- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
106,107,108

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - a-menneske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

a-menneske

amfibietank

grunde dyrkelsen af guden Amon og
efterhånden de fleste ægypt. guder og søgte at
gennemtvinge en religionsfornyelse i
landet ved at kræve solguden Aton anerkendt
som eneste guddom. Da A ikke kunne
gennemføre sin kirkepolitik i Theben,
byggede han en ny til solguden viet
hovedstad ved det nuv. ’Amärna og
ændrede sit navn til Akhnaton (d. v. s. den
af Aton oplyste). Religionsstriden
medførte uroligheder, hvis undertrykkelse
lagde beslag på statens hele magt,
hvorfor de syriske besiddelser, der blev
angrebet af semitiske beduinstammer og
hittitter, gik tabt for Ægypten, bortset
fra nogle områder i S-Palæstina. Under
A-s efterfølger Tutankhamon blev
soldyrkelsen opgivet. I det ægypt. folks
minde blev A »kætterkongen«, som ikke
fandt plads i de ægypt. kongelister.

a-menneske, populær betegn, for et
helt igennem sundt menneske.

Ame’nofis, gr. for ægypt. Amenhotep.

amenorrhoe [-’re’] (a- + meno + rhoé),
mangel på menstruation. Kan være
forbigående og betydningsløs, men bør
foranledige lægeundersøgelse, da den kan
være udtryk for en organ, lidelse.

a’mentia (lat: afsindighed), ældre
betegnelse for visse former af sindssygdom.

Amera’lik (grønl: den med rensgevirer),
ca. 74 km 1. vestgrønl. fjord, S f.
Godthåbsfjord. Ved A talr. nordboruiner
(Vesterbygden).

America-first-committee [a’mæraka
’fa:rst ka’miti], da.
Amerika-Først-Kom-miteen, sammenslutning i USA, dannet
1940 af isolationister, bekæmpede
Roosevelts støtte til Engl. og krævede USA
holdt uden for 2. Verdenskrig. Bl. lederne
Ch. Lindbergh. Opløst v. Japans angreb
dec. 1941.

American Express Company
[a’mærakan iks’præs ’kämpani], amer.
bankforetagende og rejsebureau, grl. i New York
1868. A indførte 1891 rejsecheks
(travelers cheques) som udstedes i eng. pund,
USA- og Canada-dollars og er gangbare
i alle lande. Et datterselsk. er A Inc.,
New York, grl. 1919.

American Federation of Labor, The
[öi a’mærakan fæda’ræ:Jan av ’læ:bar],
(fork. AFL), USA.s ældste landsorg. af
fagforbund, omfatter hvide, især
faglærte arbejdere. Grl. 1886, upolit., som
videreførelse af en 1881 stiftet federation.
Har bl. a. virket stærkt for 8 timers
arb.-dagen, men ofte taget afstand fra
socialismen; i 1930erne var A dog medl. af
den fagl. Amsterdam-Internationale. A
står uden for Det Fagl. Verdensforbund,
og er, sideordnet m. denne, rådgivende
over for FNs økon. og soc. råd.

American-Scandinavian Foundation
[a’mærakan skända’næ:vian faun’dæ:Ian],
amer.-skand. fond, grl. 1911 af da.-amer.
metalindustrimand Niels Poulsen; ca. 2
mill. kr. Fremmer kulturelt samarb. ml.
Skand. og Amer.

American Telephone and Telegraph
Company [a’mærakan ’tælafo:n and
’tælagråf ’kämpani] (fork. ATT), grl.
1885, omfatter hovedparten af
telefonanlæggene i USA. 1946 ca. 17 mill.
abonnenter.

American Tobacco Co., A/S, Kbh.,
stiftet 1901, aktiekapital 10 mill. kr.;
fabrikation af cigaretter og shagtobak;
beskæftigede 1948 373 arb. og 135
funktionærer.

ame’ricium [-s-] (efter America),
radioaktivt grundstof med atom-nr. 95,
eka-iridium, fremstillet i 1946 i USA; kem.
symbol Am. Findes ikke i naturen.

