- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
133,134,135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - anglerkvæg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anglerkvæg

Anguisciola

Luftbillede af Angkor- Vat.

anglerkvæg, knap middelstor rødbrun
malkerace fra Angel i Sydslesvig, a har
navnl. 1840-1880 haft bet. for dannelsen
af rød da. malkerace.

Anglesey [’ärçglsi], eng. ø og grevskab i
Irske Hav, adskilt fra NV-Wales ved
Menai Strait. 715 km2, 47 000 indb.
(1939). Mineralforekomster, fåre- og
kvægavl. Broer til fastlandet (især
Bri-tannia-broen). Over A (havnebyen
Holy-head) går hovedruten London-Dublin.
Hovedby: Beaumaris [bou’måris]
(badested).

angle’sit (efter øen Anglesey), PbSO4,
hvidt rombisk mineral med
diamantglans. Vigtig blymalm i øvre dele af
blylejer.

Angleterre [ögb’tæ:r] (fr.), England;
(Hotel) d’ A [darjal’tära], hotel på
Kongens Nytorv, Kbh. (oprettet 1755),
a/s 1917.

angli’cisme [-s-] (fr. af mlat. Angl i
englændere), da. ord og udtryk, overtaget
fra eng. enten i form af låneord (starte,
}eep), ei. o vers.lån (’holde op’ i bet.:
arrangere revolveroverfald).

angli’ka’nske kirke (ei. episkopale kirke)
(mlat: anglicanus engelsk), eng. The
Estab-lished Church of England [9i is1 täblift
’tja:ti av ’irygland], den eng. statskirke.
Den eng. kirke var allerede før
Reformationen ret uafh. af Rom og havde sine
egne traditioner. 1534 fastslog
parlamentet kongens supremati over kirken, i de
flg. årtier gjorde Reformationen store
fremskridt, og fra 1559 var a en
nationalkirke med overvejende kat. ritus og
for-fatn. og med luth. og calvinsk lære.
For-fatn. er biskoppelig, embedet vurderes
højt, læren findes i de 39 artikler (1563) og
liturgien m. v. i Common Prayer Book
(1549, revideret 1559). Siden 19. årh. er
der 3 hovedretn. i a: 1) en højkirkelig
(anglokatolsk), 2) en lavkirkelig
(væk-kelsespræget) og 3) en bredkirkelig
(socialt betonet). - a opfatter sig selv som
det anglikanske fællesskab (Anglican
Com-munion) [’ärçglikan ka’mjumjan], der er
udbredt over hele jorden med 320 stifter
(især Storbritannien, Dominions og USA).
Ærkebiskoppen af Canterbury opfattes
som a-s åndelige hovede.

angli’se’re (ty. af mlat. A ngli englændere),
give et eng. præg.

anglo- (mlat. Angli englændere), engelsk,
vedr. England ei. englænderne.

Anglo-DanishCup [’ärçglou ’dæinij ’käp]
(eng: eng.-da. pokal), evigt vandrende
fægtepokal. Kamp hv. år ml. udvalgt
damehold på 4 deltagere; skiftevis i
Engl. og Danm.

Anglo-Danish Society [’äryglou ’dæinij
ss’saiati] (eng: eng.-da. samfund), eng.
forening, grl. 1924. Medl.: danske i Engl.
og englændere med interesse for Danm.

Anglo-Iranian Oil Co. [’ärçglou
ai’ræin-jan ’åil ’kämpsni], eng. oliekoncern,
kontrolleret af den eng. ståt, stiftet 1909;
har store koncessioner i Iran, samarb.
med Royal Dutch-Shell koncernen og, i

Danm., med Det Forenede Olie Komp.

Anglo-Jewish Association [’ä^glou
’d3u:ij asousi’æijsn] (eng: eng.-jødisk
forbund), gren af Alliance Israélite
Universelle.

’anglokatolicisme, den højkirkelige
retn. inden for den anglikanske kirke;
hist. bunder den i 17. årh., kom til fuld
blomstring med det 19. årh.s
Oxfordbevægelse, der stillede sig kritisk til
Reformationen, fremhævede oldkirken
som det fælles og så garantien for
kirkens sandhed i bispeembedet. Adskillige
af førerne blev kat., men de fleste blev
som ritualister i den anglikanske kirke.

’anglonorman’nisk, det off. sprog i
Engl. fra 1066 (Vilh. Erobrerens invasion)
til midten af 14. årh. a var fransk med
indslag af engelsk, især i ordforrådet.
Litt. på a væsentlig af rel. og praktisk
art.

