. gr. af deres
velsmagende kød.

’Ameland [-tant], ø bl. holl. vestfrisiske
øer; 57 km2; ca. 2000 indb.

Åme’lin, Albin (f. 1902), sv. maler; eks
pressionistiske skildr., navnlig af
arbejdere.

’amen (hebr.), ja visselig; således bør
det være.

Ame’nemhét, ægypt. konger af 12. dyn.
Amenemhét 1., reg. 2000-1970 f. Kr.,
dynastiets grundlægger; hans regering
var opfyldt af kampe ml. kronen og
herremænd og skildres i en polit, traktat,
der lægges A i munden som en lære for
hans søn og efterfølger Senwosret 1.
Pyramide ved Lisht, NØ f.
Faiyüm-oasen. Amenemhét 3., reg. 1849-01
f. Kr., indvandt ved vandbygningsanlæg
Faiyüm-oasen til agerland, byggede
pyramider ved Dahshür og Hawära, ved
den sidste desuden et mindetempel, af
grækerne kaldet Labyrinten.

Amen’hotep, gr. Amenofis, ægypt. konger
af 18. dyn. Amen-,
hotep 3., reg. ca.
1415 - 1375 f. Kr.;
opførte
Amontemp-let i Luxor. Som
rest af A-s
mindetempel på Thebens
gravmark står kun
Memnon-støtterne.
Under A nåede
Ægypt. sin største I
magt og var førende |
iV-Asien. -
Amenhotep 4. (ca. 1375
-50 f. Kr.), søn og efterfølger af A 3.,
bekæmpede dels af polit., men mere af re!«

Amenhotep 4.

103

104

105

[-Amazon-papegøje.-]

{+Amazon-
papegøje.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free