- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
142,143,144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - anorexi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anorexi

Antarktis

Gabriele d’Annunzio. Jean Anouilh.

rammer til nærmere gennemførelse af
lovens regler,
anore’xi’ (gr.), appetitløshed,
’anorga’nisk (gr.), livløs (= uorganisk),
’anorma’l (a- + normal), stridende mod
en norm.

anor’tit (gr. an- + orthös ret (vinkel)),

kalkfeldspat.
anos’mi’ (an- + gr. ösmé lugt), mangel

på lugtesans.
Anouilh [a’nu:j], Jean (f. 1910), fr.
dramatiker, forf. til pessimistiske skuespil
(»piéces noires«), hvis helte og heltinder
siger nej til livet, som det leves af alm.
mennesker: f. eks. Eurydice (1941),
Antigone (1943), begge opf. i Kbh. 1946,
Le Voyageur sans bagage (1936; da. opf.
Rejsende uden Bagage 1948) og Medea
(verdenspremiere i Kbh. 1948). Hans
forsøg i lystspillet sammenfattes under
betegn. »piéces roses«; Le bal des voleurs
(da. opf. Tyveballet 1947). (Portræt).
Anque til-D uperron [ak’tildypæ’rä],
Abraham Hyacinthe (1731-1805), fr.
orientalist; grl. den moderne iranistik.
Overs. 1771 Aves ta.
anråbning, tilråb fra vagtpost for at
standse mistænkelige personer. I Danm.:
»Holdt! Hvem der?«. I Engl.: "Halt!
Who’sthere?". I Frankr.: »Halte-lå!
Qui-vive?«. I Tyskl.: »Halt! Wer da?«.
An’s, da. landsby ved Tange Sø, SØ f.

Viborg; 545 indb. (1945).
’An’sa’ger, da. stationsbv
(Varde-Grindsted); 837 indb. (1945).
ansats ei. embouchure, 1) måden hvorpå
læber og mund berører et
blæseinstrument, når tonen skal frembringes; 2)
inden for sang måden for tonedannelse,
ansatsfil, flad fil uden hugning på den
ene kant.

’Ansbach [-baf], by i Bayern, SV f.
Nürnberg; 26 000 indb. (1939).
Maskinindustri m. v. Protestantisk enklave.
Anschluss [’anj-] (ty.), tilslutning, spec.
Østr.s forening m. Tyskl., gennemført v.
Hitlers kup 11.-13. 3. 1938.
’Anselm af Canterbury (1033-1109),
eng. skolastiker og teolog, hævdede de
kirk. frihedsidealerover for kongemagten
og sejrede ved Londonkonkordatet 1107.
Byggede et vældigt system for at fastslå
teol.s rationalitet. Især hans gudsbeviser
og »objektive forsoningslære« blev af bet.
Ifl. hans ontologiske gudsbevis skulde
Guds eksistens følge af hans begreb.
Ansermet [äsær’mæ], Ernest (f. 1883),
schw. dirigent. Grl. 1918 Orchestre de la
Suisse-Romande i Genéve. Fremragende
fortolker af moderne musik.
An’sga’r (801-65), nordens apostel,
helgendag 3. 2. A var franker og
benediktinermunk; virkede som ung bl. sakserne
med skolemission. 826 sendtes han
forgæves til Harald Klak i Danm.; bedre
held havde han i Sv. (Birka) ca. 830.
831-45 var A biskop i Hamburg med
Danm. som missionsområde; derefter
biskop i Bremen; A fik efterh. et venligt
forh. til de da. vikingekonger: kirker
byggedes i Hedeby og vistnok i Ribe;
samme held havde han under et fornyet
besøg i Sv. (i 850erne). 864 blev han
ærkebiskop af Hamburg-Bremen med
Norden som sit område. Sporene af hans
virksomhed i Norden forsvandt snart, men
billedet af hans personlighed er bevaret
i Rimberts »Vita Ansgarii« (A-s Levned).
An-shan [anJan], by i S-Manchuriet (Kina)
på banen Mukden-Dairen; 214 000 indb.
(1940). Stort stålværk. Kul fra Fu-shun
mod NØ.

ansigtslamhed, d. s. s. facialisparese.

ansigtsløftning, populært udtryk for
plastiske ansigtsoperationer, som
tilsigter at udglatte rynker og andre tegn på
alderdom.

ansigtspleje kan ved normal hud
indskrænkes til grundig afrensning af
kos-metika og vask. Fedtet hud kan kræve
affedtning og badebehandl.; tør hud kan
kræve fed creme og forsigtighed med vask,
evt. skånelse mod sol, kulde og blæst,
ansigtsurner, lerkar fra yngre
bronzealder og ældste jernalder (sjældent fra
rom. jernalder) m. indridset ansigt.

