- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
115,116,117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam-Internationalen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Amsterdam-Internationalen

anakoret

Amsterdam. Het huis a. d. drie grachten.

kemikalie-, sukker-, tobaks- og
chokoladeindustri, lokomotiv-, bil- og
flyve-maskinfabrikker. Skibsværfter. A, der
er bygget på pæle, er rig på kanalgader.
Slot (Het Paleis) fra 1655, opr. rådhus.
Gotisk kirke (Nieuwe Kerk) fra 1408.
Børs; univ. (grl. 1632); Rijksmuseum
med verdens bedste samling af holl.
kunst; Concertgebouw (berømt
musikcentrum). - Historie. A flk fra 13. årh.
voksende handel, i 15.-16. årh. stor
Østersøskibsfart; blev Nordeur.s
kornhandelscentrum, førende m. h. t. ostind.
handel, bankcentrum fra 1609. Midtpunkt
for nederl. regentparti i konflikt mod
Oranien. Fremgangen standsede i 18.
årh. og under fr. herredømme, i 19. årh.
måtte A afgive en del handel til
Rotterdam. Under 2. Verdenskrig ødelagdes
3200 lejligheder i A.
Amsterdam-Internationalen, d. s. s.

Internat. Fagl. Central.
amt, admin. inddeling i Danm. siden 1662;
i alt 22 a, hvortil kommer det
selvstyrende folkesamfund Færøerne. Hvert a
forestås af en amtmand. 1948 fandtes
flg. a: Kbh., Frederiksborg, Holbæk,
Sorø, Præstø, Bornholm, Odense,
Svendborg, Maribo, Ålborg, Hjørring, Tisted,
Viborg, Århus, Skanderborg, Randers,
Ribe, Ringkøbing, Vejle, Haderslev,
Åbenrå-Sønderborg og Tønder,
amtmand, kgl. udnævnt
statstjenestemand i spidsen for et amt, mellemled ml.
ministerierne og de stedlige myndigheder;
i forhold til de sidste er a overøvrighed.
Som formand for amtsrådet har a en
vigtig funktion i bestyrelsen af
kommunalvæsenet på landet, a skal være cand.
jur. med 1. karakter,
amtsfond, amtskommunernes alm. kasse
(tidl. kaldet amtsrepartitionsfond),
bestyret af amtsrådet, a-s hovedindt. er
ejendomsskatter og en andel i
motorskatterne, deres vigtigste udg. er
vej-og sygehusudgifter,
amtsforvaltere, cheferne for
amtstuerne, for tiden 30, der sorterer under
finansmin.

amtskommune, lokalt forvaltn.område,
omfattende samtl. sognekommuner
under vedk. amtsråd, a opkræver
grundskyld og ejendomsskyld, men ikke
personskatter.

amtskommuneskatterne i Danm. er
kommunal ejendoms- og grundskyld,
amtskreds, Folketings-valgkreds; i alt 21
a, foruden Kbh.-Fr.berg, der udgør 3
storkredse.

amtsligningsinspektører forestår de
for hvert amtsskatteråd i 1946 oprettede
amtsligningsinspektorater. a er
lignings-direktoratets stedl. repr. og kan bl. a.
foretage revision af lign. af indkomster
og formuer samt visse skattelempelser,
amtslæge, embedslæge, der er
administrativt mellemled ml. sundhedsstyrelsen
og amtsrådskredsens kredslæger,
amtsråd, folkevalgt råd, som under
amtmandens forsæde bestyrer en
amtskommune og fører tilsyn m. a-kredsens
sognekommuner. a vælges af skatteydere over
25 år i vedk. sognekommuner,
amtsrådskreds, d. s. s. amtskommune,
amtsskatteråd, organ som skal medvirke
til effektiv og ensartet ligning, oprettet
1946, omfatter som regel et amt med dets
købstæder, a består af vedk.
skatterådsformænd samt
amtsligningsinspek-tøren.

amtsskolefond, et if. lov af 8. 3. 1856
for hver amtsrådskreds oprettet fond,

der bl. a. fordeler statens tilskud til
kommunernes skolevæsen (til lønninger og
pensioner).

