Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - apati ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
apati
apopleksi
rel. vandene opfattet som en gruppe
gudinder, unge mødre ei. hustruer,
apa’ti’ (a- + -pati), ufølsomhed,
ligegyldighed; psyk., udebliven af normale
følelsesreaktioner.
apa’tit(gr. apåté forveksling (med beryl)),
Cah (POt)3 (F,Cl), heksagonalt mineral
med glasglans, hårdhed 5, farveløst ei.
med lånte farver. Accessorisk bestanddel
i eruptiver, hyppig i jernmalme (Kiruna
o. a.), ved hvis udsmeltning derfor
dannes thomasslagge (kunstgødning), a er
endv. hovedbestanddelen af fosforit.
a’peiron (gr.), det uendelige ei.
ubegrænsede urstof, hvoraf alle ting if.
Anaxi-mandros er udskilt,
’apeks (lat. apex spids), astron., det punkt
på himmelkuglen, hvorimod Solens
bevægelse i forh. til de nærmere fiksstjerner
er rettet, beligg. i stjernebilledet Herkules.
’Apeldoorn [-do:rn], by i holl. prov.
Gelderland N f. Arnhem. 83 000 indb.
(1947). Papir- og uldindustri. I den
skovrige omegn ligger det kgl. lystslot Het Loo.
A’pelles, (gr. Apel’lés) fra Kolofon (4.
årh. f. Kr.), Alexander d. St.s hofmaler.
Af den sikyoniske skole. Hans billeder
er kun kendt fra beskrivelser i antik litt.
Apen’ni’nerne, urigtig stavemåde for
Appenninerne.
’aperio’disk, ikke periodisk. I fys. anv.
a om bevægelse af en vægts ei. et
måleinstruments viser, når den ikke svinger
omkr. sin udslagsstilling, men straks
bringes til at standse v. hj. af
luftdæmpning ei. ved induktionsstrømme.
aperi’tif (fr., af lat. aperire åbne), en
drik, som nydes før måltiderne,
aper’tu’r (lat.), åbning; 1) anat., indgangen
til en hulhed. 2) fys., åbningsforhold for
linser. Bestemmer lysstyrken og for
mikroskoper tillige opløsningsevnen,
ap’he’lium (apo- + hélios sol) ei. aphel,
det punkt i en planet- ei. kometbane,
der er længst fra Solen, modsat
peri-helium.
A’pia, hovedstad for det newzealandske
mandat V-Samoa.
a piacere [-pja’tje:re] (ital.), mus., efter
behag.
Api’anus (1495-1552), ty. astronom,
kendt for sin opdagelse af, at
komethalerne er rettet bort fra Solen,
apiezon-olie [-’so’n] (a- + gr. piézein
trykke), mineralske olier, der er renset
ved destillation, så at damptrykket er
meget ringe. Anv. i
højvakuumtek-nikken i olie-diffusions-pumper.
api’ka’l (lat. apex spids), fonet., dannet
med tungespidsen,
api’o’l (lat. apium persille), persillekamfer,
vindes af persillefrø, tidl. anv. til at
fremkalde abort.
’Apis, den mest ansete af det gl. Ægypt.s
hellige tyre, inkarnation af guden Ptah,
Apis. Bronzefigur (Glyptoteket).
en sort tyr med en hvid blis i panden
og hvid tegning på ryggen. Helligdom
ved Memfis med stor gravkrypt,
Se-rapeion.
apla’na’t (a- + gr. planån fare vild),
objektiv med ophævet sfærisk aberration.
Fot. a er symmetriske om blænderen,
der er anbragt i midten af objektivet,
apla’na’tisk kaldes et linsesystem, når
det er fri for sfærisk aberration,
apla’si’ (a- + gr. pläsis dannelse), med.,
manglende anlæg ei. udvikling af et ei.
fl. organer,
a’plit (gr. haplöos simpel), finkornet
gangbjergart, bestående af de lyse
mineraler (især feldspat), der forek. i den
hovedbjergart, hvori a-gangene optræder,
aplomb [a’plorj] (fr. ä plomb lodret),
sikkerhed i optræden,
apno’é (a- + pnoé), med., tilstand, hvor
åndedrættet er standset.
