- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
154,155,156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antonello ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Antonello

apas

han i tre akter udvikler samme indhold
på tre forsk, måder (som tragedie,
komedie og farce).
Anto’nello da Mes’sina (ca. 1430-79),
ital. maler. Virksom i Messina og
Venezia. Påvirket af v. Eyck og hans skole,
hvis olieteknik han skal have indført i
venetiansk kunst. Portrætter.
Antonescu [-’nesku], Ion (1884-1946),
rum. diktator, marskal. Forsvarsmin.
1937-38, arresteret under reg.s opgør
med Jerngarden 1938. Styrtede sept. 1940
Karl 2. og tog diktatorisk magt, sluttede
sig 1941 til Tyskl.s krig mod Sovj. Afviste
1944 allierede våbens tils tands tilbud,
styrtet 22. -23. 8. 1944 af kong Mikael.
Henrettet.

An’toni, Nils (f. 1887), sv. neurolog, prof.

i neurologi i Sthlm. 1931.
An’tonia, Herodes d. Stores borg ved

tempelpladsen i Jerusalem.
Anto’ninus ’Pius (lat. pius from,
fædrelandskærlige rom. kejser 138-61,
adopteret af Hadrian, fredelig og dygtig
forvaltning.

An’tonios, den hellige (d. 356), asket
i den ægypt. ørken. Hans fristelser har
været yndede motiver i kunsten.
An’tonius, fornem rom. plebejerslægt: 1)
Marcus A, stor taler, konsul 99 f. Kr.,
erobrede Kilikien 103, dræbt ved
revolutionen 87. - 2) Gajus A, søn af 1),
konsul 63, opr. på Catilinas side, men
svigtede denne for at få Makedonien som
provins (62-60), landsforvist p. gr. af
provinsudsugelse 59. - 3) Marcus A
(83-30), sønnesøn af 1), sluttede sig til
Cæsar i borgerkrigen (tribun 49, magister
equitum 49-47, konsul 44). Forsøgte at
løfte arven efter Cæsar, blev slået af
senatet og Octavian ved Modena april
43, forenede sig med Lepidus og Octavian
i 2. triumvirat, slog Cassius og Brutus i
slagene ved Filippi 42, traf i Østen
Ægyptens dronning Kleopatra, som han til
sidst ægtede. A-s mislykkede
parther-krig og forb. med Kleopatra svækkede
hans position, og efter fl. mæglinger kom
det til brud med Octavian, der 31 slog
A-s flåde ved Actium. A begik selvmord
30 efter forgæves forsøg på at forsvare
Ægypten. - 4) Lucius A (broder til 3),
søgte som konsul 41 at styrte Octavian,
men blev indesluttet i Perugia og led
nederlag.

An’tonius af’Padova (1195-1231),
franciskanermunk; fremragende prædikant,
der samlede tilhørerskarer på indtil
30 000. Kanoniseret 1232; værnehelgen
for elskende og ægteskab; hjælper til at
genfinde tabte sager. Helgendag 13. 6.
antonius-ild, middelalderens betegn, for
den sygdom, der følger med
meldrøje-forgiftning,
antonoma’si’ (ant- + gr. énoma navn),
brugen af tilnavn i st. f. det egl. navn,
f. eks. Solkongen for Ludvig 14.
antracen [-’ se’n] (gr. anthraks kul), C"i s//;(1,
aromatisk kulbrinte, farveløse krystaller,
smp. 217°, kp. 350°. Fås af
stenkulstjæren, anv. til fremstilling af alizarin,
antracit [-’sit], sort, kompakt kul med
90-98 % kulstof. Forekommer s. m.
stenkul (Wales, Alleghanybjergene).
antraki’no’n, mellemled ved antracens

omdannelse til alizarin,
antrako’nit (gr. anthraks kul), mørk,
kornet bituminøs kalksten. Forekommer
som konkretioner i alunskifer,
antra’kose (gr. anthraks kul + -ose),
kronisk betændelse af lungevævet, fremkaldt
ved indånding af kulstøv,
antra’ni’lsyre, d. s. s. o-aminobenzoesyre.
Antrim [’äntrim], grevskab i Nordirland;

2903 km2, 197 000 indb. (1937).
’antropo- (gr. dnthröpos menneske),

menneske-,
antropo’cen’trisk (antropo- + centrum),
enhver opfattelse der betragter alting
som midler for mennesket og ser alt
udfra et spec. mennesk. synspunkt,
antropofa’gi’, (gr.), menneskeæderi.
’antropogeografi’ (antropo- + geografi)
ei. kulturgeografi, den gren af geografien,
der behandler menneskets indvirkning
på naturforholdene; omfatter
bebyggelses-, erhvervs-, handels- og politisk
geografi.

