Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - amfibol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
amfibol
Ammers-Kiiller
Amfibieflyvemaskine, Short Sealand (Engtand).
amfi’bo’l (gr. am’fibolos tvetydig), gruppe
af mineraler (a- ei. hornblendegruppen),
der i kem. opbygning og krystalstruktur
er nærbeslægtede, a har glasglans,
hårdhed 6 og to spalteretninger efter prisme
på 55°. De simplest byggede er
metasilikater af Mg, Ca og Fe, i andre indgår
Al/),, Fe203 ei. alkalier. Rombisk er
anto-fyllit, monokline: tremolit, aktinolit,
hornblende og alkali-a-erne glaukofan og
arfvedsonit, triklin: ænigmatit.
amfibo’li’ (gr.), dobbeltmening,
tvetydighed.
amfibo’lit, hornble nde sk i fer, består
væsentligst af hornblende og en del
plagio-klas, ofte underordnet kvarts, epidot og
granat. Forekommer hyppigt som lag i
gnejs.
amfidiplo’i’d (amfi- + di- + ploid),
dob-belt-diploid, plantebastarder m. fordoblet
kromosomtal omfattende de to
forældre-arters diploide sæt side om side.
amfikty’o’ner (gr: omkringboende), i
oldtidens Grækenl. medl. af et råd, der
sammensattes af repr. for nabostater, der
forenedes i et opr. rel., senere tillige polit,
fællesskab. Spec.: de delfiske a, der
varetog admin. af Apollon-helligdommen
i Delfi og arrangementet af de pythiske
lege.
amfi’poder (amfi- + pod), orden af
storkrebs, krummede, sammentrykte;
gælleagtige vedhæng ved grunden af fødderne;
æggene i rugepose under bugen. Artsrig
både i havet og ferskvand, små, højst
nogle cm. Omfatter tanglopper, hyperider,
hvallus.
Am’fipolis, athensk koloni ved Strymon
(nu: Struma), anlagt 437, erobret af
Brasidas 423 f. Kr.
amfi’prostylos (amfi- + gr. pro foran +
stylos søjle), antikt tempel, der har søjler
på begge de korte, man ikke på de lange
sider.
Am’fissa (gr. ’Amfissa), hovedstad i
V-Lo-kris, ødelagt af Filip af Makedonien 339
f. Kr. i 4. hellige krig.
am’fitea’ter (amfi- + teater), teater, hvor
tilskuerne sidder rundt om skuepladsen.
Det antikke a, i regi. ellipseformet, er en
spec. bygningstype, skabt af romerne og
af dem anv. til dyre- og gladiatorkampe,
som udspilledes i den lavtliggende arena.
Denne kunne i visse a sættes under vand
og anv. til søslag, a havde intet tag, men
der kunne spændes solsejl over dets indre.
Størst og berømtest erColosseum i Rom.
Amfi’trite, i gr. mytol. havets gudinde,
Poseidons hustru.
Am’fitryon (gr. -’tryön), i gr. mytol. en
heros g. m. Alkmene, der bedrog ham
med Zeus og fødte Herakles. A blev i
klassisk og senere eur. digtning typen på
den bedragne ægtemand,
amfoion [-’jo’n] (gr. dmfö begge + ion), ion,
der indeholder såvel positive som negative
ladninger, a dannes af amfolytter ved
opløsning i vand, f. eks. aminoeddikesyre:
NHn CH2 COOH+ NH, CH2 COO
amfo’lyt (gr. amföleros begge + elektrolyt),
kem. forb., der indeholder både sure og
basiske atomgrupper, således at de efter
omstændighederne kan reagere både
surt og basisk, f. eks. aminosyrer,
’amfora (amfi- +gr. foreüs den, der bærer),
tohanket krukke, især til olie og vin.
Amfiteatret i Pozzuoli.
Amfora af Exekias.
amfo’te’re stoffer, d. s. s. amfolytter.
Amhara [a:m’ha:ra:], abess. landskab
omkr. Tana-søen.
am’ha’risk (amharena), semitisk sprog,
som tales i den mell. del af Abessinien,
beslægtet m. ætiopisk.
a’mi (fr.), ven; amie [a’mi], veninde.
’Amia (gr.), d. s. s. mudderfisk.
Amicis [a’mitiis],Edmondo de (1846-1908),
ital. forf. Skrev elskv. sentimentale bøger,
af hvilke llCuore (Hjertet) (1886)fikuhyre
succes og blev overs, til mange sprog,
a’mi’d (af ammoniak), kem. forb., der
afledes af en syre ved ombytning af
hy-droksylgruppen med en aminogruppe
NHz-, f. eks. eddikesyrens amid,
aceta-mid: CH3CONH2. a er neutrale stoffer,
der ved kogning med syrer, baser ei.
vand hydrolyseres til syren,
»a’mider«, gængs betegn, for samtl. i et
fodermiddel forekommende
kvælstof-holdige forb., som ikke ifl. analysen
kommer i gruppen renprotein. Visse a kan
husdyrene udnytte, men andre er
værdiløse, hvorfor a har været et
usikkerhedsmoment ved angivelserne af henh.
husdyrenes proteinbehov og fodermidlernes
proteinindhold, der hidtil almindeligt er
angivet i renprotein,
a’midoforbindelser, forældet, ofte
misvisende betegn, for aminoforb.
ami’do’l, fot. fremkalder, spec. anv. t.
bromsølvpapir,
amidopy’ri’n (amid + antipyrin),
pyra-midon, dimetylaminoantipyrin,
smertestillende lægemiddel, er dobbelt så
virksomt som antipyrin, anv. kun sjældent
i Danm., fordi det kan være medvirkende
årsag til agranulocytose.
ami’dry’l ei. bena’dry’l, hydroklorid af
dimethyl-amino-æthylbenzanilin.
