Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ammetræ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ammetræ
Amsterdam
da. De Oprørske, 1929). Tyskvenlig under
besættelsen,
ammetræ, hurtigtvoksende træ (sædv.
birk ei. hvidel), der plantes samtidig
med de planter, der skal danne den
fremtidige bevoksning for at skærme denne
mod nattefrost, sol m. m. - På lign.
måde anv. bjergfyr ved hedeplantning.
Ammi’anus Marcel’linus, rom.
historiker (hedning) i 4. årh.; fortsatte
Tacitus, kun bevaret for 353-378 (da. overs.
1877-81).
ammo’na’l, sprængstof indeholdende
ammoniumnitrat, aluminiumpulver og evt.
TNT (trinitrotoluol).
ammoni’ak, (lat. sal ammoniacum, tidl.
betegn. for en stensalt, der fandtes i nærheden
af Jupiter Ammons tempel), NH,, farveløs,
i vand letopløselig luftart med stikkende
lugt, kp. -H33,4, smp. -^-76°, vf. noget
mindre end atm.s. Den vandige
opløsning (salmiakspiritus) reagerer stærkt
basisk, a forener sig med syrer til
ammoniumsalte. a fremstilles katalytisk
af bestanddelene ved Habers metode,
idet kvælstof og brint ved ca. 200 atm.
og ca. 500° forener sig direkte, a fås også
som biprodukt ved rensningen af
sten-kulsgassen. a anv. især til fremstilling af
kunstgødning og salpetersyre f. eks. til
sprængstoffer, til sodafremst. efter Solvays
metode, samt til forsk, rensningsformål.
ammoniakgummi (ammoniacum),
gummiharpiks, særlig fra den i Persien
voksende busk Dorema ammoniacum, der
efter sår udsveder en saft indeholdende a.
Anv. til kit for glas og porcelæn, i
farmacien som expectorantia og i plastre,
ammoniakgødning, d. s. s.
ammoniumsulfat.
ammoniaksalpeter, d. s. s.
ammonium-nitrat.
ammoniakvand, salmiakspiritus, vandig
opløsning af ammoniak. Vand opløser
ca. 700 rumfangsdele ammoniak, og man
får koncentreret a (ca. 25 vægt%). a
reagerer stærkt basisk, idet ammoniak
begærligt forener sig med brintioner
under dannelse af ammoniumioner,
ammo’nitter (efter ægypt. gud Amon p.
gr. af lighed med
vædderhorn), uddød
gruppe af blæksprutter,
der som nautilerne
boede i det yderste
kammer af en kamret,
oftest indrullet,
kalkskal. Kammerskillevæggene stødte op
til ydervæggen efter
siksakformede ei. mer ei. mindre
krusede linier (lobelinier). Nogle havde et
låg. Vigtige ledeforsteninger fra devon
til yngste kridt, særlig mange former i
mesozoisk tid. (111. viser en a, hvor skallen
delvis er fjernet for at vise skillevæggene.)
ammo ’nitter, semitisk folk, nær i slægt med
israel (1. Mos. 19,30ff), boede 0 f. Jordan,
am’mo’nium, det monovalen te radikal
NH,, der optræder som positiv ion
(NH,+) i opløsninger af ammoniumsalte,
der dannes ved direkte forening af
ammoniak med syrer, a ligner i fl.
henseender alkalimetallerne, især m. h. t. saltene,
ammoniumbikarbonat, NHtHC03, den
væs. bestanddel af det i
husholdningen anv. hjortetaksalt. Tidl. vandtes a
ved tørdestillation af knogler og
hornaffald. Nu fås det af ammoniak,
kul-dioksyd og vanddamp,
ammoniumfosfater fås af ammoniak
og fosforsyre. De forsk, a anv. i
gød-ningsblandinger. Diammoniumfosfat,
(NH,)2HPOt, desuden som
brandbeskyt-tende imprægneringsmiddel for papir,
træ og tøj, samt som næringsstof ved
gærfabrika tionen.
ammoniumklorid, salmiak, NH,Cl, fås
som biprodukt ved
ammoniaksoda-fremstillingen, idet natriumklorid,
ammoniak, kuldioksyd og vand giver
natriumbikarbonat (soda) og a. Anv. ved
lodning, fortinning o. 1., samt i
tøj-trykkeriet.