antropo’i’d (gr.), menneskelignende;
an-tropo’ider, menneskeaber.

antropolo’gi’ (antropo- + -logi), læren
om mennesket, dets afstamning,
udvikling og uddifferentiering i racer og
under-racer.

antropoman’ti’ (antropo- + -manti),
spå-domskunst ud fra indvoldene af
menneskeofre.

antropome’tri’ (antropo- H—metri),
nøjagtig opmåling af legemets forsk,
dimensioner.

antropo ’morf (antropo- + -morf),
menneskelignende.

antropomor’fisme (gr.), tilskriven af
menneskelige egenskaber til
ikke-men-neskelige væsner, f. eks. gud(er) ei. dyr.

antroposo’fi’ (antropo- + -sofi), Rudolf
Steiners okkulte verdensanskuelse.

An-tung [andur;], .havneby i
SØ-Manchu-riet (Kina) ved floden Ya-lu og grænsen
til Korea; 315 000 indb. (1940). Bane til
Mukden og Korea; træindustri- og
eksport.

Antwerpen [’antværp3(n)], fr. Anvers,
1) prov. i Belg., 2860 km2, 1 278 000 indb.
(1948). 2) Hovedstad i 1) på Scheldes
øs ti. bred. 262 000 indb. (1948), med
forstæder 530 000 indb.; A er Belg.s
vigtigste handels- og havneby og en af
verdens største havne. Kanal- og
jernbaneknudepunkt. Stor import af
råstoffer: korn, kaffe, kakao, tobak, kul,
jern, benzin m. v. og eksport af
industrivarer. A har tekstil-, maskin-, tobaks- og

Antwerpen. Kanalparti.

kem. industri, skibsbygning (bl. a. i
forstaden Hoboken) og diamantsliberier. A
har mange smukke gl. bygn.: Notre-Dame
kirke (påbeg. 1358) med altermalerier af
Rubens, børs (verdens ældste; åbnet
1460), rådhus (1565). A er Belgiens
stærkeste fæstning.-Historie. A havde i
middelalderen stor handel, især i 15. årh.;
tjente på krydderihandel (via Lisboa)
fra ca. 1500 og blev Vesteuropas førende
handelsby. Led hårdt under
religionskrigene (»den spanske furie«:
plyndringen 4. 11. 1576), erobredes 1585 af
spanierne, hvorefter holl. afspærrede Schelde.
A stod derpå stille under sp. og østr.
styre; ved fr. erobring 1792 sprængtes
Scheldespærringen, og i 19. årh. rejste
A sig som transithandelscentrum og
endestation for vigtige fr. og ty.
jernbanelinier, særlig fra 1863, da
Schelde-tolden ophævedes. Erobret af tyskerne
1914 og maj 1940; udsat for hyppige
allierede luftangreb, befriet 4. 9. 1944.

’Antvorskov’ v. Slagelse,
johannitter-kloster, stiftet af Valdemar 1. og
Absalon 1170, omdannet til kgl. slot af Fred.
2. 1580, senere ryttergods, solgt til
private 1774. Af klosterbygn., der kendes
fra ældre billeder, nedbrødes de sidste
rester i 1830’erne; bet. ruiner.

Antvorskov Højskole v. Slagelse, da.
folkehøjskole, grl. 1908, ledet af Fr.
Nørgaard 1916-35.

antændelsespunkt, den temp., hvortil
et stof skal ophedes for at bryde i brand,
a afh. af forsk, ydre faktorer, f. eks.
omgivelsernes iltkoncentration og
varmeafgivelsen til disse.

An’tæus, gr. An’taios, gr. mytol. kæmpe,
besejret af Herakles.

An(u) (himmel), sumerisk og babyl.-assyr.
guddom.Ho vedtempel (s.m. Ishtar) i Uruk.

A’nubis, ægypt. gravgud, de dødes
ledsager til underverdenen; fremstillet som
menneske med sjakal-hoved; af
grækerne sidestillet med Hermes.

