- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
136,137,138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Angus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Angus

An-king

Malede i Madrid portrætter for det sp.
hof. Portrætgruppe. (Nivågård).
Angus [’äTjgss], grevskab i Ø-Skotl.;

2262 km2; 279 000 indb. (1947).
’Anhalt, tidl. forbundsstat i Tyskl.,
bestående af et landområde N f. Harzen,
et andet område langs Elben og 5 mindre
enklaver. A tilhørte til 1918
Askanier-slægten. Fra 1946 del af Sachsen-A i
sovj. zone.
an’hima (An’hima cor’nutä), sydamer.
hyrdefugl. Tyndt, fremadkrummet horn
i panden. Holdes af de indfødte s. m.
høns, som de forsvarer,
anholdelse, foreløbig frihedsberøvelse
over for sigtede. Enhver anholdt skal
inden 24 timer stilles for en dommer.
’Anhol’t, da. ø midt i Kattegat; 22 km2;
218 indb. (1945). Mod V opdyrket, i
øvrigt flyvesand. 1809-14 besat af Engl.

Havnemolen på Anholt.

Anhür, ægypt. krigsgud, af grækerne
sidestillet med Ares, fremstillet som en mand
iført skælpanser.
An-hwei [antwæi] (Ngan-hwei), prov. i
Ø-Kina ved Yang-tze-Kiang; 135 000
km2; 22,7 mill. indb. Hovedstad:
Hwai-ning (An-king), største by: Wu-hu. Rigt
jordbrugsområde. Jernmalm,
anhy ’dri’d (an- + gr. hydör vand), en forb.,
der afledes af en anden ved fjernelse af
vand, f. eks. svovlsyreanhydrid ei.
svovl-trioksyd, SO«. Ætere er
alkoholanhy-drider.

anhy’drit (an- 4- gr. hydör vand),
CaSO,, hvidt rombisk mineral med 3
på hinanden vinkelrette spalteretninger.
Forekommer ofte sammen med stensalt.
ani’li’d (sanskrit nila mørkeblå), kem.
forb., der er analog med et amid, idet
blot fenylaminogruppen CtHsNH-
erstatter aminogruppen NH2-, f. eks.
acetanilid,
CH,CONHC6H5-ani’li’n (sanskrit nila mørkeblå),
amino-benzol, fenylamin, C6HSNH2, i ren
tilstand en farveløs vædske, smp. 6",
kp. 184°, vf. 1,02, med svag
karakteristisk lugt. Danner salte med syrer
ligesom alifatiske basisk aminer, men
reagerer dog langt svagere basisk end disse.
Fremstilles ved reduktion af nitrobenzol, a
og dets salte var tidl. meget anv. ved
fremstilling af farvestofler, og navnet
a-far-ver anv. ofte for samtl. tjærefarvestoffer,
også dem, der ikke fremstilles ud fra a.
anilinforgiftning rammer især
personalet i kemikaliefabrikker.
Karakteristisk er blåfarvning af huden. Forebygges
ved god ventilation,
anilintryk, trykning med spec.
anilinfarver, der tørrer hurtigt. Trykformen
er gummistereotypier,
’anima (lat.), sjæl, ånde.
ani’ma’l (lat. animal dyr), dyrisk; som
hører til ei. er karakteristisk for
dyreriget (= ani’ma’lsk).
animali’se’ring (lat. animal dyr) af
cellulosespindstoffer, f. eks. bomuld ei.
kunstsilke, behandling af taverne for at
opnå en lighed med dyriske taver, så de
bl. a. kan farves med uldfarvestoffer.
Taverne kan f. eks. imprægneres med
albuminopløsning ei. kunstharpiks,
ani’mato (ital.), mus., ildfuldt,
’anima vegeta’tiva (lat.), plantesjælen
ei. ernæringskraften, if. Aristoteles
planternes eneste livskraft.