ammoniumnitrat, NH,NO,, fås af
ammoniak og salpetersyre, er eksplosivt,
anv. som sprængstof, a er stærkt
hygroskopisk og derfor ikke egnet som gød-
ningsstof i ren tilstand, men anv. som
bestanddel af blandingsgødninger.
ammoniumsulfat, (NH,)2SO,, fås dels
som biprodukt ved gasfremstillingen,
idet den i gassen indeholdte ammoniak
optages i svovlsyre, dels af mineralsk
kalciumsulfat ved behandling med
ammoniak og kuldioksyd. Anv. især som
gødningsstof (før 2. Verdenskrig anv. i
Danm. ca. 40 000 t a årl.), desuden som
næringsstof ved gærfabrikationen.
Ammundsen, John (f. 1872), da. teolog,
biskop over Lolland-Falsters stift 1923
-42.
Ammundsen, Valdemar (1875-1936), da.
teolog og kirkehistoriker, prof. 1901,
biskop i Haderslev 1923, ledende i den
kristne studenterbevægelse og i det
økumeniske arbejde. (Portræt),
ammunition (ældre fr. af lat. munitio
forsvarsværk), fællesbetegn. for projektil,
ladning samt tændmidlet, hvorved
ladningen antændes.
Ammunitionsarsenal, Hærens, en
under Hærens Tekniske Korps hørende afd.,
der tilvirker, vedligeholder og
magasinerer hærens ammunition. (Indtil 1937
kaldt Hærens Laboratorium),
amne’si’ (a- + -mnesi), bortfald af
erindringen.
amne’sti’ (gr: forglemmelse), fritagelse f.
strafansvar for en gruppe forbrydelser
ei. forbrydere (evt. dog således at
enkelte personer undtages), a medfører, at
en allerede indledet strafforfølgning
standses, og at virkningen af idømte
straffe bortfalder, a er således
videregående end benådning,
amning (ty. ahmen måle), søv., skibs
dybgående for og agter, aflæses på
amnings-mærker, der angiver dybgåendet fra
kølens underkant,
’amnion (gr. amnös lam), hos krybdyr,
fugle og pattedyr den inderste
fosterhinde, inden for hvilken fosteret ligger
i a-vædsken ei. fostervandet,
amni’ota, de m. amnion forsynede
hvirveldyrklasser (krybdyr, fugle, pattedyr),
a’mok, gå (malajisk mena amok dræbe i
vildt raseri), få bersærkergang,
a’-mol’, moltoneart med grundtonen a
(uden fortegn). Parallel toneart til C-dur.
’Amon, ægypt. frugtbarhedsgud, fra ca.
2000 f. Kr. hovedgud i Theben, senere
identificeret med Ra og i storhedstiden
dyrket som gudernes konge (af grækerne
sidestillet m. Zeus). Dannede s. m. sin
hustru, Mut, og sin søn, Khonsu, den
thebanske gudetrehed. A-s hellige dyr
var vædder og gås.
Amon-oasen, oldtidens navn på
Siwa-oasen.
amontillado [-ti’lja:do], lys, tør sherry.
’Amor (lat: kærlighed), det lat. navn for
kærlighedsguden, den gr. Eros.
’amora’lsk (fr.-lat.), uden evne til
moralsk vurderen,
a’morf (a- + -morf) kaldes den faste
tilstandsform, i hvilken molekylerne ikke
er orienterede i bestemte retninger som
i krystaller, men ligesom i vædsker ligger
regelløst imellem hinanden. Glas er
således amorft. - Poro’di’ne (gr. pöros
blødsten) a stoffer er størknet af kolloide
opløsninger, hya’li’ne (gr. hyalos glas)
a stoffer er størknet ved afkøling af
smeltede masser og meta’mikte (gr:
anderledes blandet) a stoffer er opr.
krystallinske stoffer, der i tidens løb er
blevet a.
amo’ri’ner, i rom. rel. kærlighedsguden
Amor opfattet som en flerhed, fremstillet
som bevingede børn.
amo’ritter, semitisk folk, kendt fra 3.
årtus. i Syrien, nævnes i G. T. som en
del af den førisrael, befolkning i Kanaan,
amortisation (fr. amortir svække, af
lat. mors død), en gælds nedbringelse ei.
fuldst. betaling; a-kvoter, de beløb,
hvormed et aktiv (f. eks. en fast
ejendom) nedskrives i en regnskabsperiode.