amtsskolekonsulent, 1) i Sønderjyll.
fra 1920 skoledirektionens
forretnings-førende medl., der har tilsyn med amtets
offentl. og private sk.; 2) i det øvr. Danm.
fra 1933 skoledirektionens pædag.
rådgivende medl. a må ikke uden
anmodning tilse skolerne; affatter de årlige
indberetninger om skolevæsenet i amtets
folkesk.; ansættes for 6 år og skal have
undervist i 10 år og være en af amtets
lærere.

amtstue, kontor, der bestyrer statens

kassevæsen i et amt.
amtstueskatter, statsskatter, der
indbetales på amtstuerne (især grund- og
ejendomsskyld til staten),
amtsvejinspektør, udøver amtsrådets

ledelse af amtskommunens vejvæsen.
A’mu-Da’rja, i oldtiden Oxus, 2200 km
1. flod i Turan, Sovj., fra Pamir til
Aral-søen; vander talrige store oaser,
amu’let (lat.), genstand der bæres som
(formentlig) beskyttelse mod sygdom,
forhekselse ei. andet ondt.
Amundsen [’amüns3n],ÄoaW(1872-1928),
no. polarforsker; gennemsejlede 1903-06
Nordvestpassagen med »Gjøa« fra
Atlanterhavet vestpå og udforskede samtidig
den magnetiske nordpols omgivelser;
1910 med »Fram« til Antarktis, hvor han
som den første nåede sydpolen 14. 12.
1911, en måned før Scott; 1918-22 med
»Maud« til Ishavet og gnm.
Nordøstpassagen med mislykkede forsøg på at
komme i drift over nordpolen; 1925
forsøg på med flyvemaskine at nå nordpolen
fra Kingsbay s. m. Nobile, 1926
overflyvning af nordpolen med luftskibet
»Norge«, 3 dage efter Byrds
overflyvning. A omkom under forsøg på at redde
Nobiles Italia-ekspedition. (Portræt sp.
114).

Amund Sigurdsson (Bolt) ledede de
no. bønders oprør mod Erik af Pommern
1436.

A’mur, 4480 km 1. flod i Østsibirien,
Sovj.; A danner på en strækning
grænsen ml. Sovj. og Manchuriet og passerer
byen Habarovsk; den munder i
Tatar-Strædet. Sejlbar.
Amur-banen, den del af den transsibiriske
bane, som N f. Manchuriet løber
parallelt med Amurfloden. Bygget 1907-17.
amygda’li’n (gr. amygdalon mandel), et
i mange frugtkerner, især i bitre mandler
forekommende glykosid; sønderdeles af
enzymet emulsin (i kernen) under
dannelse af glukose, benzaldehyd og
cyanbrinte.

amygdalo’lit (gr. amygdalon mandel +

lit), d. s. s. mandelsten.
A’myklai (gr. ’Amyklai), oldgr. by i
La-konien nær Sparta, især bekendt for den
amyklæiske trone, en
skulptursmykket bygn. indesluttende ældgl. kultbillede
af Apollon,
a’my’l (gr. amylon fin melstivelse), det

alifatiske radikal CsHn.
amylalkohol, CsHuOH, fællesbetegn.
for 8 isomere alkoholer med 5
kulstofatomer. De vigtigste er isoamylalkohol
og optisk aktiv a (i fuselolie), samt
amylenhydrat.
amy’lase (amylum + diastase),
fælles-betegn. for enzymer, der nedbryder
stivelse og glykogen til maltose og
dekstri-ner. Findes i organismen, f. eks. i spyt og
i bugspytkirtlen, og spiller en rolle ved
fordøjelsesprocessen, samt dannes i stor
målestok i byg og andre frø under
spiringen og spiller derved en rolle i teknikken
(bryggeri, bageri, tekstilbehandling), a
kaldes ofte diastase,
amy’le’nhydra’t, tertiær amylalkohol,
anv. som sovemiddel.