arii’me’re (fr.), oplive, opmuntre,
tilskynde; ani’me’ret, livlig,
ani’misme (lat. anima sjæl),
religions-hist. begreb, udtryk for de laveste,
såkaldte primitive kulturtrins tro på, at
der er sjæl i alt, og deraf flg. dyrkelse af
naturånder,
animosi’te’t (fr.), uvilje,
’animus (lat.), sjæl (især menneskets),
ånd, mod.

anion [-’jo’n] (ana-1) + ion), den ved
elektrolytisk dissociation dannede
negativt ladede ion.
aniri’di’ (an- + iris), mangel af øjets

regnbuehinde,
’anis (Pimpinella a’nisum), skærmplante
med meget aromatiske frugter, hvis olie
anv. i med., til likør og bolsjer.
Frilandsplante.

ani’sette (fr.), likør med smag af anis.
ani’so’l (anis + oleum), fællesbetegn. for
estere af fenoler (fenylætere), f. eks. alm.
a-fenylmetylæter, CeHsOCH3.
anisolie, æterisk olie med karakteristisk
lugt og smag (kongen af Danmarks
bolsjer). Fås af anisfrø. Indeholder anetol, der
er et anisolderivat. Anv. som smagsessens
samt til med. formål,
anisometro’pi’ (an- + iso- + metro- +
-opi), forsk, optisk bygning af de to øjne.
anisotro’pi’ (an- + iso- + -tropi), det
forhold, at krystallinske stoffer over for
fys. påvirkninger forholder sig uens i
forsk, retninger.
’Anjala-forbundet (efter Anjala, gård
ved Kymijoki), sammenslutn. af sv.
officerer 1788 for at standse Gustav 3.s krig
mod Rusl. og modvirke enevælden. Søgte
forhandl, m. Katarina 2. Gustav 3. var
kritisk stillet, men fik efter da.
krigserklæring mod Sv. stemningen med sig
og lod lederne fængsle.
Anjou [ä’3u], gl. nordfr. prov., omtrent
svarende til nuv. dept. Maine-et-Loire.
Blev fr. grevskab i 9. årh. 1154-1204
under den eng. krone, idet greven af A
blev konge af Engl. som Henrik 2. Senere
forlenet til sidelinier af Capetingerne,
vigtigst den af Ludvig 8.s søn Karl af A i
1240 grl. linie, der 1265-1435 var konger
af Neapel; efterkommere af Karl var
konger af Ung. 1308-82. Grevskabet A
inddroges af kronen 1480.
Anjou-vine, dyrkes i Loire-dalen. Hører

til de hvide vine.
Anka’ra, tidl. i Eur. kaldet Angora
(oldtidens ’Ankyra), hovedstad i Tyrkiet (fra
1923), i N-Anatolien i Lilleasiens indre;

Bred allé med moderne bygninger i Ankara.

227 000 indb. (1945). Gode jernbaneforb.;
handelscentrum for Anatolien. A er i
stærk vækst. Mange moderne
regerings-og kulturbygninger. Univ.
anke, jur., appel (især af domme),
ankel, knoglefremspring på ind- og udside
af underbenet lige over fodleddet. Indv. a
dannes af skinnebenets nederste del, udv.
a af lægbenets nederste del.
Ankenævnet, oprettet 1940, appelinstans
på 3 medl., som til handelsmin. afgiver
indstilling om klager over
Priskontrol-rådets afgørelser. Sådanne klager afgøres
endelig af min. og kan ikke indbringes
for domstolene.
Anker, mandsnavn af usikker opr., tidl.

kun fornavn,
anker (lat. ancora anker), 1) søv., redskab
der nedsænkes i havbunden og tjener til
at fastholde skibet. Det alm. a består af
læggen, armene med fligene og stokken,
der alm. er løs. Fremstilles af stål; 2)