’Amos, den ældste af skriftprofeterne i
G. T.; var fra Juda, men optrådte som
domsprofet under Jeroboam 2. ca. 750
f. Kr. i Nordriget, blev udvist, da
over-præsten i Betel klagede til kongen over
hans forkyndelse.
Vald. Ammundsen. Roald Amundsen.
A’mosis, anden form for ægypt. Ahmes.
amour [a’mu:r] (fr.), kærlighed.
l’Amoureux [lamu’rø], Abraham César
(d. 1692 i Kbh.), fr. billedhugger. Mest
kendt er hans rytterstatue af Chr. 5.,
Hesten, på Kgs. Nytorv (1681-88).
Originalen, der er støbt i bly, blev 1946
erstattet af en bronzekopi af E.
Utzon-Frank og selv flyttet til tøjhuset. (III.
se Hesten.)
Amoy (eng. [a’måi]), kines. Sze-ming [sa
mii?], havneby i prov. Fu-kien i
SØ-Kina; 234 000 indb. (1931).
’am’pel (lat. ampulla flaske), en ophængt
skål til blomster ei. en lampe.
Ampe’lopsis (gr. åmpelos vin(stok) +
öpsis udseende), d. s. s. vildvin.
ampere
’pæ:rj (fork: A), enhed for
elektr. strøm. Defineres som den [-strømstyrke, der medfører
elektricitetsmæng-den 1 coulomb pr. sek. gnm. et
tværsnit af ledningen.
Ampere [ö’pæ:r], André Marie
(1775-1836), fr. fysiker og matematiker. Fandt
kort efter H. C. Ørsteds opdagelse af
elektromagnetismen loven om to
strømlederes indbyrdes påvirkning. Fremsatte
en teori for magnetismen som en
virkning af cirkulære strømme i atomerne,
ampere’me’ter, instrument til måling
af elektr. strømstyrke, a kan baseres på
et magnetfelts påvirkning af en
strøm-leder (drejespoleinstrument), på
tiltrækningen ml. en strømspole og et jernstykke
(blødtjerninstrument) ei. på strømmens
varme virkning( varme trådsampereme ter),
amperetime (fork: Ah), enhed for elek-
tricitetsmængde = 3600 coulomb,
amperevindinger, produktet af
strømstyrke og vindingsantal i en spole.
Amphi’oxus (amfi- + oksys spids), d. s. s.
lancetfisk.
ampli- (lat. amplus vid, rummelig),
udvidelses-.
amplificere [-’se’-] (ampli- + -ficere),
udvikle udførligere, tydeliggøre,
amplitude [-’ty:ös] (fr: omfang), det
største udsving fra nulstillingen ved en
svingende bevægelse,
amplitudemodulation, påvirkning af
styrken af en radiosenders
antennestrøm i overensstemmelse med en
signalstrøm. Anv. alm. ved radiofonistationer,
am’pul’ (lat. ampulla flaske), lille,
til-smeltelig, flaskelignende beholder til
lægemidler,
amputation (lat. amputatio bortskæring),
operation, hvorved en ekstremitet ei.
del af samme fjernes fra legemet. Ordet
anv. også om fjernelse af et organ,
am’rita (sanskrit: udødelig), i ind. rel.
gudernes udødelighedsdrik, opr. den
kultiske offerdrik, soma.
Amritsar (eng. [am’ritsa]), hovedstad i
prov. Ø-Punjab, Hindustan, NNV f.
Delhi; 391 000 indb. (1941).
Jernbane-knudepunkt med tekstil- o. a. industri.
Sikhernes hellige by. Eng. 1846. 1919
skueplads for voldsomme
engelskfjendtlige uroligheder.
’Amrum, nordfrisisk ø; 21 km2; ca. 1000
indb.
’Amstel, holl. flod; udmunder med delta
i Het IJ ved Amsterdam. Landskabet
omkr. A kaldes ’Amstelland.
Amster’dam, Holl.s største by og
kulturelle centrum beliggende ved Amstels
delta i en vig (Het IJ) af IJselmeer.
798 000 indb. (1946). Forb. med havet
gnm. Nordsøkanalen (åbnet 1876). Stor
handelsby (kolonialvarer) med stor
transithandel. Industri: diamantsliberier.
112
107
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
