- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
127,128,129

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anderson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anderson

andro-

M. Andersen Nexø. Marian Anderson.

stærkt forsvar, medl. af 2. Kammer
1925-40, fra 1940 af 1. Kammer.

Anderson [’ändarsn], Carl David (f. 1905),
amer. fysiker. Fik Nobelprisen i fysik
1936 for opdagelsen af positronen.

Anderson [’ändssn], Sir John (f. 1882),
brit. polit., kom 1905 ind i koloniadmin.,
1922-32 understatssekr. i indenrigsmin.,
1932-37 guvernør i Bengalen. 1938 i
Underhuset (kons.). 1938-39
lordseglbeva-rer, sept. 1939-okt. 1940 indenrigsmin.,
derefter lord president (efter
Chamber-lain) til 24. 9. 1943, da A blev finansmin.
eft. Kingsley Wood. Juli 1945 afløst af
Dalton.

Anderson [’ändarsn], Marian (f. 1902),
amer. negersangerinde (contra-alt). Deb.
1925. Mestrer med en enestående stilsans
såvel eur. klassisk musik som negro
spirituals. (Portræt).

Anderson, Maxwell [’måkswsl ’ändarsn]
(f. 1888), amer. dramatiker. Første
skuespil White Desert (1923) og What Price
Glory (1924, da. Fra Vestfronten, 1928).
Efter 1930 hist. skuespil og realistiske
nutidsdramaer på blank vers som
Winterset (1935, da. Vintersolhverv, 1941), High
Tor (1937, da. 1938), præget af social og
demokratisk idealisme. (Portræt).

Anderson, Sherwood [’Jarwud ’ändsrsn]
(1876-1941), amer. forf. Angriber det
moralske hykleri, især i den amer. provins,
i Winesburg, Ohio (1919, da. 1934), og
romaner som Many Marriages (1923, da.
1946), Dark Laughter (1925, da. 1945),
Beyond Desire (1933, da. 1937). (Portr.)

Andersson [’andsr-], Abraham, kaldet
An-germannus (ca. 1540-1607), sv.
ærkebiskop. Bekæmpede Johan 3. s dragning
mod katolicismen, landflygtig, hjemvendt
efter at kirkemødet i Uppsala 1593 havde
valgt ham til sv. ærkebiskop. I konflikt
med Karl 9., afsat 1599, død i fængsel på
Gripsholm.

Andersson, Dan (1888-1920), sv. forf.
Debut, som skovarbejder i Finmarken
med Kolarhistorier (kulsvier-) (1914). Her
som i flg. digte Svarta ballader (1917) og
romaner De tre hemlösa (1918), David
Ramms arv (1919, da. 1943) afspejles
ødemarkens mystik og beboernes
angstpsykoser med intens kunst, præget af A-s
splittede og naturmærkede sind. (Portr.)

Andersson, Frans (f. 1911), da.-sv.
operasanger (bas), opr. bankmand. 1934 elev
hos V. Herold. 1941 til Det Kgl. Teater.
1943 gennembrud som Crown i »Porgy
og Bess«.

Andersson (i ’Rasjön), Gustaf (f. 1884),
sv. polit. 1921-44 medl. af 2. Kammer,
1935-44 Folkepartiets leder; trafikmin.
dec. 1939-sept. 1944, derpå
landshöv-ding.

Andersson, Ingvar (S. 1899), sv. historiker.
Udg. skr. om sv. senmiddelalder og især
16. årh. 1942-46 foredragschef i sv.
radio. Udg. Sv.s hist. for danske (1941),
begyndt Skånes hist. (1947).

Andersson, /ohan Gunnar (f. 1874), sv.
geolog; antarkt. og arkt. ekspeditioner,
geol. undersøgelser i Kina, hvorfra
indsamlet talr. forsteninger og arkæol.
genstande.