’Apo, vulkan på Mindanao, Filipinerne;
2929 m h.
apo- (gr.), 1) af-, fra, bort; 2) betegner
nægtelse; 3) betegner forstærkelse,
a’poco a’poco [a’poko-] (ital.), mus., lidt
efter lidt.
apo’de’mer (apo- + gr. de’mas legeme),
hos leddyrene de forlængelser af
hudskelettet, hvortil musklerne fæster sig.
apo’diktisk (gr.), bevisende. En a dom
er en dom, der nødvendigvis er sand.
apofyl’lit (gr. apofyllizein afblade),
tetragonalt mineral af zeolitgruppen med
1 kraftig spalteretning,
apoga’mi’ (apo- + -garni), betegn, f.
forplantningsformer, der i det ydre
ligner den kønnede forplantning, men
mangler ægcellens befrugtning. Kendes
fra insekter (bladlus) og forsk, planter
(mælkebøtte, høgeurt), hvor kimen
dannes af ægcelle m. normalt kromosomtal.
apogæum [-’gæ-] (apo- + gr. ge’ Jorden),
det punkt i Månens bane om Jorden,
der er længst fra Jorden, modsat
peri-gæum.
apokalyp’tik (gr. apokalypsis
åbenbaring), betegn, for en rel. litteraturart,
som bringer oplysninger om
verdens-løbets afslutn. Sådanne skrifter kaldes
apoka’lypser, hvoraf den mest kendte
er Joh. Åb., der er optaget i N. T. I
G. T. findes Daniels Bog. Andre
apokalypser fra sen jødedommen er 4. Ezra,
Baruks Apokalypse, Moses’ Himmelfart
og Henoks Bog. På urkristelig grund
findes en (apokryf) Petersapokalypse,
apoka’lyptiske ryttere, fire symbolske
skikkelser fra Joh. Åb. De indvarsler
frygtelige ulykker i de sidste tider; anv.
i litt. og kunst som ulykkes-symboler,
apoka’tastasis (gr: genoprettelse), i
dogmatikken læren om alle menneskers
sluttelige frelse (1. Kor. 15,28).
apo’kope (gr: afskæring), fonet., bortfald
af en lyd ei. stavelse i et ords slutn., f.
eks: himmerig(e).
apokro’ma’t (apo- + gr. chröma farve),
linsesystem, der er akromatisk for tre
farver og aplanatisk for to.
apo’kryffer (gr. apokryfos skjult),
skrifter, som ikke er optaget i kanon, skønt
de en tid har været anset for hellige.
G. T.s a er: Tobias’ Bog, Judits Bog,
tilføjelser til Esters Bog og Daniels Bog,
Visdommens Bog, Siraks Bog, Baruks
Bog, Jeremias’ Brev, 1.-2.
Makkabæer-bog og Manasses Bøn. Disse skrifter
optoges ikke i de palæstinensiske jøders
kanon, hvorimod de findes i Septuaginta.
Romerkirken har dem også med i kanon,
mens Luther kun medtog dem som
»nyttige og gode at læse«. I mods. til
G. T.s a er N. T.s a helt udelukkede
af kanon. De vigtigste er: Nogle ev.
skrifter bl. a. med legendariske hist. fra
Jesu barndom, nogle Apostelakter med
legendariske hist. om apostlenes
virksomhed, 1. og 2. Clemensbrev,
Ignatios-brevene og Polykarpos’ Brev,
Barnabas-brevet, Hermas’ Hyrdebog og De Tolv
Apostles Lære.
A’polda, industriby i Thüringen, NØ f.
Weimar; 28 000 indb.
Apo’lima, kraterø bl. Samoa-øerne, hvori
havet er trængt ind.
Apollinaire [apoli’næ:r], Guillaume (1880
-1918), pseud. for G. de Kostrowitsky, fr.
digter, fører for den litt. fr. kubisme.