amylnitrit, lægemiddel med virkning
på kredsløbet. Virker kardilaterende;
anv. som indåndingsmiddel ved angina
pectoris.

amylo’i’d, slimet masse af mindre kendt
sammensætning. Dannes af cellulose v.
indvirkning af svovlsyre m. ca. 25 %
vandindhold. Fremst, af pergamentpapir
beror på en overfladisk omdannelse af
papirets cellulose til a.
amyloi’dose ei. amyloid degeneration,
aflejring af amyloid (et æggehvidestof) i
forsk, organer (lever, milt o. a.). Ses
ved kroniske betændelser som
tuberkulose, syfilis o. a. Det angrebne organ
undergår karakterist. forandringer med
svind af det specifikke væv.
■amylum (lat. fra gr.), stivelse.
Amyot [a’mjo], Jacques (1513-93), fr.

oversætter af Plutarch,
amyotro’fi’ (a- + myo- + trofi), svind

af musklerne,
a’møber (gr. ameibein bytte), gruppe af
’slimdyr, encellede, uden fast form,
bevæger sig ved pseudopodier;
mikroskopiske, enkelte et par mm; i ferskvand
og fugtig jord. Enkelte snylter i
tarmkanalen, også hos mennesket; een art,
Entamoeba histolytica, fremkalder
tropedysenteri. (111.)
an (ty: til) sættes i ital. bogholderi foran
navnet på den konto i journal og
hovedbog, som skal krediteres, a foran posterne
på en regning betyder: varekonto
krediteres,
an-, d. s. s. a- (ikke-, u-).
a’na, fork. f. gr.-lat. ana partes lige dele

(på recepter),
ana- (gr.), 1) op; på; tilbage; gen-; 2) i
sammensætninger forstærkelse af
begrebet; 3) fordeling,
anabap’tister (ana-1) + gr. baptizein

dyppe), gendøbere.
A’nabasis (gr: (felt)tog ind (egl. op) i
landet), titel på 1) Xenofons bog om
Kyros’ tog mod Artaxerxes 2.; 2) Arrians
bog om Alexander d.St.-s tog mod
Da-reios 3. (overs, til da.),
anabo’lisme (gr. anabolé kasten i vejret),

d. s. s. assimilation.
Anaconda [äna’kanda], by i Montana,
USA, med vigtige smelteværker; 11000
indb. (1940).
Anadyr [-’dir], 1200km l.flod
påTjuktjer-halvøen i NØ-Sibirien. Tilfrosset 8 mdr.
om året.

anaé’ro’be organismer (an- + aerob),
del ret fåtallige bakterier og svampe, de
kan leve uden fri ilt.
ana’fase (ana-1) + fase), det stadium i
ren cellekernedeling, hvori kromosomerne
føres mod polerne,
ana’fo’r (gr. anafora tilbageføringen),
gentagelse af eet ei. fl. ord i beg. af fl.
sæninger ei. sætningsled,
anafrodi’si’ (an- + gr. afrodisia elskov),

formindsket ei. manglende kønsdrift,
ana fy lak’s i’ (ana- 2) + gr. fy laks is
beskyttelse), overfølsomhed over for
proteinstoffer.

anaga’laktisk tåge (af galakse),
stjernesystem beliggende uden for
Mælkevejssystemet.

Anagni [-’nanji], ital. by 60 km ØSØ f.
Rom; 12 000 indb. (1936). 1
middelalderen ofte paveresidens,
ana’gram’ (gr.), omgruppering af et ords
(ei. sætnings) bogstaver til dannelse af
nye ord (ei. sætninger),
anakolu’ti’ (gr.), brud på den formelle
sammenhæng i sætninger og
sætnings-kæder. Alm. i daglig tale (ufrivilligt).
Som bevidst litt. virkemiddel hyppig
hos H. C. Andersen,
ana’konda (Eu’nectes mu’rinus), syd-

amer. kvælerslange, lever ved floder,
anako’re’t (gr: eneboer), i oldkirken kri.
sten, som i askese trak sig ud af verdens.

Amøbe i bevægelse.

115

Ii6

117

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free