Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anakreon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anakreon
Ancher
livet. Den første kendte regel for a er
fra Ægypten (322).
A’na’kreon (gr. Ana’kréön) (6.årh. f. Kr.),
gr. lyriker. Digte om vin og kærlighed, i
ionisk dialekt,
anakro’nisme (gr.), henføring til urigtig
tid; forældet opfattelse ei. forhold,
ana’kusis (an- + gr. äkusis hørelse), med.,
ophævet hørelse,
a’na’l, som vedrører anus
(endetarms-åbningen).
analcim [-’si’m] (an- -f gr. dlkimos stærk),
natriumholdig regulær zeolit,
ana’leptica (gr. andlépsis helbredelse),
stimulerende midler, der virker på
centre for åndedræt og kredsløb, anv. især
mod besvimelser og forgiftninger med
bedøvende gifte,
’analfabe t (an- + alfabet), person, der
hverken kan læse ei. skrive,
anal’ge’n (gr. analgés smerteløs),
febernedsættende kinolinderivat.
analge’si’ (an- + -algesi), ophævet
smertefølelse, 1) s. flg. af sygdom i rygmarv ei.
perifere nerver, der giver følelsesløshed
. på et begrænset hudparti; 2) fremkaldt
kunstigt (lokalanæstesi) ved
indsprøjtning af stoffer, der bedøver de perifere
nerver, for at operationer kan foretages
smertefrit,
anal’ge’tika, smertestillende midler.
■ a’na’lkirtler (lat. anus endetarm),
ind-posninger ved endetarmens åbning hos
mange pattedyr; udskiller lugtende
stoffer, der tjener til forsvar ei. gør det
muligt for dyrene at finde hinanden,
ana’lo’g (gr. andlogos fornuftmæssig),
overensstemmende, tilsvarende,
analo’gi’ (gr.), forholds- ei. strukturlighed,
overensstemmelse ml. relationerne ml. to
helheders elementer, f. eks. ml. familie
og ståt. - jur. Inden for retsanvendelsen
foreligger a, når en lovbestemmelse anv.
på forhold, som ikke direkte omfattes af
bestemmelsens ord, men hvor der
foreligger den såk. »årsagernes lighed«, idet
de samme hensyn, som har affødt den
påg. bestemmelse, gør sig gældende
også i det foreliggende tilf. a er en
såk. subsidiær retskilde, idet den kun
kommer til anv., hvor der ikke
foreligger nogen bestemmelse, som tager
direkte sigte på det til afgørelse
foreliggende spørgsmål,
analo’gidannelse er en sproglig form,
der er opstået på trods af den alm.
sprogudvikling ved sideindflydelse fra ord ei.
udtryk af beslægtet karakter,
analo’gislutning, slutning, hvorved der
ud fra to emners lighed i visse henseender
sluttes til, at de også ligner hinanden i
andre (evt. alle) henseender. Sådanne a
er aldrig logisk tvingende; hvis de
faktisk strider mod erfaringen, siges de at
bero på falske analogier,
analy’sator, fy s., den del af et
polari-meter, hvormed drejningen af lysets
po-larisationsplan bestemmes,
ana’lyse (gr. analysis opløsning), virkelig
ei. tankemæssig adskillelse af en helhed
i dens enkelte bestanddele, elementer.
1) Filosofisk a af et begreb er en
nærmere redegørelse for dets indhold, d. v. s.
afklaring af dets mening ved påvisning
af kriterierne på dets korrekte
anvendelse. 2) Psykologisk a er at udfinde de
led, som kan skelnes fra hinanden, når
individet koncentrerer sig om en
bevidsthedstilstand. 3) Mat., den del af
matematikken, som bygger på begrebet
grænseværdi; a omfatter bl. a. differential- og
integralregningen. - Ved geometriske
konstruktionsopgaver er a undersøgelsen
af sammenhængen ml. de opgivne og de
søgte stykker, ved hvilken man ledes til
konstruktionsmetoden. 4) Kemisk a går
ud på en undersøgelse af stofferne, idet
disse sønderdeles og adskilles i mindre
bestanddele. Den kvalitative a-s formål
er at bestemme, hvilke grundstoffer ei.
forb. et stof indeholder, den kvantitative
a-s formål at bestemme disses indbyrdes
mængdeforhold, a-metoderne varierer
med de stoffer, der skal analyseres, og
med de bestanddele af dem, der skal
bestemmes. 5) Sprogv., klarlæggelse af
sætningsleddenes indbyrdes forhold,
a’nalysis ’situs (gr. analysis opløsning
Il8
+ lat. situs beliggenhed), ældre betegn,
f. topologi,
ana’lytisk, hvad der har med analyse
at gøre.
analytisk dom, filos., er if. Kant et
udsagn, hvis prædikat kan findes ved logisk
analyse af subjektets begreb (mods.
syntetisk dom). I moderne logik er a et
udsagn, som følger af de logiske regler for
det sprog, hvori udsagnet er formuleret,
analytisk funktion, mat., en funktion,
der kan fremstilles ved potensrækker i
den ei. de uafhængig variable. Ved
funktionen y — f (*), hvor x og y er
komplekse tal, er dette ensbetydende med,
at den er differentiabel,
analytisk geometri, et område af
geometrien, hvor man v. hj. af
koordinatsystemer bestemmer de geom. figurer ved
ligninger og udleder geom. resultater ved
regning.
analytiske sprog, sprog som kin. ei.
eng. med få ei. ingen gramm. affikser,
således at gramm. forhold udtrykkes ved
småord samt ved ordstillingen,
anam’nese (gr: erindring), den del af en
patients sygehistorie, som vedrører
oplysningerom sygd. før lægeundersøgelsen,
a’nam’nier, fisk og padder, som mangler
amnion.