Etruskisk ansigtsurne.

Ansjero-Sudsjensk, anden stavemåde

for Anzjero-Sudzjensk.
an’sjo’s (En’graulis encra’sicholus), ca. 20
cm lang sildefisk med overbid, alm. ved
Vesteur., sjælden gæst i Danm.,
nedlægges i krydderi ei. saltes (sardeller), a anv.
i no. og sv. hermetikindustri som betegn,
for nedlagte småsild og brislinger,
anskuelig, hvad der kan opfattes let og
klart, spec. hvad der umiddelbart sanses
som en helhed,
anskuelse, umiddelbar opfattelse af en
fra jegets tilstand forsk, helhed, spec.
sansning (især seen) af en sådan,
anskuelsesundervisning, 1)
undervisning, der hviler på mange
anskuelses-midler (f. eks. i naturhistorie); 2) d. s. s.
iagttagelsesundervisning.
anskyde, i jagtsproget at ramme vildtet

uden samtidig at dræbe det.
anslag, 1) bygningsteknisk, det sted som
en bevægelig konstruktionsdel slår an
imod; 2) milit., anbringelse af geværet i
skudfærdig stilling til kinden; 3) mus.,
ved klaverspil nedtrykningen af
tangenten og den frembragte tones klanglige
resultat (hårdt, blødt, smukt a).
anslagsenergi, den energi, der skal
tilføres et atom ei. et molekyle for at anslå
det, d. v. s. bringe det fra sin
normaltilstand op i en højere stationær tilstand,
så at det kan udsende stråling. Måles i
enheden elektron-volt.
anslagshastighed, den hastighed, med
hvilken et projektil slår an mod målet,
anslagsjern, værktøj til udstemning af

fordybninger til beslag o. 1.
anstand, jur., udsættelse,
anstandsjagt (ty. Anstand stilleståen),
jagtmåde, hvor jægeren afventer vildtet
på steder, hvor han antager, det vil
komme. Benyttes alene ved hjortevildt,
harer og ræve og overvejende i aften- og
morgentimerne,
anstiftelse, i strafferetten medvirken til
en forbrydelse ved, at man ved løfter,
trusler ei. lign. bevirker, at en anden
person begår den pågæld. forbrydelse,
ansvarlig, jur., det forhold, at en person
må bære de retlige følger af sine
handlinger og undladelser; a selskab,
interessentskab, hvor deltagerne hæfter med alt,
hvad de ejer, for selskabets forpligtelser,
ansvarsforsikring, forsikr, mod
erstatn.-krav for uagtsomt forvoldt skade
forårsaget af den forsikrede ei. dennes
husstand, medhjælpere ei. husdyr. Særl.
former for a findes bl. a. m. h. t. visse
farlige virksomheder og trafikmidler. I
Danm. er a påbudt v. lov for brugere
af motorkøretøjer (siden 1927) og for
hundeejere (1937).
ansvarshavende redaktør. If. lov nr.
147 af 13. 4. 1938 er redaktøren af et i
Danm. trykt periodisk skrift ansvarlig
for dettes indhold, som om han var navn-

given forf. af det. Hidrører det strafbare
indhold fra en navngiven forf., vil red.
dog i reglen være straffri. At en person
på skriftet betegnes som a, fritager ikke
den virkel. red. for ansvar.

ansætning af et projektil, den operation,
hvorved projektilet føres ind i
kanonløbets projektilleje.