i byggeteknikken en konstruktionsdel, der

tjener til at fastholde
en anden
konstruktionsdel mod
vækning, idet der er træk
i a. Eks: murankre,
der forbinder
bjælkelaget med muren og
ofte er synlige i
facaden på ældre
bygninger; a, der
fastholder bolværker;
lodrette a, der anv. til
til at fæstne
bygningsdele ei. maskiner
til fundamentet; 3) elektr., den (som
oftest) beviklede del af en elektr. maskine,
der udsættes for påvirkning af de
elektromagnet. kraftlinier fra polsystemet (d. v.
s. de mods. poler, der forårsager
kraftliniernes opståen). I en
jævnstrømsma-skine er a oftest den roterende del, i en
vekselstrømsmaskine den faste (stator).
anker (mlat. anceria), gl. da. rummål for

flydende varer = 37,787 1.
Anker, Bernt (1746-1805), no.
forretningsmand. Storhandlende (Ostind.),
godsejer, jernværksejer. Ivrig no. patriot,
for no. bank, univ.; arbejdede for at løsne
forbind, m. Danm.
Anker, Carsten (1747-1824), no. polit.,
forretningsm. Ledende i no.
trælasthandel, 1792-1811 dir. i da. Asiatisk
Kompagni; knyttet til Christian Frederik, der
1814 sammenkaldte notabelforsaml. og
grundlovg. forsaml, på A-s gods Eidsvoll.
Statsråd maj 1814, søgte forgæves at
skaffe eng. hjælp mod Sv., trak sig ud af
politik maj 1815.
Anker, Jean (f. 1892), da. bibl.smand, fra
1943 leder af Kbh.s Univ.bibl.s 2. afd.
Anker, Johan (1837-76), da. officer.
Udmærkede sig 1864 i Dybbølstillingens
skanse 2, fanget 18. 4. ved stormen på
D. Udtrådte af hæren 1865.
Anker, Ni ni Roll (1873-1942), no. forf.
Udg. talr. romaner, hvis værdi beror på
de nænsomme og psyk. indtrængende
kvindeportrætter; hovedværk:
udvik-lingshist. Det svake kjøn (1915).
Anker, Peder (1749-1824), no.
jernværks-og godsejer, broder til Bernt A. Ledende
i vejanlægsarbejde i søndenfjeldske No.;
støttede som formand f. rigsforsaml. på
Eidsvoll 1814 svigersønnen
Wedel-Jarls-bergs politik. Statsråd 1814-22.
Anker, Peter (1744-1832), no.-da. officer.
Broder til Carsten A. Guvernør over
Trankebar 1787-1806, deltog i
Eidsvoll-forhandl., indstillet på forståelse m. Sv.
ankerblik, de indbyrdes isolerede, fast
sammenspændte jernblik, der danner
ankerjernet i en elektr. maskines anker,
ankerbøje, lille bøje, fæstet med line til
skibsankeret for at markere dettes
placering.

anker-da’vi’d, simpel kran for løftning af

anker op på dæk.
ankergang, særlig type hemværk i ure.
ankerklyds, rør i skibets bov,
hvorigennem ankerkæden over kædeknibere ledes
til ankerspillet,
ankerkæde ei. ankerkatting, stålkæde,
der forbinder skibet med dets anker. I gl.
dage anv. et svært ankertov.
Anker Larsen, Johannes (f. 1874), da.
forf. Kendt for den præmierede roman
De Vises Sten (1923); siden bl. a.
romanen Sognet, der Vokser ind i Himmelen
(1928). Digterisk rel.psykolog,
ankerplade, en særlig slags jernblik,
hvoraf blik til elektr. maskiners ankre
udstanses.

ankerreaktion i en elektr. maskine ved
belastning, ankerstrømmens
tilbagevirkning på det magnetiske felt. a forårsager
en drejning af det magnet, felts retning
og viser sig ved gnistdannelse ved
børsterne. Gnistdannelsen kan modvirkes
ved at dreje børsterne ei. ved at benytte
vendepoler.
ankerspil, maskine for indhivning af
ankerkæden.

ankerstrøm, strømmen i en elektr.
maskines ankervikling,
ankervikling, den del af en elektr.
maskines anker, hvori maskinens
elektromotoriske kraft induceres.
An-king, ældre navn på Hwai-ning.

127

137

108

Almindeligt
skibsanker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free