Andersson, Oskar (1877-1906), sv.
tegner; medarb. v. vittighedsbladet
»Sön-dags-Nisse« (under mrk. O. A.); har bl.
a. skabt serien Mannen som gör vad som
faller honom in (udg. 1907).

Anders Sunesen (ca. 1160-1228), søn
af Sune Ebbesen (Hvide). Studerede i
Fr., Engl. og Ital., ca. 1190 domprovst i
Roskilde og kgl. kansler, 1201-23
ærkebisp i Lund, deltog i korstoget til Est-

127

Maxwell Anderson. Sherwood Anderson.

land 1219, gennemførte cølibatet og i
Skåne bispetienden, skrev på latin
He-xaemeron, præget af skolastikken;
spedalsk 1223.

anderswo engagiert [’andsrsvo: [-öga-’3i:rt]-] {+öga-
’3i:rt]+} (ty.), optaget andetsteds.

Andes [’andæs], Sydamer., se Cordillerer.

Andes-banen forbinder Argentina
(Mendoza) med Chile (Valparaiso);
overskrider Cordillererne 3200 m o. h.

ande’si’n, plagioklas med 30-50% anortit,
70-50 % albit; feldspat i
andesit-bjerg-arterne.

ande’sit, grå til sort dagbjergart, svarende
til diorit, bestående af plagioklas og
hornblende ei. augit. Bl. a. i Andes,
hvor a først fandtes, især fra
tertiærtiden, samt i Ungarn og Japan.

andeskæl, zool., langhalse.

Andes-lysning, lysskær, der
lejlighedsvis iagttages over Andes-bjergenes toppe
og som ses på store afstande. A, der også
kendes fra andre bjerge, er sikkert af
elektr. natur.

Andet Kammer, hvor forfatn. bygger
på tokammersystemet ofte betegn, for
det mest demokratisk sammensatte
kammer, mods. Første Kammer. I Sv.
er Første Kammer (sv. Första kammaren)
og A (sv. Andra kammaren) de off. navne
på rigsdagens to kamre.

andetræk, i jagtsproget vildændernes
flyvninger morgen og aften ml. forsk,
vande.

andeøgle, da. navn på Trachodon.

Andizjan [-’3an], oaseby i
Fergana-bæk-kenet i Uzbekistan, Sovj.; 84 000 indb.
(1939). Jernbanecentrum.

An’dorra, republik i Pyrenæerne ved
grænsen til Fr.; 452 km2; 5000 indb.
Hovedstad: Andorra la Vieja. Består af
snævre dale omgivet af høje bjerge;
gennemstrømmes af Balira, en biflod til
Ebro. Kvægavl og lidt agerbrug. Befolkn.
taler catalansk. A styres af et råd på
24 medl., der udnævner en syndicus,
som har den udøvende magt. A står
if. traktat af 1278 under overhøjhed af
Fr. (opr. greven af Foix) og den kat.
biskop i Urgel (i N-Span.).

andra’dit, (efter d. portug. geolog J. B.
d’Andrada e Silva (1765-1838)),
kalkjern-granat, almindelig bestanddel af
krystallinske skifre.

’andrarumkalk, mørk forsteningsrig
kalksten fra mellemste kambrium
(Bornholm og Skåne i Andrarum sogn).

Andråssy [’ondra :Ji], Gyula (Julius)
(1823-90), ung. polit. Højadelig
nationalist, dødsdømt 1849, amnesteret 1857;
bidrog til nyordn. af østr.-ung.
dobbeltmonarki 1867. 1867-79 ung. førstemin.,
1870-79 østr.-ung. udenrigsmin. Besatte
Bosnien-Hercegovina 1878, sluttede 1879
alliance m. Bismarck, gik ind på
ophævelse af Prag-fredens § 5.

Andrea del Sarto, se Sarto, Andrea del.

An’dreas, en af Jesu apostle, broder til
Peter, blev if. legenden henrettet på et
X-formet kors, Andreaskorset.