’ananas (’Ananas sa’tivus), slægt af
ana-nasfam. Urteagtige, med
stive blade i en roset, og
blomster i et tykt,
sammenvokset aks, som
krones af en lille bladroset.
Stammer fra Brasilien,
nu vigtig kulturplante
fl. steder (frugtstanden,
endv. taver fra bladene),
’ananasæ’ter,
frugt-essens, hvis vigtigste
bestanddel er
smørsyrens ætylester.
Ananchytes [-naVky-J
(an- +dnchein indsnøre),
palæont., gl. slægtsnavn
for Echinocorys.
Ana’nias og Sa’fira, jødisk ægtepar,
som blev straffet med en mirakuløs død
for bedrageri mod urmenigheden; Ap. G.5.
anan’kasmer [ana?]-] (gr. andngké tvang),
tvangstanker,
anap’tychus [-k-] (gr.-lat: som folder sig
ud), palæont., af enkelt plade bestående
ammonitlåg.
ana’pæst (gr. andpaiein slå tilbage),
versefod af 2 tryksvage og 1 trykstærk
stavelse (uu -). Ordet a danner selv en a.
anar’ki’ (an- + -arki), tilstand, hvor love
og lovlig regering ikke respekteres;
a’narkisk, lovløs,
anar’kisme, teori, som går ud på, at der
i et idealt samfund ikke bør findes nogen
regering, som er i stand til at udøve magt.
En kommunistisk a udformedes af
Bakunin (Dieu et l’État, 1871) i skarp
konflikt m. Marx, senere især af Kropotkin.
1872 ekskluderedes Bakunins tilhængere
af 1. Internationale; Bakunin skabte en
internat, anark. organisation, der gnm.
d. såk. handlingens propaganda
(sabotage, attentater m. v.) ville fremme a.
Massetilslutn. fik a især i Ital., Span.
(catalansk arb.bevægelse) og delvis
Frankr. Gnm. anarkistisk
fagforenings-bevægelse, m. afvisning af alm. polit,
partidannelse og deltagelse i valg, ville man
ad revolutionær vej bekæmpe staten
(anarko-syndikalisme).
Ana’stasios, to byzantinske kejsere:
Anastasios 1., reg. 491-518, sikrede
Konstantinopel ved en mur
fraMarmara-havet til Sortehavet,
anastig’ma’t (ana-1) + gr. stigma punkt),
fot. objektiv, for hvilket astigmatismen
er ophævet,
anasto’mose (gr. anastomösis munding,
åbning), anat., forb. ml. to blodkar ei. to
nerver.
ana’ta’s (gr. anatasis udstrækning),
titan-dioksyd, 770,, oftest brunt, tetragonalt
mineral m. diamantglans,
a’nathema (gr: forbandelse), det store
band.
anatok’si’ner (ana- + toksin), toksiner,
som ved formalinbehandling er gjort
ugiftige, men stadig er i stand til at frem-
119
kalde antitoksindannelse ved
indsprøjtning. Anv. som vaccine mod difteri og
stivkrampe.
Ana’to’lien (gr. anatolé, solopgang), tyrk.
Anado’lu, 1) Lilleasien; 2) (oftest) den
centrale højslette i Tyrk. Gennemløbes
af spredtliggende låve bjergrygge. Tørt
klima (bl. a. fordi A ligger lavere end
randbjergene). De fleste floder danner
saltsøer.
anato’mi’ (gr: sønderskæren ei. -deling),
læren om de org. væseners form og
bygning. Der skelnes ml. systematisk a
(be-skr. af de enkelte væv) og topografisk a
(beskr. af organernes indbyrdes
beliggenhed).
ana’to’misk teater, gl. betegn, for
bygning indrettet til anat. foredrag og
fremvisninger. I Danm. åbnedes det første a
1644.
Anatot [-’to:t], by ca. 10 km N f.
Jerusalem; profeten Jeremias’ hjemstavn.
Ana’xagoras fra Klazomenai (gr.
Anaxa-’göras) (ca. 500-428 f. Kr.), gr. filosof.
Antog at verden består af uendelig mange
kvalitativt forsk, udelelige smådele
(atomer), der opr. udgjorde en kaotisk
blanding, men som, efter at ånd ei. kraft
havde sat denne i bevægelse, dannede et
ordnet kosmos.
Ana’ximandros fra Milet (ca. 610-547
f. Kr.), gr. filosof. Hævdede at verden og
alt i den er opstået ved udskillelse fra et
uendeligt ei. ubegrænset urstof (apeiron).
Ana’ximenes fra Milet (gr. Anaxi’ménés)
(d. ca. 528 f. Kr.), gr. filosof. Hævdede,
at verdens grundstof var luften, hvoraf
ilden opstår ved fortynding, vinde, skyer,
regn, jord og sten ved stigende fortætn.
anbefalede breve og pakker er under
postbesørgelsen genstand for særlig kontrol
og udleveres kun mod kvittering.
Ancher [’a<)k3r], Anna (1859-1935), da.
malerinde; datter af hotelejer Brøndum,
Anna Ancher: Interiør med Ung Pige, der
Fletter sit Hår. 1901. (Kunstmus.).
Skagen, g. m.Michael A; elev af V. Kyhn.
Fremtræder inden for Skagenskolen med
en række koloristisk følsomme skildringer
af almueliv på Skagen, interiører og
portrætter.
Ancher, Michael (1849-1927), da. maler;
g. 1880 m. Anna A; kom 1874 første gang
Michael Ancher: Den Syge Pige. 1SS2.
(Kunstmus.).
I20
Frugtstand af
ananas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