ansøgninger, a til kongen ei.
ministerierne skrives på »brækket« papir, d. v. s.
hele ark, hvis første blad ved
sammenfoldning er delt i to spalter. På venstre
spalte angives ansøgerens bopæl samt
dato og årstal, ansøgerens navn og
stilling og en kortfattet angivelse af, hvorom
a drejer sig. På højre spalte og de flg.
sider skrives den egl. a. Indsendelsen bør
i reglen ske gnm. den stedl. øvrighed
(politimesteren), a om benådninger ei.
dispensationer (derimod ikke a om
stillinger ei. lign.) skal i alm. stemples til
1 kr. a til kongen stiles: »Til kongen«.
Om formen for a til underordnede
myndigheder findes ingen alm.
lovbestemmelser, og de er ikke stempelpligtige.

ant- (gr.), imod, modsat, modvirkende.

’Antabus (gr. anti imod + lat. abusus
misbrug), tetraætyltiuramdisulfid, da.
middel ti! behandling af alkoholisme.
Indtagelsen af a-tab letter har ingen
skadelige bivirkninger, men kuren er ikke helt
farefri, a forårsager meget ubehagelige
fornemmelser ved nydelse af selv
ganske ringe mængder spiritus. Symptomerne
skyldes en ophobning af acetaldehyd i
organismen.

ant’a’cida [-si-] (ant(i)—H acidum),
syre-mættende midler, binder den frie
mave-syre.

antafrodi’si’aca (ant- + afrodisiaca),
midler, der nedsætter kønsdrift; ved
abnorm forøgelse anv. beroligende midler.
Ved kronisk forgiftning er morfin,
nikotin osv. a.

antago’nisme (gr. antagönizesthai kæmpe
mod), modvirken, modstand; med., det
forhold, at to lægemidler ophæver
virkningen af hinanden, således
krampefrem-kaldende midler og sovemidler.

antago’nist (gr.), modstander, modpart,
antagonister, fysiol., muskler, der kan
modvirke en anden muskelgruppe,
ago-nisterne, under udførelse af en bevægelse,
antago’nistisk, modvirkende, fjendtlig.

Antakiya [-ki’ja], oldtidens Antiokia, by
i Tyrk. ved Middelhavets østl. hjørne;
98 000 indb. (1945).

An’talkidas (gr. Antal’kldas), spartaner,
der 387 fik sluttet A-freden ei.
Kongefreden med Persien efter den korinthiske
krig.

Antanana’rivo [äntanäna’riivou], eng.
navneform for Tananarive.

Anta’rah, arab. kærlighedsdigter fra 6.
årh. e. Kr.

An’tåres (gr: lig Ares, d. v. s. (planeten)
Mars), stjernen a i Skorpionen.
Dobbeltstjerne.

Ant’arktis (ant- + gr. arktos nordpol) ei.
Sydpolarlandet, trediemindste verdensdel;
ca. 14 mill. km2; ubeboet. Størstedelen er
dækket af indlandsis og uudforsket.
Vestantarktis (S f. Amer. og
Stillehavet) består af 2-3 km h. foldekæder,
der danner fortsættelse af Andes; Weddell
Havet S f. Atlanterhavet og Ross Havet
S f. det vestl. Stillehav adskiller det fra
Østantarktis, der er et 3-5 km h.
plateau. Fra isfri kystområder kendes
fossiler, planterester og kullag og een
virksom og talr. udslukte vulkaner.
Klimaet er polart, ved kysten er varmeste
måned omkr. 0° og koldeste -f- 10°- — 30°,
i det indre kan om sommeren måles — 40°;
voldsomme storme overordentlig
hyppige, megen sne. Af plantevækst kendes
kun mosser og laver samt 1 græsart.
Faunaen er næsten udelukkende
havfauna (sæler, pingviner, stormfuglem.fi.),
af lign. type som den arktiske;
landfaunaen er langt fattigere. Indlandsisen
skyder sig fl. st. som shelf-is langt ud i
havet og begrænses her af 10-40 m h.
isbarrierer, hvorfra indtil 500 km2 store
isbjerge løsner sig. De vigtigste områder
med shelf-is er Ross Shelf, Shackleton
Shelf samt Filchner Shelf og Larsen
Barrieren i Weddell Havet. Meteor, itati-

127

143

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free