A’me’rika, fastlandet ml. Stillehavet og
Atlanterhavet, bestående af de to
verdensdele Nord-A (24,4 mill. km2 med 195
mill. indb. (1943)) og Syd-A (17,9 mill.
km2 med 96 mill. indb. (1945)), forbundet
ved den 70 km brede Panamåtange. A
er opkaldt efter den ital. søfarer og
geograf Amerigo Vespucci. (Kort se
N-Amerika og S-Amerika).

amerika’nismer, amer. ord, udtryk ei.
andre sproglige ejendommeligheder,
optaget på andre sprog, direkte ei. gnm.
oversættelse: iazz, OK, publicity osv.
a optræder i stigende tal i moderne europ.

106

sprog, særlig eng., under indflydelse af
presse, film og teknik.

ameri’ka’nsk arkæologi og etnografi.
Amer.s indfødte, indianerne, er
indvandret fra Asien over Bering-strædet omkr.
istidens slutning ei. kort efter. Fra
Alaska er vandringer gået sydpå indtil både
N- og S-Amer. var befolket. Fælles
kulturtræk i N-Amer. og det sydligste
S-Amer. viser sammenhængen; i
mellemliggende egne kom forskelligartede
kulturer til udvikling, farvet af de lokale
forhold. - De ældste kendte redskaber i
Amer. opkaldt efter lokaliteterne Sandia
og Folsom, er fortrinsvis fundet i
syd-vestl. USA og stammer fra en
jægerkultur. I samme egne optræder senere en
basketmaker- (kurvemager) kultur, i
hvis slutning keramik optræder og
majsdyrkning begynder. Her foregår
overgangen til pueblokulturen, endnu
levedygtig bl. puebloindianerne. Samtidig, og
før, opstod den såk. arkaiske kultur i
México-Mellemamer., af hvilken disse
landes høje kulturer udvikledes:
maya-og toltekkulturen og den senere
aztek-kultur. Disse var baseret på
majsagerbrug og påvirkede ved deres udstrålinger
store dele af Amer. mod N. -
Jægerkulturer strakte sig over 3 store områder:
det nordl. nåleskovsområde med
rensdyrjagt, prærien med bisonjagt, som
efter Amer.s erobring intensificeredes v.
indførelse af hesten, og NV-kysten, hvor
man drev jagt på havdyr, men hvor
fiskeri af laks og helleflynder var af endnu
større bet. Endelig var samler- og
jægerkultur repræsenteret i California og på
det indre plateau i Rocky Mountains.

S-Amer.s højeste kultur opstod i
cor-dillerelandene, baseret på majsagerbrug.
I Perus kystland fandtes fl. tidlige
kulturfolk, i Perus og Colombias højland
tiahuanacokulturen, som afløstes af
inkakulturen, der også senere dominerede
kysten. Chibchakulturen i Colombia
blomstrede tildels samtidig med, men
uafh. af inkakulturen, som derimod
kraftigt påvirkede folk mod S og SØ. Mens
cordillerekulturerne forfaldt ved
erobringen, levede indfødt kultur i
Amazon-landet mange steder uanfægtet videre
op til vore dage. Majs kendtes, men
vigtigere var maniok, som dannede
grundlag for ernæringen lige fra Vestindien
og ned til Chacoen i S-Bolivia;
indsprængt i dette mægtige område fandtes
primitive folk uden agerbrug; i øvr. er
fiskeri hos mange af Amazonlandets
folk fuldt så vigtigt som
maniokdyrk-ning. Jægere træffes i S-Amer., navnlig
S for Chacoen, på pampaen og i
Patagonien, ligesom på prærien ophjulpet i
Patagonien ved erhvervelse af heste. En
enkelt gruppe ildlændere havde samme
erhverv; hos de egl. ildlændere ved Chiles
kyst var tilværelsen baseret på fiskeri.

Det er stadig uafgjort, om S-Amer.s
kulturer har udviklet sig helt og holdent
på Amer.s grund. Givet er det, at de
første indvandrere stod på et lavt
før-agerbrugstrin. Ingen opr. amer.
kulturplanter er fælles for Amer. og den gl.
verden. Ved erobringen levede alle Amer.s
folk i en stenalder, om end de i
cordillere-landene og México stod ved overgangen
til en bronzealder; jern kendtes ikke,
heller ikke trækdyr ei. hjulet. Visse
kulturelementer, som det gl. Amer. har fælles
med Oceanien, tyder på påvirkning fra
stillehavsfolk, ligeledes visse sprogl.
lighedspunkter. Spørgsmålet om oceanisk
påvirkning er endnu uløst; derimod kan
de påståede forb. med Afr. og Eur. over
fortidslandet Atlantis henvises til
fantasiens verden.