Kløestillende middel ved nældefeber.
L’Ami du peuple [la’mi dy ’pö:pl] (fr:
folkets ven), navn på fr. blade: 1) Marats
blad 1789-93; 2) parfumefabrikanten
Cotys blad, 1927-37, nationalistisk.
Amiel [a’mjæl], Henri Frédéric (1821-81),
schw. forf. Berømt for dagbogen
Fragments d’un journal intime (1883-84, da.
udvalg 1931), intime psyk. bekendelser.
Amiens [a’mjæ], fr. by i dept. Somme;
85 000 indb. (1946). Gl. malerisk by med
verdens største gotiske domkirke (overv.
bygget 1220-80). Stor tekstilindustri.
I A sluttedes 1802 fred ml. Engl. og Fr.
Lå under 1. Verdenskrig i frontlinien.
Erobr, af ty. maj 1940, befriet aug. 1944.
a’mi’n, kem. forb., der afledes af en
kulbrinte ved ombytning af brintatomer m.
aminogrupper NH2-, f. eks. metylamin
CH3NH2. a kan også betragtes som
ammoniak, hvori et ei. fl. brintatomer er
ombyttet med alkyl ei. aryl. Ombyttes
et brintatom, fås primære a, ombyttes
fl., fås sekundære ei. tertiære a, f. eks.
dimetylamin (CHZ)2NH og trimetylamin
(CHz)3N, der begge findes i sildelage,
a er nærbeslægtet med ammoniak,
reagerer basisk og forener sig med syrer til
salte.
a’minobenzoesyre. Af de tre a har
orto-a (antranilsyre) bet. i fabrikationen
af farvestoffer, bl. a. af indigo. Para-a
er fysiol. virksom, idet den er et vitamin
for visse patogene bakterier og i disses
stofskifte kan fortrænges af de
uvirksomme sulfanilamidforb., hvorved
bakteriernes vækst og formering hæmmes.
Indgår i forsk, anæstetisk virkende
lægemidler.
a’minoeddikesyre, d. s. s. glycin.
a’minosyre, syre, hvori brintatomer, der
ikke er syrebrint, er erstattet med
aminogrupper NH»-, f. eks. glycin. a spiller en
stor rolle i naturen, idet proteinstofferne
er opbyggede deraf. Mange a er
livsvigtige for organismen, og adsk. af
disse kan organismen ikke selv danne,
hvorfor de må tilføres med føden, a er
amfolytter, idet de er både syrer og
aminer.
Amitäbha [-’ta:ba] (sanskrit: han, der
besidder umådeligt lys), den vigtigste af
den nordlige buddhismes 5
Dhyäni-buddha’er, hovedguddom inden for
lamaismen.
ami’tose (a- + gr. mitos tråd), direkte
cellekernedeling uden kromosom trådes
tilsynekomst; mods. mitose.
A’mitsoq (grønl: den smalle), ø 70 km
SØ f. Julianehaab (Sydgrønl.). 1916-27
blev her drevet et grafitbrud, der i alt
leverede 6-7000 t malm.
’Am’led, den fra Saxo og da. romantisk
litt. kendte opr. navneform for Hamlet.
Ammån [äm’mä:n], hovedstad i
Trans-jordanien; ca. 25 000 indb.; har navn
efter ruinerne af ammonitternes gl.
hovedstad Rabbath ’Ammön 0 f. Jordan
ved floden Jabbok. Vigtigt vejcentrum;
station på Hedjas-banen.
Amma’nati, Bartolommeo (1511-92), ital.
arkitekt og billedhugger, især virkende i
Firenze; paladser, Arno-broen Fonte
Santa Trinitå (1566-69).
amme, 1) kvinde, der giver anden kvindes
barn die; 2) zool., forældet betegn, for
den kønsløse generation hos dyr med
genera tionsskif te.
ammeorgan, bot., ethvert med særlig
megen oplagsnæring fyldt planteorgan.
’Ammergauer ’Alper, parti i den vestl.
del af Bayriske Alper. Højeste punkt:
Hochplatte (2082 m).
’Ammer See f’ze:], sø i S-Bayern; 47
km2, 82,5 m dyb.
’Ammers-’Kiiller, /ohanna van (f.
1884), hol. forf; meget omfattende
romanproduktion. De Opstandigen (1925;
109
HO
III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