’Anglo-Ægyptisk Su’da’n, eng.
Anglo-Egyptian Sudan, fælles brit.-ægypt.
område (condominium) på begge sider af
Nilen fra Ægyptens sydgrænse til omkr.
3° n. br.; 2 630 000 km2, ca. 7,5 mill.
indb. (1947), deraf ca. 42 000
ikke-ind-fødte. (Kort se Afrika). Terrænet er
lavest omkr. Nilen (100-500 m), hvorfra
det hæver sig til begge sider. Ved
V-grænsen når bjergpartiet Därfür over
2000 m; og langs Det Røde Hav ligger
bet. bjerge (2220 m). - Klimaet er
tropisk med sommerregn. Længst mod SV
regnskov, derfra til ca. 15° n. br. tørskov
og savanne, der nordligst går over i
ørken. De sydligste indb. er rene negre,
de øvrige er blandingsfolk af eranske og
negroide elementer. Arabisk er det
førende sprog, muhamedanismen den
herskende religion. Agerbrug er det bærende
erhverv. Ørkenboerne lever som nomader,
negerfolkene i A som kvægavlere. Et
anlæg, der fører vand fra Den Blå Nil
ud over trekanten mellem denne og
Nilen, fuldførtes 1925 og muliggør
storstilet dyrkning af bomuld, som er den
vigtigste udførselsartikel. I øvr.
produceres arab. gummi (fra en akacie), sesam,
jordnødder, dadler, huder og skind, salt
samt guld, der udvindes nær Det Røde
Hav. De nordøstlige egne har et
jernbanenet på 3200 km. De vigtigste byer
er hovedstaden Khartoum og Omdurmän,
samt Port Sudan ved Det Røde Hav.
-Historie. De nubiske herskere i A havde
i oldt. livlig handel m. Ægypten og en
del krige. Fra 9. årh. sejrede islam i det
delvis kristnede område; under arab.
fyrster indtil 1870erne, da angrebet af
Ægypten og delvis erobret. Fra 1881
rejste mahdien kamp mod Ægypt. og
Engl., sejrede 1885, men 1898-99
undertvang Engl. (Kitchener) landet (slag v.
Omdurmän 1898); fr. fremstød fra V
(Marchand i Fashoda 1898) førte til
fr.-eng. krise, hvor Fr. måtte vige. 1899
fastlagdes eng.-ægypt. condominium
over Sudan (suspenderet 1924-36).
Under eng.-ægypt. forhdl. 1946 krævede
Æ. fuldt herredømme over A, hvad E.
afslog, hvorpå forhdl. sprængtes.

Angmagssalik [om:asa’lik] (grønl:
ang-magssæt-stedet), koloni på A-øen,
Østgrønland (ca. 65N). 128 indb. (1946).
Oprettet 1894 som missionsstation for
derboende grønlændere. Radiostation
siden 1926. Distriktet havde 855 indb.
(1935). (III. se tavle Grønland II).

angmagssæt [am:a’sæt], d. s. s. lodde.

An’gola (portug. [ärf’golä]) ei. Portugisisk
Vestafrika (portug. Åfrica Ocidental
Portuguesa), portug. koloni i V-Afr. S f.
Congo; 1 246 700 km2, 3 738 000 indb.
(1940), deraf 44 000 eur. (Kort se Afrika).
Hovedstad: Säo Paulo de Loanda.
-Terræn. Fra en lav, sandet kystslette
hæver landet sig i terrasser (sine steder
over 2000 m). En stor del af det indre
opfyldes af det ca. 1600 m høje
Bié-plateau. - Klimaet er tropisk med
sommerregn. - Plantevækst: Overvejende
savanne. - Befolkn.: Agerdyrkende
bantu-negre. - Erhverv. Mod S og SØ drives
kvægavl. Der produceres kaffe, majs,
sukker, palmeolie, palmekerner, bomuld,
tobak, sisal, bivoks og diamanter. - A
opdagedes 1482 af portug. og
koloniseredes første gang 1491.
an’gola, kipret, ret tæt bomuldstøj til

broderiarbejder,
an’gola-ært (fordrejning af angora-), d.

s. s. Cajanus.
An’gora, tidl. eur. navn på Ankara,
an’goraged, lilleasiat, ged, langhåret.

Frembringer angorauld.
an’gora(kanin)-uld, bløde, oftest
snehvide hår af angora- ei. silkekaninen; a
kan spindes til meget tyndt garn, der
bl. a. anv. til fine sjaler. Til strikkegarn
blandes a med uld, mohair m. m.
an’gorakat, langhåret tamkat, stammer
fra Angora-egnen.

Angorakat.

an’goraskind, hvide ei. farvede skind
af angorageden og den iranske ged; som
billigere kvaliteter bruges skind af eng.
fårerace.

an’gora-uld ei. mohair, fås fra
angorageden (Lilleasien, Spanien, Frankr.,
N-og S-Amer.); den er langtavet, glat,
silkeagtig, oftest hvid.
ango’stura-bark (efter Angostura tidl.
navn på Ciudad Bolivar), bark af
Cuspa-ria, træer ei. buske fra S-Amer.,
beslægtet med orangefam. Barken af C. trifoliata
anv. ved fremstilling af
angostura-bitter (en bitter, appetitvækkende
drik).

Angoulåme [ägu’læ:m], fr. by i dept.
Charente; 44 000 indb. (1946).
Domkirke (grl. i 11. årh.). Stor fabrikation af
papir, metalvarer og maskiner. Handel
m. vin.

Angra do Heroismo [’ärçgrä Öwiru’i3mu],
by på øen Terceira bl. Azorerne. 9400
indb. (1940).
angrebsfront, mil., både bredden et
angreb føres i, og den fæstningsside
hovedangrebet gælder,
angrebskrig var tidl. ikke
folkeretsstridig, men forbødes 1919 ved
Folke-forbundspagten som hovedregel, og ved
Kellogg-pagten 1928 absolut. Ved
Nürn-berg-dommen 1. 10. 1946 kendtes
nazismens polit, og mil. ledere skyldige i
forbrydelse mod freden ved at have
iværksat ulovlig a. FNs pagt forbyder
ubetinget a. Kriterier for om en krig er
a ei. forsvarskrig findes ikke i pagten
og afgørelsen heraf er overladt til
Sikkerhedsrådets skøn.
1 Angriff, Der, nat. soc. dagblad i Berlin,
1927-45; grl. af Goebbels som kampblad
for nazismen,
angstneurose, sygelig tilstand, ved
hvilken patientens sindstilstand er betonet
af en ofte ubestemt og umotiveret angst.
Denne kan fremkalde en række
legemlige fornemmelser som knugen ved
hjertet, rysten, sved, diarrhoe ei. opkastning,
uden at der ligger nogen org. lidelse til
grund derfor.
Anguisciola [arçgwi’Jola], Sofonisba (1527
-ca. 1623), ital. malerinde af gl. adel.

133

134

135

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free