amerikansk bogholderi,
bogførings-metode, hvis opr. form er een bog med
kolonner for de enkelte konti, så posterne
føres samtidig kronologisk og
systematisk; nu oftest fl. bøger, hvoraf en ei. fl.
grundbøger er indrettet med kolonner,
hvis summer periodisk overføres til
hovedbogen.

amerikansk duel, lodkastning foretaget
af to personer om, hvem af dem der skal
berøve sig selv livet.

amerikansk fodbold, fodboldlign. spil,

107

opstået af Rugby, men meget hårdere.
Dyrkes i USA, hvor det årligt forårsager
200-300 dødsfald,
amerikansk olie, d. s. s. ricinusolie,
amerikanske sprog, de af Amer.s
indfødte befolkning talte sprog.
Udforskningen af a er endnu kun højst
ufuldstændig; det menes, at den nye verdens
sprog omfatter over 100 ætter. Særlig
udbredte er eskimoisk og skov- og
prærieindianersprogene (athabaska,
algon-kin, sioux, irokesisk), samt mod S
den aztekiske gruppe (nahua) og
mayasprogene. De talrige sprog i V-Amer.s
bjerge unddrager sig foreløbig nøjere
klassifikation. Ved spaniernes komme
beherskedes de vestind. øer af
caraibisk og aruak, der stadig lever i S-Amer.
Af de utallige andre sydamer. sprogfam.
må nævnes tupi, hvortil hører guarani,
der spiller samme rolle i Paraguay og fl.
stater som lingua franca i Levanten.
Amerikas Forenede Stater, se USA.
amerika-tågen, diffus lysende tåge i
stjernebilledet Svanen, ligner i form
N-Amer.

’Amerongen [-rorça], lille holl. by SØ f.
Utrecht, hvor eks-kejser Wilhelm 2.
boede 1918-20; 3000 indb.
Amer Picon [a’mæ :rpi’kä], fr. bitter.
’Amersfoort [-fo:rt], by i holl. ØNØ f.
Utrecht ved den sejlbare Eem. 55 000
indb. (1947). Gl. by, omgivet af volde.
Jernbaneknudepunkt. Tekstil- og
automobilindustri.
Amery [’æimari], John (d. 1945), søn af
L.S.A, eng. radiospeaker i Tyskl. under 2.
Verdenskrig. Henrettet for højforræderi.
Amery [’æimari], LeopoldStennett(f. 1873),
brit. polit. Journalist v. »The Times«.
1911-45 i Underhuset (kons.
imperialist), marinemin. 1922-24, min. f.
kolonierne 1924-29, f. dominions 1925-29.
Min. f. Indien og Burma i Churchills
reg. maj 1940-juli 1945.
a me’tå (ital: for halvdelen),
a-forret-ning: en forretning, gennemført af to
ei. fl. for fælles regning,
ame’tabola (gr. ametdbolos uforanderlig),

insekter uden puppestadium,
ametro’pi’ (a + gr. métron mål + opi),

afvigelse i øjets brydningsforhold.
åme’tyst (gr. améthystos uberuset (amulet
mod drukkenskab)), violet kvarts, anv.
som smykkesten. (111. se farvetavle:
Mineraler),
a mezza voce [a ’m-ed:za ’votja] (ital.),

mus., med halv stemme, dæmpet,
amfeta’mi’n, syntetisk lægemiddel,
sti-mul. centralnervesyst., mindsker
træthed, fremkalder velvære, men anv.
ledsages samtidig af uro, søvnløshed og
hjertesymptomer, hvorfor misbrug er
skadeligt. »Ferietabl.« indeh. ofte a.
amfi- (gr. amfi omkring), omkring, til alle
sider.

amfibi’a’lsk (amfi- + gr. bios liv), anv. om
planter og dyr, der forekommer både i
vand og på land.
am’fi’bie (amfi- + gr. bios liv) dyr, der
kan leve både i vand og på landjorden,
zool. padde,
amfibiebil, bil konstr. spec. til hurtig
forb. ml. strand og skib, benyttet af de
Allierede ved landgangsoperationer
under 2. Verdenskrig. Ved en omstilling kan
motorkraften efter ønske overføres til
drivhjulene ei. til en udenfor karosseriet
anbragt propel,
amfibieflyvemaskine, flyvemaskine, der
kan starte og lande på land og på vand.
(111. n. side),
amfibietank, kampvogn der kan køre

108

og sejle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free