Apolli’naris, en 1852 opdaget kilde nær
Remagen (Tyskl.) m. kulsyreholdigt
vand; endv. betegn, f. tilsv. borddrik.
Apolli’nopolis, gr. navn på fl. ægypt.
oldtidsbyer; især kendt er A magna =
Edfu (nu o ff. Idfu).
apol’li’nsk (efter Apollon), hos Nietzsche i
Geburt der Tragödie aus dem Geiste der
Musik, den mod den rolige, beherskede
harmoni rettede drift og dertil svarende
kultur. Mods. dionysisk.
Apollo’doros fra Athen (5. årh. f. Kr.),
banebrydende gr. maler.
Apollo’doros, gr. Apol’lödöros (2. årh. e.
Kr.), gr. arkitekt fra Damaskus;
arbejdede for kejser Trajan. Henrettet under
Hadrian.
A’pollon, gr. Apollon, i gr. rel. en guddom,
opr. hjemhørende iDelfi og på Delos, hvad
der viser, at de ariske stammer, som A
var gud for, under indvandringen må
have delt sig. Størst bet. fik A fra Delfi.
Det gl. kultdrama her havde til motiv
A-s kamp med slangen Python (det
ariske dragekampmotiv), siden fortsat
i de pythiske lege. Til kulten var knyttet
et orakel, og Delfi blev i tidens løb især
berømt for denne helligdom. I hist. tid
Apollon fra Zeustemplet i Olympia.
havde A-kulten en særlig opgave:
renselse for skyld, og Delfi blev et
midtpunkt for Grækenl.s rel. og praktiske
politik, hævdet af præstekollegiet. A
blev således en fælles-hellensk gud og
det opr. lokale orakel en
verdensinsti-tution. A-skikkelsen kom til at rumme
de ædleste træk af gr. ånd og karakter
og inspirerede til digtning (Pindars
A-hymne) og billedkunst (Polygnots
malerier, A-statuen i Olympia).
Apol’lonios fra ’Pergai (ca. 250-190
f. Kr.), gr. matematiker. Hans
hovedværk er 8 bøger om keglesnittene, heraf
7 bevaret.
Apol’lonios fra Rhodos (3. årh. f. Kr.),
gr. digter. A-s lærde epos Argonauti’ka
handler om argonautertoget.
A’pollos, aleksandrinsk jøde, kristen
prædikant i Korinth, hvor han fortsatte
Paulus’ missionsarbejde; Ap. G. 18,
24-28.
A’polloteatret, kbh. teater, opr.
sangerindepavillonen »Slukefter«, siden kaldet
»Kisten«, omkr. 1900 »Tivolis Varieté«;
fra 1918 A, hjemsted for operetter,
farcer og revyer. 1941 moderniseret (500
pladser). Ødelagt ved schalburgtage
juni 1944.
apolo’ge’ter (gr. apologeisthai forsvare
sig), kristne forf. i 2.-5. årh. (bl. a.
Justinus Martyr, Tatianos og Tertullian),
som forsvarede kristendommen overfor
hedenskabet, a udviklede
kristendommens åndsindhold med den klassiske
filosofis midler,
apolo’gi’ (gr.), forsvar; teol., skrift, som
forsvarer kristendommen. Den moderne
teol., som fremhæver troen over for
fornuften, afviser a.
Apolo’gi’en (gr.), Sokrates’s forsvarstale;
skrift af Platon,
apo’mixis (apo- + gr. miks is befrugtning),
d. s. s. apogami.
apomor’fi’n (apo- + morfin),
nedbrydningsprodukt af morfin; brækmiddel,
aponeu’rose (apo- + gr. neuron sene),
bred og flad sene.
apoplek’si’ (gr.), slagtilfælde, populær
betegn. for pludselig halvsidig, i gunstige
tilf. forbigående lammelse, undertiden
forbundet med talevanskeligheder, oftest
p. gr. af hjernetrombose, blødning ei.
blodprop i hjernen; a som skyldes
blødning, kan medføre bevidsthedstab og
være dødelig; apo ’plektisk, ramt af a.
157
I58
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