Andreas 2., ung. Andräs, konge af Ungarn
1205-36, mislykket korstog 1218, gav
adelen frihedsbrevet Den Gyldne Bulle
1222.

Andreas [-’dre:-], Friedrich Carl (1846
-1930), ty. iranist. 1903 prof. i Göttingen.
Studier over oldpersisk og skaber af
Göttinger-skolen af iranister.

Andreas’ BetroedeBroder, St., høj(este)
frimurergrad i det svenske system.

An’dre’asen, Alfred /ferman Munch (f.
1896), da. kemiker; 1928 prof. teknisk
kemi v. Polytekn. Læreanstalt, prorek-

107

Dan Andersson. C. C. G. Andræ.

tor sst. 1947. Medl. af Akad. for de
Tekn. Videnskaber.

Andreasen, Andrea (f. 1899), da. forf.
Som barn hyrdepige, siden husassistent.
Bl. a. skrevet romanerne Døden har
Nøglen (1934), Vildskud (1941), Bobler fra
Dybet (1943).

Andreasloge, Lysende Skotske St.,
frimurerisk lavgradsloge i det svenske
system.

Andreasorden, 1) tidl. højeste russ.
orden; 2) skotsk orden, også kaldet
tidselordenen.

Andrée [an’dre:], Salomon Augustus, (1854
-97), sv. ingeniør, forsøgte 1897 med
ballonen »Örnen« at nå nordpolen,
forulykkede, og blev først 1930 genfundet
på Kvitøya (Spitsbergen). Skildret i
»Med Örnen till polen« (1930).

Andrée-fondet, sv. fond til støtte for
nordisk arktisk forskning; oprettet 1930
til minde om S. A. Andrée.

An’drejev [-jef], Andrej Andrejevitj (f.
1895), sovj. polit. Partimedl. fra 1914,
1917 medl. af Petrograds
bolsjevikkomité. Aktiv mod Sinovjev-oppositionen i
Leningrad 1925. Siden 1932 medl. af
politbureau. Folkekommissær f.
transportvæsen 1931-35, f. landbrug 1943-46.
Okt. 1946 form. f. det nyoprettede råd
for kollektivbrugsspørgsmål.

An’drejev [-jef], Leonid (1871-1919),
russ. dramatiker og prosaist (symbolist).
Udg. fl. fortællinger af stærk realistisk
virkning. De Syv Hængte (1908, da. 1945).
Døde i Fini.

Andre’oli, Giorgio (omkr. 1500), ital.
billedhugger og keramiker. Fra 1498 leder
af et fajanceværksted i Gubbio (prov.
Perügia).

An’dre’sen, Viggo (f. 1870), da. tandlæge,
prof. ved Norges tandlægehøjsk. 1927-36,
specialist i kæbeortopædi.

Andrews [’ändru:z], Frank Maxwell (1884
-1943), USA-officer. Deltog som flyver
i 1. Verdenskrig, gik 1935 ind for
USA-besættelse af luftstøttepunkter ved
Sydamer. og i Atlanterhavet. 1942 chef for
USAs flyverstyrker i mellemste Østen,
jan. 1943 chef for alle USA-styrker i
Eur., maj s. å. død ved flyveulykke i Isl.

-an’dri’ (gr. aner, gen. andros mand),
ægteskab med een ei. fl. mænd.

’Andria, sydital. by 50 km VNV f. Bari;
56 000 indb. (1936).

’Andrias Scheuchzeri [’loyxtssri],
uddød fiskepadde fra miocæn v. Baden i
Schw., af den schw. læge J. J.
Scheuch-zer (1672-1733) beskrevet som liget af et
barn, omkommet ved syndfloden (1726).

andri’enne (fr.), løstsiddende, vid
damekjole med slæb, første gang 1703 båret

af en fr. skuespillerinde i Terents’
komedie »Andria«; anv. i 18. årh., opr. kun
som negligé,
andrik, hannen hos ænderne,
andro- (gr. aner, gen. andros mand),
mand(s)-, menneske-.

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free