’Anund Jakob, sv. konge ca. 1022-ca.
1050, søn af Olov Skötkonung, fremmede
kristendommens sejr, gav asyl for Svend
Estridsen og Olav den Hellige,
a’nura (an- + urå hale), haleløse padder,

springpadder.
Anuradha’pura, ruinstad på N-Ceylon,
opr. hovedstad, den sydl. buddhismes
centrum, ødelagt omkr. 1300 e. Kr.
’anus (lat.), endetarmsåbning.
Anvers [ä’værs], fr. navn på Antwerpen,
anvisning, skriftl. anmodn. fra en
person (assignanten) til en anden (assignaten)
om for assignantens regning at yde en
vis præstation til en tredie (assignataren).
Anzac [’änzäk], fork. f. ^4ustralian and
New Zealand ^4rmy Corps, austr. og
newzeal. tropper i 1. og 2. Verdenskrig.
Anzengruber [’antsan-], Ludwig
(1839-89), østr. forf. Skrev folkelige,
syngespilagtige skuespil fra Wien og Alpeområdet:
Der Pfarrer von Kirchfeld (1870), samt
bonderomanen Der Sternsteinhof (1885).
Anzin [ä’zce], fr. by i dept. Nord; 14000
indb. (1946). Midtpunkt for
stenkulbrydning, stor jernindustri, glasværk
m. v.

Anzio f’antsio], lille ital. badested og
fiskerby 45 km S f. Rom. Allieret
landgang 22. 1. 1944 (A-Nettuno-brohovedet,
5. allierede armé).
Anzjero-Sudzjensk [’an3ero su’d3ænsk],
kulmineby i Kuzbass i S-Sibirien, Sovj.,
ved den transsib. bane, NØ f.
Novosibirsk; 71 000 indb. (1939).
anæ’mi’ (an- + -æmi), blodmangel,
nedsættelse af blodets hæmoglobinindhold,
og af antallet af røde blodlegemer,
anæ’mia pernici’osa [-si-] (lat: farlig
anæmi), sygdom, hvis årsag er en mangel
på visse stoffer, som dannes i mave og
tarm, hvorved blodets
hæmoglobinindhold og antallet af røde blodlegemer
nedsættes. Behandles med udtræk af
lever ei. mave.
anæste’si’ (an- + -æstesi), med., ophævet
følesans, 1) s. flg. af lidelse i
nervesystemet, 2) fremkaldt kunstigt ved
indsprøjtning af nervebedøvende stoffer med
henblik på smertefri operationer,
anæste’si’n (an- + -æstesi),
p-aminoben-zoesyrens ætylester, anv. tU
lokalbedøvelse af overflader,
anæ’ste’tika (an- + gr. aisthetikös som
kan føles), stoffer, der fremkalder
anæstesi. a omfatter både stoffer til
lokalbedøvelse og til narkose. - anæ’s te’tisk,
bedøvende; som gør følelsesløs.
Aomori, japansk havneby på N-Honshü,

93 000 indb. (1935).
ao’rist (gr. aöristos uafgrænset), gruppe
af verbalformer i indoeur. sprog, særlig
græsk og sanskrit, a betegner den
per-fektive aktionsart.
a’orta (gr.), hovedpulsåren, udgår fra
venstre hjertekammer og fører blodet
gnm. sine forgreninger til alle organer,
aor’titis (aorfa + -itis), betændelse i
hovedpulsåren; hyppigst af syfilitisk
oprindelse. Ofte udvides pulsåren, så at
der kan dannes en sækformet udvidelse
(aneurysme), som jævnlig brister.
Aosta [a’osta] (lat. Au’gusta Præ’toria),
ital. by i Piemonte; nær Alpepassene
Store og Lille St. Bernhard; 24 000 indb.
(1936). Grl. af Augustus, deraf navnet.
Aosta [a’osta], Amedeo, hertug af (1898
-1942), ital. vicekonge i Abess. 1937-41,
halvfætter til Umberto 2. Ledede ital.
tropper i krig mod Engl. fra 1940,
kapitulerede i Amba Alagi efter langvarig
kamp maj 1941, d. i fangenskab i Nairobi,
aouraolie [au’ra-] ei. tucumolie udvindes af
frugterne af palmen Astrocaryum vulgare,
ligner alm. palmeolie, men har en
cinnoberrød, meget holdbar farve.
Sæberåstof.

AP, fork. f. Associated Press,
apache [a’paja], 1) amer. [a’pätji]),
indianerstamme med athabaskesprog i
sydvestl. USA, opr. jægere, nu delvis
bofaste agerbrugere; 2) (fr. [a’paj]),
pariserbølle,
apanage [-’na:j3] (oldfr. apaner give brød),

årpenge, især til medl. af kongehuset,
a’parte (fr. å part særskilt), usædvanlig,

underlig, påfaldende,
’äpas (sanskrit: vandene), i ind.vedisk

127 154

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free